Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1953247_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 390 (Alm. del):
I brev af 18. september 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 390:
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at skolepuljen kan have utilsigtede
konsekvenser, eksempelvis udelukkende fagligt fokus på dansk og mate-
matik på bekostning af dannelsesaspektet samt andre fag, eller at de mest
sårbare elever føler sig presset af at skulle præstere, eller at tilførsel af
flere ressourcer til udskolingen på bekostning af indskolingen og mel-
lemtrinnet, hvilket potentielt kan give udslag senere hen?”
Svar:
Formålet med skolepuljen er at motivere skolerne til at gøre en særlig
indsats for elever med et lavt fagligt niveau. Vi har en forpligtelse til at
sikre, at alle børn forlader skolen med basale færdigheder i dansk og ma-
tematik. Det er en kerneopgave for skolen at give eleverne den fornødne
faglige ballast til at klare sig på deres videre vej i ungdomsuddannelse og
job.
Hvis elevernes faglige niveau skal løftes, kræver det hårdt arbejde
både
fra skolerne og eleverne selv. Med puljen stilles der krav, men eleverne
skal ikke føle et ekstra pres som følge af muligheden for en præmie. Det
er heller ikke hensigten, at indsatsen i udskolingen skal ske på bekostning
af andre fag eller ressourcerne til indskolingen og mellemtrinnet.
Skiftende regeringer er ikke lykkedes med at sikre et løft af det faglige
niveau blandt de svageste elever. Derfor har regeringen, med skolepuljen
præsenteret en ny tilgang til skoleudvikling. Metoden er ny, og derfor har
vi også et behov for at blive klogere på effekterne af puljen
både de
tilsigtede og utilsigtede.
Jeg har derfor besluttet, at puljen skal evalueres. Evalueringen gennemfø-
res af Trygfondens Børneforskningscenter og skal gøre os klogere på,
15. oktober 2018
Sagsnr.:18/12242
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om skolepuljens utilsigtede konsekvenser, til undervisningsministeren
hvilke effekter puljen har haft, for så vidt angår blandt andet undervis-
ningstilrettelæggelse, ressourceallokering og elevmotivation.
Evalueringen består af to delevalueringer og en samlet evaluering. Første
delevaluering, som handler om skolepuljens første år, er klar primo 2019.
Anden delevaluering om skolepuljens andet år er klar i 2020, mens den
endelige evalueringsrapport offentliggøres primo 2021.
Jeg forventer løbende at kunne orientere om evalueringerne og drøfte
resultaterne.
Afslutningsvist vil jeg fremhæve, at der som led i skolepuljen er oprettet
et program for løft af de fagligt svage elever, hvor 91 af puljens 104 sko-
ler deltager. I programmet har Undervisningsministeriets læringskonsu-
lenter blandt andet fokus på at rådgive skolerne i, hvordan man undgår
de utilsigtede konsekvenser, du skitserer. I den forbindelse er det værd at
nævne, at der i skolepuljens andet skoleår vil være specifikt fokus på at
understøtte skolerne i programmet i at udvikle en organisering og struk-
tur, der bidrager til, at skolerne fastholder og forankrer de positive erfa-
ringer, så de også kommer de øvrige elever på skolen til gavn.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2