UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om at konsekvenserne af de nye adgangskrav til gymnasiet er indregnet i overslagsårene for FFL18, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 89 (Alm. del):

I brev af 28. november har udvalget efter ønske fra Jakob Mark (SF)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 89:

Ministeren oplyste på samrådet den 24. oktober 2017, jf. UNU, alm. del

–

samrådsspm D-E, at konsekvenserne af de nye adgangskrav til gymna-

siet er indregnet i overslagsårene for FFL18:

1. Kan ministeren oplyse, hvor mange elever Undervisningsministe-

riet har regnet med vælger en erhvervsuddannelse, fordi de ikke

kan komme ind på en gymnasial uddannelse?

2. Kan ministeren oplyse, hvorledes økonomien for erhvervsud-

dannelserne er sikret, hvis elever, som ikke kommer ind på en

gymnasial uddannelse eller står uden for arbejdsmarkedet, vælger

en erhvervsuddannelse? Herunder at området ikke rammes af

budgetloven.

3. Kan ministeren garantere, at budgetloven ikke får negativ betyd-

ning for at sikre midler til erhvervsuddannelserne, hvis aktiviteten

stiger? Det være forudsat at aktiviteten kommer fra fx det gym-

nasiale område eller fra personer, som pt. står udenfor arbejds-

markedet.

Svar:

Ad. 1

Beregningsmæssige principper ift. adgangskravet

Undervisningsministeriets beregninger af adfærdsmæssige konsekvenser

af det nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser har taget udgangs-

punkt i den senest kendte uddannelsesaktivitet på tidspunktet af refor-

men. Der er på den baggrund taget udgangspunkt i, at ca. 9 pct. af 2014-

tilgangen ikke ville kunne opfylde adgangskravet til de gymnasiale ud-

dannelser, hvis dette havde været gældende i 2014,

jf. Aftale om styrkede

gymnasiale uddannelser.

13. december 2017

Sags nr.:17/15944

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om at konsekvenserne af de nye adgangskrav til gymnasiet er indregnet i overslagsårene for FFL18, til undervisningsministeren

Undervisningsministeriet har i indbudgetteringen af adgangskrav anlagt

en hovedantagelse om, at eleverne i denne gruppe i videst mulige ud-

strækning vil søge at tilgå deres oprindelige valg af ungdomsuddannelse,

dvs. en gymnasial uddannelse.

I Undervisningsministeriets beregninger af de adfærdsmæssige konse-

kvenser af adgangskravet er det derfor forudsat, at hovedparten af de ca.

9 pct., som forventes ikke at kunne leve op til adgangskravene, enten

forbedrer sig allerede i grundskolen eller senere via 10 klasse eller et for-

beredende tilbud mhp. at kunne opnå adgang til en gymnasial uddannel-

se. Dertil kommer, at en andel forventes at blive optaget pba. en hel-

hedsvurdering ud fra en optagelsesprøve og samtale.

Dette medfører, at kun en mindre andel, svarende til knap 300 elever,

forventes at tilgå en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddan-

nelse.

Bedst mulige skøn

Budgetteringen af politiske reformer på uddannelsesområdet som fx

gymnasiereformen sker ud fra det bedst mulige skøn for de økonomiske

konsekvenser af de vedtagne initiativer ud fra den tilgængelige viden på

reformtidspunktet, herunder den senest kendte uddannelsesfærd.

De forventede

konsekvenser for uddannelsesaktiviteten (ændrede ’elev-

strømme’) er en central del af dette skøn. Disse konsekvenser er dog i

sagens natur forbundet med usikkerhed.

Uddannelsesmålsætningerne på fx erhvervsuddannelsesområdet ligger

således ikke til grund for budgetteringen på erhvervsuddannelsesområ-

det. Det er dog regeringens forhåbning og ambition, at reformerne af

både erhvervsuddannelsesområdet, gymnasieområdet og det forbereden-

de område vil have positive effekter på sigt, herunder at flere unge vil

fortsætte på en erhvervsuddannelse.

Aktivitetsstyringen af uddannelsesområdet indebærer, at de udbetalte

tilskud til uddannelserne følger den faktiske udvikling i aktiviteten,

jf.

nedenfor.

Ad. 2

Sikring af økonomien på erhvervsuddannelserne

Tilskuddet til erhvervsuddannelserne er aktivitetsstyret og bygger på ta-

xameterprincippet, hvor tilskuddet justeres i takt med aktivitetsudviklin-

gen og ud fra de politisk fastsatte takster. Tilskuddet til erhvervsuddan-

nelserne vil således isoleret set blive forhøjet, hvis aktiviteten stiger, og

blive reduceret, hvis aktiviteten falder

–

ligesom på de øvrige aktivitets-

styrede områder.

Evt. merudgifter til erhvervsuddannelserne vil skulle håndteres inden for

de af Folketinget ved lov vedtagne udgiftslofter såvel på budgetterings-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om at konsekvenserne af de nye adgangskrav til gymnasiet er indregnet i overslagsårene for FFL18, til undervisningsministeren

tidspunktet (finanslovforslaget og finansloven) som på regnskabet,

jf.

budgetloven.

Budgetloven begrænser således ikke muligheden for, at til-

skuddene kan forhøjes ved stigende aktivitet på fx erhvervsuddannelser-

ne, idet det statslige delloft for driftsudgifter dog samlet set skal overhol-

des.

Udviklingen i de samlede offentlige udgifter pga. ændret uddannelsesak-

tivitet vil variere afhængigt af den konkrete udvikling. Hvis en elev fx

skifter fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsuddannelse, vil der

være mindreudgifter til uddannelse ét sted og merudgifter et andet. Hvis

en elev uden for uddannelsessystemet fx tilgår en erhvervsuddannelse, vil

der på Undervisningsministeriets område være merudgifter til erhvervs-

uddannelsen.

Som det fremgik af min besvarelse på udvalgsspørgsmål 27 (Alm. del) af

den 13. november 2017, så sondres der i den praktiske håndtering af

ændret uddannelsesaktivitet mellem justering af bevillingsniveauet i inde-

værende år og justering af det fremadrettede bevillingsniveau.

Ad. 3.

Jeg henviser til min besvarelse under punkt 2.

Med venlig hilsen

Merete Riisager