Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Samrådsspørgsmål M
Offentligt
1841572_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
4. januar 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål M
Ministeren bedes redegøre for
– hvorfor regeringen har besluttet at ændre på støtten til de palæstinensiske
og israelske organisationer, da den undersøgelse, ministeriet satte i gang i
foråret, ikke gav anledning til yderligere bekymring?
– hvilken rolle israelske myndigheder og politiske aktører knyttet til den isra-
elske regering har spillet i forløbet, og om Danmark har imødekommet is-
raelske krav med denne beslutning?
– hvilken rolle den israelske organisation NGO Monitor har haft i forbindelse
med beslutningen om at ændre på Danmarks retningslinjer for støtte, her-
under hvem fra regeringen og de regeringsbærende partier, der har mød-
tes med organisationen og drøftet dette emne, og om man har truffet be-
slutninger på baggrund af analyser fra NGO Monitor
– om ministeren mener, at NGO Monitor er en uafhængig organisation, der
har de samme udenrigspolitiske principper som Danmark i relation til Isra-
el-Palæstina konflikten, og om ministeren i forlængelse heraf sympatiserer
med organisationens synspunkter og arbejdsmetoder?
Endelig bedes ministeren redegøre for, hvad der ligger i de nye retningslinjer,
hvad de nye procedurer er, hvordan de nye retningslinjer afviger fra den tidli-
gere praksis, og om de nye principper kan appliceres globalt på al dansk civil-
samfundsstøtte?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT), Nikolaj Villum-
sen (EL), Mette Gjerskov (S), Holger K. Nielsen (SF) og Martin Lidegaard
(RV).
På udvalgets vegne
Nick Hækkerup
formand
1/1