Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 1513
MENA
28. februar 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 135 fra Nikolaj Villumsen
(EL) stillet den 21. februar 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Danmark vil tage i forhold
til de voldsomme bombardementer i Ghouta i Syrien, der har slået
hundrede af civile ihjel i de sidste dage.
Svar
Billederne, som vi har set over de seneste dage fra det østlige Ghouta, er
chokerende og hjerteskærende. Derfor har jeg også kraftigt fordømt det
syriske regime og dets støtter, og opfordret til øjeblikkelig våbenhvile og
uhindret humanitær adgang.
Sikkerhedsrådets enstemmige vedtagelse af resolution 2401 den 24.
februar var et skridt i den rigtige retning for Syrien og tænder et lille håb.
Resolutionen skal nu implementeres. Alle - også Rusland - har et ansvar
for, at det syriske regime stopper sine bombardementer og tillader
humanitær adgang.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen