Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Afdelingen for Almen
Uddannelse og Tilsyn
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
18. december 2017
Sags nr.:17/15855
Svar på spørgsmål 88 (Alm. del):
I brev af 27. november 2017 har udvalget efter ønske fra Jacob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 88:
”Vil ministeren oplyse, hvilke indikatorer der indgår, når de
tilsynsførende fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal vurdere,
om en skole lever op til uafhængighedskravet i friskoleloven?”
Svar:
Ved vurdering af, om en skole lever op til friskolelovens krav om
uafhængighed, lægges der, jf. friskolelovens § 21 a, navnlig vægt på, om
skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner,
fonde, virksomheder, foreninger m.fl., som indebærer en nærliggende
risiko for, at skolen styres af andre. Styrelsen lægger desuden vægt på, om
skolens ledelse eller lærere står i et juridisk eller økonomisk
afhængighedsforhold til ovennævnte institutioner mv. Styrelsen lægger
herudover vægt på, om skolens midler anvendes til formål uden for
skolen, eller om skolens elever udfører arbejde, herunder
indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for en
fri grundskole.
Styrelsen inddrager f.eks. konkrete forhold vedrørende fælles
administration, fælles indkøb, rokering af lærere, bestyrelsesmedlemmer
og ledere mellem bestemte skoler, fælles revision mv.
Styrelsen lægger endvidere vægt på, om en skole har en så tæt tilknytning
til f.eks. en forening eller en person, der har været initiativtager til at
oprette skolen, at skolen lader sig styre af denne forening/person og
fremmer dennes interesser på bekostning af skolens interesser, fx ved at
skaffe foreningen/personen økonomisk fordelagtige aftaler, lade