Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 400 (Alm. del):
I brev af 27. september 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 400:
”På baggrund af artikler fra DR om, at ”seks
skoler får millioner for at
løfte bogligt svage elever, mens gennemsnittet falder i klasserne”
(https://www.dr.dk/nyheder/indland/elever-faar-daarligere-karakterer-
men-skolerne-bliver-beloennet-med-8-millioner) og at
”skoler
gik glip af
millionbonus: En elev for meget fik en dårlig karakter”
(https://www.dr.dk/nyheder/indland/skoler-gik-glip-af-millionbonus-
en-elev-meget-fik-en-daarlig-karakter) bedes ministeren oplyse, om disse
oplysninger giver ministeren anledning til at overveje at ændre kriterierne
for tildeling af bonusser.”
Svar:
Skolepuljen skal give de deltagende skoler en tilskyndelse til at gøre en
ekstra indsats for de fagligt svage elever. Derfor er jeg meget tilfreds
med, at skolerne
–
som det også fremgår af den ene af de omtalte artikler
–
har gjort en særlig indsats for netop den elevgruppe.
De to artikler giver ikke anledning til at ændre på kriterierne for tildeling
af præmiepenge.
Det er ikke hensigten, at indsatsen for de fagligt svageste elever skal ske
på bekostning af de øvrige elever på skolen. Derfor rådgiver ministeriets
læringskonsulenter, som led i puljeprogrammet, også skolerne i, hvordan
de konkrete indsatser kan forankres bredt på skolen til gavn for alle ele-
ver.
Undervisningsministeriet har netop offentliggjort, hvilke skoler, der får
præmieudbetaling, og hvilke der ikke gør. Hos sidstnævnte vil der natur-
ligvis være skuffelse lige nu
–
især blandt de skoler, som er tæt på at ind-
fri målsætningen for præmieudbetaling i puljens første år.
11. oktober 2018
Sagsnr.:18/12738