Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 388 (Alm. del):
I brev af 17. september 2018 har udvalget efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget Magnus Heunicke (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 388:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange skoler som anvender såkaldt
tørsvømning, hvor svømmeundervisningen ikke foregår i vand?
Svar:
Undervisningsministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange skoler,
der anvender tørsvømning, hvor svømmeundervisningen ikke foregår i
vand.
I 2012 udgav Syddansk Universitet en rapport om svømning i den dan-
ske folkeskole. Rapporten indeholdt blandt andet en kortlægning af
rammerne for svømmeundervisning i folkeskolen. Her angav 6 ud af de
72 kommuner, der besvarede kortlægningen, at de ikke tilbød alle folke-
skoleelever svømmeundervisning i vand. Undervisningsministeriet har
ikke kendskab til nyere undersøgelser af området.
Faget idræt er obligatorisk i folkeskolen, og det er skolelederens ansvar at
sikre, at eleverne modtager en undervisning, der lever op til Fælles Mål
inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skole-
bestyrelsens beslutninger (Folkeskolelovens §2,stk.2). Svømmeundervis-
ning kan efter lokal afgørelse indgå som en del af idrætsundervisningen.
Svømning er ikke nævnt i Fælles Mål. I stedet fremgår ’vandaktiviteter’
som bindende færdigheds- og vidensområde i faget idræt. I de underlig-
gende
vejledende
færdigheds- og vidensmål indgår blandt andet, at eleven
skal kunne sikre sig selv i vand og have viden om svøm-
me/flydeteknikker. Herudover er der vejledende mål om, at eleven skal
have kendskab til og kunne udføre bjergningsteknikker.
8. oktober 2018
Sagsnr.:18/12129