9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke
kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2017, ikke kunne opfylde de
kommende adgangsforudsætninger. Dette dækker over store forskelle. På stx er det 6 procent, som ikke
opfylder de kommende forudsætninger, mens det på hf er op til 22 procent. På hhx og htx er det hhv. 9
procent og 8 procent. Adgangs-og beregningsforudsætninger er beskrevet sidst i notatet.
De nye adgangsforudsætninger vil gælde for de elever, som søger ind på en af de tre-årige gymnasiale
uddannelser, stx, hhx og htx i 2019, mens det blev muligt at søge ind på toårig hf fra 9. klasse fra
skoleåret 2017/18.
Beregningerne er lavet på hele tilgangen til de fire gymnasiale uddannelser uanset, at ikke alle elever
kommer direkte fra grundskolen, og mange derfor skal optages efter individuel vurdering.
Hvis man alene ser på de elever, som kommer direkte fra grundskolen, er det 7 procent, som ikke
opfylder forudsætningerne. På hf, hvor kun hver tredje kommer direkte fra grundskolen, er det 15
procent, som ikke ville opfylde de nye adgangsforudsætninger. Ved denne beregning ses dog kun på en
lille del af tilgangen på hf, idet de resterende to tredjedele, som optages ved en individuel vurdering,
ikke er vurderet. Den endelige andel efter individuel vurdering, er derfor ikke kendt. Beregning på
direkte tilgang ændrer ikke voldsomt på andelen som ikke opfylder forudsætningerne på de treårige
uddannelser, hvor langt de fleste elever kommer direkte fra grundskolen.
Tabel 1. Andel elever som ikke opfylder de kommende adgangsforudsætninger fordelt på gymnasiale
uddannelser. Beregnet på baggrund af tilgang 2017.
Hf
Hele tilgangen
Tilgang direkte fra grundskolen
Ukendte af hele tilgangen
Ukendte af tilgangen direkte fra grundskolen
22%
15%
6%
1%
Hhx
9%
8%
2%
1%
Htx
8%
6%
2%
1%
Stx
6%
6%
2%
1%
Samlet 2017
9%
7%
3%
1%
Note: Der ses i hele notatet kun på to-årigt hf.
Ukendte dækker over en af følgende grupper: 1. En elev der ikke er kendt i en dansk grundskole, og 2. En elev som ikke har
registeret karakteroplysninger fra grundskolen
Kilde: Undervisningsministeriet, egne beregninger.
Adgangsforudsætninger for de tre-årige uddannelser.
Godt 87 procent af tilgangen til de tre-årige gymnasiale uddannelser vil opfylde
adgangsforudsætningerne direkte, jf. tabel 2. De 81 procent opfylder adgangsforudsætningerne ved at
have et gennemsnit på mindst 6 i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, mens 6