UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 45 (Alm. del)

I brev af 8. november 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 45:

”Ministeren bedes sende

udvalget en skriftlig orientering om sagerne på

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21. november

2017. Udvalget anmoder om at modtage orienteringen senest den 17.

november 2017.”

Svar:

På ungdomsdelen af rådsmødet er et punkt på dagsordenen til generel

indstilling, et punkt til vedtagelse og derefter en politisk debat. På ud-

dannelsesdelen af rådsmødet er der tre punkter til vedtagelse og derefter

en politisk debat.

Ungdom

Pkt. 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige ram-

mer for et europæisk solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr.

1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013,

forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr.

1313/2013/EU

Kommissionen har ved KOM(2017)262 den 30. maj 2017 vedtaget for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de

retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps (ESC).

Baggrunden for forslaget er kommissionsformand Jean-Claude Junckers

tale om Unionens tilstand den 14. september 2016 med understregning

af behovet for at investere i unge, da mange lande stadig kæmper med en

høj ungdomsarbejdsløshed og radikalisering og ekstremisme blandt nogle

unge. På baggrund af forslaget har formandskabet forelagt et kompro-

misforslag dateret 20. oktober 2017.

Det eksisterende program

”European Voluntary Service” (EVS)

(under

EU’s

Erasmus+-program),

der har eksisteret i knap 20 år med succes,

17. november 2017

Sags nr.:17/14906

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

danner grundlag for ESC. Det nye tiltag betyder en styrkelse af EVS, for

så vidt angår den frivillige del, samt en udvidelse med en praktik- og en

job-del. Fuldt implementeret forventes den frivillige del at udgøre 80 %

af programmet, mens praktik- og jobdelen forventes at udgøre 20 %.

Aktiviteterne under ESC kan gennemføres enten som et volontørophold,

et praktikophold eller et job. I alle aktiviteter skal indgå en klar lærings-

komponent, således at den unge selv udvikler sine kompetencer og der-

med letter overgangen til arbejdsmarkedet og uddannelse. Samtidig skal

aktiviteten bidrage til at imødekomme et uopfyldt samfundsmæssigt be-

hov i et lokalområde.

Praktikophold og jobs er nye aktivitetsmuligheder og skal gennemføres

på grundlag af en skriftlig kontrakt i overensstemmelse med gældende

nationale regler på arbejdsmarkedet.

Særligt i de sydeuropæiske lande må ESC forventes at blive brugt af de

mange unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet og/eller ikke er i

gang med en uddannelse.

I praksis kommer opholdene i stand ved, at den unge registrerer sig på

den særlige ESC-portal. Det er en elektronisk mødeportal, hvor de unge

matches med de organisationer, der udsender og modtager dem.

Organisation skal først have fået tildelt et særligt kvalitetsmærke. Mærket

attesterer, at organisationen opfylder kravene for det europæiske solidari-

tetskorps og sikrer herigennem, at nationale regler på arbejdsmarkedet

opfyldes.

Regeringen har det som overordnet prioritet at fremme den frie bevæge-

lighed, både via det indre marked, men også ved at støtte øget mobilitet

blandt unge på tværs af landegrænserne i Europa.

Det er også vigtigt at understrege, at der lægges op til, at implementerin-

gen af korpset sker decentralt i tæt samarbejde med de nationale agentu-

rer i deltagerlandene. Det ligger i god forlængelse af regeringens generelle

politik om at tilstræbe, at administrationen bliver tilrettelagt på en rimelig

og så ubureaukratisk og fleksibel måde som muligt, når der er tale om

anvendelsen af EU-midler. Regeringen vil følge, at implementeringen af

forslaget sker i tråd hermed.

Regeringen arbejder desuden for, at de enkelte aktivitetstyper beskrives

så detaljeret som muligt, og at definitionen af frivilligdelen er i overens-

stemmelse med den danske definition af frivilligt arbejde.

Regeringen bakker op om kompromisforslaget, som tilgodeser de danske

synspunkter.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

Pkt. 2: Rådskonklusioner om digitalt ungdomsarbejde

Formålet med rådskonklusionerne er at øge opmærksomheden på, at alle

unge gennem deres frivillige arbejde får mulighed for at udvikle og bruge

deres digitale kompetencer.

På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og

Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder bl.a.

skabe så gode betingelser som muligt for udviklingen af "digitalt" ung-

domsarbejde, hvor det er relevant. Endvidere at kortlægge og adressere

kløfter og uligheder i den digitale udvikling, set fra unges synsvinkel, især

unge med færre muligheder, ungdomsarbejdere og -ledere og andre aktø-

rer, der arbejder med unge. Desuden opfordres medlemslandene til at

støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer hos unge inklusive

emner som information, "data literacy," kommunikation, sikkerhed og

samarbejde gennem de digitale medier og teknologier. Endelig anbefales

medlemslandene også at udvikle læringsdimensionen på alle niveauer, for

eksempel ved at inkorporere "digitalt" ungdomsarbejde i relevante træ-

ningsprogrammer, standarder og retningslinjer for unges frivillige arbej-

de. Fokus er også på udvikling af digitale infrastrukturer og tværsektoriel-

le partnerskaber inden for områder som uddannelse, innovation, forsk-

ning og udvikling, med iværksætterselskaber og erhvervssektoren gene-

relt.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger

vægt på, at de digitale muligheder og teknologier udnyttes bedst muligt i

ungdomsarbejdet for at nå ud til flest mulige unge inklusiv udvikling af

deres digitale kompetencer og med respekt for den etiske dimension og

unges ret til et trygt privatliv.

Pkt. 3: What’s next? Unges udfordringer og mulige europæiske

indsatser, der kan

modsvare udfordringerne

Den nuværende EU-strategiramme for ungdomsområdet udløber i 2018.

Det forventes, at Kommissionen i sommeren 2018 vil fremlægge udkast

til en ny strategiramme gældende efter 2018. Under den nuværende sjette

cyklus af Den Strukturerede Dialog har trio-formandskabet bestående af

Estland, Bulgarien og Østrig i samarbejde med European Youth Forum

og Kommissionen fokus på involvering af unge i udviklingen af den næ-

ste EU- ungdomsstrategiramme.

På den baggrund har

det estiske formandskab valgt titlen ”What´s Next?

Unges udfordringer og mulige europæiske indsatser, der kan modsvare

udfordringerne” for den politiske drøftelse på rådsmødet.

Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at

indgå i en konstruktiv og inkluderende dialog med unge og andre rele-

vante aktører om de fremtidige perspektiver for EU's indsats på ung-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

domsområdet og på den måde bidrage til at skabe rammerne for en rele-

vant og realisabel ungdomspolitisk indsats.

Uddannelse

Pkt. 4 Rådskonklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning

Formålet med rådskonklusionerne er at hilse Kommissionens meddelelse

Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet

fra 30.

maj 2017 velkommen og sætte retningen for det videre arbejde på det

almene skoleområde, som i denne sammenhæng omfatter dagtilbud,

grundskolen og de gymnasiale uddannelser, når Kommissionen skal for-

berede et forslag til en ny strategisk ramme for EU’s samarbejde på ud-

dannelsesområdet.

I rådskonklusionerne understreges det, at mangfoldighed er kendetegnet

for de europæiske skolesystemer, som medlemsstaterne hver især er fuldt

ansvarlige for at organisere og udvikle. Dog har europæisk samarbejde

inden for skoleområdet, særligt igennem Erasmus+-programmet, en høj

europæisk merværdi, og det spiller en vigtig rolle for at sikre kvalitetsun-

dervisning, at skabe tættere kontakt mellem Europas unge og at under-

støtte uddannelsesreformer.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at fokusere på tre

prioriterede områder:

1. At sikre inkluderende undervisning af høj kvalitet og bidrage til

udviklingen af alle elevers talenter og potentiale

2. At støtte læreres og skolelederes indsats

3. At udvikle mere effektive og ligeværdige governance-systemer.

Som led heri opfordres medlemsstaterne bl.a. til at støtte skolerne i at

anvende en holistisk tilgang til udvikling af undervisning og læring for at

fremme en mere inkluderende, engagerende og understøttende skolekul-

tur, til at tage skridt til at sikre tilegnelsen af god faglig viden og udvikling

af nøglekompetencer, til at understøtte elevernes motivation, lærings-

kompetence og deltagelse i skolelivet, til at investere i målrettet støtte til

elever med særlige behov og i dagtilbud af høj kvalitet. Endvidere opfor-

dres medlemsstaterne bl.a. til at øge attraktiviteten af læreres og skolele-

deres karrierer ved at tilbyde gode arbejdsforhold og styrke støtte og

vejledning til nye, til at tilbyde en god grundlæggende læreruddannelse, til

at investere i videreuddannelse af lærere og skoleledere og undervisere på

læreruddannelsen, til at fortsætte udviklingen af kvalitetssikringssystemer

og til at understøtte evidensbaserede politikker.

Kommissionen opfordres til at supplere medlemsstaternes tiltag bl.a.

gennem at udvide samarbejdet mellem skoler ved at gøre skolepartner-

skaber, eTwinning og mobilitet for elever og personale mere tilgængeligt

via Erasmus+, at styrke skolernes forberedelse på læring i en digital tids-

alder, at befordre uddannelse inden for STE(A)M ved at fremme bedste

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

praksis og styrke skolernes samarbejde med de videregående uddannel-

ser, forskning og erhvervssektorer, at styrke peer-læringsaktiviteter, at

fremme og understøtte inklusivitet i undervisning bl.a. gennem policy-

eksperimenter, at fremme og understøtte forskning i uddannelse og vide-

reudvikle synergier med OECD for i samarbejde med medlemsstaterne

at producere fælles komparative data, og at hjælpe medlemsstater, som

frivilligt søger hjælp, med at tilrettelægge og implementere reformer af

deres skolesystemer.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder,

at rådskonklusionerne overordnet ligger på linje med intentionerne bag

og flere af initiativerne i folkeskolereformen fra 2014. Endvidere er rege-

ringen også enig i rådskonklusionernes understregning af læreres og sko-

lelederes centrale betydning for at opnå en skole af høj kvalitet for alle

elever.

Pkt. 5: Rådskonklusioner om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse

Formandskabet ønsker at adressere Kommissionens meddelelse af 31.

maj 2017 om

en ny dagsorden for videregående uddannelse.

Formålet med råds-

konklusionerne er at sætte fokus på de væsentlige fælles udfordringer på

det videregående uddannelsesområde i Europa og en fælles tilgang til at

imødegå disse.

Udfordringerne identificeres som værende at sikre, at de studerende har

den rette viden, færdigheder og kompetencer ift. arbejdsmarkedet, at

sikre lige adgang og muligheder for alle på de videregående uddannelser

samt fremme de videregående uddannelsesinstitutioners samfundsenga-

gement, at udnytte potentialet i videregående uddannelsesinstitutioners

bidrag til innovation og regional styring og at sikre sammenhæng i styrin-

gen og finansieringen af videregående uddannelsesinstitutioner.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til med respekt for institutionernes selv-

styre at fremme udviklingen af talent og at sikre, at de studerende har de

rette kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet og i samfundet, at

håndtere mismatch af færdigheder ved bl.a. øget samarbejde med ar-

bejdsmarkedet, at understøtte uddannelsesinstitutionerne i at udvikle nye

innovative tilgange til undervisning og læring og at sikre lige muligheder

for adgang til videregående uddannelse samt uddannelse af høj kvalitet til

alle studerende. Endvidere opfordres medlemsstaterne bl.a. til at åbne de

videregående uddannelsessystemer op gennem mere fleksible adgangsve-

je og anerkendelse af uformelle kompetencer, at arbejde for at skabe

systemer, der anerkender og belønner god undervisning, at fremme in-

ternational mobilitet og at efterstræbe bevillings- og styringssystemer, der

skaber videregående uddannelser af høj kvalitet og relevans.

Kommissionen opfordres bl.a. til at styrke samarbejde i regi af Eras-

mus+ om udvikling af god undervisning, samfundsengagement og aner-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

kendelse af aktiviteter udenfor curriculum, at fremme kvaliteten af mobi-

litet samt anerkendelse og vurdering af kompetencer, at styrke samarbej-

det mellem det fælles europæiske uddannelsesområde og det europæiske

forskningsrum og at optimere samarbejdet mellem EU og OECD på det

videregående uddannelsesområde.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder,

at rådskonklusionerne afspejler og adresserer væsentlige udfordringer for

de videregående uddannelser i de kommende år. I særlig grad hilser rege-

ringen det stærke fokus at sikre de videregående uddannelsers relevans

og kvalitet samt at styrke båndene mellem uddannelse, forskning og in-

novation velkommen.

Pkt. 6: Rådshenstilling om sporing af færdiguddannede

Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre tilgængelig-

heden af kvalitative og kvantitative oplysninger om, hvordan færdigud-

dannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Europa

er beskæftiget, efter at de har afsluttet deres uddannelse. Forslaget til en

henstilling om sporing af færdiguddannede indgår som et initiativ i

Kommissionens nye dagsorden for videregående uddannelser.

Med Kommissionens forslag til henstilling af 31. maj 2017 ville Kom-

missionen tilskynde til udarbejdelse eller videreudvikling af systemer til

sporing af færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervs-

uddannelser på nationalt plan i Europa. Som en del heraf oplistedes spe-

cifikke data, der skulle indsamles.

I formandskabets kompromisforslag er der i stedet angivet fem områder,

inden for hvilke data skal indsamles:

- Socio-biografisk og socio-økonomisk information

- Information om uddannelse

- Information om beskæftigelse og videreuddannelse

- Relevans af uddannelse ift. beskæftigelse og videreuddannelse

- Karriereprogression

Desuden vil Kommissionen tilskynde til stærkere samarbejde og udveks-

ling af god praksis mellem nationale aktører, der er involveret i sporing af

færdiguddannede, blandt andet gennem nedsættelse af et ekspertnetværk

med henblik på at fremme samarbejde, gensidig læring og rådgivningsak-

tiviteter på EU-plan. Denne gruppe vil stå for at udvikle sammenlignelige

data inden for de fem områder. Endelig vil Kommissionen i år lancere en

pilotfase af en europæisk spørgeundersøgelse for færdiguddannede fra

videregående uddannelser for at afprøve gennemførligheden af indsam-

ling af oplysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter.

Regeringen kan overordnet støtte ambitionen om at styrke samarbejde

og videndeling på dette område for at sikre velfungerende nationale sy-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

stemer. Regeringen ser iværksættelsen af en pilotfase af en europæisk

spørgeundersøgelse for færdiguddannede som en del af dette formål.

Regeringen støtter ligeledes et stærkere samarbejde og udveksling af god

praksis gennem nedsættelsen af et ekspertnetværk. Regeringen støtter

arbejdet med fælles europæiske definitioner og ser gerne en henstilling,

der kan understøtte sammenligninger mellem medlemsstaterne.

Regeringen støtter vedtagelse af det foreliggende kompromisforslag til

rådshenstilling, der fremfor at stille krav til specifikke indikatorer, som

skal indsamles nationalt, udpeger fem områder, inden for hvilke der skal

arbejdes for øget sammenlignelighed af data.

Endelig har regeringen opfordret Kommissionen til opmærksomhed på

databeskyttelse. Det er centralt, at dataindsamlingen kun anvendes til

generelle kvalitets- og politikudviklingsformål, og ikke på en måde, så

enkeltindivider kan følges gennem systemerne.

Pkt. 7: Fremtidens færdigheder og erhvervsuddannelse

Den nuværende

strategiramme for EU’s uddannelsessamarbejde

(ET2020) udløber i 2020, og drøftelserne om, hvad der skal komme bag-

efter, er en del af baggrunden for det estiske formandskabs planlagte

debat. Desuden lancerede Kommissionen i 2016 sin Nye dagsorden for

færdigheder og kompetencer i Europa indeholdende en række initiativer,

der dels skal styrke kompetenceniveauet i de europæiske befolkninger og

dels skal bidrage til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det

estiske formandskab ønsker med deres debatoplæg at lægge op til en

drøftelse, der skal give nogle foreløbige retningslinjer for de kommende

diskussioner om fremtiden for erhvervsuddannelserne og det europæiske

samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.

Drøftelsen forventes at fokusere overordnet på erhvervsuddannelsesom-

rådets sammenhæng til de øvrige uddannelsessektorer og mere konkret

på medlemsstaternes måder og forestillinger om, hvordan erhvervsud-

dannelsesstuderende forberedes på et arbejdsmarked under hurtig tekno-

logisk forandring.

Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg

fokusere på, hvordan vi kan få flere unge til at tage en erhvervsuddannel-

se, hvilket er en fælles europæisk udfordring.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21. november 2017, til undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Merete Riisager