Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1853585_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018
1513
JTFM
6. februar 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 103 stillet den 31. januar 2018
til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om det tyrkiske angreb på Afrin-området i
Syrien er i tråd med folkeretten?
Svar
Tyrkiet har ved breve af 20. januar 2018 orienteret FNs Generalforsamling
og FNs Sikkerhedsråd om, at man har indledt en militær operation i Syrien
for at sikre Tyrkiets grænsesikkerhed og nationale sikkerhed. I brevene har
Tyrkiet henvist til retten til selvforsvar i henhold til FN-Pagtens artikel 51
som grundlag for den militære operation.
Folkeretten tillader stater en vis adgang til at anvende magt i selvforsvar
mod væbnet angreb, der udgår fra en anden stats territorium.
Regeringen har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for nærmere
at vurdere, om truslen fra Syrien er af en sådan karakter og omfang, at den
retfærdiggør den tyrkiske operation.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen