Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1833831_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 90 (Alm. del):
I brev af 29. november 2017 har udvalget efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 90:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange unge der har to gennemførte ung-
domsuddannelser opgjort fra 2000 og frem til 2017 og opgøre det ud fra
følgende kategorier: l. Antallet af unge i perioden opgjort efter hvilke
uddannelser den enkelte unge har gennemført, 2. Omkostningerne ved
dobbeltuddannelserne opgjort efter hvilke uddannelser, som er gennem-
ført?”
Svar:
Ad 1. Antallet af unge i perioden opgjort efter hvilke uddannelser den enkelte unge
har gennemført.
I tabel 1 og 2 i vedlagte bilag 1 er omfanget af unge til og med 25 år, som
færdiggjorde en ungdomsuddannelse i perioden fra 2000-2016, opgjort i
hhv. antal og procent. 2017 indgår ikke, da året ikke er afsluttet, og data
endnu ikke foreligger.
Af tabellerne fremgår det derudover om den ungdomsuddannelse, der
blev afsluttet, var den første, eller om den enkelte unge havde en ung-
domsuddannelse i forvejen.
Tabellen er afgrænset op til 25 år, idet det er vurderingen, at der for dem,
der afslutter ungdomsuddannelse på 26 år og derover, reelt ikke er tale
om dobbeltuddannelse, men snarere om brancheskift.
Det fremgår af tabellerne, at 67.560 unge afsluttede en ungdomsuddan-
nelse i 2016. Heraf havde 61.106 (90 pct.) ingen forudgående ungdoms-
uddannelse.
13. december 2017
Sags nr.:17/15950
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvor mange unge der har to gennemførte ungdomsuddannelser opgjort fra 2000 og frem til 2017, til undervisningsministeren
Den største gruppe unge, som ved fuldførelsen af en ungdomsuddannel-
se har mindst én ungdomsuddannelse i forvejen, udgør 4.266 unge (6
pct.), som i 2016 fuldførte en erhvervsuddannelse, og som tidligere har
fuldført en gymnasial uddannelse.
Størstedelen af denne elevgruppe følger ”studentervejen” på
de merkantile erhvervsuddannelser, hvor studenter får merit for dele af
grundforløbet på de merkantile uddannelser. Studentervejen vil typisk
være et halvt år længere end en ren merkantil erhvervsuddannelse.
Derudover var der i 2016 1.308 unge (2 pct.), som har afsluttet en er-
hvervsuddannelse, men tidligere har fuldført en anden erhvervsuddan-
nelse.
687 unge (1 pct.) afsluttede en gymnasial uddannelse, men havde i forve-
jen en erhvervsuddannelse, og 193 (under 1 pct.) afsluttede en gymnasial
uddannelse, men havde i forvejen en gymnasial uddannelse.
Det store fald i antallet af personer med to gymnasiale uddannelse i peri-
oden 2006-2016 sammenlignet med perioden 2000-2005 skyldes afskaf-
felsen af det etårige hhx for stx-, hf- og htx-studenter, der havde sidste
optag i skoleåret 2004/2005.
Ad 2. Omkostningerne ved dobbeltuddannelserne opgjort efter hvilke uddannelser,
som er gennemført?
Udgifterne til dobbeltuddannelse er senest opgjort i svaret på BUU-spm.
315 (Alm. del) fra d. 3. august 2016. Der henvises til dette svar.
Det bemærkes, at omkostningerne til dobbeltuddannelse er udregnet på
tværs af alle aldersgrupper, mens ovenstående er afgrænset til unge til og
med 25 år.
Ministeriet har ikke gennemført yderligere analyser af omkostningerne til
dobbeltuddannelse. Det bemærkes, at niveau for dobbeltuddannelser har
ligget stabilt de seneste år, jf. tabel 1 og tabel 2.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2