UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om at kommentere henvendelsen af 20/9-18 fra Vissenbjerg Skolebestyrelse, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Jesper Hybel

[email protected]

Kopi til Folketingets Undervisningsudvalg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Kære Jesper Hybel

Tak for din henvendelse fra den 20. september 2018 om bl.a. økonomien

i folkeskolen.

Regeringen har ved de seneste års aftaler om kommunernes økonomi

afsat mange midler til kommunerne. Med aftalen om kommunernes

økonomi for 2019 blev kommunernes serviceramme eksempelvis løftet

med 1,7 mia. kr. til at styrke den borgernære velfærd. Det er vigtigt for

mig at understrege, at det kommunale selvstyre indebærer, at det er den

enkelte kommune, der har ansvar for folkeskolen. Jeg synes, at det er et

godt princip, at beslutninger træffes lokalt

–

tæt på eleverne og tæt på

den enkelte skole. Det betyder også, at ressourceprioriteringen sker lo-

kalt.

På landsplan ligger kommunernes årlige omkostninger til folkeskolen

stabilt på cirka 42 milliarder kroner, men det betyder naturligvis ikke, at

man ikke i den enkelte kommune og på den enkelte skole kan opleve

udsving i ressourcerne. Det fremgår af Undervisningsministeriets offent-

ligt tilgængelige portal Skoletal, at der er store udsving i ressourceforbru-

get på folkeskolen på tværs af kommuner. Det fremgår også af portalen,

at Assens Kommune i skoleåret 2016/2017 brugte 62.599 kr. pr. elev i

folkeskolen. Jeg vil opfordre dig til at besøge portalen på

www.uvm.dk/skoletal.

Skoletal har til formål at skabe åbenhed og gen-

nemsigtighed om skolernes rammer og resultater. På Skoletal finder du

en række tal for din skole og kommune, som du kan bruge i din dialog

med kommunen.

Jeg er meget enig med dig i, at der bør være stor frihed til den enkelte

skole. Derfor har regeringen også med sit udspil ”Folkets skole: Faglig-

hed, dannelse og frihed -

Justeringer af folkeskolereformen” foreslået

forsøg med en helt ny skoleform

–

selvstyrende skoler. Forsøgsskolerne

skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger. For-

målet er bl.a. at få viden om, hvorvidt skoler med større frihedsgrader og

26. oktober 2018

Sagsnr.:18/12394

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om at kommentere henvendelsen af 20/9-18 fra Vissenbjerg Skolebestyrelse, til undervisningsministeren

mere rum til lokal ledelse kan løfte elevernes faglige udvikling og trivsel

bedre end inden for de nuværende rammer for folkeskolen.

Du skriver, at der i Assens Kommune skal spares så meget på skoleom-

rådet, at det er svært at leve op til intentionerne med folkeskolereformen,

og at vi fra Christiansborg i højere grad bør følge op på, om kommuner-

ne bruger de nødvendige ressourcer. Jeg accepterer, at ansvaret for res-

sourcer og ressourceprioritering er placeret lokalt. Samtidig har jeg en

klar forventning om, at kommunerne lever op til de gældende regler for

folkeskolen, herunder også de elementer der blev indført som led i folke-

skolereformen. Derfor har regeringen også med aftalen om kommuner-

nes økonomi for 2019 aftalt et initiativ om større gennemsigtighed i nøg-

letal vedrørende skolerne.

I forhold til dit spørgsmål om skolebestyrelsernes råderet over budgettet

er reglerne sådan, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de

mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Det indbefatter

blandt andet, at kommuner kan foretage lokale omprioriteringer under-

vejs i det enkelte år.

Du opfordrer til, at vi skal have økonomisk fokus på almenområdet og

ikke prioritere midler herfra til specialområdet. Det er jeg enig i. Jeg kan

ikke svare på, hvordan kommunerne generelt prioriterer på tværs af vel-

færdsområderne, men i forhold til skoleområdet er det min opfattelse, at

der i forbindelse med inklusionsindsatsen i vidt omfang er fulgt ressour-

cer med fra special- til almenundervisningen. Dette var også vurderingen

fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet i 2016. Det skal dog ses i

lyset af, at der mange steder er gennemført generelle effektiviseringer og

omlægninger af skolestrukturen, der i praksis kan betyde, at de medføl-

gende ressourcer er mindre synlige på skolerne, herunder for både sko-

lernes pædagogiske personale og forældrene.

Du skriver, at man i Assens Kommune har afvist en forenkling af elev-

planen med henvisning til, at de digitale læringsplatforme er obligatori-

ske.

Folkeskoleforligskredsen indgik i maj 2017 en aftale om at løsne bindin-

gerne i Fælles Mål og gøre de 3170 færdigheds- og vidensmål vejledende.

Men den politiske aftale kan ikke stå alene, hvis man på den enkelte skole

skal mærke den øgede frihed, som var intentionen bag. Det er afgørende,

at kommunerne følger op og giver skolerne og lærerne den tilsigtede

frihed. Jeg har haft nedsat en arbejdsgruppe for Fælles Mål på lærings-

platformene, som kom med en række anbefalinger inden sommerferien.

Anbefalingerne kredser i høj grad om, at læringsplatformen skal give

mening for de fagprofessionelle i det pædagogisk arbejde. I Under-

visningsministeriet ser vi derfor i øjeblikket på, hvordan aftalen med KL

om læringsplatformene skal justeres i forlængelse af aftalen om lempel-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om at kommentere henvendelsen af 20/9-18 fra Vissenbjerg Skolebestyrelse, til undervisningsministeren

serne i Fælles Mål og med afsæt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen,

således at lærerne får et større professionelt råderum.

Jeg er bekendt med, at elevplanen i nogle kommuner er tæt knyttet til

læringsmål i læringsplatformene. Det gør, at elevplaner nogle steder er

blevet et autogenereret dokument frem for et pædagogisk redskab. Det

er netop grunden til, at vi i regeringen har igangsat et arbejde med for-

enkling af elevplanen. Det er målet med forenkling af elevplanen, at ele-

ver, forældre og lærere skal opleve, at elevplanen i højere grad end i dag

bliver et enkelt og brugbart redskab til løbende evaluering af elevernes

udbytte af undervisning, dialog mellem skole og hjem og forventningsaf-

stemning i forhold til elevens efterfølgende uddannelsesvalg. Elevplanen

skal give mening for dem, der bruger den. Derfor vil jeg i arbejdet med

forenkling af elevplanen sikre en tæt inddragelse af både lærere og foræl-

dre. I arbejdet med forenkling af elevplanen vil kobling til læringsplat-

formene indgå som en vigtig del af arbejdet.

Til sidst vil jeg gerne sige mange tak for dit engagement i at skabe en god

folkeskole gennem dit arbejde i skolebestyrelsen.

Til din orientering sender jeg kopi af mit svar til Folketingets Undervis-

ningsudvalg, som du også har rettet din henvendelse til.

Med venlig hilsen

Merete Riisager