Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1882055_0001.png
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 9. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 126 (Alm.
del) efter ønske fra Nick Hækkerup (S) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 126:
Vil ministeren beskrive den model for etablering af et modtagecenter i et
tredjeland, som Danmark og de øvrige ligesindede lande i EU arbejder efter? Der
henvises til artikel
i Berli gske de . fe ruar
ed overskrifte ”Støj erg o
So ialde okratiets asyllejre: De ar ejder regeri ge allerede på”.
Svar:
Flygtninge- og migrationskrisen i 2015 og 2016 viste tydeligt, at det er nødvendigt
at finde fælles europæiske løsninger, hvor vi fjerner grundlaget for
menneskesmuglernes forretningsmodel, og hvor vi samtidig letter presset på EU’s
ydre grænser. Presset
på EU’s ydre græ ser har ige e flere år været alt for
stort, og bl.a. de demografiske fremskrivninger indikerer, at der kan blive tale om
en langsigtet udfordring.
Regeringen har siden efteråret 2015 støttet op om en lang række tiltag og
lovgivning på europæisk niveau, der tager sigte på at begrænse og kontrollere
tilstrømningen af irregulære migranter til Europa.
Denne indsats har bl.a. udmøntet sig i en række lovgivningstiltag, der skal styrke
ko trolle ved og ed EU’s ydre græ se,
herunder bl.a. igennem en markant
styrkelse af Frontex (Den Europæiske Grænse- og Kystvagt), og indførelsen af
systematisk kontrol af alle personer, der krydser
EU’s
ydre grænse. Hertil kommer
indførelsen af en styrket grænsekontrol langs Balkan-ruten samt indgåelsen af EU-
Tyrkiet aftalen i 2016, som har medvirket til at dæmpe tilstrømningen. Der er også
truffet foranstaltninger på EU-niveau med henblik på at fremme
udsendelsesarbejdet, herunder gennem Valletta-aftalen mellem EU og en række
afrikanske lande samt de såkaldte migrationspartnerskaber med udvalgte
tredjelande. Endelig har EU finansieret forskellige tiltag i frontlinjestaterne med
det for ål at eskytte EU’s ydre græ ser.
18. april 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 2836
371777
Side
1/2
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm., om ministeren vil beskrive den model for etablering af et modtagecenter i et tredjeland, som Danmark og de øvrige ligesindede lande i EU arbejder efter, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Også det kommende ind- og udrejsesystem, hvor alle tredjelandsstatsborgere
med ret til korttidsophold skal registreres, forventes at indebære en yderligere
styrkelse af kontrollen ved EU's ydre grænse, i lighed med forslaget om ETIAS, der
skal indsamle og verificere information om tredjelandsstatsborgere fra visumfri
lande forud for indrejse til Schengenområdet.
Det er vurderingen, at den samlede indsats har gjort, at der er kommet bedre styr
på EU’s ydre
grænse, og at antallet af irregulære migranter, der indrejser i EU,
særligt på udvalgte migrationsruter, er faldet markant.
I forhold til tankerne om et nyt europæisk asylsystem er det åbenlyst, at fælles
europæiske løsninger er påkrævet. Det er urealistisk at tro, at Danmark
egenhændigt kan etablere og drive modtagecentre i et tredjeland. Derfor er
regeringens fokus i første omgang på
–
sammen med ligesindede europæiske
partnere
–
at overveje forskellige modeller, der kan forhindre irregulær migration
og asylshopping, styrke udsendelsesmulighederne og skabe mulighed for bedre
beskyttelse af flygtninge i deres nærområder. Jeg har igennem længere tid
uformelt drøftet mulighederne herfor med ligesindede europæiske kollegaer.
I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at der ikke nødvendigvis er tale om
egentlige flygtningelejre eller modtagecentre i tredjelande, hvorfra man skal
kunne søge asyl til Europa, men i højere grad om at bistå lande i nærområder og
transitlande med at opbygge kapacitet til at påtage sig et større ansvar for at
sikre, at migranter og flygtninge ikke begiver sig ud på en farefuld færd mod
Europa.
Der er selvsagt en lang række spørgsmål af praktisk, politisk, juridisk og økonomisk
karakter, som vil skulle afklares og drøftes i relation til dette arbejde, og det er
klart, at et nyt asylsystem vil tage tid at etablere.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2