Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 1513
EUN
28. februar 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 129 fra Nikolaj Villumsen
(EL) stillet den 21. februar 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I følge Reuters har Tyrkiet tilbageholdt og anholdt 573 mennesker
udelukkende fordi, de har været kritiske overfor - eller protesteret imod -
Tyrkiets militære angreb på Afrin-området i Syrien. Dette er blot et ud af
mange alvorlige angreb på ytringsfriheden i Tyrkiet. Ministerens bedes
redegøre for, hvordan man vil rejse Tyrkiets ansvar overfor de tyrkiske
myndigheder. https://www.reuters.com/article/us-mideast-crisis-syria-
turkey-security/turkeydetains-nearly-600-for-opposing-syrian-offensive-
idUSKBN1FP109
Svar
Ifølge det tyrkiske indenrigsministerium er 786 personer blevet anholdt
for protester mod, og kritik på sociale medier, af den tyrkiske Operation
Olivengren mellem d. 20. januar og d. 19. februar. En stor del af disse er
blevet løsladt igen, men det er uklart præcist hvor mange.
Regeringen finder det selvsagt meget bekymrende, at tyrkiske
myndigheder anholder personer alene på grund af deres ytringer, og ser
det som en del af den negative udvikling, vi desværre har set i Tyrkiet i de
seneste år inden for menneskerettigheds- og retsstatsområder generelt.
Regeringen rejser løbende problemer på menneskerettighedsområdet over
for de tyrkiske myndigheder, herunder også i forhold til ytringsfrihed. Det
gøres både i Danmarks direkte kontakt med Tyrkiet og gennem EU,
OSCE og Europarådet.