Folketingets Undervisningsudvalg
Christiansborg
6. december 2017
Svar på Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 8.
november 2017
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 7. november 2017 om de kommende
lærere OK-forhandlinger, jf. UNU alm. del
–
samrådsspørgsmål J-K, bekræfte, at
ministeren ikke har afvist Lærernes Centralorganisations forslag om at fremskynde
forhandlinger om lærernes arbejdstid, så disse forhandlinger ikke blokerer for de
andre forhandlinger?
Svar
Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har som ved
alle andre overenskomstforhandlinger aftalt en køreplan. Køreplanen siger, at
parterne udveksler krav den 15. december, og at parterne herefter går i gang med
at forhandle.
Det er mit udgangspunkt, at vi følger den køreplan for forhandlingerne, som par-
terne er blevet enige om og i øvrigt ser tingene i en sammenhæng.
Derudover har Moderniseringsstyrelsen og jeg en løbende dialog med CFU om de
kommende overenskomstforhandlinger, herunder om organisationernes ønsker til
forhandlinger om lærernes arbejdstid.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk