URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om Danmarks støtte til Uganda, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2017-16214

Kampala/AFR

1. november 2017

URU alm. del

–

svar på spørgsmål 1 fra Christian Juhl stillet

den 4. oktober til udviklingsministeren

Spørgsmål

Den sidste uge har politiet i Uganda tilbageholdt oppositionspolitikere,

journalister og civilsamfundsaktivister, der har det til fælles, at de ikke

ønsker, at Ugandas nuværende præsident, Yoweri Kaguta Museveni, der

har været ved magten siden 1986, skal kunne ændre forfatningen for at

kunne opstille endnu en gang. Danmark og andre EU lande er vigtige

partnere for regimet i Uganda, og vi har derfor et ansvar for at presse

regimet til demokratiske reformer. De sidste 40 år har den danske

strategi været at indgå i dialog med regimet i Uganda. En strategi, der

tydeligvis ikke har virket.

–

Vil den danske regering fortage sig andet end at forsætte dialogen med

regimet i landet?

–

Har regeringen en plan (i Danmark og i EU) for, hvornår dialogen med

regimet stopper, hvis der ikke er væsentlige demokratiske fremskridt?

–

Hvis der er forsatte krænkelser af basale menneskerettigheder, har

regeringen så tænkt sig at foretage sig noget?

–

I hvilket omgang støtter Danmark myndigheder i Uganda, der direkte

eller indirekte involveret i de aktuelle overgreb?

–

Hvis det lykkes præsident Museveni at ændre forfatningen og

genopstille til næste valg, vil det så have indflydelse på den danske støtte

til regimet i Uganda?

–

I udkastet til "Landepolitikpapir for Uganda 2018-2022" er der tre

scenarier for den politiske udvikling i Uganda. Hvilket af disse tre

scenarier mener ministeren er aktuelt for udviklingen i Uganda i dag?

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om Danmarks støtte til Uganda, til ministeren for udviklingssamarbejde

Svar

Fra dansk side følger vi med bekymring den politiske udvikling i Uganda,

der i de sidste uger har været præget af en drøftelse af en

forfatningsændring, som præsident Museveni ønsker at gennemføre,

således at han kan genopstille om fire år. Der er blevet slået hårdt ned over

for kritikere af denne ændring, heriblandt oppositionspolitikere, medier og

ledere af civilsamfundsorganisationer. Flere NGOer har fået fastfrosset

deres bankkonti, heriblandt Action Aid, der modtager støtte fra MS Action

Aid med midler fra Udenrigsministeriet. Der er, som jeg også tidligere har

givet udtryk for, tale om en uacceptabel situation. Disse bistandsmidler

skal frigives.

Fra dansk side har vi i mange år bidraget til den demokratiske udvikling i

Uganda. I kraft af det danske landeprogram har vi et fornuftig og relevant

afsæt for fortsat at kunne arbejde for en demokratisk udvikling i landet. I

forhold til den konkrete situation er ambassaden i Kampala i løbende

dialog med civilsamfundsledere, religiøse ledere, medier og andre

meningsdannere om den generelle politiske udvikling såvel som de seneste

specifikke tilbageholdelser og chikane

af NGO’er.

Ambassaden har over

for højtstående regeringsmedlemmer gjort det klart, at det er uacceptabelt

at indefryse danske midler, der skal bekæmpe fattigdom og udvikle

demokratiet.

Fra dansk side er der taget initiativ til en fælles EU-erklæring, ligesom

Danmark har været instrumentel i forhold til at styrke EU-

ambassadørernes dialog med premierministeren, parlamentets formand,

statsadvokaten og andre relevante aktører. Danmark var desuden vært for

et møde mellem EU-ambassadører og civilsamfundsledere den 11.

oktober 2017. Som opfølgning på et nyligt møde mellem EU-

ambassadører og premierministeren vil der fra EU’s side blevet sendt et

fælles brev fra EU til regeringen med krav om at de fastfrosne NGO-

bankkonti bliver frigjort.

Vi forventer at underskrive en ny regeringsaftale om det kommende

landeprogram 2018-22 med den ugandiske regering i december 2017.

Bortset

fra

støtte

til

Ugandas

antikorruptions-

ombudsmandsinstitution samt det ugandiske finansministeriums program

for bedre forvaltning af offentlige midler vil landeprogrammet rette sig

mod støtte til civilsamfundet og den private sektor med særligt fokus på

småbønder samt små og mellemstore virksomheder. Landeprogrammet

vil desuden sikre fortsat samarbejde med mere end 80

civilsamfundsorganisationer

udvalgte

demokratiske

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om Danmarks støtte til Uganda, til ministeren for udviklingssamarbejde

regeringsinstitutioner, herunder den ugandiske menneskerettigheds-

kommission.

Fra dansk side støtter vi endvidere en national dialogproces ledet af de

religiøse ledere, der har til formål at mobilisere den ugandiske befolkning

til en fælles forståelse og konsensus omkring nationale værdier, herunder

hvordan Uganda bedst opnår et fredeligt magtskifte.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at netop støtte til civilsamfundet

og udvalgte offentlige institutioner er den mest effektive måde at sikre

langtidsholdbare, demokratiske løsninger i Uganda. Således har en af de

mest kritiske røster i forhold til de annoncerede forfatningsændringer

været en inter-religiøs organisation i det nordlige Uganda

–

en organisation

som Danmark har støttet i mere end 10 år, og som ikke ville have været,

hvor den er i dag, uden dansk støtte.

For så vidt angår scenarieanalyse, jf. landepolitikpapiret, ser

Udenrigsministeriet de seneste ugers begivenheder som en negativ

udvikling mod det pessimistiske scenarie. Det er derfor afgørende, at vi

fra dansk side fortsat følger situationen og holder tæt kontakt til politikere

og støtter civilsamfundsledere, der arbejder for en demokratisk dagsorden,

samtidig med, at Danmark og EU fortsat indgår i dialog med regeringen

om retten til at forsamles og til at ytre sig.

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs