UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

-- AKT 1045987 -- BILAG 1 -- [ Udkast til afgørelse - Lærernes Centralorganisation - Beregninger ifm lovindgrebet i … --

Lærernes Centralorganisation

Att. Formand Anders Bondo Christensen

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Afgørelse om aktindsigt

Beskæftigelsesministeriet har via Folketingets Ombudsmand modtaget en anmod-

ning fra Lærernes Centralorganisation om aktindsigt i: ”

materiale i ministeriet i

dokumenter og oplysninger om beregningsmetoder og beregningsgrundlaget for

loven om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v.,

herunder ministeriets beregninger af værdien af bortfald af 60 årsreglen

”.

Beskæftigelsesministeriet kan indledningsvis oplyse, at ministeriet tidligere, den

27. september 2013, traf afgørelse om aktindsigt i forbindelse med en anmodning

om aktindsigt indgivet af Fagbladet Folkeskolen, som udgives af Danmarks Lærer-

forening om aktindsigt i: ”

Alle dokumenter, notater og akter, som vedrører be-

handlingen og forberedelsen af lovforslag L 215 i de relevante ministerier herun-

der Moderniseringsstyrelsen samt relevante kontakter til eksempelvis Kommuner-

nes Landsforening (KL) i denne forbindelse

”.

Beskæftigelsesministeriet opfatter anmodningen fra Lærernes Centralorganisation

som en anmodning om aktindsigt i en delmængde af det materiale som Fagbladet

Folkeskolen bad om aktindsigt i. Beskæftigelsesministeriet vedlægger derfor en

kopi af afgørelsen til Fagbladet Folkeskolen samt en ny aktliste med fortegnelse

over de akter i sag nr. 2013-3407 og 2013-6419, der indeholder oplysninger om be-

regningsmetoder og beregninger.

Siden ministeriet traf afgørelse den 27. september 2013 er den nye offentlighedslov

trådt i kraft (1. januar 2014). I forhold til lovsagerne fra 2013 får det imidlertid ikke

nogen praktisk betydning, idet retten til aktindsigt i interne faglige vurderinger, jf.

lovens § 29, ikke finder anvendelse på dokumenter, der er udfærdiget før lovens

ikrafttræden. Det fremgår af offentlighedslovens § 42, stk. 9.

Det bemærkes, at korrespondance med folketingsmedlemmer om lovgivning efter

den nye offentlighedslov er undtaget fra aktindsigt, jf. lovens § 27, nr. 2. Da sådant

materiale imidlertid tidligere er udleveret i forbindelse med aktindsigt, jf. akt 47 i

ovennævnte sag, må beskyttelseshensynet anses for opgivet, og akten genudleveres

ved kopi af afgørelsen af 27. september 2013.

Det bemærkes endvidere, at interne dokumenter, som tidligere kunne undtages ef-

ter den gamle offentlighedslovs § 7, nu undtages efter den nye offentlighedslovs §

23. Det samme gælder den tidligere undtagelsesbestemmelse i den gamle lovs § 10,

nr. 1, vedrørende ministermødemateriale (relevant vedr. akten på sag nr. 2013-

6419) samt § 10, nr. 2, vedrørende brevveksling mellem ministerier om lovgivning,

idet begge bestemmelser er indarbejdet i den nye lovs § 23 (og § 24). Henvisnin-

18-03-2016

J.nr. 2016 - 1006

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

gerne til undtagelsesbestemmelserne §§ 7, 10, nr. 1 og 10, nr. 2 i afgørelsen af 27.

september 2013, vil derfor skulle ske til § 23 i nærværende sag.

Ministeriet kan henholde sig til bemærkningen i afgørelsen af 27. september 2013

om, at akterne i sag 2013-3407 ikke indeholder ekstraheringspligtige oplysninger,

idet der dog henvises til offentlighedslovens § 28 (tidligere § 11).

Vedrørende ekstraheringspligtige oplysninger fra sag 2013-6419 henvises til eks-

traheringen, der er indeholdt i afgørelsen af 27. september 2013.

Det bemærkes dog, at myndighederne efter lovens ikrafttræden har pligt til af egen

drift at overveje, om der er grundlag for at give meroffentlighed, jf. lovens § 14.

Beskæftigelsesministeriet overvejede meroffentlighed i forbindelse med afgørelsen

af 27. september 2013, og har i lyset af den tid, der er gået siden denne afgørelse på

ny overvejet, om der er grundlag for at give meroffentlighed. Med denne samme

begrundelse som fremgår af afgørelsen af 27. september 2013 er det Beskæftigel-

sesministeriets opfattelse, at dette ikke er tilfældet ud over den meroffentlighed, der

følger af kopien af den tidligere mere omfattende afgørelse.

Beskæftigelsesministeriet har vedlagt aktlister fra de to lovsager med gule marke-

ringer af de akter, der indeholder oplysninger om beregninger og metoder. Se ved-

lagte bilag med henvisninger efter den nye offentlighedslov for de enkelte akter

omfattet af anmodningen.

Af Ombudsmandens brev fremgår det også, at Lærernes Centralorganisation klager

over ”

ministeriets behandling af Lærernes Centralorganisation i forbindelse med

udarbejdelsen og vedtagelsen af loven om forlængelse og fornyelse af kollektive

overenskomster og aftaler m.v.

”, og at Lærernes Centralorganisation anmoder

mi-

nisteriet om svar

”

på de spørgsmål, som Lærernes Centralorganisation har stillet i

brevene af 22. maj 2015 og 9. oktober 2015

”. Beskæftigelsesministeriet vil tage

stilling til denne del af henvendelsen i et særskilt svar.

Venlig hilsen

Karin Hoffmann-Hansen

Chefkonsulent

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 2 -- [ Aktoversigter_sag 2013-3407_sag 2013-6419-nye ] --

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 3 -- [ 2013-Afgørelse_aktindsigt ] --

Esben Christensen

[[email protected]]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Afgørelse i sag om anmodning af aktindsigt i dokumenter vedrørende ind-

greb i lærerkonflikten L 125

Fagbladet Folkeskolen har ved mail af 29. april 2013 bedt om aktindsigt i følgende:

”Alle dokumenter, notater og akter, s

om vedrører behandlingen og forberedelsen

af lovforslag L 215 i de relevante ministerier herunder Moderniseringsstyrelsen

samt relevante kontakter til eksempelvis Kommunernes Landsforening(KL) i denne

forbindelse.

Jeg er også interesseret i sagens journalliste.

Såfremt nogle af de pågældende dokumenter ikke er omfattet af retten til aktindsigt

anmoder jeg om, at der gives meroffentlighed i det omfang, der ikke er noget til

hinder herfor.”

27. september 2013

Sagsnr. 2013 - 4061

Beskæftigelsesministeriet har identificeret to sager med materiale af betydning for

Deres anmodning om aktindsigt.

Det drejer sig om sag nr. 2013-3407 samt 2013- 6419. Der vedlægges to aktlister

henholdsvis aktliste til 2013

–

3407 med 406 akter og 2013

–

6419 med en akt.

Ministeriet har nu gennemgået de pågældende akter og giver på baggrund af gen-

nemgangen aktindsigt i 6 akter med bilag. Akterne er vedhæftet.

Det drejer sig om:

Sag nr. 2013-3407:

- Mail til regeringsordførerne med materiale

–

1 mail med bilag

- Korrespondance mellem ministeriet og Lotte Rod (R)

–

4 mails

- Mail fra Alex Ahrendtsen (DF)

For så vidt angår spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med L 215 og besvarel-

serne af disse spørgsmål (markeret på aktlisten med OFF) henvises til Folketingets

hjemmeside.

For så vidt angår sagens øvrige akter, er disse undtaget fra aktindsigt. Der er dels

tale om interne dokumenter i Beskæftigelsesministeriet, som er undtaget efter of-

fentlighedslovens § 7. Dels er der tale om korrespondance mellem ministerier om

lovgivning, som er undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 10, nr.

2. Ministeriet henviser til markering herom på aktlisten. Beskæftigelsesministeriet

bemærker i den forbindelse, at korrespondance med Moderniseringsstyrelsen om L

215 er undtaget fra aktindsigt, idet Moderniseringsstyrelsen organisatorisk betrag-

tes som en enhed inden for Finansministeriets departement. Sagens dokumenter in-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

deholder ikke i øvrigt ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens §

11, som ikke i forvejen er offentliggjort.

Ministeriet har vurderet, at akten på sag nr. 2013-6419 indeholder ekstraherings-

pligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 11. Disse oplysninger udleveres, jf.

vedlagte bilag med ekstraheringer.

Beskæftigelsesministeriet har endvidere overvejet, om der var grundlag for at imø-

dekomme Deres anmodning om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1,

2. pkt. Ministeriet har herved afvejet den interesse De kunne have i at få aktindsigt

i akterne over for de hensyn, der ligger til grund for undtagelsesbestemmelserne i

offentlighedslovens § 7 og § 10, nr. 1 og 2. Ministeriet har vurderet, at en sådan af-

vejning fører til, at der ikke er grundlag for at imødekomme Deres anmodning om

meroffentlighed.

Venlig hilsen

Helle Ekmann Jensen

Teamleder, Chefkonsulent

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 4 -- [ 2013-Aktliste til 2013-3407 ] --

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 5 -- [ 2013-Ordførermail 1 del ] --

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Helle Ekmann Jensen (Sagsbehandler, JAIC), Søren Kryhlmand (Afdelingschef, JAIC), Anders Kristoffer Levy

(Sagsbehandler, JAIC), Susanne Christensen (Sagsbehandler, JAIC), Karen Thormann (Sagsbehandler, JAIC),

Karen Thure (Særlig rådgiver, MS), Martin Rossen (Særlig rådgiver. MS)

Cc:

Mads Peter Rostock Jacobsen (Ministersekretær, MS)

Fra:

Mari Louise Bro Larsen [[email protected]]

Emne: VS: Beredskab ang. lovindgreb

Sendt: 25-04-2013 10:06:37

Bilag: Lovudkast_250413_end.doc; Plancher lovmodel.ppt: Faktaark 2 nye arbejdstidsregler for lærerne.doc, Faktaark

lovforslagets indhold.doc; Q A lovindgreb 25-4-13 kl. 4 25,docx;

Kære alle

TO. sà er beredskabet sendt ud til ordførerne.

Mvh

Louise

Til:

Fra: Mari Louise Bro Larsen

Sendt: 25. april 2013 10:06

Til: Leif Lahn Jensen; ‘[email protected]; [email protected]’; ‘[email protected]; Sofie Carsten Nielsen;

‘lotte.

[email protected]; troels. [email protected]; Eigil Andersen; ‘Lisbeth Bech Poulsen’

Cc: Mads Peter Rostock Jacobsen; [email protected]; ‘[email protected]’

Emne: Beredskab ang. lovindgreb

Kære ordførere

Her fremsendes efter aftale en pakke ang. regeringens indgreb i konflikten på læreromrdet.

Vedhæftet finder I:

Lovforslaget

Q/A beredskab

Plancher om loven

To faktaark

Har I nogle spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig på [email protected], tlf. 7220 5002 og mobilnr. 2086 5819.

Med venlig hilsen

Mari Louise Bro Larsen

Ministersekretær

Tlf.: ±45 7220 5002

E-mail: mlI(dbrn.dk

Beskæfrigetsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 Kohenhavn K

Tit.:

45 7220 5000

Fax: -45 3314 3108

Sikker e-mail: bmdbm.dk

Hjemmeside:

‘wL’m.dk

The Ministry at EmIoyment

Ved Stranden 8

1061 Kobenhavn K

Tlf.: e45 7220 5000

pax: 445 3314 3108

Secure e-rnail: brn bm.dk

Website:

www.Orn.dk

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

L 215

l:remsat den 25. april 2013 af beskæfrigelsesministeren (Mette liederiksen)

Fors lag

til

I nv om torlængelse

tornvelsc

kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af

ansatte pa

det

offentlige

umrade

1. De )verenskomster

()L

aftaler, der

nævnt

i bilag 1, afsnit

.\, og som

er opsagt til den

1april

2013,

henh

ldsvis

den

august

2013,

uden at der inden lovens

ikrafttræden er

indgaet nv overens—

kornst eller aftale, forlænges til

den

31. marts 2015 med de ændringer

pa de vilkar, der fremgar af

bilag 2-4.

De overenskomster

aftaler, der er

nævnt

i bilag 1, afsnit 13,

og som

er opsagt til den I. april

2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden

der inden lovens ikrafttræden er indgaet

overens—

k )rnst eller aftale,

fornves

til den 3). marts 21)15

med

de ændringer og pa de vilkar, der fremgar af

bilag

2-4.

de overenskomst- og

aftaleomrader, der er

omhandlet

i 1, forlænges den fredspligt, der er

knyttet til

overenskomst-

og aftaleforholder til den 31. marts 2015.

.11k.. 2. Pa de overenskomst- og

aftaleomrader, der er

omhandlet

2, genindrræder fredspligten

ved

lovens ikrafttræden, og de arbedsstandsninger, der er

iværksat som

folge af uoverensstemmelse mellem

parterne, skal opli(

re.

.11k. 3.

Iortrædigelser i anledning

udbrudte konflikter

ikke finde sted.

Sporgsmal om overtrædelse og fortolkning

af de overenskomster og aftaler,

der er

forlænget el

ler formet ved

denne lov, afgores

efter

de sædvanlige

fagrerlige regler

pa mrader.

lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

6. I

træder

kraft

den

april 201

Stk. 2. lorlængelse al )verensk( mster og

aftaler,

jf.

i I

har irkning fra den 1. april 201

3. 1

af overensk( )mster og

aftaler, i

2. har

virkning fra lovens ikrafttræden.

rnvelse

7. I oven gælder

ikke tr (

ronland.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bilag i

Oversigt

over

overenskomster og aftaler

A. Overenskomster

aftaler, der forlænges

/)e/ kornmink/le

orniu/e

2(111 mellem Kl.

I ærernes Centralorganisation for professiunsbachelorer i ernæring

og sundhed mfl, indenfor

torhandlmgsomrade.

(

)verenskomst med rilhorende protokollater

bilag

7. juli 2011 mellem Kl.

Lærernes

Centralroganisarion

for ledere m.fl. inden for

undervisningsomradet

pr. 1. april

2(109.

.\frale

7. juli 2011 mellem Kl,

I .ærernes

Centralorganisation

om tjenestemandsansættelse

ledere pa

undervisningsomradet

inden for Lærernes Centralorganisations

forhandlings mrade.

\ftale af 7. juli 2(111 mellem

Kl. og

Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansærtelse

f lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.

\ftale

med

tilhurende bilag af 28. april 2009 meHem

Kl. og

,\rkirektforbundet,

Bibliotekarforbundet, Blik-

Rorarbejderforbundet, B1’PL forbundet for pædagoger og

klubfolk, Danmarks Jurist—

( )konomforbund, Dansk I EL—forbund, Dansk lormands

I orening, Dansk Frisor & kosmetiker I orbund, Dansk I unktionærforbund, I) \l (Dansk

Magisterforening, Dansk

Metal,

Dansk Psvk 1 g

Forening, Dansk

Socialradgiverforening, Den

Danske I .andinspekrorf( )rening, Fagligt Fælles I”orbund 31:, 10.\ I :

.\rbejde,

lorhandhngskartellet, Forbundet hæ—lndusrri-Bvg

Danmark,

Foreningen af Speciallæger,

Fællesudvalget for Musikundervisere inden %>r Nlusikskoleomradet (1’\lNI), ( ;vmmtsiesk )lernes

I .ærerforening, 1-1 K/k

mmunal,

lngeiw)rforenmgen i

Danmark,

rdbrugsakademikerne,

I andsklubben fljr Deltidsansatte Brandfolk, I

,edernes

[ lovedorganisation, Lærernes

(:eitralorgainsit1oi, \lalerforbundet i Dannark, \ærings-

\vdelsesiniddelarbejderforbunder

Dani-nark, Pharmadanmark,

Socialpædagogernes

andsforbund, Tandlægefc

reningen, landlægernes Nye

Lands6

rening, leknisk I

andsf )rbund

g Yngre I æger

(

udmontningsgaranti af

nye midler til lokal

londannelse.

ftale med tilhorende bilag

28.

november

2) (12

mellem Kl.

og \rkitekrforhundet, Blik

l{rarbe)der6 )rbundet, Bl’Pl

rhundet 6 r pædag

ger g

klub%

)lk,

Danmarks

Jurist

kon

)m6 tbund,

Dansk lL-f rhund. Dansk

I-(

)tmands lorening, Dansk

Frisor & K mcI kcr

I orbund, Dansk Mcml,

Dansk

Sociafradgiverforening, De

(

)ffcntlige I andlæger. Fagligt 1ælles

(

)rbund

3F,

lag

og .\rbejde. Ii )rbundet I ræ— I ndustri—Bvg, 1

iinngcn af

kommunale ( liefcr, Foreningen

Speciallæger,

Fællesudvalget

for N1uikundervisere

inden

for

Musikskoleomradet (1 MM), lorhandlingskartellet, Gvmnasieskolernes lærerforening,

11K/Kommunal,

lngeni

)tf(

reningcn

Danmark, I andsklubben

for

Deltidsansatte

Hrandf 1k,

I cdetnes Hoved )rganisati( n. I

.ærernes

(

entrahrganisanon. \Ialerforbundet

Danmark,

Scrviceforbundet, Socialpædagogernes

Landsf

)rbund,

landlægeforeningen og

leknisk

I andsfi )rbund om gennemsnltslongaranri.

ftale

med tilhot’ende bilag

august

21)11

mellem

.ærerncs

(

entrah )rganisatl( )n

(

kal londannclse 6 r lærere

in. FI.

november

—

( )verenskomst

ined tilhorende protokollater og bilag af 5.

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

\ ftale af

23.

august

2011 mellem KL,

Regionernes J.onnings— og 1’akstnævn og Lærernes

Centralorganisation om gruppelivsforsikring pr.

1. april 2008

lærere mfl.

ftale med tilhorende bilag af 7. juli 2 ) 11

mellem Kl, og

I ,ærernes Centralorganisation om

vilkar for varetagelse af praktikopgaver i

uddannelsen

til lærer

tolkeskolen.

De/

s/a/s/Je

omracie

10. \ frale

28.

november 2008 mellem I

:jniT1mijster1er

og Starsrjenestemændenes

( entralorganisation II og .\C om arbejdstid for lærere ved

institutioner for erlivervsrettet

ci anne is e.

11 .\ftale

26. januar 2000 mellem I inansministeriet

og Statstjenestemændcnes

Centralorganisation

I .ierernes

Centralorganisation

om tjenestemandsansatte ledere

lærere ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, der udbvder de

grundlæggende social og

sundhedsuddannelser

(herunder S( )S1’-skoler).

12. .\

(‘tale

af 9. februar 2009 mellem 1 inansmimsteriet og I .ierernes Centralorganisation 6 )r

tjenestemandsansatte lærere m. fI. ved

almen v )ksenuddanneise, 6

)rberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning.

13. .\ftale af 12.

marts 2011 mellem

linansmninisteriet

og C0l0 —

Centralorganisarionen af 2010

m nyt Ionsvstem og arbejdstid

for

tjenestemandsansatte

lærere

souschefer

ved

Kriininalfors rgens fængsler

arresthuse.

14. Ovrige overenskomster og organisationsaftaler, der er indgaet

den ene side

eller efter

bemyndigelse fra I”inansministeriet

den

anden

side

af ( )ffentligt Ànsattes ( )rganisationer

(Det Statslige ( )mrade), (:010

—

Centralorganisarionen af

2010, 1.ærernes Centralorganisation

eller

,\C

eller tilsluttede organisationer, bortset

fra

de overenskomster

aftaler, der er nævnt

afsnit 13, og bortset fra de overenskomster og aftaler, der er omfattet

resultatet af 8. februar

2013 af forhandlingerne mellem finansministeren

AC.

15. Ovrige aftaler, der er indgaet pa den ene side

eller efter bemyndigelse fra iinansministeriet

g pa den anden side af eller efter bemyndigelse fra Offentligt \nsattes Organisationer (Det

Statslige Onirade), Co 10

—

Cenrral( rganisati

nen af

2010, I .ærernes Centralorganisation eller

\(:.

)e/

nç’/oI/a/e

mrade

16.

.\ frale

med

bilag

23. august 200$ mellem Regionernes I

.onnings— og

1akstnævn g

I .ærernes

Cemtrahrgammsitu m m vilkar 6

varetagelse af

praktik

pgavcr i

uddannelsen

til lærer

17.

1 8.

I 0.

20.

6 )lkesk( Ien.

(

)verensk(

mst

med bilag

af 16. december 2011 mellem

Regl( )nernes

I .onfliflgs

(

lakstnæ n

g I .ærernes

(

:entralorganisatu )n tot ernærings— g buh

ldnings

k ‘n mer.

.\ t’rale med bilag

at’

n )vember 2011

mellem

Regionernes I

nnings-

(

1aksrnæ n

erernes

(

entral

rganisation m lokal

nclannelse.

(‘tale af 23. august 2011 mellem Regu mernes Ja ilnlngs— og I akstnievn, KL

I ,iercrnes

entral rganisation

gruppelivsfi )rsikrlng.

\ frale

21. april 2009

mellem Regionernes I

.onnings-

1ak’tnævn og

.\rkitektforbundet,

l3ibliotekarf

)rhundct, Blik

(

Rorarbederforhundet

1)1K, C3 k )n(

‘g

ledelse. Danmarks

Jurist-

g (

)kon

)mt(

rbund. I

)ansk

i 1 6 rbund, Dansk Irisor— g K )smetlker lorhund,

Dansk

lcmnkti nærforbund, Dansk Kit prakt )r-Iorenlng, Dansk Mejeriingenior Iorening, Dansk

\Ietal, Dansk PvkoI g I ‘orening, Dansk Socialradgiverforemng, Dcii Danske 1)’ r1ed’f

renlflg,

I )en

1)anske

I .andinpektorforening. l).\1 l)ansk \lag1stei

rening),

I agligt I elles i rbund

(

I’), I

(

)\ I

:ig

(

g .\rbejde, I )rI)under I.( ninunmkat1 n g Spr g, I

rl)ilnLlc’t l’ræ- Industri-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Byg, loreningen af Speciallæger, lorhandlingskarteller, HK/Kl)NINI[N\1.,

I ngeniorfnreningen i 1)anniark, Jordhrugsakadeinikerne, I .edernes I lovedorganisation,

I :irernes Central )rganisati(

Nliilerf )rhunclet

i Daninark, Pharmadanmark,

Socialpædagogernes i .andsforbund, •l’andlægiforeningen, leknisk Landsforbund og Yngre

I .æger samt tiltradt af Dansk Journalistforhund om udmontningsgaranti

af ove midler

til

b )kal

b indannelse

med bilag.

21. Àfrale

I 8.

februar

2013 mellem

Regionernes

l.onnings—

og Takstnævn og

Blik

RorarbejdeHorbundet,

l)anmarks

lurist- og ( )konomforbund,

Dansk

Id-forbund, Dansk

Irisor— og K )smetiker I

orbund Dansk Metal,

Dansk Socialradgiverforening, 31—Fagligt I ælIes

lorbund,

I( ).\-i

ag og

.\rbe;de, 1 )remngen af Speciallæger, lorhandlingskarteller,

lodevareforbunder

NNl, I 1K K( )\l Ingeniorforeningen, ID.\, I .edernes

\1LN.\1,,

Ib )Ved( rganisatl(

)F1,

.ærerfles

Centralorganisation, Malerf

rbundet

Danmark,

Pharmadanmark,

Socialpædagogernes

I .andsforbund, Serviceforhundet, 1andlægeforeningen, lekiusk

I andsforbund og ‘ingre

I .æger

OITi

gennemsnitslongaranti

lYIe(i

bilag.

B. Overenskomster

og aftaler,

der fornyes

)ei

kommunale

üm

i(le

22. (

)verenskomsr med tilhorende protokollater og bilag

7. juli 2011 mellem Kl. og I .ærernes

Cenrralorganisati

)fl

for

lærere m. fi.

folkeskolen

og ved

specialunciervisning for voksne.

23. ( )verenskomst med milhorende protokollater

bilag af 7. juli 2011

mellem Kl, og I .ærernes

Centralorganisation

for lærere

ungdomsskolen.

24. (

)verenskomst

med tilhorende protokollater

bilag af 7. juli 2011 mellem Kl. og

Lærernes

(:entralorgaiisatioi

for

lærere

ved

sprogcentre.

25.

\ftale

med rilhorende protokollater og bilag

af 4. oktober

2011

mellem Kl., Regionernes

.onnings— og

lakstnævn,

L’ndervisningsniinisrerier

Lærernes

Centralorganisation om

k mbinationsbeskæftigelse

for

lærere

fI.

26. \ftale

med

tilhorende bilag af 28.

april

2009

mellem KL og

.\rkitektforbundet,

Bibliotekarf rbundet, Blik— g Rorarbejderf( )rbundet,

Bl_PT.

forbundet for

pædagoger

klubfolk, Danmarks

turist—

og ( )konomforbund, Dansk

I 1 .—forbund,

Dansk lormands

lorening, Dansk I risor & Kosmetiker l )rbund,

Dansk F unktmonærf(

rbund, DM (Dansk

Magisterf renmng), Dansk Metal,

Dansk

Psvkol( )g

)renlng, Dansk Socialradgiverforening, Den

Danske I .andinspcktorforemng, lailmgt Fælles lorbund 31, l( ).\ —

lag og \rbejde,

Ic crhandliniskarte]let, Forbundet

Træ—

Industri—Byg

Danmark, Ic

)renmngen af Speciallager,

læ ilesudvalget f r \ltisikundervisere inden f r lusikkole

mradet

(F’iIM), (

mnaicslo

ciuriles

:crerf

rcnlng,

11 k/ K

cmmunal, I ngeniorf crcnlngen

)anmark, )rdhrtlgsakadcmlkurnu,

:mndsklubben

for Delridsannte

Brandf

ilk. I .edernes I ioved

crganlsation, Lærernes

entralc irgamsatu

n, ‘ilaIert rhunder

Danmark, \ærings—

\vdelsesnuddelarbejdcrf irhundet

Danmark,

Pharrnadanmark, Soclalpædag( )gernes

landsforbund, landlægeforeningen, l’andlæernes \ve

.andsfc renlng,

leknisk

l,andsf( crbund

Yngre læger om udmontningsgaranti af

nye midler til lokal londannelse.

\ ftale med rilhi

rende bilag

n cvemher 2012

mellem Kl. og

\rkircktf rbundet, Blik-

Rorarbejdcrf crbundet, Bt P1. f )rbunder

f w

pædag

ger og klubf )lk. Danmarks Jurist—

)k( mn )niforbund, Dan’.k IT- f

crbund,

Dansk Ic

)rmands l

runlng,

Dansk Frtsc ir & Kc mnctiker

Forbund, Dansk

Metal,

Dansk Socialradgiverforeniiu,

l)e (

)tTintlige landlæger, laglic.r I

Iles

rliuiid

31. I ( ).\ —

lag g \ rhejde, I( rbundet

l’tæ Industri Hyg, I

orcn1nen mf

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

.38.

39.

40.

kommunale Chefer,

Lureningen

af Speciallæger, lællesudvalget for Musikundervisere inden fur

\[usikskoleomradet

(L IM), Lorhandlingskartellet, (ivmnasieskolernes I

:rerf reniflg,

I F’L/ K miiunaI, liigcni >rf )reningen

I)a mark,

.andsklubben for Deltidsansatte lrandf dk,

I ædernes I luvedorganisatiun, Lærernes Centralorganisation, Malerforbundet

i l)anmark,

Serviceforbundet,

ocialpædagogernes

Landsforbund,

landlægetoreningen

og leknisk

I .andsh )rbund om gennemsnitslungaranti.

,\ftale med tilhorende bilag

3. august 2011 mellem

og Lærernes Centralorganisation om

1 )kal h

)ndannelse

for lærere m. fl.

,\ftale

23.

august

201 I mellem KL,

Regiunernes I

.onnings—

og 1akstnævn og Lærernes

Centralorganisatu n om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere mfl.

\ frale med tilhorende bilag af 7.

juli

2011 mellem Kl,

I ,ærernes Centralorganisation

ilkar for varetagelse af

praktikopgaver

i uddannelsen til lærer

folkeskolen.

\ ftale

med

tilhorende bilag af 3. august 2011 mellem

Kl.

og I .ærernes Centralorganisation om

arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008.

.\ frale med tilhorende protokollater

og bilag

af 3.

august 2011

mellem Kl.

I .ærernes

( :enrraloi-ganisitioii om arbejdstid m.v for lærere i folkeskolen og

ved

specialundervisning for

voksne 2005.

.\ ftale med tilhorende bilag

august

2011 mellem Kl

I .ærernes Centralorganisati >n om

arbejdstid for bornehaveklasseledere 2008.

ftale med tilhorende bilag af 17. august 2011 mellem Kl. og I .ærernes (entrah rganisatiun om

arbejdstid for bornehaveklasseledere i f dkesk len 2005.

.\ftale med tilhurende bilag af 3.

august

2011 mellem Kl.

I ,ærerncs Centralorganisation

arbejdstid for lærere ved v ksenspecialundervismng 2008.

ftale mccl tilhorende bilag at’ 3.

august

21)11 mellem

Kl. og

I .ærernes Centrab )rganisatiun om

arbejdstid for manedslonnede lærere ved ungdomsskolens heludsundervisning 2008.

ftale med tilhorende bilag

august

2011 mellem KL

I .ærernes Centralorganisation om

arbejdstid for manedslonnede lærere ved

ungdomsskolens

heltidsundervisning 2005.

ftale med tilhorende bilag af 3.

august 2011

mellem

Kl. og

I .ærernes Centrah)rganisati

)fl

arbejdstid Fc r lærere

ved

kommunale sprugeentre 2008.

frale

med

tilhorende bilag

3. august 2011 mellem Kl.

i .ærernes Centrah)rganisati n om

arbejdstid for lærere mfl. ved sprogcentre 2005.

ftale med tilhorende bilag

3 1.

maj

2( )00 mellem

Kommunernes

I .anclsf rening,

Kobenhavns K >mmune,

lrederiksberg K

)mmune og

,ærernes Cenrralc )rganisatml

)fl om

arbejdstid m.v. 6 r læreres undervisning i

ungdomsskolen og 6

)lkeskolen.

\ftale

3. august 2011 mellem

Kl.

og Lærernes Cenrralorganlsau( m

arbejdstid for lærere

m. fI. ved ungdumskostskoler 2005.

)e/

sIat/i’

fll/c’

42.

(

)rganisatiunsafrale af

II juli 2011 mellem I inansministerlet )g I .ærernc ( entral )rganisaru m

ledere, lærere og bornehaveklasseledere

ved frie

grundskuler

.amr ettersk )ler

hush )ldnings—

( g

handarbejdsskoler

med tiihorende

)tok )llater.

43.

( )rganisati

nsa

frale af 21

okt( )ber 201 1 mellem Finansministeriet

( :entril )rganisati(

men af

2010, Danske l3ioanalvtikere, Danske Fvsioterapeuter, Dansk S )clalradgivertoremming,

Dansk

Svgeplejerad,

l)ansk landplejerfurc’ning, I rg )rerapel.itfurenmgen, l:3ri,ilk( n

mforeningen,

;rdem dcrfoteningen,

I ,ærernes

(

enrralorganisatu n,

1)anmarks

I .ærerf

rening

(

‘(

)cialp:edag( gernes

I .andsfurbund for ledere og lærere

ved insrituru

ner 6 r erhvervsrettet

uddanneRe, der udhvder de grundlæggende

social- g

undhedsuddannelser.

14. (

)rg;mnlsatn insafrale

)kt( )her 2011

mellem

Inisterlet f

r l

I nclervmsning og

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

45.

46.

47.

49.

50.

51.

1 . rernes Centralorganisation fur lærere m. fi. ved almen

ksenuddannelse, forberedende

v )ksenundervisning

ordblindeundervismng.

(

‘)rganisationsaftale

af I december 2012 mellem Iinansministeriet og I ærernes

(:entriI(

rganisation

kurere ved arbujdsmarkedsuddannelserne

( rganisationsaftale af

november 2011 mellem [ndervisningsministeriet og 1 .ærernes

Centralorganisation for ledere og

lærere ved produktionsskoler.

( )rganisationsaftalu af 20. september 20 i mellem linansrmmiistcriet og I .ærurnes

Centralorganisation

for faglærere ansat ved SKI’.

Organisationsaftale af

20. september 201 1 mellem linansminisreriet

I .ærernes

Cenrralorganisari )n f )r undervisningsassistenter ansat ved SKT.

( )rganisationsafrale af 4. februar 2009 mellem linansministeriet

I .ærernes

Centralorganisation for kurere, hornehaveklasseledere, skoleledere

og undervisningskonsulunrer

Dansk

Rode Kors \svlafdeling.

( )rganisationsaftale

12. august 2011 mellem linansministerict

og C( ) 10

(:eitrilorgaiiisationer af 21)1(1

Kriminalfursorgsforeningen for fængsulslærere mfl.

.\ftalc af 6. uk 2009

mellem

lorsvarets Persunelijeneste og Lærernes

Centralorganisation om

Ion- og ansærtelsesvilkar for forsvarets civile faglærere.

—

)‘i

regio//dit’ oii,nide

52.

Overenskomst

af 2.

november

2011

rjencstemandsaftale af samme dato mellem

Regionernes l.onnings- og

1ikstnævn og

Lærernes

Centralorganisation vedrorende lærere m.f[.

53.

54.

55.

56.

57.

ved specialundervisning for

bom og

voksne med rilhorende protokullater

bilag.

.\ ftale med bilag og protokollater af 4. oktober 2011 mellem Regionernes I onnings—

l’akstnævn, KL, Lndervisningsmmnisteriet

lærernes Centralorganisation om

kombinationsbeskæftigelse for lærere mfl.

\ ftale med bilag a f 23. august 21)08 mellem Regi( )nernes I

onnings-

lakstnævn og I ærernes

entralorganisation om

vilkar for varetagelse af praktikopgaver

i uddannelsen til lærer i

6 )lkC5k(

)ICfl.

\ fralu af 2. november 2011 med bilag mellem Regionernes I

.onnmgs— )g lakstnævn og

lærernes

Centralorganisation

om lokal londannelse.

\ frale af 23. august 2011 mellem Regionernes I onmngs- og l’aksmævn, Kl. g I .ærernes

Centralorganisation im gruppelivsforstkring.

\ftale

21. april 2009 mellem

Regionernes

onnings- og 1akstnævn og

\rkirekrforbundet,

lhbliotekarforbundet, blik—

Rorarbejderf

rhundet i DK, (3 kon )ml og

ledelse.

Danmarks

unst- g

(

)konom

forbund, I

)ansk

11—forbund, Dansk

I’ris( r- ig

K smeriker 11 rbund, Dansk

I unlçtii inærfi

irhund,

)ansk Km prakt

)r•-

rening, Dansk

ejcrungenu

irening, l)ansk

Nietal, Dansk

Ps kolog lorening,

Dansk

Socmalradgi erforening, Den

Danske

Dvrlæge%renmg,

Den

Danske

.andmn.pekrorforening,

Dansk Nlagmster6

renlng,,

agligt k;elles D

rbund

(31), f ( ):\ lag og \rhede.

lorbunder K mmunmkarion

ig Spr( ig. I

rbundet

træ-Industri

Byg, I

reningen af Speciallæger, 1 rbandlingskartellet,

1K, K(

)Nl NI L\.\I

I ngeniortoreningen

1)anmark.

irdhrugsakademikerne, ledernes I

IoVCdorgafl1’at1(

in,

I :

rernes

(

entral

rganisarion,

\laler6 rbunder i Danmark, Pharmadanmark,

Socialpædag tgernes 1 .ands%

rbund, landlægef ireningen,

Iekmsk I

:ndsforbund

‘i’ngre

læger

samt

tiltradt af Dansk

)urnalistf( )rhund

udm inrningsgarantl af

nye

midler til lokal

indaimelse mcd

bilag.

frale a f I 8.

februar

2013 mellem Rem

inernes I

nnmngs- g

iksrnævn

g Blik

Rorarhejder6 rlninder, Danmarks urlsr-

( )k n

unIt

irbunLi,

Dansk

I 11-forbund.

Dansk

—

(

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

[‘risr—

I\usnIertker

1orl)tlnd, 1)ansk ‘.Iera1, I)ansk Sucia1radiverforening, 31 1agIitr Fa1Ies

I ()rhund, I (

)\-Fag

g \rhejde,

Ioreningcn af

SpeciaI]agcr, I rhandlingskartellet,

I’odevarefc)rbundet

\\[,

F 11<. K( )\1\1[N.\I, Tngeniorhreningen, I1)\, Ledernes

I loved rantsatton, I .arernes (entraloranisation, ‘.Ialerforbundet

[)anrnark, Pharniadannark,

SociaIpædaggerncs I

andsb rhund,

Servicuforbundet,

I’andhegefnreningen,

leknisk

andsfurbund

g ‘1ngre

I ‘æger orri gennemsnirslnngaranti med

bilag.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Ændringer i overenskomster

aftaler på det kommunale område

lor1ængelsen eller fornvelsen af de overenskomster og

aftaler

med tilhorende

prorokollater

og bilag,

der er

nævnt

bilag 1, afsnit

.\,

nr.

og afsnit 13, nr. 22-41, sker

med

folgende

ændringer:

A. De

ændringer,

der fremgar

Referat af 22.

marts

2013 mellem KL

og lX

Kompensation

tor

udfasning af

6O—arsregel

lii ansatte omfittct af en

medfor at

—arsregel

aftale

august

2011 om arbejdstid tor lærere

folkesk

den

2(108

aftale

3. august 2011 om arbejdstid mv. for lærere

tolkeskolen og ved specialundervisning

for voksne 2005

aftale

af 3.

august

2011 om arbejdstid for bornehaveklasseledere 200$

aftale

17. august 2011 om arbejdstid for bornehaveklasselcderc i folkeskolen 2005

aftale

august

201 1 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 200$

aftale af 3. august 201 1 om arbejdstid for lærere

m.fl.

ved ungd( mskosrskoler

ydes

med virkning

fra den 1. august 2014 et særligt tillæg.

tor overenskomstansatte

udgor tillægger 2.800 kr. i arligt grundbelob (niveau 31.

marts

2000). Tillægger

er pensionsgivende.

lor tjenestemænd

samt

overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension udgor tillægget 3.250 kr.

arligt grundbelob (niveau 31. marts 2000). fillægget er ikkepensionsgivende. lillægget kan ikke

konverteres til h )ntrin.

()vrige

ændringer

i overenskomster

aftaler

Overenskomst for lærere

m.fl.

i folkeskolen

ved specialundervisning for voksne

overenskomst af

juli

2011 for

lærere mfl.

)retages

dgende ændringer:

f dkeskolen g

ved specialundervisning

f r v

ksne

•

Ç 5

lk.

.7. ophæves.

“.

I l’ 5. /k. .7.

I, udgar

i!:.

som

dger \rhejdsridsaftale 03,”.

3, affartes saledes:

‘.tk. 3.

lærere

og bornehaveklasseledere ved selvstændige folkeskoler for pecialundervisniT1g

horn ydes et tillæg pa 18.600 kr. Der ydes et ikke—pensi nsgivende tillæg pa

1 8.92

kr. pr.

undervisningstime til disse lærere og bornehaveklasseledere for varetagelse af

pecia1undervisning

særlige

klasser eller

andre enheder svarende til klasser.

Disse lærere og hornehaveklaseledere er ikke omfattet af

stk 8-

II.

merldelrekst: spec uv sla 1eb im,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

unseddeltekst:

spec-sk de

uv-tillæg.”

1’

5, iX-. ,S’,

affattes

saledes:

•‘.V/k. 8.

)er

ydes

til

lærere,

(sk )le)k( nsulenter

)rnehaveklasseledere, der varetager

specialundervisning/specialpædagogisk

bistand i

særlige klasser eller andre

enheder svarende til

klasser, et ikke-pensionsgivende tillæg pa 32,43 kr. pr time.

Ydes der tillæg efter denne

bestemmelse,

kan

der ikke ydes

tillæg efter stk. 9-1 i for de samme

timer.

.c)nseddcltekst: spec_uv-tillæg.’’

5. stk. 9.

affattes saledes:

‘‘V/k.

9. 1i1

bornehaveklasseledere, der varetager særlig stotte til

spr )gede elever,

undervisning af

bomehaveklasseelever

dansk som andersprog

heflhold til

Lndervisningsministeriets hekendtgorelse

nr.31 af 20. januar

2(0)6

stotte til fremme

sproglig

udvikling

for tosprogede bom, der endnu ikke er

pabegvndt

skolegangen,

ydes et ikke_pensi )nsglvende tillæg

10,92

kr.

time.

Ydes

der tillæg efter denne bestemmelse, kan der ikke ydes tillæg efter stk. 10 for de samme

timer.

I onseddeltekst: to-sprogede elever.”

stk. /2,

ophæves.

Bemærkningen til

‘

Ç\,

5, stk. 1

4.\, ophæves.

stk.

/5,

affatres saledes:

planlægning er besluttet,

at team

selv tilrettelægger og loser

nurmperi( dens arbejdsopgaver

relation til de opstillede mal f r teamets arbejde.’’

“Stk.

Der skal lokalt indgas

aftale

om funktionslon,

nar

det i forbindelse med skolearets

l’ /4.

sik.

affattes saledes:

“.54k.

I. lor

ansatte, der

ikke er mfattet

af stk. 2, gælder

.\rbeidstidsregler

undervtsnmgsomradet i kc )mmunemne.

Bemærkning

lærere, der

far tillagt funkii )nen )m skolek )nsulent, f. 3, tk. 16,

omfattet af

.\rbe;dstidsregler f )r undervisningsomradet

kommunerne.”

10.

/5. /51

og /6

ophæves.

‘

II.

/7, ./k. 5.

affattes saledes:

Stk. 5. I tilfælde, hvor

det

ikke er muligt

give en hornehaveklasseleder opgaver svarende til

en fuldtidsstilling. kan der

pretres deltidsstillinger

videre un

ting

end fastsat

stk. 3.

B e in æ rkn ing

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

l)eltidsbeskæfrigede bornehaveklasseledere tilbydes fuldtidsheskæfrigelse, eventuelt med

tjeneste pa

tiere skoler,

hvis

dette er praktisk muligt.

Der henvises

til bilag 3

Opgavepapir for bornehaveklasselcdere.”

—

I 2.

Bemærkninien

til

23, nr. 20,

phæves.

13. I ,Ç

3 indsættes som

.ik.

.?:

‘‘Stk.

_‘.

Særlig ferieg dtg relse udgor samlet 2,1 3’

Ikke

afviklede ferietimer ud over

uger

kan overfores til det/de 6 lgende fcriear i henh 1d til

lerieaftalen indgaet mellem Kl og K’[(

)..

\ïtale herom

indgas

skriftligt mellem den

ansatte og

skolelederen senest i

maj, medmindre skolelederen har fastsat en

anden

dato.

Hvis

den ansatte og sk ,lelederen ikke indgar aftale om

overfore ferietimer ud

over

15,42 time

,r.

1 maned (6. ferieuge), skal

den

ansatte meddele skolelederen, om

vedkommende onsker

ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse

skal gives

senest

I. maj, medmindre

skolelederen har fastsat en

anden

dato. ()nsker

den

ansatte

ar afvikle oprjente ferietimer ud )ver

15,42 time pr.

maned

(6. ferieuge), sker (let s( mi en nedskrivning

arsnormen eller, hvis

)rholdene tillader det, s rn afh( )ldelse efter den ansattes (>nsker.’’

14. I

/rotoko//a/

stk.

ucigar

“.

soni

folger \rbejdstidsaftale 1)5”.

15. I

bi/a / ophæves

afsnittet “Vejledende kriterier specifikt for funktionslon”.

16. 13i!ag

affartes saledes:

‘Bilag 3

()pgavepapir for bornehaveklasseledere

I ‘nden ‘isnhn

Hornehaveklasselederen kan varetage 6 ilgende undervisnmg:

I ‘ndervisning i bornehaveklasse.

Undervisning

i f )rbindelse

med sami

)rdnet indsk ding eller 1( )kalt besluttede

sk )lestartspr( jekter.

Specialundervisning,

f. f ilkeskoleluvens

3 og 4.

Særlig stotte til

sprogede elever,

jf.

6 i I ‘ndervisningsministeriers bekendtgorelse nr.

20. januar

)06 om folkeskolens undervisning

dansk som anderspo ig med

senere

ændring.

Undervisning af

in rnehaveklasseelever

dansk

som andet spr ig, ;f. 6 dkeskolelovens

Stotte til

fremme

pr iglig udvikling 6 ir tospr( igede bom, der

endnu

ikke

har

pabegvndt

skolegangen,

;f. l

ivbekendtgorelse nr. 314 at

11. april 2011

dag

fritids

og klubtilbud mv. til bom

og unge

11 (dagrilbudsloven).

\rbejde

som

bomnehaveklasseassistent. Dvs, en nieciarbejder der er ansat til at

bista

cii

h irneliaveklasseleder

med

varetagelsen af undervisningen i bornehaveklassen.

\‘ikarrimer

(

g 2. klasse s m enkelrstaende tilfældige vikartimer eller vikartimer 6

perioder

sammenhæng

(dog

ikke 6 r resten af

skolearet).

ndervisning

i I. og 2. klasse, som ikke indgar

i et

sani

rdnet

indsk

dingsf( rh b. i

)ette

g:elder kun f r allerede ansatte b )rnchaveklasseledere pa fuld tid,

der

herved kan

udfyldt

rest

tjenestetid,

nar

der ikke

i ovrigt er

ledige

‘IH

rmerede

timer indien ti’r de

‘.

I))

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

arbejdsopgaver for hornehaveklasseledere. I)et er samtidig en forudsætning, ar

lærerne

kommunen som

helhed har

et tilsvarende antal timer i

bornehaveklasser, der

fortrinsvist soges udfort i hornehaveklasser, der

indgar

samordnet

indskolmg eller l( )kalt

besluttede sk )lestartspro)ekter.

ovrige

—

Bemærkning

l)er ansættes en bornehaveklasseleder pr. bornehaveklasse. I de tilfælde hvor

)rnehaveklasseleder

ikke kan varetage alle undervisningstirnerne i bornehaveklassen pa

grund

delridsbeskæftigelse

nedsat

arbejdstid ved fyldt 6j) ar, jf. .\rbejdsridsregler For

undervisningsomrader

)mmunerne

)mfanget af undervisningen

bornehaveklassen

varetagelse

undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever

varetagelse af stotre til fremme

sproglig udvikling for

)sprogede bom, der

endnu

ikke

har

pabegvndt skolegangen

kan der ansættes in yderligere bornehaveklasseleder til

varetage de resterende

undervisningstimer, saledes at de tilsammen kan dække alle undervisningstimer

h irnehaveklassen. (rundlaget for at ansæ tre Flere bornehaveklasseledere,

end

der er

bornehaveklasser, er alene undervisning efter

punkt

1-6 samt 8-9.

Safremt der for et enkelt skolear er en overrallig bornehaveklasseleder

kan

denne dog i

denne

periode være beskæftiget

fuldt

ud s m bornehaveklasseassistent.

—

l)/)e/(Ie i

Hornehaveklasselederen varetager arbejde i skolefritidsordninger (i kobenhavns Kommune:

ogsa skoleinsrirurioner) inden for hele skolefriridsordningens/-institutionens abningstid. Ved

arbejde i skolefritidsordninger (skoleinsritutioner) folges samme retningslinjer vedrorende

arbejdets tilrettelæggelse, s( )m er gældende for skolepædag ger.

l)et

forudsættes dog,

at arbejdstiden placeres i tilknytning til bornehaveldasselederens

ovrige

arbejde pa skolen.

Pauser

i forbindelse

med

skift fra arbejde

en bornehaveklasse til arbejde

skolefriridsordning medregnes

den pagældendes arbejdstid.

I lele

dage

i skolefritidsurdningen/-institutionen placeres i tilknytning til

skoledag.

.\ rbejdsdage i forbindelse med arbejde i skolefrltids( )rdmng pa sk ilefridage skal medregnes

med

mindst 7,4 rimer, medmindre andet er aftalt

med

den enkelte bornehaveklasseleder.

l)er knytter sig en del ovrige opgaver til arbejdet

skolefntlds( rdningen. 1 ksempelvis:

deltagelse i moder

og arrangementer

for horn )g/eller forældre i skolefritids

)rdningen/

institutionen

deltagelse

pe )nalemoder

og lignende i sk lelrltids rdnlngen/

Instituta nefl

deltagelse

koh

n1—

og \veekendoph(

lignende for horn

skulefrinds rdningen/

institutionen, s m d4 g er Frivillig

bornehaveklasseledere

prvdning, indkob

ligrneiide.

)/fl7

soii

ko/i.

ii/’,i/

’/1’

bornehaveklasselederen varetager

arbejde oni skoleasisrenr. I

ksempe1vis:

beskæftigelse

elever

unuddelbart

for

efter skoletid g af

elever

i fri-

g mellemtimer

medvirken

ved

tilrettelæggelse og afvikling

af fælles arrangementer

for

elever (fx

koleudflugrer, fester. k auedier, lejrskoler. klasseture. ekskursi 40cr g

fearuredage/

ii.er)

indre pædagogiske irbejdsi ;pgaver efter

ski

)lens nærmere im isning (fx ledageIse

syge

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

eller tilskadek imne elever g hjælp og stotte til elever

elevradsarbejde og lignende.

rim/iv iï/gt I,/1i/e//uk/ùmer

I landler

()iTi

pædagogiske Stotteh)ranstaltniflger ig andre særlige hjælpefunktioner, dvs.

praktisk/pædagogisk arbejde

forbindelse

med

elever med særlige vanskeligheder, der ligger ud

)ver selve undervisningen,

men

er en forudsietmng tor

dens

gennemforelse.

Safremt

en deltidsansat bornehaveklasseleder ud over undervisning ogsa varetager andre af

vennævnte arbejdsopgaver,

betragtes

den

samlede beskæftigelse

som

ansættelsesf

rhold.

1)er er alene mulighed f

)t,

at n bornehaveklasseleder pt. burnehaveklasse

kan arbejde

skolefritidsordningen,

)

skoleassistent

eller varetage pædagogiske stottetoranstaltninger.”

s/otte/orniiiia/tmuçer

Ændringerne har virkning fra den I

august

21)14.

2. Overenskomst for lærere i ungdomsskolen

I overenskomst af

JLili

21)11 for lærere i

ungdomsskolen

foretages folgende ændringer:

.ik.

affattes saledes:

“Stk.

2. I .ærere ydes et tillæg f r planlagt og eventuelt yderligere palagt undervisning fra g med

de angivne grænser:

I .ærere mccl

grundlon:

i’,:

27,U9

Vals

3U0-750

751-

l/.’)h’

I .onseddcltekst: uv-tillæg 51)) )75•

l.onseddeltckst: uv-tillæg 751.

tillæg f r planlagte undervisningstimer udbetales lohencle. Tillæg for \derligere palagte

undervisningstimer udbetales ved sk )learets

afslutning.

Tillæg ydes for hver pabegvndte

halve

time.

lndervisningstillægget er ikke pensionsgivende for overensk mstansatte lærere, s( m

har

ret til

tjenestemandspension,

jf.

1(1, stk.

Bemærkning

deltidslieskæ frigede beregnes irænserne

r undervisningstill:eg i f )rh( 1d til

beskæfrigelsesgriden.

tor

lærere i ridsbegrænsede stillinger af merc end en maneds varighed og mindre

end

kolear skal der beregnes undervisningstillæg svarende til undervisningsakrivimeten

helt skolear. Viser

denne

pgorelse,

den enkelte lærer

rholdsmæssigt har haft pl:inligt

gvderligere

palagt

undervisning

det, der svarer til

minimum 5)))) undervisningstimer

lober

af et .k )lear, skal der ske udbetaling i

forhold

til ansærrelsens varighed inden f r

peru den.

Samme

f )rt( )lknlng skal

anvendes pa

‘5() undervisningstimer. I rtolkningen

gælder endvidere lærere, der har

haft

mindre end 3))() undervisningsnmer

et skolear

grund af srillingsskifm eller ved til-

og frarræden

lobet

et skolear.

‘

Bilag 2 ndeh ilder regiieeksemplcr pa

)

1tuari(

)lier.’’

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

,tl’

.1k.

2.l, affattes saledes:

‘‘Stk. 2.

l’i1 lærere eJ ungdomskostskoler ydes

planlagt og eventuel ekstra palagt

undervisning fra

med 751 undervisningstimer arligt yderligere en godtgorelsc pa 55,02 kr.

(grundbelob 31

marts 20()()) pr time. Godtgorelse for planlagte undervisningstimer udbetales

lohendc. Godtgorelse f )r ekstra palagte undervismngsrimer udbetales ved arbejdsarets

afslutning.

Godtgorelsen Jes for

hver pahegvndt halve time.’’

1k.

2 I, udgar

‘‘,

s m folger :\rbejdstidsaftale 05,”.

,ï 5,

stk.

5, affattes saledes:

‘‘Vik.

5. I .ærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller

andre

enheder

svarende

til klasser, ydes et ikke-pensu >nsgivende tillæg

Disse lærere er ikke omfattet

stk. 6.

I )nseddelteksr: spec—sk )le

uv—tillæg.’’

pil

I 8,92 kr. pr time.

Ç 5. s/k.5I, ophæves.

.l’ 5.

stk. 9, affattes saledes:

‘‘Stk. 9. Der skal lokalt indgas aftale om funktionslon,

nar

det i

forbindelse med skolearets

planlægning er besluttet,

team selv tilrettelægger

loser

norn-iperiodens arbejdsopgaver

relation til de opstillede mal for teamets arbejde.”

‘

/4, stk.

I, affattes saledes:

“Stk.

lor

ansatte ved

ungdomsskolens heltidsundervisning og ved ungdomskosrskoler gælder

\rbejdstidsreglcr for undervisnings’

>mradct

i kommunerne.”

/5,

stk. I, 2. ,/kt., affattes saledes:

I illittt

som

£,dtt )rclc

sudc

t t(

n uR mpc dd’.L

6 r

undervisnings

)mradet

)mmunerne.’

II og 12

\ibt d’tid’,i ul

Bem:erkniiigen

22, nr. 20,

phæves.

Ç 22

indsættes som

lk.

“Stk.

2.Sa. rug feriegodtgorelse

udgor samlet

2,15 o.

Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger

kan

over6 Ires til det/de folgende feriear

henh lid

til

lerieaftalen indgaet mellem Kl.

g K1 (

.\ftale herom indgas skriftligt

mellem den ansatte

)lelederen senest 1.

maj, medmindre

sk )ielederen

har

fastsat en

anden dato.

Elvis

den

ansatte og skolelederen ikke

indgar aftale m at )vcrforc ferietimer ud n

er 15.42 time

pr.

maned

(6. ferieuge,

skal

den

ansatte

meddele

lelederen, )m

vedkommende

onsker

ferietimerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest I. maj, medmindre

skolelederen har fastsat

anden

dato.

(

)nsker den ansatte at afvikle ptjente

ferietimer

tid

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

15,42 time r. maned (6.

ferieuge),

sker det

sum

en nedskrivning af arsnormen, eller

hvis

furholdene tillader

det

som

af1olde1se efter den ansattes

onsker.”

11 I

!rotok()//d!

‘

2, iX.. 2. udgar

“,

sum folger \rbeldstidsaftale US”.

12. I

ophæves.

i/i.g

:Endringernc har

virkning

fra

den

august

2()

14.

Overenskomst for lærcrc ved sprogcentrc

I ()VeretiSkOmSt af

uIi

2() 11 f r lærere ved spu )gcenrre foretages lulgende ændringer:

2, ohæve5.

“,

j’

5. .1k.

udgar

jj’

som

folger .\rhejdstidsattale US,”.

stk.

affattes saledes:

‘‘Stk. 6. l)er ydes

et ikke—pensionsgivende konverteringstillæg

34 kr. pr. undervisningstime.

I aiflseddeltCkst kunverterings tillæg.’’

l5’ L

.1k.

6. 1,

ophæves.

j’

5, j/k.

affattes saledes:

“Stk. 8.

Der skal lokalt

indgas

aftale om funkti(

)nslun,

nar det

fc )rblndelse med skolearets

planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og luser

normperiodens

arbejds( )pgaver

relation til

de opstillede mal for teametsarbe)de.’’

,l’ /4,

stk.

1, affattes saledes:

“Stk.

l’or de ansatte gælder \rbejdstidsregler fur undervisnmgsomradet i k )inmunerne.’

7. ,il’

ophæves.

Bemærknu gen til

‘

22, nr.

2U,

phæves.

()•

22 indsættes orn /k. 2:

Vtk. 2. Surlig ferieg )drgorelse udgor samlet 2,13

Ikke afviklede ferietimer ud

ver

uger

kan

verfores til

det/de folgende

feriear

henh 1d

til

Ierieaftalen mdgaet mellem Kl. og KJO. .\ftale

herom indgas

skriftligt mellem den ansatte

sk )lelederen senest i

ma’, medmindre

)lelederen

har

fastsat en

anden dato.

Elvis

den

ansatte og skolelederen

ikke

indgar

aftale

at overtore

terietimer

ud over 15,42 time

inaned

(6.

ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, m edk mmende onsker

feietn1krie afviklet eller

udbetalt.

Denne

meddelelse

skal

gives

senest I

inaj. medmindre

lelederen har

f,isrsat en anden dao ( )nsker den ansatte

fvikle

prjente

terietimer tid

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

I 5,42 time pr.

maned

(6. ferieuge), sker det s un en nedskrivning if

arsnormen, eller hvis

f rh

)Idefle

tillader det s( m afh )ldelse efter

den

ansattes onsker.”

10. I //okot4i/

I, l1’ 2. ylk. 2,

udgar

11.

[31/ig 4

ophæves.

.lndringerne har

virkning fra den

august

2() 14.

“,

.um folger \rbejdstidsaftale 1)5’’.

Arbejds tidsregler for undcrvisningsomrdet i kommunerne

.\rbejdstidsregler

for undervisningsomradet

kommunerne,

jf.

Linderhilag

2.1, omfatter

med

virkning

fra den 1.

august 2014 lærere

og bornehaveklasseledere m.fl.

folkeskolen, ved voksen

specialundervisning, ungdomsskolens helridsundervisning,

ungdomskostskoler og

sprogcentre, i

det omfang det fremgar

den enkelte overensk

)mst/a

ftale.

Pr.

august

2014 ophæves folgende aftaler

med

tilhorende

protokollarer og bilag:

\ ftale

august 20

11 om arbejdstid for lærere i f ilkeskolen

21)08.

.\ftale

af 3. august

2011 om arbejdstid m.v for lærere

folkeskolen og ved specialun—

dervisning

for

voksne

2005.

c. \fra1e af 3.

august 2011 om

arbejdstid

for bornehaveklasseledere 2008.

d. .\ftale

17. august 2011 om arbejdstid for bornehaveklasseledere i folkeskolen 2005.

e. .\ftalc af 3. aLigusr 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008.

f. \fta1e

af 3. august

2011 om arbejdstid for manedslonnede lærere ved ungdomsskolens

heltidsundervisning

200$.

g. .\ftale af .3. august 2011 om arbejdstid for manedslonnede lærere ved ungdomsskolens

hel tidsundervisning 21)1)5.

ftale

august 2011 om

arbejdstid for lærere

ved kommunale

spn gCentre 2008.

.\ftaleaf 3.

august

2011 om arbejdstid for lærere m. ti. ved sprogcentre 201)5.

..\ftaleaf 31. maj 200)) om arbejdstid mv. for læreres

undervisning

i ungdomsskolen og

f ilkeskolen.

k. \fta1e af 3.

august

2011 om arbejdstid for lærere mfl. ved ungdomskostskoler.

. kalaftaler,

herunder individuelle a ftaler,

samt

kurvmer med

hjemmel

phævede arbejdstidsafraler

b )rtfalder med virkning

pr.

. august

2(114.

Lokale lonaftaler, herunder individuelle lonaftaler

I kale

lon:i ftaler,

herunder individuelle lona

fialer,

indgaet med hjemmel

nedensraende bilag )m

(

)phæves pr. I august

2014) h )rtlalder med virkning pr. 1. august 21)14:

(

)verenskomst

for lærere mfl. i folkeskolen og ved specialtindervisning for voksne:

Bilag 3 n

lndgaelse

af b

kal

lonafrale

forbindelse

mcd

)velang til \rbejdtidsafra1e ((8

undervisning ti r b im

(

g ved specialundervisning ti ir vi )ksne.

‘

(

)vcrensk inist ti r

lærere

ungd imsskolen:

Bilag 4

Indgaelse

af lokal b

inafrale

ti )rbindclse med ivergang til

rhejdsridsa fiale

1)8

(

)vcrcnsk(

flSt

t( )r lærere eJ pri

gcentrc:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

bilag 4 om Indgaelse af lokal lonaftale

i foj-bindelse med overgang

tit

.\rbejdstidsaftale

den

forbindelse

anvendes

eventuelle lokale

lonmidler, som indiar

lokale

lonafraler med hjemmel

ovenflævnti bilag, primært

til de

grupper, som

dag er omfattet af de lokale knattalcr.

6. Aftale om vilk’r for varetagelse af praktikopgaver

i aftale

foretages

7. juli 2() 11 om vilk:ir h)r varetagelse af

praktikopgaver

uddannelsen til

lærer i f lkeskolen

folgende

ændringer:

Ç,

I bemærkningen til

‘

2, stk. 1, punkt b, indsættes

som

2. pkt.:

“Der kan des forhoidsmæssigt vederlag ved anvendelse

af mindre

end en arbejdstirne til en

pgavc”.

I bemærkningen til

bemærkningen til

3, stk. 1,

ophæves

2. pkt.

4, stk. 2

og 3, ophæves.

stk.

affattes saledes:

“‘iik.

Safremt undervisning

lærerstuderende indgar i arbejdstiden, ydes pr. arbejdsnme et

vederlag beregnet

som

fastsat i 2, stk. 1, punkt b.”

‘

stk.

affattes saledes:

“Stk.

Safremt afgivelse af udtalelse indgar

arbejdstiden, ydes

pr arbejdstime et vederlag

beregnet

som

fastsat i 2, stk. 1 punkt b.”

,i’ 6. stk. 4, ophæves.

,3’ 9 affattes saledes:

9. Lokalaftale

l)er

kan

lokalt

indgas aftale m udbetaling af

tillæg f r varetagelse af praktikopgaver

uddannelsen

til lærer i f )lkesk( len til erstatning for de tillæg (honorar/vederlag), der

gælder

efter

denne

aftale.

“

Bemærkning

)kalattaler om tillæg

indgas mellem kommunen og

den lokale kredsf I)anmarks

lærerforening. l)er henvises til bilag I.’’

lndrinierne har virkning fra den I

august

2()

14.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Underhilag 2.1

Arhejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

1. 1-Ivern er omfattet af reglerne

Reglerne omfatter lærere og hornehaveklasseledere mfl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,

ungdomsskolens helridsundervisning og

sprogcentre, i der

omfang

der fremgar af den enkelte

overenskomst/aftale.

Lokalaftaler

Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden

arl)ejdstidsaftaler (U4.2).

for

Rammeafralen om decentrale

3. Arbejdstid

Ved fuldtidsbeskæfrigelse udgor den m rmale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om

ugen.

Vtk.

\rbejdstiden beregnes for en periode pa I ar (normperioden) \rbcjdstiden for perioden udgor

7,4 rimer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle sognehelligdage, bortset fra

sognehelligdage, der falder pa ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Bemærkning

\rbejdsden for perioden beregnes

sum

7,4 timer x antallet af kalenderdage, ekskl.

fridage og eventuelle

sogneh

elligdage.

Ved fridage forstas perto1eis lordage og sondage.

Sognehelhgdage

helligdage, der ikke falder

en sondag.

Helligdage

skærrorsdag, langfredag, paskedag, 2. paskedag,

bededag,

Kristi

himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nvrarsdag.

ulea

frensdag, nvtarsaftensdag

og grundlovsdag

ikke helligdage.

“Sognehelligdage, der falder pa ugedage.

hvor den ansatte

i forvejen

har

fri•”. omfatter

sognehelligdage, der falder

en lordag.

‘uk.

dstiden

3.\rbe tilrettelægges w rmalr pa

hverdage, mandag

til fredag,

dagtimerne.

Bemærkning

Den daglige arbejdstid skal

vidt muligt være samlet.

bestemmelsen gælder ikke for lærere ved uinu.domskc ,tskoler.

Deltid

\‘ed

ansættelse

deltid nedse ttes arbejdstiden,

jf.

3, stk. 2, g

lonnen

f rholdsmiessigr.

5. Opgaveoversigt

orud

for

hver n’ )rmperi( de udarbejder ledelsen en )pgaveoverslgt til den ansatte.

(

)pgave versigten

skal

oven

rdnet angive de arhejds pgaver, den ansatte

patænkes

lose

n )rmperl( )den,

Bemærkning

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

)pgaveoversigten udarbejdes it baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor

der

bla. afstemmes forventninger til, om lærerens

samlede

arbejdstid er fyldt op med de

tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveovursigten et

bindende

tilsagn til læreren om,

hvilke opgaver den pagældende skal lose.

Vik. 2.

Ivis

der i b ibet

af n rmperioden opstitr behov

for at

ændre

væsentligt pa indh )ld eller omfang

af de

arbejdsopgaver, der fremgar af opgaveoversigten, droftes dette snarest muligt mellem ledelsen

den

ansatte,

herunder

droftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Bemærkning

Skoleledelsen er lobende opmærksom pa lærernes præsterede arbejdstid

drofter

eventuelle justeringer a f opgaver/pri( )rlteringer med den enkelte lærer efter beh( v.

Ansatte, der er

fyldt

60 år

I juli 2013 er fyldt

ar, gælder 6 ilgende:

ansatte, der

lor lærere og bornehaveklasseledere i folkeskolen

for lærere ved ungdomskosiskoler, der er

Ridt 60 ar

anm der herom,

nedsættes

arbejdstiden

med 175 timer arligt

for

fuldtidsansatte.

l:or deltidsansatte og for ansatte frikohi til organisationsarhejde reduceres de 175 timer for—

h )ldsmæssigt.

lor lærere ved selvstændige

kommunale

institutioner for voksenspecialundervisning, der er Ridt

og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden

med

minutter for

hver

minutters

under

visning. Nedsættelsen gives i den norniperiode, hvor Lindervisningen er placeret.

Sik.

2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den mrmperiode, hvor den ansatte fylder 60 ar.

.Vik..

3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat.

Hvis

)rmen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfolgende n )rmperiode i forholdet

1:1.

Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

\nsatte,

der

pr.3

I. juli 2013 er fyldt 5() ar, men ikke 57 ar,

har

nar de

fylder 60 ar

arbejdstid med >p til 15 timer arligt m )d tilsvarende b

)nnedgang.

—

6a.

—

ret

til

nedsat

V/k.

Deltidsansatte har ret ni en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelsc.

‘tk.

Retten til nedsat arbejdstid indtræder

fra den

normperiode,

hvori

den ansatte RIder 50 ar.

Opgorelse af arbejdstiden

Den præsterede

arbejdstid )pgnres saledes:

Irbeji/e/ie,c

medregnes

med tiden mellem m detidspunktet og det tidspunkt, hv( r den

ansatte kan

)rlade

arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer

mindre

end 1/2 time

den ansatte star

til

radighed for arbejdsgiveren

ikke ina forlade arbejdsstedet.

)ige

med

/I//iil/WP

med ;m

nwdrugne med det

antal timer, den

ansatte kuIle have arbejdet den

pagaidende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal

for

den pagældende dag, medregnes f r fuld

rids,insatte ,4 timer og f r ansatte pa deltid et 6 )rh( Idsmæssigt timetal.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bemærkning

ravær med

ret

til h n

sygedage g tjenestefrihed med Ion \ fspndsering

ferietimer over 4 uger fra tidligere feriear og/eller ferietimer ud over 5 uger fra

indeværende feriear er kun omfattet af nr. 2,

hvis

ledelsen har besluttet afvikling heraf p

hele arbejdsdage, ellers gælder nr.3 og

l/salserinj fra tidligere normperiode,

som

Bemærkning

afviklet

i normperioden, medregnes.

\fspadsering fra tidligere norrnperiode afvikles ved,

n rinperi

nedsættes,

f. dog nr. 2.

arbejdstiden

den

aktuelle

lenetimer ud

over

uger fra tidligere feriear og/eller ferietimer

ud over 5

uger fra

indeværende

ferie

ar, s m er afviklet i n rmperioden,

medregnes.

Bemærkning

lenetimer

ud over

4 uger fra tidligere feriear og/eller ferietimer udover 5 uger fra

indeværende feriear

afvikles ved, at arbejdstiden i

den aktuelle normperiode nedsættes, jf.

dog nr. 2.

.I/dL’rsrdnk/um,

jf.

som

er afviklet

normpertoden, medregnes.

lid, (ler er

mt’(/ç’det

Ill

kom/mii/wi,s/askajtgeie

normperioden efter de herom fastsatte regler, medreg

nes.

4nko/er, /ij’t/e/iire,

lui/el/lo’

//ip.

(arrangementer med overnatning), der udfores som en dcl af tjene

‘ten, medregnes i arbejdstiden, dog hojst med 14 timer pr. dogn.

Bemærkning

Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, hvtteture, studieture m.v

(arrangementer

med

over

natning) medregnes efter pkt. 7. ikke efter pkt.

Rejse//d

i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog hojst

med

13 timer pr.

dogn.

Bemærkning

Rejseriden medregnes fuldt ud for rejser

savel ind—

s( m udland,

men

)jsr

med

I 3

P dogn.

begrænsningen pa de I 3 timer gælder kun

6 r

.elve rejsenden.

Ved dogn

)rsras

denne sammenhæng arbejdsdognet, dvs.

24 timer regnet

fra den

p.igældende arbejdsdags begyndelse.

liner

In/n/eds//’ues/’ i

hjemmet

medregnes med

og radighedsrjeneste pa arbejdsstedet

med

3/4.

arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det m rmale arbejde, eller tilkalder Nker s

led i radig—

eJ tjeneste

Bemærkning

!/kj/d

med mindre

end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. 1)et gælder

g ikke, hvis

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Ved ‘‘tilkald’’ torstas, at den ansatte skal mode op pa arbejdsstedet. Hvis arbejdet udfores

fra

den

ansattes

bopæl, er det derfor

kun

den

faktiske arbejdstid, der medregnes.

11.

!ul

iler

L’P m’fi’1

Ii!

a/?ci/i

/nkoh

til )rganisationsarhejde, medregnes.

Bemærkning til

7, stk. i

\rbejdstiden

opgores

i timer

minutter,

opgorelsen af den præsterede arbejdstid.

1r lærere ved ungdomskostskoler, der varetager tilsyn,

henvises desuden

til protokollat 1.

og der foretages ingen

afrunding

ved

Stk. ..?.

lærere

folkeskolen

i ungdomsskolens heltidsundervismng, der skal gennemfore mundtlige

udtræksprnver

som

eksaminator

og censor ved folkeskolens 9. klasses afangsprove,

kan

afregnes

for

opgaven pa to inader:

)pgaven medregnes i arbejdstiden,

jf.

stk. I

b. ( )pgaven betales

med

særlig timetakst, hvorved tiden til

pgaven

holdes

uden for

arbejils—

ridsopgorelsen. Timetaksten udgor 191,01) kr. (31/3

21)00-niveau)

pr. time. Timetaksren er

pen

sionsgivende for overenskomstansatte, dog

undtaget overenskomstansatte

lærere, som har ret til

tjenestemandslignende

pension.

timclon med et tillæg pa 50 pct.

Overarbejde og merarbejde

1- Ivis den præsterede arbejdstid

har

oversteget arbejdstiden for perioden,

jf.

3, stk. 2, (fuldtid) og 4

(deltid), godrgores timerne med afspadsering af

samme

varighed med et tillæg pa 50 pct. eller mcd

Stk.

I’imer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse,

jf.

3, stk.

godtgores dog kun

med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timelon.

ungd )mskosrsk( )letillæg ikke i beregningen af rimelonnen.

Bemærkning til

Overarbejde

merarbejde skal være palagt eller nodvendigt

af hensyn

til en forsvarlii.

varetagelse af tjeflesten.

limelonnen beregnes

som

1924

af arslonncn

inkl. funktions—

og kvalifikationslon (pa

udbetalingstidspunktet). I

or lærere

ved

ungdomskostskoler

indgar

Afspadsering

.\fspadsering

skal gives

den efterfolgende

normperHde.

Bemærkning

\fspadsering

gives

som en

nedsættelse

af arbejdstiden

den

efterfolgende n rmper1 de,

medinindre

ledelsen beslutter

planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

Kan afspadseringen ikke

iives

i den efterfolgende normperiode.

ydes

stedet

)verarbejdshctahng.

Vtk. 2.

\ fspadseringsridspunktet

.kal

varsles mindst 0 rimer i

forvejen.

lk.]. Hvis

den

ansatte

syg,

nar

planlagt

afspadsuring

begynder. har

den

p1g:uIdlc1ule ikke pligt til

p1begv1k1e afspadseringen.

Bemærkning til stk. 2

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Stk. 2 og 3 finder alene

anvendelse,

hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage

med afspadsering.

10. Arbejdstidens tilrettelæggelse

l)en daglige hvileperiode

efter

arbejdsmiljolovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer

I gang ugentlig.

.tk. 2.

I .fter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 rimer indtil 2 gange ugentlig, dog ikke 2 dogn

træk.

Vik.

3. Der

kan

hojst være 1 () arbejdsdage mellem 2 fridage.

.Vik. 4. Under deltagelse i

lejrskoler, hyrterure, studierure

(arrangementer med overnatning) ses bort

fra kravet om daglig hvilerid. Safremt

oph

)ldet mv. strækker sig over en weekend, otnlægges det

ugentlige

fridogn,

der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Bemærkning til

I tilfælde, hvor arbejdsmiljolovens regler om hvileperiode og fridogn fraviges, skal der

ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller

fridogn.

l-lv( )r f

rh ddene

undtagelsesvis er af en sadan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende

hvileperioder eller fridogn. skal der ydes passende beskyttelse.

I)ct forudsættes, at der tages srorst muligt hensyn til den ansatte

ved

den konkrete

arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bla., at beordret

omlægning

af arbejdstiden skal

varsles sa tidligt

som

muligt.

Det forudsættes endvidere,

tillidsrepræsentanten orienteres,

hvis

det vervejes at

gennemfore mere principielle ændringer

arbejdstilrettelæggelsen ig/eller

tjenestefordelingen, saledes at den piigældendes eventuelle bemærkninger kan indga

overvejelserne.

(

)prnærksumheden henledes endelig pa Ml )-aftalens regler om

information og

droftelse

af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der

kan

fore til betydelige

ændringer

arbejdets tilrettelæggelse.

11. Ulempegodtgorelse

Ior arbejde i

tidsrummet fra kl. 17 til kl. )6 eller

veekender, pa sognehelligdage, grundl

)vsdag

efter kl.

12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotunelonnen, inkl.

faste

tillæg.

dog

mindst 26,12 kr. (grundbelob

3 1. marts

Vik.

2. I

lempeg dtgorelsen efter stk. 1

kan efter aftale mellem ledelsen g den

anarte k nverteres til

fpadsering.

/k.

Fivis den ansatte er syg, nar en planlagt afspadsermg begynder. har den pagældende ikke pligt til

palegvnde afspadseringen.

Bemærkning til stk. 3

Stk. 3 6nder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med

a tsp.tdsering.

Bemærkning til

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

tlempetilla!gget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt rjenetefordeling udfores

folgende tidsrum:

Hverdage: Fra kl. 17 til kl. ((6 (inkl. mandag

morgen)

\\‘eekender: Ira lordag kl. (0 til sondag kl. 24

Sognehelhgdage:

Fra

kl. 1)0

til kl. 24

(;rt.u-dlosdag: Fra kl. 12 til kl. 24

Juleafrensdag:

Fra

kl. 14 til kl. 24.

l)er ydes saledes ogsa tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl.

19 pa

hverdage.

lillægget efter 11 udbetales uafhængigt

eventuel overarbejdsgodtgorelse efter de

almindelige regler eller eventuel veekendgodtgorelse efteiHS 12.

Liempetillæg

udbetales, hvis

ikke

andet

er aftalt, ved

den

forstkommende

lonudbetahng

efter opgorelsesperiodens (normperiodens) udlob.

12. \Veekendgodtgorelsc

\rbejde

\veekender eller pa sognehelligdage godtgores

med

afspadsering af

samme

varighed med

tillæg pa 50 pct. eller med rimelon med et tillæg pa 50 pct.

.Vik.

\rbejdstid, der godtgores efter stk. I,

indgar ikke i arbejdstidsopgorelsen efter

Sik.

Der vdes herudover

tillæg efter

11.

Vik. 4.

1-Ivis

den

ansatte

er syg, nar en

planlagt

afspadsermg begynder, har den

p:igældende

ikke

pligt

til

at pabegvnde afspadseringen.

Bemærkning til

12, stk. 4

12, stk. 4, finder alene anvendelse,

hvis

ledelsen beslutter

planlægge hele arbejdsdage

med afspadsering.

Bemærkning til

\X’eekendgodtgorelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt rjenesrefordeling

udfores i tidsrummet fra lordag kl. 00 til

sondag

kl. 24

pa sognehelligdage

fra

kl. 00 til

kl. 24.

.\rbejde i veekender eller pa sognehelligdage udloser er tillæg pa 50 pct..

uanset om

der

tale om almindelig tienesre, palagt

over-

eller merarbeide eller en delndsansats

ekstraarbejde inden

f ir

fuldtidsnormen.

(odtgore1se

form af afspadsering kan gives savel

for

som efter

den

pagældende

weekend eller sognehelligdag (omlægning af tjenesten).

.\fspadseringen medregnes

pa afviklingstidspunkter

arbejdsndsopgurelsen

som anden

fspadsering,

Elvis afspadsertngen ikke gives

den

efterfolgende

rmperi de,

des

stedet kontant

g( )drg(

)relse ved den efterfi

lgende

lonudbetaling.

Der

ydes

ikke herudover erstatningsfridage,

kompensation for

mistede fridage eller

godtgorelse for over- eller merarhejde.

Ved arbejde

weekenden ydes

hade tillæg efter

11 g weekendg )drg(

irelse efter 12.

13. Tillæg

for

delt tjeneste

r tjeneste,

der

opdelt i 3 dele, betales et tillæg pa 54 kr. pt.

gang grundbeloh

31. marts

20(10).

2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed

inkl, de

millemliggende rimer overstiger II linier,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

betales et tillæg pa 5,R2 kr. pr. time (grundbelob 31 marts 2(k)) for den del af ijenesten, der ligger ud

(iver 11 timer. lillægget betales pr pabegvndt halve

time.

Bemærkning

Ved beregningen a f

den

delte tjenestes

samlede varighed medregnes mellemliggende

timer,

hvor den ansatte har

fri. Tillægiet betales

kun

for timer, der ligger ud over 11

14. Tillæg

ved

deltagelse i lejrskole mv.

Der

ydes

et ikke-pensionsgivende tillæg p’ 127,33 kr. (grundbelob 31.

marts 2001)) pr. pabegvndt dag

deltagelse i lejrskoler, hvtterure, studierure mv.

(arrangementer med

overflatmng. lillægget ydes i

stedet for ulelnpeg idtgorelse, If. I I

•Sik. 2. .\ fvikles arrangementer, 1 stk. 1, pa lordage, sondage og helligdage ydes et ikke-pensionsgivende

tillæg pa 29,62 kr.

(grundbelob

31. marts 2000) pr. pabegvndt dag. lillægget ydes i stedet for

ulempeg( dtgorelse, f. 11 og \veekendg( )dtgorelse, f. 12.

Protokollat i

—

U ngdomskostskolctilsyn

Ved dagtjeneste mellem kl. 7.00

kl. 23.00 medreines den tid,

hvor

læreren har

ungdomskostskoletilsyn, fuldt ud

som arbejdstimer.

S/k.

2. Ved

radighedstjeneste mellem kl. 23.00

kl.

7.01) medregnes tiden med

1/3

arbejdstimetallet,

nar

læreren kan opholde sig i sit eget hjem,

og med

3/4,

nar

læreren har pligt til at tage

natoph

1d i

vagtværelse pa skolen.

•Vtk.

Ved tilkald af over en

halv times varighed

i radighedsperioden iridregnes

den fulde varighed af

a tbrydelsen som arbejdstid.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bilag 3

Ændringer i overenskomster

aftaler på det statslige område

lorlængelsen eller fornvelsen af

de overenskomster

aftaler, der

er nævnt

bilag 1, afsnit \, nr.

15,

og afsnit B nr.

42-Sl,

sker med folgende ændringer:

A. De ændringer, der fremgar

forhandlingspror( kol

af 8. februar

2013

mellem finansministeren og

(entral(

)rganisationernes

B. ( )vrige

ændringer,

der er aftalt

den ene side af eller eftcr bemyndigelse fra Linansministeriet

pa den anden side

Offentligt ,\nsattes

Organisationer

(Det Statslige Omrade), C( )

Centralorganisationen

af 2010, I .ærernes Centralorganisation eller \C eller tilsluttede

organisationer.

—

De ændringer, der fremgar

fælles forstaelse

23. april 2013

mellem

\loderniseringsstvrelsen og

Lærernes Centralorganisation om indforelse af et

nyt

lonsvstem for lærere og bornehaveklasseledere

ved frie grundskoler samt efterskoler

husholdnmgs-

handarlwjdssk der.:]

ndringen træder

i kraft

den

1. august 2013. Indtil denne dato gælder det midlertidige lonsvstem

organisationsaftalu af

11. juli 2011 mellem Finansministeriet

Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og

bornehaveklasseledere ved frie grundskoler

samt

efterskoler

og husholdnings- og

handarbejdsskoler.

D. K

)mpensation for udfasning af

_arsregel

1. Ud ansatte omfattet af en 60-arsregel i medfor

organlsatl( >nsaftale af 11. juli 2011 for ledere,

lærere og bornehaveklasseledere

ved frie grundskoler samt efterskoler

og husboldnings- og

handarbejdsskoler samt protokollat

30. juni 20)8 om arbejdstid

for lærere

bornehaveklasseledere ved frie grundskoler eller protokollat af 30.

juni

2008 om arbejdstid

in’

for lærere ved efterskoler samt

husholdnings- og

handarbejdsskoler ydes med virkning fra

den

august

2014 et særligt tillæg pa 2.800

kr.

i arligt grundhelob

(niveau

31. marts 2012). Tillægget

er pensionsgivende.

I’ll ansatte omfattet af en 6

medfor af

-arsregel

—

aftale

2$.

november

200$ om arbejdstid for lærere

ved

institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

organisati( )nsaftale af

oktober 2011 for lærere mfl. ved almen voksenuddannelse.

forberedende voksenundervisning

ordbhndeundervisning samt po

)t(

)kollat om

arbejdstid

for lærere

ved

almen

voksemiddannelse, f rberedende voksenundervisnini

ordhlindeundervisning

- aftale

februar 2009

for

tjenestemandsanNatre lærere mfl. ved almen

kNenuddallnelse,

forberedende

ksenundervisning

ordblindeundervisning

rganisarionsaftale

2)). september 201 1 f r faglærere

ansat ed

SKI samt

po ,rokollat

,irbcjdstid mv. for

faglærere

ved

khnikassistentuddannelsen pa SKI

(

rganisatH ns:i ftale af 12. august 2011

f r

fængelsl:erere

m.tl.

- aftale af

21.

marts

2005

nyt lonsvstem og arbejdstid for

tjenestemandsansatte Lerere

souschefer

ved

Kriininalforsorgens fængsler

arresthuse

aftale

6. juli om ion-

ansættelsesvilkar %)r forsvarets civile faglærere

\des med

virknini

fra den I. august 2014 et særligt tillæg

pa 3.1)00

kr.

arligt

grundbelob

(niveau

3 I

marts 21)12).

lillægget er

pensionsgivende.

—

‘.

E. I regtiler1ngs

rdningen

bilag

.\ til 6 rhandlingpo

)t(

)k( d

af 8. februar

21)1 3

mellem

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

tinansministeren

( ntralorganisationernes I ellesudalg, foretages tot

vidt

angar reguleringen pt.

i. april 2014 tolgende

ændring:

1. l

hvor

1 00/(1 01)

± (1)5-indeks

3. 1 3/DS-indeks 3. 12

100/(10C)

(DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12

100

1,5

s)I

0,8 ændres til:

0,8

+ ct

0,8.

kompensation for bortfald af 60—arsreglen f r gvmnasieherere/srarens samlede

lonum

kompensation for bortfald af 60-arsreglen for gvnmasielærere

Statens lonsum, 2. kvartal 2012 (OK 13 kvartal.)

110.000.000/87.082.592)( )0

0,8

110.000.1)01) kr.

87.082.592.000 kr.

0,10 pct.

( )vrige ændringer i overenskomster

aftaler

1. Organisationsaftale for ledere, lærere

bornehavcklasselcdere

ved frie grundskoler samt

efterskoler og husholdnings-

hindarbejdssko1er med tilhørende protokollater

arbejdstid

a. I orgamsationsaftale af Ii. juli 2011 mellem linansministeriet og I ,ærernes Centralorganisation for

ledere, lærere

bornehaveklasseledere ved

frie

grundskoler

samt efterskoler

husholdnings- og

handarbejdssk )Icr foretages folgende ændringer:

j’

22, s/k. I,

///ni

il, ophæves.

I ,Ç

22.

ik. 2, udgar

“.

f. dog stk. 1, punkt d)”.

I ,1’

24,

u.’:

udgar “som

skoletid”.

Ç 24,

in:

l’ 38,

s/k.

ophæves.

b/lig I,

ii,:

a/sn//

i. 1. /kt.. udgar

“,

i henhold til aktivitetsplanen.

jf.

arbedsnc1sprotokoi1arets

R//ig 6,

in:

,/./,i//,

lun!

n-,

ophæves.

udgar “efter punkterne a.-c.” g “b.”

udgar “efter punkterne a.-c.”

ni:

ophæves.

I ln/ig 6.

I/lig 6,

iii:

i/*in/.

ui:

.i/i/.

l3u/g 6,

ni:

hi/ig

Lndringerne

har virkning fra den 1. august 2014.

I protokollat af 30. uni 2008 mellem linansministerict og I

.ærerncs

Central( )rganlsatlon om

irhedstid mv. for lærere og hornehaveklasseledere

ved

frie

grundskoler foretages folgende ændringer:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

ÏJ

“

2-8

ophæves, og

i stedet indsættes:

2. Arbejdstid

I)e ansatte folger

den

til

enhver

tid gældende aftale

m arbejdstid for tjenestemænd

staten, ;f.

dog stk. 2-5.

Stk. 2.

.\rbejdstiden beregnes for

peri )de pa et

ar (normperioden),

fristen

for

afspadseting

den

f )lgendc

normperiode.

S!k.

skoler

uden

kostafdeling tilrettelægges arbejdet

normalt

pa hverdage,

mandag

dagtimerne.

ti]

fredag,

Stk. 4.

lorud

for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den

ansatte.

)pgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte

patænkes

at lose i

m )rmperi( )den.

Stk. 5. Hvis der i lohet

normperioden opstar

behov

for

at ændre væsentligt pa indhold

eller

omfang

de arbejdsopgaver, der fremgar af opgaveoversigten, droftes dette snarest muligt

mellem ledelsen og

den

ansatte, herunder drofres eventuelle konsekvenser a f ændringer.

Særlig regel for ansatte, der er

fyldt

60 tr

.\nsatte, der er fyldt 60 ar,

og som anmoder herom,

tillægges 175

timer

arligt,

som den ansatte

selv disponerer

over.

Det kan aftales, at disse timer eller dele hetaf kan indsættes i

timebanken,

dog uden

tillæg

51) pct. efter

stk. 3.

Stk. 2. ‘I’irncrne medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 ar.

\nsartc,

der

far

tillagt timer efter stk. I,

kan

ikke

overtidsbetaling.

Hvis normen

overskrides, afspadsercs de

overskydende timer

den efterfolgende normperiode

forholdet 1:1.

Stk. 3.

Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori

den ansatte

forste gang far

tillagt timer efter stk. I, vederlægges dog efter de almindelige regler.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder

alene

anvendelse for

ansatte,

der

pr.3

I. juli 2(113

er fyldt

at.”

a. Ret til

nedsat arbejdstid

for ansatte, der er fyldt 50 ir

\nsatre, der pr.3

juli

2013 er fyldt

51)

ar, men ikke 57 ar, har nar de

fylder 61) ar

arbejdstid

med

til 175 rimer arligt mod

trls\-arende

nnedgang.

—

ret

til

nedsat

Stk. 2. Deltidsansatte har

ret til en

VIA.

ldsmuig arbejdstidsnedsættelse.

Retten til nedsat arhejdtid indtræder fra

den

nornpen( )de, hvori

den ansatte

fylder 5)) ar.

stk.

og 2,

ophæves.

sik. 3,

udgar “ikke betales ved normperl(

dens udloh,

jf. stk. 1.

men

‘

stedet”.

lk.

4. udgar

13.

‘,

f. stk.

1”.

II),

11,

14, .1k. /

15 ophæves.

()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Ç /6 affatres saledes:

‘S

16. Lokalaftaler

la)kalattaler,

herunder individuelle

aftaler,

og kutvmer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.’’

Jii

1-7

ophæves.

:Endringerne har virkning tra den 1.

august

2014.

c. I

30.

juni

200 mellem linansministeriet

og lærernes

Centralorganisation om

arbejdstid m’.

f r lærere ved efterskoler

(

g hush

)ldnings— og handathejdsskoler toretages folgende

ændringer:

2-4. S’

,‘

uk.

1-4,

jRJ

6-8, jlJ

/0 og

/1,

Jj’

12. . /

ophæves.

1k.

/2. ik. 3.

udgar

‘‘ikke betales

ved

n’ >rmperi

dens udlob,

1 stk. 1, men i stedet’’.

“,

I ,Ç

/2, ./k.

4, udgar

f. stk. 1”.

J’

“

3-17

ophæves, og

i stedet indsættes:

13. Arbejdstid

1)e ansatte folger den

til

enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten,

dog stk. 2-4.

jf.

afspadsering er den folgende normperiode.

fik.

.\rbejdsnden

beregnes fur en periode pa et

ar (normperioden), og

fristen for

.f’ik. 3.

lorud

for hver normperiode udarbejder ledelsen

opgaveoversigt til den ansatte.

( )pgaveoversigten skal overordnet angive

de arbejdsopgaver, den

ansatte patænkes at lose

normperiodcn.

fik.

4. I Ivis der

lohet af nc rmperi den opstar behov

f r

at ændre væsentligt pa udh ld

eller

mfang af de arbejdsopgaver, der fremgar af opgave( )versigten, dr ftes dette snarest

muligt

nwllem ledelsen

og den

ansatte, h’erunder droftes eventuelle konsekvenser if ændringer.

14. Særlig regel

for ansatte, der

er fyldt 60 1r

\nsatte,

der

fyldt

ir,

som anm

der

herom, tillægges 175 timer arligt, som den ansatte

selv disponerer over. 1 )et

kan aftales,

.11

disse timer eller dele

heraf kan indsættes

timebanken,

dog

uden

tillæg

af 51)

pct. efter 12, stk. 3.

f/k.

limerne

medregnes for

den n rmperi(

)de,

hvori den

ansatte

f Ider

6(1

ar..

\nsatre,

der 1ir

tillagt rimer

efter

stk. I. kan ikke fa overtidsbctahng. I lvis m

)rmen

(

verskrides, afpadseres de

verskvdende

timer

den

efterfolgende norrnperiode

forholdet 1:1.

Overarbejde, der er præsteret 1 )rud tor

den

rmperl

de, liv

den

ansatte

t usie

far rill:igr

timer

efter

stk. 1. vederlægges

dog

efter

almindelige

regler.

1/:.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Stk.

4. Stk. I

3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr.3 1. juli 2013 er

fyldt

57 ar.

14 a. Ret til nedsat

arbejdstid for ansatte,

der

er fyldt 50 ir

.\nsatre, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 5(1 ar,

men

ikke

ar, har nar de fylder 60

nedsat arbejdstid

med

til

175 timer arligt

mod

tilsvarende lonnedgang.

—

§.

—

ret til

Stk,.

2•

Deltidsansatte har ret til en forhc ddsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Retten til nedsat arbejdstid indtræder

fra

den normperiode,

hvori

den ansatte fylder 50

Stk.

ar.

15. Lokalaftaler mv.

I .okalafraler,

herunder individuelle aftaler, og kurvmer om anvendelse af arbejdstiden )phæves.”

l3i/ 1-5 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den

august 2014.

2. Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

aftale af 28. november 2008 mellem linansministeriet og Statstjenestemændenes

(

entralorganisation

og .\C om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsretter uddannelse foretages folgende

ændringer:

sik. I, i/ira

ophæves.

2-4

“

ophæves, og

stedet indsættes:

2. Arbejdstid

Lærere folger den til

enhver ud

gældende

aftale

arbejdstid for tjenestemænd

i staten,

stk. 2-5.

.5/k. 2. \rbejdstiden

beregnes

f r

en periode pa et ar (n( rmperioden), og fristen for

.ifspadsering er den folgende n( )rmperi( )de.

Stk.

\rbe tilrettelægges n(

)rmalt pa

hverdage, mandag til fredag,

dagtimerne.

det

Stk. 4.

forud

r hver

m rmperu

de udarbe ledelsen en ;pgave

verigt

til læreren.

der

()pga

verslgten

skal ovemrdnet angive de arbeidsopgaver. læreren patænkes at lose

jf.

n rmperu

den.

.5!. 5. I Ivis

der

lobet af m rmperu den opstar behov

f )r

ar ændre væsentligt pa indh )ld eller

mfang af de arbejdsopgaver, der fremgar

af opgaveoversigten, drottes dette snarest muligt

mellem ledelsen og læreren, herunder droftes eventuelle konsekvenser af ændringer.’’

.i)’

•i.

1-3. ogff6-22

ophæves.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

I ï

_?3

indsættes

som

si/a.

‘‘Vik.

Stk. i og 2 finder

alene anvendelse

for lærere,

der pr..

1. juli 2(113

er fyldt 57 ar.’’

23 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er

fyldt 50 ar

\nsatte, der pr.3 I. juli 2() 13 er fyldt 50 ar, men ikke 57

ar, har nar de fylder 6(1 ar

nedsat

arbejdstid med op til 175 timer arligt mod tilsvarende lunnedgang.

—

ret til

VIk. 2. Deltidsansatte har ret til en t

)rholdsmæssig

arbejdstidsnedsættelse.

.Vik. 3.

Retten til

nedsat

arbejdstid indtræder fra den m )rmperl( )de, hvori den

ansatte

fylder

ar.

24-26

ophæves,

og i

“

stedet indsættes:

24. Lokalaftaler mv.

I .okalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kurvmer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.’’

I3i/a

1-I)

ophæves.

I praktikvejledningen

i forbindelse med

pædagogikum

pa erhvervsskoler, der supplerer aftale

arbejdstid

for lærere ved

institutioner

for erhvcrvsrertet uddannelse, ophæves bestemmelsen

om en

grundakkord pa 68

rimer.

:1 indringerne har virkning fra den 1. august 2014.

3. Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der

udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

orgamsarionsaftale af

21. oktober 2011 mellem 1inansmmisteriet og Centralorganisationen af 2010,

Danske

Hioanalytikere,

Danske

Fvstoterapeuter,

Dansk Socialradgiverforening,

Dansk

Svgcplejerad,

Dansk Tandplejerf( )rening, I rgc terapeutforeningen, I armak n( mf reningen,

)rdem( )derforeningen,

I .ærernes Centrah rganisation, Danmarks I .ærerforening og ocialpædagogerncs I .andsforbund for

ledere og lærere ved institutioner

6 r erhvervsrerter

uddannelse, der udbvder de grundlæggende social—

sundhedsuddannelser, foretages folgende ændringer:

‘

stedet

indsættes:

8. Arbejdstid for lærere

I .ererc 6 )lger

den

til

enhver tid gældende aftale om arbejdstid 6

r tjenestemænd i

staten,

rk. 2-5.

/k.

\rbejdstiden beregnes 6 r

en periode

pa et ar

(normperu den), og

fristen for

afspadsering

er den

folgende normperi( de.

ik.

3..\rhejdet tilrettelægges

normalt pa hverdage. mandag

til fredag.

dagtimerne.

l/k.

4. l rtid for hver notmpuriode udarbejder ledelsen en opgave )verigt til læreren.

)pgaveoverigren

skal

overordnet angive de irbeJd( pgaver. læreren patænkes at

iose

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

ru rnlperu den.

,Sik.

Hvis

der i i bet af

normperioden

)pstar

behov

fur at ændre væsentligt

indhold

eller

)mfang af de

arbejdsopgaver, der

fremgar af opgaveoversigten, drultes dette snarest muligt

mellem ledelsen g læreren, herunder droftes eventuelle k nsekvenser af ændringer.

Lokalaftaler

I .ukalafraler,

herunder individuelle aftaler, og kutvmer om anvendelse

arbejdstiden ophæves.”

,j’

14,

tk.

1-5,

jOJ

Hug I6.jij /8-2/

ophæves.

22 udgar

“,

jf.

19”.

//qg

13 / ophæves.

.Lndringerne har virkning fra den

august

2014.

4. Aftale om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder

SOSU

skoler)

I aftale

26.

januar 2009 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation

,ærernes ( entr:ilorgaflisation om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner fur

erhvervsrettet uddannelse,

der

udbvder

de grundlæggende s )cial— og

sundhedsuddannelser (herunder

S( )S L-skoler), foretages f )lgende ændringer:

,Ç

ophæves, og i stedet indsættes:

2. Lun- og arbejdstidsvilkår

I .edere og lærere omfattet af

nærværende

aftale fulger bestemmelserne om Ion og arbejdstid i

organisationsaftalen for ledere

lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der

udbyder de grundlæggende

)elal— g

sundhedsuddannelser,

h )rtset fra

ens

n s heste nim else r n e.

“

2 a. Lokalaftaler mv.

)kalattaler, herunder individuelle aftaler,

g kutvmer om anvendelse af arledriden ophæves.”

• l:ndringerne har virkning fra den

august 20

14.

Organisatii nisaftale for lærere m.fl. ved

almen

voksenuddannelse, lorheredende

nksenundervisning

ordbhndeundervisning

orgafl.lsatk

)nsaftale

oktober

201 I mellem \Iinistetiet t )r

horn

Lndervisning og

.erernes

entralorganisatu n

r lærere m. t]. ved

almen v ksenuddannelse,

)rheredende

voksenundervisning

vdblindeundervisning

tetages folgende ændringer:

—.

(

)phæves,

stedet

iiuls:e

nes:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

6. Arbejdstid for lærere

I ærere folger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd

i staten, jt.

dog

stk. 2-5.

‘

a fspadsering er den 6 dgende n rmpcra de.

Vik.

2. .\rbejdstiden beregnes fi r en periode pa et ar (normperioden), og

fristen fur

.S/k.

Arbejdet tilrettelægges n rmalt

p hverdage, mandag til fredag.

•i 1k.

4. lorud fur

hver

m )rmperi( de udarbejder ledelsen en opgave )vers

igt til læreren.

(

)pgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren patænkes

at luse

mperic )defl.

.11k.

I Ivis der i

lubet

normperioden opstar behov for at ændre væse

ntligt pa

indhold

eller

omfang

arbejds )pgaver, der fremgar a

f opgave

versigten,

ftes

de tre

snare

st muligt

mellem ledelsen og læreren, herunder

)ftes eventuelle konsekvenser

ændr

inger.

6 a.

Godtgorelse

( )pg relsesarets afslutning

(

pgores omfanget af undervisningstimner.

I r hver

time læreren har

undervist

over 75))

timer,

ydes en g dtgorelse for hver times undervisning pa

6g,66

kr pr

time (grundbeh )b niveau I. oktober

[997). (

dtgorelsen ydes for

hver

pabe

gvndt

halve

time.

6 b.

Særlig

regel for lærere, der er

fyldt

60 ur

r lærere, der er fyldt 61) ar, medregnes yderligere 21 minutter

arbejdstids( >pgo

relsen pr. times

undervisn ing.

.11k.

2. lor lærere, der ved det 61). ar far yderligere tid,

jf.

stk. 1,

kan der alene ske

afspadsering

for eventuelle uvertimer. \fspadsering sker

forholdet 1:1.

S’ik.

3. Stk.

I og

finder

alene

anvendelse

for lærere, der

.31.

juli

2(113 er

fyldt

57 ar.

6 c.

Ret til nedsat

arbejdstid

for

ansatte,

der er

fyldt 50

nsatte, der

31. juli 2(

)

fyldt

50 ar,

men

ikke 57

ar,

har

—

nar

fylder 60

—

ret til

nedsat arbejdstid

med

op til 175 timer arligt m( d tilsvarende

h)nnedgang.

Vi!.-.

2. Deltidsansatte

har

ret

til en 6

)rh ldsmæssig

arbejdsndsnedsættelse.

1/!.—.

Retten

til

nedsat

arbejdstid

indtræder fra

den

rmperi de,

hvori

den

ansatte fylder 50

6 d. Ændring

heskæftigelsesgrad for

lærere

Ved inetheskæ

fngclse

af fitere

karakter foretages

en ændring af lærerens hesk

æ ftigel’esgrad

evt. tidsbegrænset).

Undervisning mv.

ved den snidieforberedende enkeitfagsundervis

ning for voksne

ndcrvisning,

cksaminati(

censur

retregodtgurelse ved

den tudief

rbere

dende

cnkeltfagsundervisning 6 r

voksne

medregnes

arbe;dstids pgorelsen

efter

den til

enhver tid

:æ1dendc

uvcrensk(

)tnst mellem I inanministeriet og ( mnaiekolernes I .ærerf )renlng

lærere og pædagugihke ledere ved gvnmasicsk

ler

mv.

6 e.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

V/k. ..L i :or hver time, der i henhold til stk. i medregnes

arbejdstidsopgorelsen, ydes er tillæg pa

24,41 kr.

(grundbelob

niveau oktober 1997). ‘lillægget kan hojst vdes for 40 timer arligt.

Flere arbejdssteder

lur lærere med flere arbejdsteder fastsætter den ansættende myndighed et hovedarbejdssted.

)ifl

h( )vedregel fastsættes dette som der arbejdssted. hvor hovedparten at

tjenesten

er placeret.

Vik.

Endring at hovedarbejdssted betragtes som en væsentlig vilkarsændring,

bortset fra

tilfælde hvor en ændring af hovedarbejdsstedet medforer en daglig

mertransport

pa km eller

derunder.

V/k.

Ved tjeneste andre steder end hovedarbejdsstedet anvendes de sædvanlige regler for

tjeneste uden for det faste arhejdssted.

Stk. 4. kor lærere, der som led i ansættelsesvilkarene gor tjeneste inden for er nærmere

geografisk afgrænset omrade (et distrikt), kan en institution eller et mudested inden for

distriktet eller den pagældendes hjem anvendes s m udgangspunkt fo r beregning a f

kurselsgodtgorelse og medregning af arbejdstid,

jf.

reglerne for tjeneste

uden for det faste

a rb ejd ss ted.

Stk.

Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbe end hovedarbejdsstedet,

dssted

medregnes alene den tid, der ligger ud over lærerens befordringstid mellem hjem og

hnvedarbejdssted.

6 g. Arbejdstid for konsulenter

Stk.

1•

Konsulenter folger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Konsulenter er omfattet af bestemmelserne

ni merarbejdsgodtgorelse.

b. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutvmer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.

l3i/qg I ophæves.

i ndringerne har virkning fra den I august 2014.

6. Aftale for tjenestemandsansatte kurere m.fl. ved almen voksemiddannelse, forberedende

voksemln(lcrvisniflg

og ordhiindcundcrvisning

I aftale

.if 0.

februar 20(

mellem I inansminiteriet og i ærernes

(

cntra1o )ro.anisari( n for

tjenestemandsansatte lærere mfL ved almen voksenudd,innelse. forberedende oksenundervisning og

rdhlindcundervisning foretages folgende ændringer:

i’

)phæves, g

stedet indsættes:

2. Lou- og arbejdstidsvilkir

i .erere ni. fi. mfatrer

nærværende aftale folger hestenimeiser ne om b n

arbejdstid

organisano nsattaie r lærere ni. fi. ved almen vo ksenuddannelse,

rberedende

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

voksenundervisning og ordblindeundervisning

bortset

a pensionshestemmelserne.

2 a. Lokalaftaler mv.

.okalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutvmer om anvendelse

af arbejdstiden

ophæves.

’’

Endringerne har virkning fra den 1. august 2(

)

14.

7. Organisationsaftale for lærere ved arhejdsmarkcdsuddannclsernc mv.

()rganisarionsaftale

af 1. december 2012 mellem Linansministeriet

Lærernes

Centralorganisatio

6 r lærere

ved arbejdsmarkedsuddannclserne mv. foretages tolgende ændringer:

‘4

ophæves.

l’J

‘

affattes

saledes:

13. Arbejdstid

I .ærere folger den til enhver tid gældende aftale om

arbejdstid

for tjenestemænd i

staten,

stk. 2-5.

Stk.

\rbejdstiden beregnes for

periode

et ar (normperioden), og fristen for

afspadsering er den folgende n )rmperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt

hverdage,

mandag

til fredag, i dagtimerne.

jf.

dog

Stk.

lorud

for

hver

normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren.

( )pgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren

patænkes at

lose

normperi( )den.

Stk. 5.

Hvis der

i lobet af n )rmperi()den opstar behov for

ændre væsentligt

indh

)ld eller

omfang af de arbejdsopgaver, der fremgar af

opgave versigten,

droftes dette snarest

muligt

mellem ledelsen

læreren, herunder druftes eventuelle k( )nsekvenser af ændringer.

Stk.

6. Lærere,

hvis

ugentlige undervisningstimetal overstiger 30,9 klokketimer,

har krav

pa en

godtgorelse

P’

56,00 kr. (grundbelob

niveau

1. oktober

1997)

pt.

time

ud over 3) ),9

rimer.

14. Lokalaftaler mv.

)kal:it!aler, herunder individuelle

aftaler,

ig kutvmer om anvendelse af arbejdstiden

phæves.”

Lndringerne har

virkning

fra

den

august

2014.

Organisationsaftale

for ledere

lærere ved prodtiktionsskoler

rgamsanonsafrale af 1. november

21)11

mellem I ‘ndervisninisministeriet og Lærernes

Centralorganisatu n 6

r ledere

og lærere

ved

r°

duktionsskoler foretages folgende ændringer:

‘‘

-‘

:iffarres

aledes:

3. Arbejdstid for lærere

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

:rere folger

den til enhver tid gældende aftale m arbejdstid tor tjenestemænd i staten,

jf.

dog

stk.

2-5.

Stk.

.\rbejdstiden

bereines for en peru )de

et ar

(n( rmperioden), og

fristen tur

afspadsering er den foigende norrnperiode.

57k.

\rbejdet tilrettelægges

normalt pa

hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk.

4. R

)rud

for hver

normperiode

udarbejder ledelsen

en opgave

)verslgt til læreren.

(

)pgaveoversigten skal overordner

angive

de arbejdsopgaver, læreren patænkes at lose i

fl(

)rmperioden.

57k.

l-lvis der

lubet

n )i-mperioden pstnr behov for

ændre væsentligt

p indhold eller

omfang af de arbejdsopgaver, der fremgar

opgaveoversigten, droftes dette snarest muligt

mellem ledelsen og læreren, herunder droftes eventuelle konsekvenser

ændringer.

Arbejdstid for ledere

Ledere folger den ni enhver tid gældende aftale om arbejdstid fur tjenestemænd i staten. l.edere

er omfattet a f bestemmelserne om merarheldsg )dtgorelsc.

Stk.. 2. Viceforstandere og afdelingsledere,

som

er tillagt mindre end lfl4() rimer til

ledelsesmæssige

pædagogisk/administrative opgaver, er dog omfattet af 3.

5. Lokalaftaler mv.

I okalaftiiler, herunder individuelle aftaler, og kutvmer om anvendelse

arbejdstiden ophæves.”

9 ophæves.

10,

stk.

2. 4.

tki., udgar

“,

jf.

5 og

6”.

jI’ //ophæves.

!l//aç

ophæves.

Lndringerne har virkning fra den I. august 2fl1 4.

9. Organisationsaftale

for faglærere

ansat

ved SKT

rganisatn msaftale

2)).

september

21)11 mellem linansministeriet )g I .ærernes ( entralorganisari )n

for faglærere ansat eJ SKT 6 )rctages folgende ændringer:

‘

phæves og

stedet ind:ettes:

12. Arbejdstid

I .:erere fulger den til

enhver

ud gældende aftale

arbe f r

tjenestemænd

i staten,

f. d g

dtid

stk. 2-5.

Stk. 2. \rbejdstiden

beregnes for

peru

pa et

ar (iiormperioden).

g fristen 6

fpadNinng

den 6 lgende m

rmperi( )de.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Stk.

\rbejdet tilrettelægges normalt pa hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. lorud for

hver normperiode udarbejder

ledelsen en pgaveovetsigt til læreren.

C’)pgaveoversigten skal ver()rdnet angive de arbejdsopgaver, læreren

patænkes

at lose

fl( )rmperi(

)defl.

Stk. 5. F Ivis der i lohet

n )rmperi( )den opstar behov for at

ændre

væsentligt pa indhold eller

omfang af de

arbejds

)pgaver, der

fremgar a f

opgaveoversigten,

dr( iftes dette snarest muligt

mellem ledelsen og læreren, herunder druftes eventuelle k

>nsekvenseraf ændringer.

12 a. Tillæg

Safremt en lærer palægges

flere end

28 undervisningslekwner a 45 minutters varighed i

en uge,

ydes der er tillæg pr. overskydende undervisningslckti(

p 22,5

min.,

der medregnes i

r irip e ru den.

Stk. 2. Ved

andre lektionslængder end 45 min, beregnes

anforte minuttal f )rh( >ldsmæss

igt.

12 b. Særlig regel for

lærere, der er

fyldt 60 år

I .ærere, der er fyldt 60

ar, oi som anmoder herom,

skal i deres arbcjdstidsopgorelse tillægges

175 timer arligt. \rbejdstimer udover det phgrige arlige arbejdstimetal afspadseres

det

folgende

ar i forholdet 1:1.

57k.

.2. Stk. 1 finder alene anvendelse for lærere, der pr.. 1. juli 2013 er fyldt 57

ar.

12 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

\nsatte, der pr.3 1. juli 2013 er fyldt 5() ar,

men

ikke 57 ar, har

nar

de fylder 60 ar

nedsat arbejdstid med op til 175 timer arligt mod tilsvarende lonnedgang.

—

ret til

Stk. 2.

I)eltidsansatre

har

ret til en 6 irholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

ar.

Stk. 3.

Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte

fylder 51)

12 d. Lokalaftaler

mv.

I okalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutvmcr irn anvendelse af de ansattes arbejdstid

g 4

phæves.

R,7i

Lidringerne har virkning fra deH 1.

august

2014.

10. Organisationsaftale

for undervisningsassistenter ansat ved SKT

)rgani.1t1onsafta1e af 20. september 2011 mellem linansminisreriet og lærernes

6 r undervisningsassistenter ansat

ved

SKI 6 retages f ilgende ændringer:

(

entralorianisan

)fl

10-12

ophæves,

stedet

indsættes:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

“

10. Arbejdstid

Lndervisnmgsassistenter folger den til

enhver

tid gældende aftale om arhedstid tor

tjenestemænd i staten,

f. dog stk. 2-6.

Vtk. 2.

Àrbejdsnden beregnes for en periode pa et

(normperioden), og

fristen

for

afspadsering er den folgende normperiode.

•Vtk..3.Ve d beregning af

arbejdstiden

regnes hver ugentlig

time og 25 nnnuttcr.

instruktu

instlme ud over

25,9

)m i

Vtk. 4. .\rbejdet tilrettelægges

normalt

pa hverdage,

mandag

til fredag, i dagtimern

lorud for

hver

normperiode udarbejder ledelsen

en opgaveoversigt

til

undervisningsassistenten. ( )pgaveoversigten skal overordner

angive de arhejds pgav

er,

undervisningsassistenten

patænkes at l(

se i

n( rmperioden.

S’Ik.

,‘i’/k,. 6. I Ivis der i lobet

normperioden opstar behov for

at ændre væsentlig

t pa indhold eller

omfang af

de arbejds(

)pgaver,

der fremgar

opgaveoversigten, droftes dette snare

st muligt

mellem ledelsen og undervisningsassistenten, herunder dr )ftes eventuelle k )nsekvens

ændringer.

11. Lokalaftaler mv.

I okitlaftaler, herunder individuelle aftaler, og kurymer om anvendelse af arbejdstid

en ophæves.

Endringerne har virkning fra den I.

august

2014.

11. Organisationsaftale for lærere, bornehaveklasseledcrc, skoleledere

undervisningskonsulenter i Dansk Rode Kors Asylafdeling

I organisationsaftale af 4. februar

2009

mellem l’inansministeriet og Lærernes Cent

ralorganisation tur

lærere, bornehaveklasseledere, skoleledere

og undervisningskonsulenter

Dansk

Rode kors

\svlafdeling f )tetages

)lgende ændringer:

.l’

5. 2.

,h:i.,

udgar

“i

henhold til

aknvirersplanen,

17’’.

Ç /

3- 1S’

ophæves, og

i stedet indsættes:

13. Arbejdstid

I .ærere

i ig

bornuhaveklasseledere folger den til

enhver tid iæ1dende aftale im arbej

dstid

for

tjenestemænd

i staten.

d g 5 2-5.

tk.

S,,. L’. \rbejdstiden beregnes for

periode pa et

ar (normperioden), og

fristen

a f’.padsering

den

dgende ni

)rmperl( de.

Vt/-. i \rbejdet tilrettelægges

normalt pa hverdage, mandag

til fredag. i

dagti

merne.

ik. 4. i irud f >r hver n )rmperiode udarbejder

ledelsen

pg” )versigt til

den ansatte.

)pgaveoversigten

skal

ven rdnet angive de

arbejdsopgaver, den

anarte parænkeN

at lose

ni irinperic )den.

(

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Stk.

I Ivis der

lubet af

normperioden opstar

behov for at

ændre væsentligt pa indhold eller

omfani af

de arhedsopgaver, der fremgar af (ipgaveoversigten, drottes dette snarest

muligt

mellem ledelsen og

den

ansatte, herunder drotres eventuelle konsekvenser

ændringer.

/9,

ni:

2()-22,

,Ç 24, ,l’ 26 og ,Ç 27,

.ik.

/ g 2, ophæves.

I fter

“

28 indsættes:

28 a. Lokalaftaler mv.

I okalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutmer om anvendelse af arbeidstiden ophæves”

I bi/a 3,

ii,:

4. udgar “tid

et omfang, der svarer

til opgavernes art, samt”.

l3iJa 4

og 5

ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2(114.

12. Organisationsaftale for fængselslærere m.fl.

organisationsaftale af 12. august 2011 mellem I inansministeriet og

(( )

10 Centrah )rganlsati( )nen af

20 10 og Kriminalforsorgsforeningen

for

fængselslærere m. ti. f retages ændringer:

—

jJ’

affattes saledes:

“

jf.

7. Arbejdstid

l:ængselslærere folger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid

for

tjenestemænd

i staten,

dog stk. 25.

Stk.

2. .\rbejdstiden beregnes for en periode pa et ar

(normperioden), og fristen

for

afspadsering er

den

folgende w rmperiode.

Stk.

.\rbejdet tilrettelægges normalt pa hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

n( rmperu )den.

Stk.

4. l

rud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt

til

fængselslæreren.

)pgaveoversigten skal verordnet angive de arbejdsopgaver, fængselslæreren patænkes at loc

Stk. 5. I Ivis der

lober af normperioden optar behov tor at ændre væsentligt pa indh )ld eller

mfang af de arbejds( pgaver, der freinar af pgave versitten. droftes dette snarer muliit

mellem ledelsen og fæiigselslæreren. herunder drofies eventuelle konsekvenser af endriner.

8. Særlig rccl for ansatte, der er fyldt 60 ir

læ ngselslærere. der er fyldt 6(1 ar, g som anm( der herom,

tillægges 1

fængselslæreren selv dispc

Jnerer

over.

‘()

timer arligt.

Stk.

2. Iiinerne

medregnes fra den w rmperl de. hvc ri fængselslæreren fylder 60 ar.

[:ungselslærere, der far tillagt timer efter stk. 1. kan ikke fa (>verrldsbetallng. I Ivis den arlige

,irlejlridsn

rin overNkrides,

afspadseres de n erskidende rimer

den efierfolgende

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

normpenode

forholdet 1:1

.S/k. 3. L1ndervisningstimerallet i S I 0, stk. 1, nedsættes med 170.

.Vtk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse b)r fængselslærere, der pr.•3 I. juli 2013 er

fyldt 57

ar.

8 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

.\ nsatte,

der pr.. I

juli 2013 er fyldt 50 ar, men ikke 57 ar, har nar de fylder 6)) ar

nedsat

arbejdstid med

op til 175 timer arligt mod tilsvarende

lonnedgang.

—

ret til

Vik. 2. l)eltidsansatte har

ret til

forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Vik. 3. Retten til nedsat arbejdstid

indtræder fra den normperiode, hvori den ansat

te fylder 5’.)

ar.

Lokalaftaler

I a)kalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kurymer om anvendelse af arbejdstid

en ophæves.

10. Godtgorclse

lor hver undervisningstime ud over 750 inden for en normperiode ydes fængselslæ

reren en

godtgorelse, der svarer til 2 gange godtgorelsen

for

tjeneste pa son- og helligdage

Stk.

Undervisningstiden opgores i hele timer.

Stk..

Fængselslærerens tidsforbrug som vagt n ved skriftlig prove samt tidsforbrug

til

udarbejdelse af interne skriftlige prover i dansk og matematik medregnes i antal

let af

undervisningstimer i stk. 1.”

11-15

og ///g 1-3 ophæves.

Endringerne har virkning fra den 1. august 21)14.

13. Aftale om nyt lonsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og

souschcfer ved

Kritninalforsorgens fængsler og arresthiise

I aftale af 12. marts 2011 mellem I inansministeriet

( ( )

10 (Eentralorgantsati men

af 21)10 om nyt

lonsvstem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalf rs

ugens fæntsler

og arresthuse foretages %)lgende ændringer:

—

I 6 udgar

l fter

“

“,

jf.

F 6-15.”

6 indsættes:

a. Lokalaftaler mv.

ka1afta1er, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden

I ndringerne hat virkning fra den I august

2))

I 4.

14. Aftale om Ion- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

aftale af 6. u1i 2()09 mellem lDrsvarets Personeitjenesre og I .ærernes Centralurganisariun m Ion—

ansærrelsesvilkar f r forsvarets civile faglærere foretages b lgende

ændringer:

(

,Ç 3.

.t/.

/i/ni

b, affattes saledes:

‘‘b) \ ftale om arbejdstid f r lærere ved institutioner fur erhvervsrettet

uddannelse.’’

“

Ifter

3 indsættes:

3 a. Lokalaftaler inv

I a)kalaitRlcr, herunder

individuelle aftaler, og kutvmer

m anvendelse at arl)ejdstiden

pbæves.”

Endringerne har virkning fra den 1

august

2014.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bilag 4

Ændringer i overenskomster og aftaler pi det regionale omrade

lorlængelsen eller fornvelsen at de overenskomster og aftaler med tihorende protok(

)llater og

bilag,

der er nævnt i bilag 1, afsnit .-\, nr. 16-21,

afsnit B, nr. 52-58, sker med folgende ændringe

A. 1)e ændringer, der fremgar af Referat af 22. marts 2013 mellem RLTN og 1.C.

B. kompensation for udfasning af 6

—arsregel

1il ansatte omfattet af en 60-arsregel i medfor af

overenskomst af 2.

november 2(111

vedrorende lærere mfl. ved specialundervisning for bom og voksne,

jf.

prot kollat

, l’ og

(;, ydes med

virkning fra den 1august 21)14 et særligt tillæg pa 2.80(1 kr. i arligt grundbelø

(niveau 31. marts 2000). lillægget er pensionsgivende.

2. Ill ansatte omfattet af en 6 i medfor af tjenestemandsafrale af 2. november 2011

-arsregel

vedrørende lærere m.fl. ved speeialundervisning

for bom

og voksne,

jf.

protokollat .

\, I

, 1 og

(;,

ydes med virkning fra den i .august 2014

se digt tillæg pa 3.250 kr. i arligt grundbelo

(niveau 31. marts 2000). lillægget er ikke pensionsgivende. lillægget kan ikke konverteres

til

løntrin.

C. ( )vrige ændringer

overenskomster og aftaler

1. Overenskomst vedrorende lærere m.fl. ved specialundervisningen for horn og voksne

overenskomst

2. november 21)11 vedrørende lærere mfl. ved specialundervisningen

og voksne, herunder tjenesternandsaftale af samme dato, foretages følgende ændringer:

I Ç 7,

for

børn

/k. 4,

om funktionslon

udgar

andet punktum

/n’t//e

i femte afsnit.

‘

itk. 5.

ajs,n/,

affattes

saledes:

“Til lærere/overlærere ved institutioner, hvor det er besluttet, at team selv tilrettelægger

og loser normperiudens arbejdsopgaver

relati m til

de opstillede mal for reamets arbe

de aftales funkmnslon.’’

affattes saledes:

I 3. lor de

ansatte,

gælder arbejdstidsreglerne tor undervismngo )mradet

jf.

dog stk. 2.

reg

)nerne,

sulenter, k( nsulenter og

skolepsvkologer

(

)IK 22.18.1). .\

ftale

godtgorelse for

mur-

arbejde

til tjenestemænd

uden

højeste

tjenestetid gælder

(( )K

21 18.1).’’

spektoter.

forstandere, viceskoleinspektorer. viceforstandere. afdelingsledere.

skolek

S/k. L. Reglerne for regionens tjenestemænd uden

højeste tjenestetid

iælder

for

skolci n

)fl

Bemærkningerne

til

ÇÇ

17, stk.

I, punkt 20, ophæves.

_‘3

indsættes

tX. :

4(1

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

‘Vik.

2. Særlig feriegodtgorelse udgor samlet 2,1

SL.

Ikke afviklede ferietimer ud over 4 uger kan overfores til tiet/de folgende fericar

1w n—

hold til Ierieaftalen indgaet mellem RL1’N og K11). .\fta)e

herom

indgas skriftligt mel

lem den ansatte og skolelederen senest I. maj, medmindre skolelederen har fastsat en

anden dato.

I Ivis den ansatte >g skolelederen ikke indgar aftale om at overfore ferietimer ud over

15,42 time pt. maned (6. ferieuge), skal den ansatte meddele skolelederen, om vedkom

roende onsker ferietitnerne afviklet eller udbetalt. Denne meddelelse skal gives senest I

ma), medmindre skolelederen har fastsat en anden dato. ( )nsker den ansatte at afvikle

optjente ferietimer ud ver 15,42 time pr. maned (6. ferieugc), sker det som en ned-

skrivning af arsnormen, eller hvis forholdene tillader det

m afholdelse efter den ansat

tes onsker.’’

j5’

25 affattes saledes:

13.”

“.\rbejclstiden fastsættes efter reglerne i

(3i/ 2

ophæves.

S m

h//Li

6 indsættes:

( )pgavepapir for bornehaveklasseledere

ilag

l 6

i ‘m/er, s,üni

Bornehaveklasselederen kan varetage 6 lgende undervisning:

• [ndervisning i bornehaveklasse.

2. I. ‘ndervisning i forbindelse med samordnet indskoling eller lokalt besluttede

sk )lestartspr( ijekter.

3. Speetalundervisning, 1 folkeskolelovens

3 g 4.

4. Særlig stotte til tosprogedc elever,

jf.

6 i Lndervisningsmmnisteriets bekendtgorelse nr. 31

af 2)). )anuar 2(11)6 om 6 Llkeskolens undervisning i dansk som andetspr g med senere

ændring.

5. I ndervisning af bornehaveklasseelever i dansk som andersprog, 1 6 lkeSkOlelOVenS 5,

stk.

6. Stotte til fremme af spr )gllg tidviklini for tosprogede horn, der endnu ikke har

palegvndt skolegangen. jf 1 vhekendtgorelse nr. 31 4 af II april 21)1 I m dag-. frittd

g kluhtilbud mv. til horn g tinge 1 I (dagtilhudsloven).

\rbede som hornehat eklasseassistent. Dvs, en medarbejder der er ansat til at bista en

l,ornehaveklassejeder med varetagelsen af undervisningen

Irnehaveklassen.

Vikar timer

I. og 2. klasse som enkeltstaende tilfældige vikarrimer ellet vikartimer for

perioder i sammenhæng (dog ikke f r resten af sk learet).

I ‘ndervisning

I. og 2. klasse, som ikke indgar

et samordner indskolin

gs6 Lrlob. Dette

gælder kun f r allerede ansatte h )rnehaveklasseledere pa fuld tid, der herved kan Fa

udfyldt en resrt)enestctid, nar der ikke

ivrigt er ledige

(‘‘ii

)rmerede’) timer inden For de

vrige arbejdsopgaver for hornehaveklasseledere. Det er .amridig en forudsætning, ar

lærerne

regic Lnen pa skolen s

helhed har et tilsvarende antal timer

h rnchaveklasser, der 6 mrtrinsvisr soges udfort

horneha eklasser, der indgar

sam

rdnet

‘.

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

indskoling eller lokalt besluttede skolestartspn 9

ekter.

Bemærkning

l)er ansættes en bornehaveklasseleder

pr. hornehaveklasse. I de tilfælde hvor

en bornehaveklasseleder ikke

kan

varetage alle undervisningstimerne i horne—

havekiassen

pa grund

af:

deltidsbeskæfrigelse

nedsat arbejdstid ved fyldt 60 ar,

jf.

14, stk. 13

omfanget

af undervisningen

i bornehaveklassen

varetagelse af

undervisning

dansk som andetsprog for tosprogede

elever

varetagelse af stotte til

fremineaf

sproglig udvikling for tosprogede

horn,

der

endnu

ikke har

pabegvndt

skolegangen

kan der

ansættes

n yderligere bornehaveklasseleder til

at varetage

reste

rende unden-isningstu er, saledes

tilsammen kan

dække alle

undervis—

ningstimer i

bornehaveklassen. ( rundlaget

for at ansætte flere

bornebaveklas—

seleciere, end der er bornehaveklasser, er alene

undervisning

efter punkt 1 -6

samt 8-9.

—

Safremt der for et enkelt skolear

en overtalhg bornebaveklasseleder kan

denne dog

denne periode være beskæftiget fuldt

ud som

bornehaveklasseassis rent.

—

rbc,ule

/ .ko//n//i/or//lillLe’l

Bornehaveklasselederen varetager arbejde i skolefritidsordninger inden for hele

skolefritidsordningcns/-insururionens abningstid. Ved arbejde i skolefritidsordninger

(skoleinstirutioner) folges

samme

retningslinjer vedrorende arbejdets tilrettelæggelse,

som

gældende

f r skolepædagoger.

Det forudsættes dog, at arbejdstiden placeres i tilknytning til bornehaveklasselederens

ovrigc arbejde pa skolen. Pauser i forbindelse

med

skift fra arbejde

en bornehaveklasse

til arbejde i en skolefriridsordning medregnes i den

pagældendes arbejdstid.

I lele

dage

i skolefriridsordningen/—instirutionen placeres i tilknytning til en skoledag.

Arbejdsdage

forbindelse

med

arbejde i skolefrindsordning pa skolefridage skal

medregnes

med mindst

,4 timer, medmindre andet er aftalt med den enkelte

rnebavek

lasseleder.

Der knytter sig en del ovrige opgaver til arbejdet

)lefrittdsordnitlgen. I ksempelvi:

deltagelse

moder g

arrangementer

for horn og/eller f( )rældre i kolefritids rdnni

gen/ -institutionen

deltagelse

personalemoder

lignende i

skolefrirldNordningen/-insntutlonen

deltagelse

i koloni— og \veekendoph 1d og lignende tor

horn

sk ilefritids

irdningeni

institutionen, s ‘n dog

er frivillig for

hornehaveklasseledere

(

indkob og lignende.

—

•

irnebaveklaselederen varetager arbejde s im sk ileassisrent. I ksempelvis:

beskæftigelse

if elever umiddelbart

for

og efter

iletid

og af

elever

fri- og

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

inellernumer

medvirken ved iilrettelæggelse

af-ik1ing

af fælles

arrangementer for elever (fx

skoleudflugter, -fester, -komedier,

lejrskoler, klasseture, ekskursioner

featuredage/- uger)

andre pædagogiske arbejds

ipgaver

efter skolens

nærmere anvisning

(fx ledsagelse

syge eller

tilskadekomne elever og hjælp

og stotte til elever

elevradsarhejde

I igne nde.

I,/agoike

Ih/tc’/’fl

1)1S/ !/i/i/l/2,er U

Ï/!ç’

/ijei/Je/iiik/ioiwr

1--landler om pædagogiske stotreforanstaltninger

og andre særlige

hjælpefunktioner,

dvs.

prakrisk/pædag

igisk arbejde i

forbindelse med elever med

særlige vanskeligheder.

der

ligger

over

selve undervisningen,

men

en forudsætning

for

dens gennemforelse.

Sa fremt-

en deltidsansat

h rnehaveklasseleder

udover

undervisning ogsa varetager andre

ovennævnte

arbejdsopgaver, betragtes den samlede beskæftigelse som

ansættelses f

irhold.

Der er alene mulighed for, at n b

)rnehaveklasseleder pr.

bornehaveklasse

kan

arbejde i

skolefritidsordningen,

som

skoleassistent eller varetage

pædag

)giske

)tte

foranstaltninger.”

lindringerne

har

virkning fra I. august 2014.

2. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne

.\rbejdstidsregler for undervisningsomradet i regionerne,

jf.

underbilag 000, omfatter

med

virkning fra

den

august

2014 lærere og bornehaveklasseledere mfl. ved specialun

dervisningen for horn

voksne

(let omfang, det fremgar

overenskomsten

tjene—

stemandsaf

talen.

Pr. I.

august

2014 ophæves folgende aftaler med tilhorende protokollater og bilag:

ii.

Protokollat

Prot kollat

Prot( ikollat

Proo kollat

Prorokollat

\ un

arbejdstid

I 0. marts 20( )6 med bilag

(

om arbejdstid

arbejdstid

(

)m arbejdstid

a f 16. februar 2( )09

af I 5. december 200 med bilag

a f I

6. februar 2( I

)o)

med bilag

2).

marts 2(

med

bilag

I ,okalaftaler, herunder individtielle aftaler, samt

kutvmer

med hjemmel i de

opha:vede

arbejdstidsa f

taler bortfalder

med

virkning

pr.

august 21)14.

3. Lokale lonaftaler, herunder individuelle lonaftaler

.nkale

l )naftaler. herunder individuelle

lonaftaler,

indgaer

med hjemmel

ph’s

pr. I

. august

2014) bortfalder med virkning pr. 1.

august

2014:

Pt rokollat l om

arbejdstid:

rtdi:ielse

b kal l

nafrale

Iilat

nedensraende bilag

)rhindelse

med

)verang

til :irhejdstidsa frale 21)1)5

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

I den forbindelse anvendes eventuelle lokale lonmidler, som indgar

lokale lonaftaler mcd hjemmel

ovennævnte

bilag,

primært

til

de grupper,

som

i dag er

omfattet

lokale lunafraler.

Aftale om vilkiir for varetagelse

af praktikopgaver

I aftale

23.

august

2(H) om vilkar for varetagelse

praktikopgaver i uddannelsen til lærer

i fo 1—

keskolen hretages

folgende

ændringer:

I bemærkningen

til

2, stk. I,

punkt b, indsættes

som

2. pkt.:

‘‘Der kan ydes

forholdsmæssigr

vederlag

ved anvendelse af mindre

end en arbejdstimc

til

opgave.’’

bemærkningen

til

Bemærkmngen til

stk. I,

ophæves

2. pkt.

4. stk. 2

3, ophæves.

l3’

uk.

affattes saledes:

“Stk.

Safreint undervisning

af lerersruderende indgar

i arbejdstiden, ydes pr. arbejds

time et vederlag beregnet

som

fastsat

2, stk. I

punkt b.”

stk. 3,

affattes saledes:

“Stk. 3.

Safremt afiveIse af udtalelse indgar i arbejdstiden, ydes pr. arbejdstime et ve

derlag beregner

som

fastsat i

2, stk. I punkt b.”

ji’

affattes saledes:

“j’ 8. IJk/�½’!/d/’

1)er kan lokalt

indgas aftale om udbetaling

af tillæg

for varetagelse af

praktik >pgaver

uddannelsen til lærer i folkeskolen til erstatning for alle de tillæg (honorar/vederl:ig). der

gælder

denne aftale.”

Bemærkning

I.’ kalaftaler

m tillæg

indgas

mellem regionen

og den

1 kale kreds af

l)an—

marks

I .ærerf

)renlng.

Der

henvises

til bilag I

Fndrinerne har virkning

fra

den

august

2(114.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Underhilag 4.1

Arbejdstidsregler for undervisningsomridet i regionerne

1. Hvem er

omfattet

af reglerne

Reglerne omfatter lærere og bornehaveklasseledere m.tl. ved specialundervisningen for horn og voksne

det

omfang,

det fremgar af overenskomsten og tjenestemandsaftalen.

Lokalaftaler

Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for Rammeaftalen om decentrale

arbejdstidsaftaler (( )K 11.05.2).

Arbejdstid

Ved fuldtidsbeskæ ftigelse udgor den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen.

V/k.

.\rbejdstiden bereines f )r en periode pa i ar (normperioden) .\rhejdsriden for perioden udgor

,4 rimer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle sognehelligdage, bortset fra

sognehelligdage, der falder pa ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

Bemærkning

.\rbejdstiden for perioden bereines som 7,4 timer xantallet af kalenderdage, ekskl.

fridage og eventuelle sognehelligdage.

Ved fridage forstas periodens lordage og sondage.

Sognehelligdage er helligdage, der ikke falder pa en sondag.

I lelligdage er skærtorsdag, langfredag, paskeclag, 2. paskedag, St. bededag, Kristi

himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nvtarsdag.

Juleaftensdag, nvrarsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

‘‘Sognehelligdage, der falder pa ugedage, hvor den ansatte

forvejen har fri”, omfatter

sognehelligdage, der falder pa en ltrdag.

V/k.

..\r hejdstiden tilrettelægges m )rmalt pa hverdage, mandag til fredag,

dagtimerne.

Bemærkning

l)en daglige arbejdstid skal sa vidt muligt være samlet.

§.

Deltid

Ved anæ trelse pa deltid nedsættes ar bejdsnden. jf.

3, stk. 2. g lonnen f )rlluldsmæsslgr.

5. Opgaveoversigt

lorud f r hver n )rmpertode udarbejder ledelsen en upgaveoversigt til den ansatte. ( )pgave ;verslgren

skal ver rdner angive de arbejds )pgaver. den ansatte patænkes at l(

)e i

n( )rmperu den.

Bemærkning

)pgave )versigten udarbejdes pa baggrund a f diah g mellem ledelse og lærer, hv )r der

bla. ifsternmes f rventnitiger til, om lærerens samlede ,irbeidsrid er ti Idt op ned de

tildelte )pgaver. i )er ive ikke med pgaveover1gten et bindende nlagn til læreren m.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

hvilke opgaver den pagældende skal h ise.

Sik.

2. Elvis der i lobet

normperioden

(

)psrar

behov

for at

ændre væsentligt pa indhold eller om—

tang

af de arbejdsopgaver,

der

fremgar af

den

ansattes opgaveoversigt, droftes konsekvenser af

ændringer.

Bemærkning

Skoleledelsen er lobende opmærksom pa lærernes præsterede arbejdstid og drofrer

eventuelle usteringer

upgaver/pri>

)riteringer med den enkelte

lærer

efter

behov.

Ansatte, der er fyldt 60 år

I or ansatte, der pr 31. juli 2013 er fyldt 57 ar, gælder f >lgende:

lor lærere g bornehaveklasseledere ved specialundervisning

for

horn, der er fyldt 6) ar og

anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med

minutter

for

hver 60 minutters undervis

ning. Nedsættelsen gives i den normperiode,

hvor

undervisningen

er placeret.

For

lærere ved voksenspecialundervisning, der er fyldt

og anmoder herom,

nedsættes

arbejdstiden

med

minutter for

hver (>0 minutters undervisning.

Nedsættelsen

gives i den

normperiode. hvor undervisningen er placeret.

Vtk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 ar.

Stk. 5. l)cr

kan

ikke gives overarbejdsbetahng i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. I Ivis

n( >rmen

overskrides afspadseres

overskydende

rimer i

den

efterf ilgende

normperiode i forholdet

1:1.

Ret til

nedsat

arbejdstid for ansatte, der er

fyldt 50

år

.\nsatte, der pr 31. juli 2013 er fyldt 50 ar,

men

ikke

ar, har nar de

fylder

60 ar

arbejdstid med

til 175 timer

arligt

mod

tilsvarende

lonnedgang.

—

ii.

—

ret til nedsat

Stk.

2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til

nedsat

arbejdstid

indtræder fra den

normpern

de, hvori

den

ansatte f lder 50 ar.

7. Opgorelse

arbejdstiden

Den præsterede arbejdstid

(

pgores saledes:

!rbeta/nge

medregnes med tiden mellem

modetidspunktet ig det tidspunkt, hv >r

den a

isat

re kan forlade arbejdsstedet.

Pauser

medregnes,

hvis de varer mindre end

1/2 time og den

ansatte rar

til

radighed

fur arbejdsgiveren

ikke

forlade .irbejdsst edet.

I)ae

med ret

til

/ra,’crr med /oi

medregnes med det antal timer,

den ansatte

skulle

have

irbedet

den pagældende

dag.

I Ivis der ikke er fastsat noget timetal

for

den pagældende dag, ned

regnes f )r fuldtidsansatte ‘,4 timer og for ansatte pa deltid et 6 )rh( ldsmæssigr timetal.

Bemærkning

Fravær med ret til lun

fx sygedage og tenetefrihed med lun.. \fspadsering

rietimer )ver 4 uger fra tidligere feriear >g/eller ferietimer ud >ver 5 uger fra

indevæ

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

rende feriear er kun omfattet af nr. 2, hvis ledelsen har beslutter afvikling heraf pa b e—

le arbejdsdage, ellers gælder nr.3 og 4.

l/i/nLa’rhg fra tidligere normperiode, som er afviklet

normperioden, medregnes.

Bemærkning

fspadsering fra tidligere normperiode afvikles ved, ar arbejdstiden

den aktuelle

normperiode nedsættes, f. dog nr. 2.

i’ni/!mer

udover 4 uger fra tidligere feriear og/eller ferietimer

riear, s m er afviklet i n rmperioden, medregnes.

udover

Liger

fra indeværende fe

B cm æ rkn ing

l”erierimer udover 4 uger fra tidligere feriear og/eller ferietimer udover 5 uger fra in

deværende

feriear afvikles ved, at arbejdstiden

den aktuelle normperiode nedsættes,

f. dog

nr. 2.

l/d’i:reduk/nni,

6, s

)m er afviklet

rmperioden, medregnes.

JI,

iler

mL’iç’aL’/

til

kom/mia/umsbeskr//igetL’

medregnes.

i fl(

)rmperioden

efter de herom fastsatte regler,

tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog hojst med 14 timer pr. dogn.

Leji:ko/er, 19-/le/ure. im/ic/un’ mi’. (arrangementer

med overnatning),

der udfures

som en del af

1<c7Jt/id

h)rbindelsc

med

tjenesterejser medregnes, dog ho;st med 13 timer pr. dogn.

Bemærkning

Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i savel

ind— som udland, men hojst med

timer pr. dogn. Begrænsningen pa de

timer gælder

kun

for selve rejsetiden. Ved

dogn

f rstas

denne sammenhæng

arbejdsdognet, dvs. 23 rimer regner fra

den

pagæ

dende arbejdsdags begyndelse.

Rn/ig/ieds/iene/c’

i hjemmet medregnes med 1/3 og radighedstjeneste p arhejdsstedet med

tO. ‘I

//i//

med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 rimer. l)et gælder

ke, hvis arbejdet l1iger

umiddelbar tilknytning til der n rinale arbejde, eller tilkalder skur

>m led

radighedsrjenesre.

Bemæ rkn ing

\‘ed ‘‘rilkald’’ forsras, ar den ansatte skal mode

op pi

arbcjdsstedet. I Ivis arbejdet udfores

fra den ansattes bopæl, er iler ilerf

kun den faktiske arbejdstid, iler medregnes.

I. Il.

i/er er nedaet /1/ ,/ta//irik/.’

til organisarionsarbejde, medregnes.

B e

ærkning

\ rhejdsriden opgores

rimer og minutter g der f )rerages ingen afrunding ved

pgorelsen

den præsterede arbejdstid.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Lærere,

der skal

gennernh re mundtlige udtræksprover som eksaminator og

censur

ved

f dkeskolens 9. klasses afgangsprovc, kan afregnes for opgaven pa to mader:

(

)pgaven

medregnes i arbejdstiden,

jf.

stk. i

b. Opgaven betales med

særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven h )ldes udenfor

jds

tids )pgorel

sen.

tk.

2•

/4.. 5.

lJmetaksten

udgor 191

kr. (31/3

2000-niveau) pr.

time. [imetaksten er

pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte

lærere,

som

har

ret til tjenestemandslignende pension.

8. Overarbejde og merarbejde

Ilvis

den

præsterede arbejdstid

har

oversteget

arbejdstiden

for

perioden.

jf.

3, stk. 2, (fuldtid) og 4

(deltid), gudtgores timerne med afspadseting af

samme

varighed

med

et tillæg

p 5() pct. eller med

timeh n med et tillæg pa

pct.

Vik. ..?. limer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse,

med

afspadsering af

samme varighed eller med

almindelig

tiinelon.

jf.

3, stk. 2, godtgores dog kun

Bemærkning til

Overarbejde

og rnerarbejdc skal være palagt

eller n dvendigt

af hensyn

til en forsvarlig

varetagelse af tjenesten.

limelonnen

betegnes

som

1924

arslonnen inkl. funktions—

kvalifikationslon (Pa

udbetalings tidspunktet).

9. Afspadsering

.\fspadsering skal gives i den efterfolgende normperiode.

Bemærkning

.\fspadsering gives

som

en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfolgende normperiode,

med mindre ledelsen beslutter at planlægge

hele

arbeidsdagc

med

afspadsering.

Kan afspadseringen ikke gives i den efrerfolgende m)rmperiude vdes i stedet

)verarbe3dshetaling.

1k.

fspadseringstidspunktet skal varsles mindst () timer

forvejen.

V/k. 3. Elvis den ans,itte

er syg, nar en planlagt

afspadsering begynder, har den

pagældende

ikke pligt

til

p:ibeg nde afspadseringen.

Bemærkning

til

stk. 2 og

Nrk.

finder

alene anvendelse,

hvis ledelsen beslutter

med

afspidsering.

planlægge hele arbeJd5d.1Le

10. Arbejdstidens tilrettelæggelse

I )en

daglige

hvileperiode efter arbejdsmiljolovgivningen

kan

undtagelsesvis nedsættes fra II til

I gang ugentlig.

timer

tk.

‘.

I frer lokal aftale kan

hileperi )den nedsættes

til X timer indtil 2 gange

ugentlig, d g ikke 2 dogn

træk.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

.Vik. 3. I)er kan hnjst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

S/X. 4. Lnder deltagelse i lejrskoler, hvtteture, studierure m’.

(arrangementer

med overnatning) ses bort

fra kravet om daglig hviletid. Sa fremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det

ugentlige fridogn, sa der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

Bemærkning til

I tilfælde, hvor arbejdsmiljolovens

regler om hvileperi >de

og fridogn fraviges, skal der

ydes tilsvarende kompenserende hvlleperi( der eller fridogn. Hvor fi )rh( )ldene

undtagelsesvis er af en sadan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende

livileperioder eller fridogn, skal der ydes passende beskyttelse.

l)ct forudsættes, at der tages storst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete

arbejdstilrettelæggelse. 1)ette indebærer bla., at he )rdret omlægning af arbejdstiden skal

varsles sa tidligt som

muligt.

Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres,

hvis

det overvejes at

gennemfore mere principielle

ændringer i

arbejclstilrettelæggelsen og/eller

tjenestefordelingen, saledes at den pagældendes eventuelle bemærkninger kan indga

vervejelserne.

( )prnærksomheden henledes endelig pa

1l.D—afta1ens regler om information og droftelse

af arbejdspladsens forhold, herunder bla. beslutninger, der kan fore til betydelige

ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.

11. Ulernpegodtgorelse

lur arbejde

tidsrummet fra kl.

17 til kl. 06 eller i weekender, pa sognehelligdage, grundlovsdag efter kl.

12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelonnen. inkl, faste tillæg,

dog mindst 26.12 kr. (grundbelob 31. marts 2000).

SIk.

J. Elempegodtgorelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte

konverteres til

a fspadsering.

Vik.

Elvis den ansatte er syg, nar en planlagt afspadsering begynder, har den pagældende ikke pligt til

at pabegvnde afspadseringen.

B e

æ rkni ng

Stk. 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med

spadsering.

Bemærkning til

lempetillægget ydes for arbejde, der efter rdre eller

dkendt tjenestefordeling

udfi res

tulgende tidsrum:

I Iverdage: I ra kl. 17 til kl. 1)6 (inkl, mandag m )rgen)

\\eekender: Ira lordag kl. 00 til sondag kl. 24

ognehelhgdage: I ra kl.

1)0

til kl. 24

(

I’ra kl. 12 til kl. 24

: kl. 14 til kl. 24.

Julea ftensdag: I

I )er ydes saledes gsa tillæg fi r arl)ejde

tidsrummet fra kl. 1 til kl. I’) pa hverdage.

I !llagi.et efter I I udbetales uatlæniigt af eventuel vcr:irhejdsgi dtiireIse efter de

4()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

alniindelige regler eller eventuel weekendgodtgorelse efter 12.

Llempetillæg

udbetales, hvis ikke andet

er aftalt, ved

den forstkommende

b inudhetaling

efter upgorelsesperiodens (normperiodens) udlob.

12. \Vcekcndgodtgorclse

.\rbejde i veekender eller pa sognehelligdage godtgores med afspadsering af samme varighed med

tillæg p 5() pct. eller med

timelon

med et tillæg pa 5(1

pct.

Sik.

.\rbejdstid, der godtgorcs efter stk. I, indgar ikke i arbejdstidsopgorelsen efter

II.

S/k.

l)er ydes herudover tillæg efter

itk.

at pahegvnde afspadseringen.

-/.

Hvis

den ansatte er

syg, nar

en planlagt afspadsermg begynder,

har

den pagældende ikke pligt til

Bemærkning

12, stk.

4 finder alene anvendelse,

hvis ledelsen beslutter at

planlægge hele arlejdsdage

med a fspadsering.

Bemærkning til

\Veekendg dtgorelsen ydes f< ir

arbejde, der efter ordre eller godkendt

tjenestefi )rdeling

udfores i tidsrummet fra lordag kl. 1)0 til

sondag

kl. 24

pa sognehelligdage fra kl. 1))) til

kl. 24.

.\rbejde i weekender eller pa sognehelligdage udloser et tillæg pa 50 pct..

uanset

om der er

tale om almindelig tjeneste, palagt over— eller merarbejde eller en deltidsansats

ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.

(;odtgorelse

form af afspadsering

kan

gives savel for

som

efter

den

pagældende

weekend eller sognehelligdag (omlægning af

tjenesten).

\ fspadseringen medregnes

afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgorelsen s

anden

afspadsering,

jf.

Elvis afspadseringen ikke gives i

den

efterfolgende normperiode ydes

stedet

kontant

g >dtgc relse

ved den

efterfolgende lonudbetaling.

Der

ydes

ikke herud( iver erstarningsfridage, k mpensation for mistede fridage eller

g( dtg relse f r over— eller merarbejde.

Ved

arbejde

i weekenden ydes

hade

tillæg efter 11

og \veekendgodtgorelse

efter 12.

13.

Tillæg

for

delt

tjeneste

lor tjeneste, der er opdelt

.3 dele,

betales

er tillæg pa 54 kr.

pr. gang (grundheloh

31.

marts

21)1

_‘.

\ ed

delt

tjeneste,

hvis amlede

varighed inkl, de mellemliggende timer overstier 11

timer,

betales

et rillæt

pa 5.X2

k-r.

pr. time riindhcloh 31.

marts 2)

Ifl)))

for den

del af

tjenesten. der ligger ud

iver 11 rimer. lillagger betales pr pabegvndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mehlemliggende

timer, hvor den

ansatte har

fri. lillægget betales

kun

f r timer, der hiiger

ud over

14. Tillæg ved deltagelse

i lcjrskole mv.

I )c,’r

des et ikke penionsiivende

tilbeg pa I

r,3

3 kr

(grundbulob 31 m.irts 2(H)))) pr. pihegvndt dag

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

)r deltaclsc i kjrsk )Ier, hvtretur, studieture mv. (arrangementer med overnatning). lillægget

ydes i

ede f r ulenpegodrgore1se, f. 11

S,k.

Evikles arrangementer,

stk. 1, pa lordage,

sondage

g helligdage ydes et

ikke-pensionsgivende

tillæg

29,62 kr. (grundbelob 31.

marts

201)0) jr. pahegvndt dag. I illæggct

ydes

i stedet for

uIcmpug( )dtgorelse. f. ii og weekendg

dtgorclse,

f. 12.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til Ioi’forslaget

/imiu/e/ne t’e,mi ,‘k ünçr

I ndh )lds 6 )rtellse

1. Ind edning

2. Iaggrunden f

r lovforslaget

2,1. (

)verenskomst- og

aftaleforbandlingerne 2013 pa det oftentlige omrade

2.2. Situationen vedrorende den

igangværende

lockout

3. I

6 )rslagers indh

3. 1

,\rbe;dstid

undervisningsornradet

3.1 1 .Arlwjdstidsregler

3.1.1.1. Gældeide ret

3. 1.1.2. Regeringens overvejelser

3. 1. 1.3. 1)en foreslaede

ordning

3. 1.2. Særlige regler for lærere rn.v., der er fyldt 60

3. 1.2. 1. Gældende ret

3. 1.2.2. Regeringens overvejelser

3.1.2.3. Den foreslaede ordning

3. 1.3. Særlige værnsregler

3.1.3.1. (;uldeiidc ret

3.1.3.2. Regeringens overvejelser

3.1,3.3. Den foreslaede ordning

3. 1.4. Lokale arbejdstidsaftaler

3.1.4.1. (;ældcnde ret

3.1.4.2. Regeringens

overvejelser

3.1.4.3. Den foreslaede ordning

3. 2. Lonstigninger

m.v

3.2.1. .ftalte lonsrigninger m.’

3.2.2. I .onstigninget som kompensation for

udfasningen af

60—arsreglerne

3.2.3. l’orli( )ldet til regulermgsordningerne

4. I’( irpligtendc

partssamarbejde om k( mpetenceudvik1ing

4. I. I

ndsatsornrader

g n’iidler

4.2. Partsudvalg

udmontning

mpetencemidler

5. I

)rpligtende parrs-amarliejde ‘m samarbejde,

tillid g

arhejdsnul;o

5.1. I .okale udvikllngspr( >jekter og

videndeling vedrorende samarbejde, tillid

rbej

dsmilj o

2. l”ælles kurser for ledere og tillidsrepræsenranrer

5.3.

Partsudvalg og udmontning af

midler til samarbejde, tillid u.

arbejdsmiljn

5.4. Part sprojekrer aftalt

f )rblndelse

med

(

)K 13

6. I )rh(

)ldet til

andre omrader

(

)nomlske

og administrative konsekvenser 6

r det offentlige

5. (

)kon miske

og adinimstrarive k )nsekvenser 6 r erhvervslivet

\dministrative konsekvenser

for

borgerne

I 0. Miljomæssige konsekvenser

II. I

rholdet

til I 4’

retten

‘

—.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

12. Flotte lTlVndigheder og

organisationer

13. Sammenfattende skema

Jm//t’duJig

Ved lovforslaget forlænges eller fornves overenskomster og aftaler

for visse grupper af ansatte pa det

kommunale, det statslige og der regionale ornrade, og der gennemfores en række ændringer i

overensk )mster

aftaler

pa undervisningsomradet.

2. I3ü&grumlen/r

/oi’Ioningel

2. I.

(),‘c’nnsko,,j./- og

a/hl/e/or/am//i’i/geiwt’

2013

del

o//’nh/ge omrade

Pa det offentlige omrade blev der udvekslet overenskomstkrav i december 2012.

Der

har

herefter været

fort forhandlinger

mellem

overenskornstparterne om fornyelse af overenskomster og aftaler pr 1. april

2013.

Pa det kommunale omrade indgik

Kl. og

Kommunale 1jenestemænd og ( )verenskomstansatte (K’I’())

forlig den 16.

februar 21)13.

Desuden indgik Kl, og de enkelte organisationer, bortset fra lærernes

Cenrralorganisarh n

)rlig

lobet af februar 2013. K’l( )-forliger blev godkendt af KT( )‘s

repræsentantskab den 4. april 2013. K’I’( )-forliget

forligene

med

de enkelte organisationer er sendt

til afstemning blandt medlemmerne med

anbefaling

)dkendelse efter de enkelte )rganisari( )ners

regler herom. Resultatet

forventes at

foreligge

den 2. ma)

2013. Kl.

l.(2 har

den

22. marts 2013

opnaet

enighed om en række delelementer

fornvelsen af overenskomster

aftaler pa LC ‘s omrade

kommunerne.

det statslige omrade opnaede Pinansministeriet

Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFl,r)

den

i. februar 2013 enighed om en forhandlingsprotokol, hvis bestemmelser

med

rilhorende bdag skulle

indga

resultatet

forhandlingerne mellem Finansministeriet

(1’11. Der

blev

ved underskrivelsen af

forhandlingspror kollen taget forbehold for endelig godkendelse

forhandlingsresultatct.

I nighed om

resultatet af forhandlingerne blev fra

‘inansministeriets side betinget af,

ilt

der blev

pnaet

enighed om

inansministeriets krav

vedrorende

arbejdstid pa undervisningsomradet. Finansministeriet, l.C og

11)

—

Centralorganisationen af 2010 fortsatte herefter forhandlingerne om disse krav

ndvidere opnaede

I inansministeriet og

.\C den

februar 201 3

enighed om

)rnvelse af

overenskomster

aftaler mellem Finansministeriet

.\C/.\C’s medlems )rganisationer pr

april

2013. Resultatet blev

godkendt

den 1

april 21’) 13. Den 20. februar 2013 opnaede Finansministeriet

I ngeniorforeningen,

ID\,

g Den

danske I

.andiiHpektorfc

rening (Ddl

)

ligeledes

enighed om f )rn\ else

nerensk )rnster

(

:ift:iler. Resultater

blc’ godkendt den

22april 2(113.

\lc )dern1eringsstvrelsen

I .C opnaede

den

23.

april 21)13

en f,elles f )rsraelse

(

indf )re1e

af et

livt

)onsvstem

for lærere

bornehaveklasseledere

ved

frie grundskoler

amr

efrerskoler og husholdnmgs

handarhejd.sk )ler.

Pa der

regionale

mrade indgik Regionernes J.onnings- g

I’aksrnævn

(Rl.1 \

1< 1

(

)

Sundhedskartellet. .\(

og F(

).\ forlig den 22. februar

2(113 m

generelle

forhc lcl f

regionalt ansatte.

l)esuden er der

lobet

februar

marts 2(113 indgaet forlig

mellem RI i \

g alle de enkelte

)rganlsarioner under forhandlingsfællesskaberne, bortset fra I C.

.1 \

I ,C har den 22.

marts

2(113

)pnaet enighed om en række delelementer

fornvelsen

verenskomsrer og aftaler pa

1.(

‘s omrade

regn

)nerne.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

l:ra begyndelsen af marts 2013 f )regik forhandlingerne

mellem Kl. og

nwllem I ‘inansministeriet og

If og (( ) 10

samt

mellem RLIN

If i Iorligsinstirutionens regi.

I slutningen

februar 2013

begyndelsen af

marts

2013 varslede KL, Iinansministeriet

:iN

efter reglerne i hovedaftalerne lockout af overenskomstansatte lærere m.v

ved

skoler og institutioner pa

Henholdsvis

det

)mmunale, det statslige og det regionale undervisningsomrade

med

virkning

fra

den

I. april 2013. Samtidig

blev der

varslet bovkot vedrorende ansættelse

af medlemmer

herurte

)rganisatloner

stillinger, der er omfattet

Iockoutvarslet.

hrhandlingerne i I orligsinstitutionen om undervisningsomradct brud sammen den 22. marts 2013

det kommunale og regionale omrade og den

25.

marts 2013 pa det statslige oinrade. I den forbindelse

meddelte forligsmanden, at hun

efter f

rlobet af forhandlingerne

ikke sa

grundlag

for at

genindkalde

parterne til

fornyet forhandling og dermed heller ikke træffe bestemmelse

medfur af

forligsmandsioven om udsættelse af kmflikten.

Den varslede lockout

og bovkot

tradte herefter i kraft den 1. april 2013.

I .ockoutefi omfatter potentielt

Ca.

52.000

ansatte i folkeskolen

ungdomsskolen m.v, Ca. 15.000 lærere

mv. pa det omrade, hv( )r I inansministeriet f )rhandler overensk mster og aftaler, feks. frie grundsk ler

Ca.

91) lærere ved specialundervisning pa det regionale

omrade.

Pa det kommunale omrade

berorer

lockoutcn potentielt

ca. 591)0)0 elever, heraf

Ca.

565.000 elever

folkeskolen, pa det statslige

omrade

ca.

280.000

elever, heraf Ca.

100.000 elever

pa frie

grundskuler/privatskoler

pa det regionale

omrade Ca. 20))

elever.

2. 2.Si/ua!io,ien iiv/ivniid

i/en /çl/iç/’areI/c/e

hkkou/

.ockouten

har ved h)vforslagets fremsættelse

varet i

dage.

Den landsdækkende lockout har

samlet

herort over 81)0.000 elever

ig uddannelsesinstitutiuner.

g kursister

pa tiere

end

2.5(1(1

sk fler

I ,ockouten har medfurt,

at de

berorte elever g kursister har faet aflyst

planlagt undervisning,

eksaminer og kursus6 )rlob.

lur hver

uge

af lock )uten

er der sket

aflvsning af knap

mio. undervisningstimer 6

6 lkesk( fleklasser

Ca. I

I I) ).(

)0() undervisningsrimer

for skoleklasser

de frie

grundsk )ler. I ‘n

andel if

.fisse

undervisningstimer

er dog genneinfort af

tjenestemænd

g ikkec

crganiserede undervicre, s( cm

Tkke har

været omfattet af

lockouten.

\lalt i

utcr har

eleverne

lober

af loukourperic den mistet I I pct. af

k n

01k ru

helt skolear om

fulge af

fastsatte minimumstimetal.

Kommunerne

skal sorge

cr, at

den .iflvsre undervisning

f clkeskolen. der

ikke er gennemfurt

cige

cckouten, gennemfores efterfolgcndu, hvis

det drejer

sig om timer, der

er inden

for det

,ockoutcn har bevirket, at

f clkeskc dens afsluttende skriftlige prover. sc cm var

planlagt til aflv cldelse

pen den 2.

I 6. maj

2(11

Har

martet flyttes.

Horne-

under inh1icsnunisruren har til hensigt at fh [te

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

prnw til afh ildelse i

perioden den 13.

23. maj 2013. I)erre forudsætter dog, at

lockouten er

bragt

til ophor sa betids, at eleverne torinden har faet mulighed k)r en rimelig faglig

irberedelse til

Bringes Iockouten ikke til ophor nu, vil det være nodvendigt ar fl\ tre de skriftlige

til et endnu

senere tidspunkt med risiko for afviklingen af de mundtlige prov

perioden den 3. 26. juni 21)13 og

inddragelse a f eleverne

immerferie.

1kr er vigtigt tor eleverne, at de far mulighed for at aflægge proverne, sa de pa den made far en

rdentlig afslutning pa deres skolegang. l)ertil kommer,

afgangsproverne ogsa

en mulighed for

eleverne

for

ar stifte bekendtskab med det ar ga til prove,

for

de senere hen eventuelt vil skulle til

eksamen

i deres videre uddannelsesforlob.

rn folge af lockouten har flere end 1.1)0)) elever pa SOS[-uddannelserne og den Pædag( giske

.\ssisrent-L’ddannelse (P.\I’)

hele landet allerede faet udskudt deres eksamen. Der betyder for en del

dem, at de ma vente med at afslutte deres uddannelse og ikke kan begynde pa et arbejde.

Yderligere har

der pa AN[L -•omradet

for

hver maned med h ckout været ca. 200 personer i

opkvalificering eller ledige, der risikerer at miste det arbejde, de har faet tilsagn om eller havde i udsigt.

l)et kan betyde længere

tid

pa dagpenge, mister produktion mv.

l)er er ikke udsigt til, at parterne selv vil na til enighed om en forhandlingslosning. Regeringen finder

under disse omstændigheder. situationens alv r

taget

i betragtning, at det er nodvendigt ar bringe

konflikten til ophor.

3. I

,mI/o/d

Loven

forlænger

eller fornver overenskomster og aftaler

for visse

ansatte pa der offentlige

omrade til

den 31.

marts

21)15 og den freclspligt, der er knytter til overenskomst- eller aftaleforholdet, og

bestemmer, at iværksatte arbejdssrandsninger skal ophore.

)rlængelsen eller f rnvelsen sker med de ændringer i overenskomster g aftaler, som parterne har

opnaer enighed om, og med de ændringer og

de vilkar, der fremgar af lovforslaget.

Regeringens samlede f rslag til losning af den foreliggende overenskomst—

g aftalesiruation bestar

fire liovedelementer:

—

rbiydj/ii/ /d

//)U/!/YY///)lLa)mrhIt’I

fralt f r tjenestemænd

staten og h

den overvejende del af de o\ erensk mstanatte

cii

tern ænd enes a rbe ds tid sa ftale).

Der indfores nye arbedstidsregler pa

undervisnini imradet baseret pa de arhejdstidsregler, der

i t

.iren

rsn rrnen r hereuning )g

)pgorelse af arbejdstiden fastholdes dog, idet lærernes arbejdt id

ikke er jævnt fi )rdelt over arets maneder. i konsekvens heraf fastholdes fristen for afspadsering

af overarbejde til den f )lgende nor rnperiode.

lndforelsen af de ove irbejdstidsregler P’ underisningsomradet indebærer,

centralt

kalt

aftalte bindinger pa anvendelsen af arbejdstiden

bestemmelser, der har sammenhæng

hermed, ophæves. Der afsættes ikke særlige puljer til f )rberedelsesrid. I .edelsen far saledes ret til

ar lede g fi irdele arbejdet og dermed mulighed fi r Ii ibende at

irirere resi urcerne pa den

enkelte ski

ile

eller instituti in.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

1)e særlige regler om nedsættelse af arbejdstiden for lærere

in.v,

der er fyldt 60 ar (60-

arsreglerne), der

gælder pa visse undervisningsomrader,

udfases, saledes at de alene

finder

anvendelse for ansatte, der pr. 31 juli 2013 er fyldt 57 ar.

Med henblik pa at betrvgge lærerne i. at deres arbejdstid holdes inden

for rimelige

rammer,

foreslas en række særlige værnsregler mod det, der af LC er kaldt ‘‘det grænselose arbejde’’.

De særlige værnsregler indebærer, at arbejdet pa de fleste undervismngsomrader normalt

tilrettelægges pa hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne, g at den daglige arbejdstid sa vidt

muligt skal være samlet.

I .edelsen skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt, der verordnet skal angive de

arbejdsopgaver, læreren patænkes at lose i normperioden. ( )pgaveoversigten udarbejdes

baggrund af dialog mellem ledelse og lærer. Hvis der i lubet af normperioden opstar behov for

ar ændre væsentligt pa indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgar af

opgaveoversigten, droftes dette snarest muligt mellem ledelsen

læreren, herunder drofres

eventuelle konsekvenser af ændringer.

Den eksisterende adgang til at indga lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de

centralt aftalte arbejdstidsregler, ændres ikke.

Ia)kalaftaler, herunder individuelle aftaler, som er indgaet i henhold til de hidtil gældende

arbejdstidsregler, videre fores i overensstemmelse med deres indhold og bortfalder

senest

pr. I

august

2014 i forbindelse med de nye arbejdstidsreglers ikrafttræden.

1)er henvises til pkt. 3.1.

—

Jms//n/ngt’r

1)1.1

Der ydes er tillæg s rn kompensation for udfasningen af 6 pa de

-arsreglerne

undervisningsoinrader, hvor der i dag gælder en sadan regel. Der henvises til pkt.

Regulerings )rdningen pa det statslige mrade ændres, saledes

de lonstigninger, der er aftalt

ti )r gvmnasielærere som kompensation f r udfasningen af 60—arsreglen pr. I. august 2( 13, ikke

indgar i beregningsgrundlager f r udmontningen af regulerings( )rdnmgen pr. 1. april 20 14. I )er

sker ingen ændringer i de k( mmunale og de regi male regulerings )rdninger. Der henvises til pkt.

.2.3.

//tefl’ud/’/A/n1g.

Regeringen har i udspillet ni en folkeskoleref rm f reslaet at anvende I mia. kr.

peri den

21)14—202)) til faglig pkvaliticering af lærere og pædagoger

)lkeskolen. I perioden 2014—2)

ti )reslas der pa I [‘I 2014 afsat

alt 128 mio. kr. til faglig opkvaliticering af lærere pa det statslige

mrade og 4

kr. pa det regionale specialundervisningsomrade. Parterne mviteres ni ar

deltage i parrsudvalg, der skal udarbejde pejlemærker for udmontningen af midlerne. Der

henvises til pkt. 4.

ii/ig/em/e

!r/.!mrlrbc’/de

i/igtenc/e

d/’L.

Hlr/h’/de om im//ih/de,

1/1/1(1

og irbyd,m//o

Regeringen ti rcslar med lov f irslaget at afsætte

air 2) mio. Lr.

201 201 4 til indsars mrader.

der Nkai tindersu tte et g dr

rillidsfuldt amarhejde og

arhejdsmilju

inden k w rammerne a

5 ()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

nye arhejdstidsregler.

Parterne

Inviteres til at

deltage

partsudvalg, der skal udmonte midlerne.

Der henvises til pkt. 5.

3. 1.

3. 1. 1.

Iï/.)/(/S//(1/c1

//ll(//7,I/fl.Ç,)mFd/’t

l//)nIstnIsR’g/er

,‘/

1. 1. 1. (,i/h’mh’

Regler om arbejdstid pa undervisiungsomrader er indeholdt i en række overenskomster

aftaler, der er

indgaet mellem pa den ene side Kl linansministeriet eller RI J N

g pa den anden side I.C, C(

)

II)

eller tilsluttede organisationer, feks. Arbejdstidsaftale

indgaet mellem Kl. og I .C

for

lærere i

I kes ko le n.

h kal g/eller individuel aftale. Det kan feks. være bestemmelser om akkc rder t )r f rberedelsestid.

I ndvidere

indeh

)lder overensk )nlsterne og aftalerne po ces-

sammen

hæng med

nævnte

bestemmelser.

Overenskomster og aftaler

undervisningsomradet indeholder typisk bestemmelser, der regulerer

anvendelsen

af arbejdstiden, eller bestemmelser, hv( refter

anvendelsen af arbejdstiden reguleres ved

proceduref

)rskrifter m.v., der har

I nogle overenskomster

aftaler er der tillige bestemmelser om varsling og godtgorelse

ved

omlægmng af tjenesten.

.\rbeidstiden beregnes og opgores for en normperiode pa et ar (arsnorm). Baggrunden for

arsnormen

er, at mange lærergruppers

arbejdstid

ikke er

jævnt

fordelt over aret,

men

typisk

er koncentreret

færre uger end andre ansattes. \rsnormen udligner de udsving, der opstar ved, at lærerne arbejder mere

end 37 timer ugentlig i gennemsnit i undcrvisningsmanederne og

mindre

end 37 timer ugentlig i

gennemsnit i de perioder, hvor elever og

kursister har ferie.

I en række overenskomster

aftaler

findes

der særlige regler om nedsættelse

arbejdstiden

for

ansatte,

der er

fyldt

61) ar (6

—arsregler).

?. 1. 1.2.

Reoe ‘ni

oi er? ejeta’r

3. 1. 1.2. 1.

I frer regeringens

(

pfattelse skal den h kale ledelse have mulighed f r at lede

f rdele

arbejdet og beslutte, hvad den enkelte lærer skal anvende sin arbejdstid til. saledes at ledelsen h hende

kan prioritere ressourcerne

den enkelte sk le eller instituti

Dette 6 rudNætter, at alle centralt

lokalt aftalte bindinger pa anvendelsen af lærernes arbejdstid ophæves.

Kl.. Finansministeriet og RI .1 \ fremsatte ved )verenskomst-

(

)g aftalef )rhandlinerne 21)13

jIies( )jfl

ved tiere tidligere overenskomsitorhandlinger krav m, ar de aftalte bindinger

ivi

anvendelsen af

arbejdstiden. herunder 6 kulle )pl1ies. Det har imidlertid ikke været

muligt

ar pna

))-arsterlerne,

enighed

mellem de ffentlige arbejdsgwere

FC g

(

) I)) m

nye

arbejdstidsregler pa

unde

rvisnings(

)mradet.

I .C fremlagde den 25. marts 21)13

f )rbindelse med 6 )rhandlingerne

med

I inansministeriet i

lorligsinstitutionen er forhandlingsudspil,

der er >ffentliggjorr pa

Danmarks

I .ærer6 renings

hjemmeside. FC foresh g her,

lærerne pa

statens )Inrade fremover skal

folge tjenestemændenes

arhejdstidsaftale,

dog saledes

der

afsættes en særlig

timepulje til forheredelse, og saledes at 60-

rrelerne oprerh Ides.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

I’jenestemændenesarbejdstidsaftale gælder fur alle ikke kademikere

staten bortset fra

lærergrupperne

og nogle fa mindre grupper uanset om de

tjenestemænd eller overenskomstansatte.

Det vii sige, at

omkring $1)

pct. af de

ovrige ansatte

staten folger reglerne

denne arbedstidsaftale.

—

Pa det kommunale

og det regionale

omrade Findes

der ikke en tilsvarende generel

arbejdsridsaftale, s m

)mfarrer alle ikkeakademikere.

Pa det

kommunale

og det regi( )nale onrade tindes der ikke

)nalegrupper, hvis arhejclsforh 1d er

umiddelbart sammenlignelige med lærernes,

.ærerens arhcjdsforh )ld kan primært sammenlignes

med

arbejdsforholdene for de ikkeakademiske lærergrupper pa

statens

omrade, herunder navnlig lærere ved

frie grundskoler.

Regeringen finder det pa denne baggrund nærliggende, at arbejdstidsreglerne for lærere bade pa det

statslige, det kommunale og det regionale undervisningsomrade fremover baseres pa statens generelle

arbejdstidsa ftale.

Denne arbejdsridsaftale har en manedsnorm, medmindre andet er aftalt. Der er imidlertid nudvendigt at

Fasth dde den nuværende arsnorm pa undervisningsomradet, saledes at arbejdstiden fortsat beregnes og

)pgores for en periode pa et ar, da lærernes arbejde

som nævnt

ikke er jævnt fordelt

over

aret. Ved det

forhandlingsresultat, der blev opnaet enighed om mellem Finansministeriet og \C og lI).\, blev den

nuværende arsnorm tilsvarende fasrh )ldt for gvmnasielærerne.

3.1.1.2.2. Den gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten er indgaet den 27. juni 2008

mellem pa den ene side l’inansniinisteriet

den anden side Offentligt .\nsattes Organisationer (Det

Statslige Omrade), Starstjenestemændenes Centralorganisation II (nu C( ) 10 Centralorganisationen af

20 10), .\kadcmikernes Central rganisarion og I .ærernes Central )rganisation 2ftalen er udsendt med

l’inansmi.nisteriets cirkulære nr. 9290 af 27.

juni 200$

om arbejdstid for tjenestemænd i

staten.

—

.\rbejdstidsaftalen fastsætter regler om

normperioden, der som

udgangspunkt er en maned, og om

beregmngen af den arbejdstid, der

skal

præsteres inden for normperioden for save! fuldtidsansatte

som deltids- og plustidsansatte.

\rbejdstidsaftalen indeholder endvidere regler om opgorelsen af

den

præsterede arbejdstid,

herunder

regler om

opgorelse

af arbejdstid i forbindelse

med

fravær pa grund af fx

svgd( m og

harsel,

tjenesterejser oi radighedstjeneste. I or

sa vidt angar

pauser gælder, at disse medregnes

arbejdstiden.

hvis

de varer

mindre

end

time, forudsat, at den

ansatte

star til radighed for arbejdsgiveren og ikke ma

forlade arhejdsstedet. \ftalen regulerer ikke

arbejdsgiverens adgang

til at fastlægge antallet af pa1Icr.

disses

mfang og placering

giver saledes ikke de

ansatte

ret til betalte

pauser.

fralen Eastlæiger

alene, under

hvilke

betingelser p1user

i givet

fald

skal medregnes

arbejdsrids pg relsen.

\ ftalen fasiætter regler om

betaling af

arbejde, der overstiger normen —

rm af enten

overarbejds

eller merarbejdshonorering. De lærergrupper. s )m omfattes af lovforslaget, vil være omfattet af

reglerne om overarbejde, dvs, en taxametermæssig h n rering

med

et oveitidstillæg pa 50 pct. for

timer, s m overstiger den

normale

arbejdstid for aret. I tilknvtnmg hertil er

der fastsat

regler om.

afspadsering,

som

ikke er blevet afviklet inden afspadseringsfristens udlob, efter den ansattes

valg kan

k( )nverreres til ms rgsdage.

fialen indeh

lder ikke l,esiemmelser, der

regulerer arbejdsgiverens

adgang til at tilrettelægge

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

arbejdstiden eller regler

olTi

varslmgstrister og godtgorelse ved omlægning af tjenesren.

lor sa vidt angar arbejde i aften-

nattetimerne eller i veekender

pa sognehelligdage, skelner

aftalen mellem ansatte, hvis arhe n( )rmalt er placeret inden h r almindelig dagarbejdstid (mandag

dstid

til fredag mellem kl. 6.00

kl. 19.00) og andre

ansatte.

I .ærerne i tolkesk( den og hovedparten af de ovrige lærere vil henhore under den

forsrnævnte

kateg ri.

lor disse gælder, at arbejde uden for almindelig dagarbejdstid udloser et tillæg pa 25 pct

af timelonne

mens arbejde pa fridage (dvs, i weekenden

p’ sognehelligdage) udloser et yderligere tillæg pa

pct.

l:or den

mindre gruppe

af lærere, hvis arbejdstid

fl(

)rmalt er placeret helt eller delvis uden for

almindelig dagarbejdstid feks. efterskolelærere

ydes kompensation for arbejde

aften-

nattetimerne

\veekenderne som faste timebaserede godtgorelser, der for aften-/natarbejdets

vedkommende suppleres med optjemng

betalt frihed,

lerudover gælder

særlige regler om

g )dtgotelse i de tilfælde, hvor en

f rhand fastlagt fridag matte blive inddraget

eller omlagt.

—

3. I. 1.3.

[))//nvs/&’c/e

orduin

Den foreslaede ordning

indebærer pa det statslige omrade, at lærerne ligesom hovedparten af de ovrige

ansatte folger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid f r tjenestemænd i staten.

det

kommunale

og det regionale omrade

indfores Àrbejdstidsregler for

undervisnings )mrade(-,

jf.

underbilag

2.1 og 4.2, der ligeledes er baseret pa statens tjenestemænds

arbejdstidsregler.

Den gældende normperiode

pa et

for beregning og

opgorelse af atbejdsnden

(arsnorm)

fastholdes

dog, og i konsekvens heraf fastsættes fristen for afspadsering af overarbejde til den folgende

fi(

)rmperiode.

lor undervisningsmstirutioner, hvis normperiode ikke tilrettelægges fra I. august til 31. juli,

men

stedet feks. folger kalenderaret, kan der dog i forbindelse med de nye arhejdstidsreglers ikrafttræden pr.

• august 2014 være behov for at foretage en ekstraordinær opgorelse

afregning af arbejdstiden pa

overgangstidspunktet, uanset at normperi( )den ikke vil være udb )het.

Institutionerne vil saledes kunne opgore

afregne arbejdstiden efter

hidtidige arbejdstidsregler

Nærskilt for den

del af n rmperl )den, der ligger forud

f r I. august 2( 14, og vil tilsvarende kunne

>pg( )re

afregne arbejdstiden særskilt efter

nye regler

r den pi( de,

der

ligger efter I august

)

I 4

)g indtil

)rmperl(

)dens udb h.

Det

teslas

endvidere, at

kommunalt

g regionalt

ilibatte lærere g bornehaveklaseledere ikke

m fattes

if tjenestematidsaftalens regler in plust id g k( )nverturlng til

)ms(

rgsdage,

da disse

retler

ikke er

almindeligt

f rek mniende pa

det k

mmunale g

det

rei

)nale

(

ini’ade.

Som folge

•if

indf reLen

de nye .irbe ltidregler phæves bestemmelser

i overenskomster

aftaler,

der

regulerer

anvendelsen af

arbejdstiden. I ndvidere

ophæves po

)Ces— g

procedureforskrifter

mv.,

der

h.ir sammen hæng

med de nævnte bestemmelser.

Der afsættes ikke

)verenskomsterne og aftalerne særlige puljer til

6 rberedelsestid, og der fasNættes

ikke

et undervisningsmaksimum eller

maksimum

f r antallet

af sk dedage. Det vil saledes være op til

ledelsen lobende at vurdere, hv(

)rdan

arbejdstiden bruges bedst muligt til at lose de pgaver. der er pa

den

enkelte sk

de eller inst irutu n.

5 ()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Mcd indforelsen af nye arbejdstidsregler er det ledelseris ansvar at være

lobende dialog mcd lærerne

om tilrettelæggelse, udforelsc og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. I

orat

undersn

itte

denne dialog kan der pa den enkelte skole/i den enkelte kommune for eksempel etableres et tidsregi—

streringssvstem. Tidsregistrering skal ses som et ledelsesredskab, der kan give input til den lobende dia

log mellem leder og lærer om lærerens opgavelosning og prioritering. Derudover kan tidsregistrering

anvendes ved opgorelse af lærerens samlede arbejdstid ved arets afslutning og dermed danne grundlag

for opgorelse af lærerens eventuelle overarhede. Desuden kan den enkelte lærer bruge

tidsregistrc

ringssvstem til at skabe overblik over sin arbejdstid. Det vil være den enkelte

skole/kommune,

som selv

beslutter, hvordan dialogen mellem leder og lærer pa den enkelte skole skal understottes.

I de tilfælde hvor der efter overenskomster og aftaler

dag ydes faste tillæg for arbejde pa ubekvemme

tidspunkter, vil der heller ikke freiru )ver skulle udbetales timebaseret ulempegodtgorelse efter

arbej ds tidsa ftalerne.

Den foreslaede ordning indebærer tillige, at 6U-arsreglerne udfases, 1 pkt .3.1.2.

Der indfores særlige værnsregler med henblik pa at betrvgge lærerne i, at deres arbejdstid holdes inden

tor rimelige grænser,

jf.

1.3.

Lovforslaget ændrer ikke den eksisterende adgang til at indga lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller

supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler.

Det foreslàs, at ændringerne far virkning fra den I. august 2fl14,

jf.

bilag 2, pkt. B og C, bilag 3, pkt.

1) og l samt bilag 1, pkt. 13 og C.

Sporgsmal om anvendelsen af arbejdstiden omfattes herefter som pa andre arbejdsomrader af

ler1 elses rette n.

5. I•2. .Virfi /er/or msa//e.

3. 1.2. 1.

(Ja’/d’,ide

ret

i/er

/)idf ()

fl).

I .n række overenskomster og aftaler pa undervisningsoinradet, feks. overenskomsterne for lærere mfl.

folkeskolen og ved frie grundskoler, indeholder særlige regler om arbejdstiden for ansatte, der er fyldt

6(1 ar (60-arsregler).

(>O—arsreglerne indebærer typisk, at ansatte, der er fyldt 61) ar, og som anmoder herom, tillægges l5

timer arligt. s un den ansai te selv disp

)nerer

er.

/ .2.2.

R’iemigeii.

fn’e17e/e/scr

De offentlige arbejdsgivere stillede ved overenskomst- og aftaleforhandlingetne krav om, at 6U—

irsreglerne skulle

ophæves, da

de ikke længere er tidssvarende.

Ved 6 )rhandlingerne mellem Finansministeriet og .\X. og II).\ blev der pnaet

enighed om,

6))—

arsreglen 6 r gvmnasielwtere alene

finder

anvendelse 6 r ansatte.

der

pr. 1. marts 2(113 er fi Idt 5 ar.

l)erimod kunne der ikke

opnas

enighed hen m

under 6

rhandlingerne mellem de

offentlige

arbejdsgivere og I

(

( )

I 0.

Regeringen

finder, ar

de nls arenrie ( 1- arsregler ligeledes l r udf.ises,

()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

3. 1.2.3. I)e.’1/ns/aL’dL’

()/ï/I////

lurslaget indebærer, at der i de relevante overenskomster

aftaler indsættes

en bestemmelse om, at

særlige regler for ansatte, der er fyldt 6(3 ar, alene

tinder

anvendelse tor ansatte, der pr 1. juli 20 I 3 er

fyldt 57 ar.

Der foreslas endvidere, at der ydes tillæg

som kompensation

til lærere

p’ de undervisningsomrader, der

er omfattet af torslaget om at

udfase

6O-arsreglerne. l)er henvises til pkt. 3.2.2.

I forbindelse med

udfasningen

af 6 foreslas det tillige, at ansatte, der pr.. I juli 2013 er

-arsreglen

mellem 50 og 37 ar, far ret til nedsættelse af arbejdstiden pa 175

timer

arligt, nar de fylder 60 ar, m

tilsvarende lonnedgang.

.\nsarte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optlener fortsat fuld Peiioii5ret

3. 1. 3. Srr/iig iiirinro’/er

3.1.3. I.

(i/de,,i’

De almindelige regler

arbejdsmilj )l( )vgivnlngen, a

ftalerne

m samarbejde g medbestemmelse og

retningslinjernc for god personalepolitik gælder ogsa pa undervisningsomradet. De nuværende

overenskomster og aftaler pa undervisningsomradet indeholder herudover bestemmelser om processer

og procedurer i forbindelse med tilrettelæggelsen og anvendelsen af arbejdstiden,

som

ikke kendes pa

andre oniradcr.

3. 1.

3.2. RegerJiigeis at’en eje/ser

EC og CO lo har i Forbindelse med forhandlingerne om indforelse af nye arbejdstidsregler pa

undervisningsomradet udtrykt bekymring for det, der af LC er kaldt “det grænselose arbejde”, nar der

ikke længere er aftalebindinger pa tilrettelæggelsen og anvendelsen af arbejdstiden. Regeringen finder,

at dette kan imodegas ved at indfore en række særlige værnsregler, der har specielt sigte pa situationen

ved indforelsen af de ove arbejdstidsregler pa undervisningsomradet, og

som

ikke

findes

qcnestcmændeitesarbejdstidsaftale.

3. 1. 3. 3. I

)en/reiiide an/mig

Det foreslas, at der indsættes bestemmelser i de omtattede overenskomster og aftaler, hvorefter arbejdet

de fleste undervisnings )mrader

normalt

tilrettelægges pa hverdage, mandag

til fredag, i dagtimerne.

I ndvidere skal ledelsen forud f r hver ru rmperu )de

udarbejde

en pgaveoversigt til læreren.

)pgave verigren skal

ver

,rdnet angi\ e de .trbejds pgaer,

læreren

parankes at Jose

den

paiælLlende

peru dc. I Ivis

der

h bet af normperi )den lt

lwh

to ratæ odre væsentligt pi

indhold

eller

mfang af de

arhcjds

)pgaver, der freingar aF opgave versigren, droftes dette snarest muligt mellem

ledelsen og læreren, herunder droftes eventuelle konsekvenser af æiidrinier.

lil den f )reslacde bestemmelse

(

arbejdets tilrertelæggehe vil der pa det statslige

omrade

blive knytter

tolgende

cirkuLerehemærkning:

/),‘,j

(/(l/i’

l/a7/i//r/

jej/

t,’,// )H/f//I

iwr’

lil de f( >rclaede bestemmelser om udarbejdelse af en opgaveoversigt vil der pa det statslige

omrade

blive knyttet

fokende

cirkulærebemærkninger:

(

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

()tn’L’O/’’1:Iig/ll

1/(/n’hcycle.I/’a

/),7/k’

/1/,

01)1 /ei,’e,’ny

jl,)///e

(//l/OL J11L’//CWl

/ed’/ie og

/iir.

1)/OP

Iler

1)/dl/Ilt

dl/dL’! n/S1L’m»/s/n7’L’l/il/in,ger

1r/JL’/dsticl

L’r/y/Ll/ o/, iic’d de i//de/ic’

o/g111’c’ll

l)ergn’t’s

/kkc’

/h’c’I/ f//gd/’c’O/’c’l’S/gtt’ll

hiiideiide

/?rIi/’//llI/

i//Ing/i

/1/

/n)’n

om,

o,hgn’er

dc’??

,oigæ/d’iicl’

skn/

/ose.

/o/,e,u/e

o/m1/l*som

/n /irc’l’nes /niStt’/’/e

i)’/)e/d.iic/

div/ler

L’/e)/l/g’e//e ///s/L’r/lger n/

o/gci/’i’//ioriic’rmger

med

den enke/le

ic’r

e//er

b’/;oi

1.’dete,’i

det

kommunale

det

regionale omrade

vil der blive knyttet tilsvarende bemærkninger

til

toreslaede bestemmelser.

3. 1.4. I iki/’

5.1.4. I.

det statslige omrade er der indgaer en generel

rammeaftale af 6. oktober 1999 om decentrale

arbeidstidsattaler.

Rammeaftalen gælder

ogsa pa undervismngsomradet. \dgangen til

indga

b kale

arbedstidsattaler

henhold til

rammeaftalen

er delegeret til de enkelte ministerier, der forudsættes at

videredelegere kompetencen til de enkelte institutioner

videst muligt

omtang.

Ressortintnisteriet

kan

tilbagekalde en bemyndigelse, saledes

lokale arbejdstidsaftaler herefter skal forelægges for

ressortministeriet, inden de indgas.

l’ilsvarende er der pa det

kommunale og

det regionale omrade indgaet en generel rammeaftale

24.

juni 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler.

Denne

rammeaftale delegerer aftaleretten til

den

enkelte

kommune eller region.

Rammeaftalerne giver de lokale parter adgang til at indga aftaler, der fraviger eller supplerer

bestemmelserne i de centralt aftalte arbejdstidsregler.

I 3 i

tjenestemændenes

arbejdstidsaftale er der udtrykkeligt

fastsat

tilsvarende

adgang

til at fravige

eller

supplere

aftalens bestemmelser ved lokal aftale, I .okalaftaler kan upsiges

til

bortfald med 3

maneders

varsel. l’fter udlobet af den lokale aftale gælder bestemmelserne

tjenestemændenes

arbejdstidsa ftale.

I ,okale arbejdstidsaftaler omhandler

praksis typisk feks. indforelse

flekstidsordninger, ændrede

normperioder eller afspadseringsfrister

konvertering

betaling

radighedstjeneste eller

ulempegodtg ‘relser til faste manedlige tillæg.

1.4.2.

Reç’i7?gen. oii’ri’’e/sei’

1 )en almindelige

adgang

til

at indga

kale arbejdstidsaftaler.

der

tilpasser de centralt aftalte

irbcidsridsregler til de lokale f )rllold og de konkrete

per’onalegrupper.

vil

gælde pa

under

isiiinis

mradet

sum

alle

andre

)mrader.

I )er er principielt ingen begrænsninger med

hensyn

til indholdet

de fravigelser eller

supplementer

til

centralt aftalte

regler, s m kan aftales b )kalt.

Pa undervisningsomradet. som pa alle

andre

omrader, er det imidlertid ikke intenti( )nen,

adgangen til

indga

lokale aftaler skal bruges til at indga aftaler, s m begrænser ledelsesretten i forh

til

lede

)rdele

arbejdet.

6 )rhlndelse med implementeringen

ove

arbejdstidsregler pa

undervisnings

mindet vil der der6 cr være h kiis pa.

der ikke

indgas lokale aftaler,

der

genind6

rel’

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

attalehindinger

pa, hvad lærerne skal lave i deres arbcdsrid, s m f )reslas )pllæver

med I( )vfc

)rslaget.

1 .okalattaler,

herunder individuelle aftaler, s m er

indgaet

henh

)ld til de hidtil

gældende

arbejdsridsregler, viderefores i overensstemmelse

med deres

indhold

bortfalder senes

t pr I. august

2() 14 i forbindelse

med

de nye arbejdstidsreglers ikrafttræden.

3. 1.4.3. I

)n/n’sZ io/e

on/ll/hg

1)en foreslaede bestemmelse om, at de ansatte

det

statslige

omrade

folger den

til

enhver

tid

gældende aftale

arbejdstid

for

tjenestemænd

i staten, indebærer, at

arbejdstid

saftalens

3 om

lokalaftaler finder anvendelse. Ln tilsvarende bestemmelse

findes

i forslaget til

nye

arbejdsridsregler for

undervisningsomradet i

kommuner

og regioner,

jf.

underbilag 2.1

4.1.

rslaget ændrer ikke de eksisterende rammeaftaler om decentrale arbejdstidsafta

ler.

3.2. I

J)hl./i!)/lIflgr 1)1.

3.2.1. 1//i//e

/()/lIi/Çl//I/Lc/’ ))l./

Ved forligene pa det

kommunale,

det statslige

og det regionale

omrade

er der opna

enighed om

generelle lonforhojelser.

I folge forligene mellem Kl. og Klo samt RI 1’N og Kl

() ydes der generelle lonfo

rhojelser pr. I

april

21)13

((.50 pct.,

1. oktober 2013

0,60 pct., pr. 1. januar 2014

0,50

pct.

og pt.

I. oktober 2014

pa 0,37 pct. 1- Jerudover er der afsat

puljer

0,25 pct. pr. I januar 2014.

Ifl ilge fi

)rhandllngsprotokollen af

8. februar 2(11

mellem isinansministeriet og

[ ydes der

med virkning fra I. april 2013

generel lonforhojelse pa 0,82 pct. og med virkning fra

april

2014 en

generel lonforhojelse pa 0,8)) pct. Stigningerne

udmontes

ved forhojelse af proce

ntreguleringen.

\lle tre f rlig indeh( )lder

desuden

en videreforelse

af reguleringsordningerne

den

kommende

verensk

)ms tpern de. Reguleringsordmngerne

pa det k(

)mmunale

og det regi

)nale omrade omfatter

udmontninger

pr. 1. ktober 2013

og pr. 1.

oktober

21)14. Pa der statslige

omrade

omfa

tter

reguleringsordmngen udmontninger pr.

1. april 21)13

og pr. I. april 2014.

lor gvmnasielærere er der aftalt lonstigninger med virkning fra den 1.

august

2013

som kompensation

6 r

udfasningen af

60—arsreglen pa dette

omrade,

resultater

af 6 )rhandling

erne mellem

inansministeriet

(

.\(

11), \.

kom/n.il/on /oi in1/irmur,’n

3.2.2.

Tan1içmnc’r

Regeringen foreslar.

der

med

virkning

fra

den

.iugusr

2(114

tilsvarende ydes

særligt

tillæg

)iYi

kompensati m

til

lærere

de Linder\ isningsomrader,

der er

,mfatrer af f rslager om

udfase

60-

.irsreglerne.

1< mpensationen

opgjort s( m værdien

de timer, s m 6(

)-irsreglen

aktuelt

beslaglæg

ger.

mpensatl

)nen

pa denne

baggrund udmonret

som

Ionstigmnger

‘.30() 4.20))

kr. arligr

pr. lærer

afhængig af gruppens

gennemsnitlige

l( nmveau.

2. L

milo//el

/1/

i’///’)7llli)///fl1l’)WC

)e h

)nsrigninger til

g’ mnasielærerne, der des med

virkning

fra

den

ingust

21)1

m k )mpenNaii( )n

den

aftalte

udt5isning af

svarende

til I

mio.

ki.. f reslas

den

0-arNreglen,

t( )religgcnde særlige

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

siruati( n

holdt uden for beregningsgrundlaget tor udmontningen af regulerings( )rdningen

pr. I april

2014, saledes

ansatte pa det statslige omrade ikke far lavere lonsrigninger, end

de ellers ville

have faet,

ved udmontning

af reguleringsordningen.

Det-

derfor

nodvendigt at

ændre den

reguleringsordning, der fremgar

af forhandlin

gspu

kollen

mellem linansministeriet

(.li,

med henblik

pa at

holde

disse

lonstigninger uden

for

regul erings(

)rdmngen.

lor de kitnunale, statslige og regionale

lærergrupper, der er omfattet

af den udfas

ning af 60—

an-.reglerne, som fremgaraf

dette lovforslag,

ydes

lonstigninger som

kompensation

for

udfas

ningen

forst med virkning fra

den

I august 2014. Da der ikke er aftalt udmontnin

ger fra regulerings( rdningen,

m denne lonstigning

vil

indga

i beregningen

af,

er der

ikke anledning til

ændre

reguleringsordningerne for

at holde disse lonstigninger uden

for reguleringsordn

ingerne. De offentlige

arbejdsgivere vil imidlertid

være

indstillet pa,

at lonstigninger, der er

ydet

som

kompensation for

udfasningen,

holdes

uden

for reguleringsordnmgerne,

hvis

der ved overenskomst—

aftaleforhandlingerne i 2015 indgas aftale om

viderefore

reguleringsordninger

ne.

‘o//?//L7t’m/e

/ar/.).lmJar/;e/(/t’

W)I

kÙm,he/ne/fd/7k//llç

I. Jm/saiso,uradi’r o mJiI/er

Regeringen har i udspillet til en folkeskolereform

foreslaet

at anvende

I mia. kr. i perio

den

2014-2020 til

srvrket efteruddannelse af lærere og pædag ger i f )lkeskolen. Midlerne skal medfinans

iere k( )mmuner

nes udgifter til opkvalificering

af lærere

til opkvalificering af pædagoger, der varet

ager opgaver

f )lkeskolen.

Styrket efteruddannelse af lærerne skal medvirke til realisering

af regeringens

n-ialsætning

nn-i, at

folkeskoleeleverne

i 2020 undervisesaf lærere,

som har enten undervisningskompe

tence (linjefag

fra

læreruddannelse

eller

har opnaet en tilsvarende kompetence via deres efteruddannels

e mv.

Midlerne afsættes som led i

kommende

forlig om

en folkeskolereform. In mind

re andel af midlerne

f ireslas

anvendt

til

understortelse af ovrige prioriterede omrader

og malsætnin

ger

i folkeskolereforinen,

herunder særligt

inklusionsopgaven, hvor malet

er,

at færre elever udskilles fra den

almindeli

undervisning og det lokale fællesskab.

Pa det regionale specialundervisningsomrade foreslas

pa 1-11,14

afsat

alt 4

mio.

kr. til

kompetenceudvikling af lærerne, tordelt

med

2 mio.

kr.

arligt over 2014—2015

frie skoler 6 ruslas pa

111.14

afsat

i alt 64 nw. kr., fordelt

med

.32

mio.

kr.

arligt

over

201421 IS,

ligeledes til mnklusion g undervisningskompetence (1mn3efag.

I )et er regeringens onske,

landets frie

k iler

ogsa

styrker

inklusu men

og praget

elever med særlige beh( v. Det

bemærke

s, at

de frie k

iler

ikke som 6

ilkesk len har 1 vkrav

til lærernes uddannelsesmæssige

baggrund.

Pa ungdoms—

oksenuddannelserne og produktmonsskolerne herefter benævnt ungd

oms- og

ksenuddannelserne) 6 reslas pa

1-1-1.14

afsat

alt 64

mio.

kr., fordelt

med

mio- kr.

arligt over 2( 14—

20 IS. til kompeteneeudvmkling af lærerne

rhold

til undervisningsdifferentier

ing

og nye

undervisnings— g samarbejdsfornwr.

Den dmfferenrierede elevgruppe pa

ungdoms— og

oksenuddannelser

mm feks. S( )SI -sin iler og

.\NIl -eentre kræver, at

lærerne har

k mperencer til at

liandtere liervdelige forskelle

elevernes komperencemimvcau og baggrund.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

4.2.

Rir/.iiiIit/g

Ot /I(/»/O)l////I/g

kO/ll,t’t/)IaWJfi//’r

Der

nedsættes

centrale

partsudvalg

for henholdsvis k)lkeskuleomradet, de

frie skoler

og ungdoms

)ksenuddannelsesomradet,

hvor parterne inviteres til

et tæt

samarbejde om anvendelse

af midlerne.

Partsudvalgene

har til opgave

fastlægge pejlemærker for

den

lokale

udmontmng af

midlerne,

herunder

hvordan

der

1 )kalt og pa

tværsaf

institutioner kan [olges op

pa effekten af de

initiativer

midlerne

anvendes

til.

lnstiruti( nerne

det regionale omrade er omfattet

af partsudvalget

(

)lkCSk(

le )mradet.

det statslige og regionale

oinrade udmontes

midlerne direkte til skoler/uddannelsesinstirutioner.

I .edelserne træffer

beslutning

om midlernes

anvendelse

med

inspiration

fra de centralt opstillede

pejlemærker

g efter dialog

med

samarbejdsudvalg/medbestemmelses-

medindflvdelsesudvalg

eller

andre lokale samarbejdsfora.

det

kommunale omrade

vil

regeringen efter et forlig om en folkeskolereform forud for

partsdroftelserne drn[re

den

konkrete

udmontning

af midlerne med

Kl. som

led i aftalen om

>mmunernes

(-,k(

)nomi

for 20 14.

—

De relevante parter

hvert af de tre omrader inviteres til at indga i partsudvalgene. Fil

partsudvalget

for folkeskolen

kan

LC, Skolelederforeningen, Kl.

Ministeriet for

Horn og

Lndervisning

hver

udpege to repræsentanter

og lil.PJ. og

1().\

tilsammen

to repræsentanter. lil partsudvalget

for de frie

skoler

kan

FC, skoleforemngerne g Nlimsteriet for Horn og [ndervisning samt Finansmi

nisteriet

hver

udpege to repræsentanter.

Iii

partsudvalget for ungdoms- og voksenuddannelser kan I

(2010,

lederforeningerne

Ministeriet

for

Bom

og Lndervisning samt

Finansministeriet

hver

udpege to

repræsentanter.

5. I w»//g/em/e

/arlssamarbe/cle

sl/mlrbe/d, /1/lid

irb’,ùlsmi//o

Li.iI.a/e

m/iik/iigijro;ek/er qg i’ideude/i.g /Cv/,orL’llde samarbyIe, /1/lid og nrhe/ds,m//o

tværsaf folkeskoleomradet, de frie skoler

og ungdoms- og voksenuddannelsemne samt

specialundervisningsomradet

regionerne

foreslas afsat i alt 8 mio.

kr. i 201 3-20 14 til stotte

af lokale

aktiviteter

mndsatser,

der

har til hensigt at styrke samarbejdet

mellem

ledelse

lærere

og fremme

iodt og tillidsfuldt arbejdsmiljo under

de nye

arbejdstidsregler.

De l( kale aktiviteter

mndsatser, der

kan )pna

stotte,

kan

blandt

andet have

fokus

pa metoder

til

fremme diah )gen mellem ledere og lærere

m fx

mal,

ændringer og omprloriteringer

arbejds pgaver,

supervision samt inspirati n

til

indretning af

fysiske rammer, der understotter samarbej

læring.

Malet er

at tmnders

ge gode samarbejdsf(

>rmer, der hviler pa

dial( )g

(

tillid, og

m fremmer

.iibedsmiljo.

\lle sk ler/uddaiinelseinsnrutn

)ner kan.

‘amarhejde mellem

LIU

lokale parter,

soge

totte til lokale initiativer

inden

f r

ovennævnte ramme.

Midlerne skal understotte

inspiration

og videndeling

tværs

ennem k

n ferencer. der f )rnlidler erfaringerne

fra po

jekierne.

)ler,; uddannulsesinstitutioner, fx

.2.

ït/es /-ui:er/or

i2i/’,.e ag

/,7/it/srnrseniwier

Der oreslas afsat i alt 12 mio. kr.

201 3-2(114 pa rværsaf f )lkeskoleomradet, de trie skoler

ungd lUs—

voksenuddannelserne anit specialundervisnings( )mnradet

reglonerne til udvikling

:ennemforelse af fælles kurser t r ledere og nlhdsreprasentanter med fokus pa

udvikling af ilve

)llcr

ilial g- og aniarbejdformer.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

\led de nye

arhejdstidsregler skal bade tillidsrepræsentanter

og ledere indtage

nye roller, idet

hovedfokus vil

flytte sig fra

forhandling

arhejdstidsaftaler

til

dialog og

samarbej

de m

blandt

andet

strategiske

miii

og planer, arbejdsforh ild, trivsel og omstillinger pa

arbejdspladsen.

Kurset kan

desuden give

tælles

inspiration

til de

indsatsomrader, der arbejdes med

lokalt.

Det

f )rudsættes i udgangspunktet, at

ledelses- og tillidsrepræsentant jr. sk

ile/

uddannelsesinstimti

inviteres ni ar

deltage.

RtrLiidiu/g

ot /Id/m)/I/m,n. a/

/J?fll/L’p

til

snmni.’;dL’,

/J//i’/

nbydmi//o

Der nedsættes centrale

partsudvalg for henholdsvis folkeskoleornradct, de

frie

skoler

og ungdoms- og

>ksenuddannelserne,

sum far kompetence til at udmonte

alt 20

mio.

kr. inden

for ovennævnte to

formal.

\Iidlerne fordeles med 11) mu. kr. arligt over 2013—2014,

med i alt 12

mio.

kr. til folkeskoleomradet,

mio.

kr. til de frie skoler

4 mio. kr. til

ungdoms-

og voksenuddannelserne. Det

er parrsudvalgenes

pgave at fastlægge den konkrete udformning

og gennem

forelse af indsatsomraderne,

behandle

projektansogninger og

prioritere midlerne.

Partsudvalgene bestar

under

5.2.

nævnte

parter,

dog

pa folkeskoleomradet

uden repræsentanter

for

BLPI.

og I’O.\.

.okalt afor parterne

enighed, om skolen/uddannelsesinstitutionen skal iværksæt

udviklingsprojekter

soge midler fra parrsudvalgcts udviklingspulje. Parterne tilmelder

sig ligeledes i

fællesskab de fælles kurser for ledere

rillidsrepræsentanter. Friskoler, der

er for

sma

til

at have

samarbejdsudvalg, kan suge om puljernidler ved fælles ansogning fra ledelse

lærere.

5.4.

Iin’i/’’vit’k/er

n/ti//

i /rbimle/se mccl OK! 3

Kl. og LC har under

overenskomstforhandlingerne druftet en række fælles projekter

samarbejde,

sk )leledelse, inklusion

forbedret arbejdsmiljn pa folkeskole >mradet. Projekterne

indgar som over—

enskomstprojekrer efter aftalen mellem KL

og Kl(

) om udviklingsmæssige

aktiviteter

forudsættes

gennemfort

inden h r den ok >nomniske

ramme,

der er afsat hertil.

linansministeriet g

(1L

har

under overenskonistforhandlingerne aftalt et fælles

periodeprojekt

i-ned

fokus pa

tillid

og samarbejde

pa de statslige arbejdspladser. L’ngdoms-

og voksenud

dannelserne og de

frie skoler er,

lighed med ovrige statslige arbejdspladser, omfattet

projektet.

rI’o/i/e/

ti/am/iv omna/er

I orslaget m

at indfore nye arbejdstidsregler, udfase 6O-.arreglcrne og de tillæg

5( )m

)mpensail( n

herfor vil fa

betydning

for timelærere

ved erhvervsskoler, der er

ansat

efter cirkulære

nr. 12233

af a

juni 2000 om Ion.- g ansæ trelsesvilkar for timelærere ved erhvervsskoler (handelsskoler

og tekniske

sk( iler).

lovforslaget

omfatter ikke de forhandhngsresuitater, der

blev

opnaet enighed om

mellem

l:inansministeriet og \C

den

februar

2013 og mellem linansminisrerier og lIX\ og DdI.

den

20.

februar 2013 lovforslaget

)mfatter heller ikke

andre

)vcrcnsk(

msier

og aftaler

uden

for

Inansmiflisteriets og

(

‘‘s

rhandlings mrade.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

()koiiomik’ og

fiImi,l/s/n,/J,’e

kouiki’n.r/or

i/el

o//L’nt/Jge

dU.

lorslaget

torlænger og fornver en

række

overenskomster

aftaler for ansat

te pa det

statslige omrade

inden tor en okonomisk ramme p’

1,62 pct.,

jf. forhandlingsprotokollen nwllem Iinan

sministeriet og

ovforslaget indebærer en merudgitt

som

lolge

af,

ar der ydes

lontillæg

komp

ensation

for

udfasningen af 60-arsreglerne, samt ar

kompensarionen for

udfasningen aT 6

-arsreglerne

rafle

grupper

holdes uden

for regulenngsordmngen Nlerudgiften udgor

2014

alt

mio.

kr. fordelt

med

mio.

kr. i

staten,

94 mio. kr. i

kommunerne og

mio.

kr.

reglonerne. Ira 2015

frem

udgor

de arlige merudgifter i alt 33 min. kr. 6 )rdelr

med

155 mio. kr.

staten, 225

mio.

kr. i

kommunerne og

mio.

kr.

i regionerne.

I lerudover indebærer k)vforslaget efl merudgift i 2013 og

2014

mio.

kr. arlig

t fordelt pa

6 mio.

kr.

kommunerne

og regionerne og 4

mio.

kr.

staten

til

projekter

vedrorende tillid og samarbejde og en

merudgifr

i 2014

og 2015 pa 66

mio.

kr. arligt i

2014

2015

til kompetenceudv

ikling pa det statslige og

regn )nale

imrade.

Okoiio.oijske

di/J//fl//i/flh/flk’

konsekit’nier/or i’i•hi’e,i’s//et

lorslaget

har ingen

nkonormskc

og administrative konsekvenser for erhvervsliv

et.

ldmimiimlii’e

kono’ki’i’iisi’r/or

bo’:gewe

rslaget bar ingen administrative konsekvenser for borgerne.

/0.

1 1//frmi .oge konsek,ensei

lorslaget

har

ingen

mii

jomæssige konsekvenser.

/ I. I

‘

O//)O/d’/

ii!

i (

‘-n’//ei

rslaget

indeh

ilder ingen 1 l. —rerIige aspekter.

/2. I

brIe

)Hym//glh’dt’r

og o,çamoI//n/er

lorslaget

har

ikke

været sendt

boring.

I .ovforslaiet

ii]deh

dder bestemnielser om

Ion-

og andre anærrelsesvilk f ir

tjenestemænd

ilkekirken.

inansmiiiisreriet

vil der6 )r

indhente

en udtalelse fra I .onmngsradet,

jf.

rjenesremandslovn 46, .tk. 2, I ilsvarende vil linansministeriet

indhe

ne en udtalelse fra

,onnuiradet

medfor

bckendrgorelserne im ansærtelsesvdkar

forke

1lige

staten

jenestemandslignende

ansatte.

!)J/HJCI//

i/Im

/‘

im /

/ 3

R sitive

k insekvenser/ mindreudgifrer

\egarive

insekvenser/merudgifrer

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

( )k )norniske konsekvenser f( >r

stat,

kommuner

regioner

Ingen

2013: 10

mio.

kr.

2014: 264 mio. kr.

2015: 449

mio. kr.

201 6

frem: 33

mio.

kr.

.\dministrative konsekvenser

for

stat, k

)mmunet

(

g regn )ner

( )konoiniske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Tngen

Ingen

\dministrative konsekvenser

f r

e rhvc rvsl ive

Ingen

\IiIjornæssige k )nsekvenser

.\dniinistrative k( )nsekvenser for

b rgerne

lorholdet til I EL-retten

Ingen

I a)vforslaget

har

ingen EL -retlige aspekter

I)eiiiæ,’kiiiiiçc’r /1/

/o,’/:/ae/s

enke/le

/‘es/mme/ser

Bestemmelsen f )rlænger verenskomster og aftaler for visse grupper af

ansatte pa det offentlige

)mrade til

den

31.

marts

2015, f. bilag 1, afsnit

\. nr. I 2 1.

disse

omrader

er der ikke iværksat

ri )eldss

tandsning.

)rlængelsen

)verensk(

msrerne g atralerne sker med

de .endringer

g pa de

vilkar. der

fremgar

bilag

2 (der

kommunale

omrade), bilag 3 (dut statslige

(

)mrade)

og bilag

4 (det regionale omrade). 1)er

henvises

ni bemærkningerne til disse bilag.

Bestemmelsen fornver overenskomster og aftaler for visse

grupper

ansatte pa det

ffentlige

omrade

til den 3 1.

marts 2(

)

I 5. f. bilag 1, afsnit B. nr. 22-5.

disse (mrader

er overenskomster

og aftaler

bortfaldet efter iværksættelse af

arbejdssrandsnmg.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

l:oriveIse1 af overenskomsterne og aftale

rne sker med de ændringer og pa de

vilkar, der fremgar af

bilag 2 (det k

anmunale

omrade, bilag 3 (det statslige )mra

de)

bilag 4 (det regionale

omrade). I )er

henvises

til bemærkningerne til disse

bilag.

Ti/Sl

Den foreslaede bestemmelse svarer indh )ldsmæssigt til tilsvarende

bestemmelser i tidligere

love om

forlængelse eller fornyelse af overenskomster og aftaler. Forslaget

indebærer, at der

den

periode,

hvormed

overenskomsterne og aftalerne forlænges, er den

samm

adgang

hverken videre eller

snævrere

til

at iværksætte

arhejdsstandsning, s m hvis

der

havd

været tale om en overenskomst eller

aftale, der var forlænget eller fornyet pa

sædvanlig

made. Ivær

ksatte arbedssrandsninger skal bringes til

)phnr.

—

1 •i/

.Ç 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemme

lser i tidligere

love

om forlængelse og

fornyelse

overenskomster og aftaler. Bestemmelsen indeb

ærer, at sporgsniil om overtrædelse

fortoikning

de pagældende overenskomster og aftaler

afores ved

mægling, faglig voldgift,

rhejdsretten, Ijenes temandsretten eller Den K

)mmunale

og Regionale

ljenestemandsret efter de

sædvanlige fagretlige regler pa det pagældende omrade.

i’iiÇ

I folge grundlovens 42, stk. 7,

kan

lovforslag, som kan

unde

rgives folkeafstemning, i særdeles

patrængeide tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,

nar

forslaget indeholder bestemmelse

herom. I den forbindelse bemærkes,

afangsprovernc for

mod

90.()0() elever i folkeskolen og de

frie grundskoler er i fare,

at folkeskoleeleverne allerede har

tabt over

halvanden million

timers

undervisning.

Derfor foreslas det,

lovforslaget kan stadfæstes

straks efter vedtagelsen

hensyn

til

standset konflikterne og fa genoptaget arbejdet hurtigst muligt.

I/Ç 6

Det foreslas,

at loven

træder i kraft den 27. april 2013.

Det fureslas endvidere, at forlængelsen

overenskomster og

aftaler, 3

2013. og

fornvelsen

overenskomster

aftaler, f.

har

I, har

virkning

fra den 1

april

virkning

fra lovens ikrafttræden.

Det er i overensstemmelse med praksis, at )rnvelse af overenskomste

aftaler pa

omrader, hvor der

er iværksat arhe;dsstandsning, forst har

virkning

fra det

tidspunkt,

hvor arbejdsstandsningen phorer.

mens forlængelse af overensk( )mter

aftaler pa

omrader. hvor

der ikke er

iværksat

irbeldsstandsstandsning har virkning fra den I

april 20 I 3.

ændringer, der gennemfores

overenskomsterne og aftale

rne,

har

virkning fra den I.

augusT

2014, f.

bilag

2. pkt.

bilag

3, pkt. F,

og bilag

4. p (2,

medmindre

andet fremgar. De ændringer,

der

f >h.er af

de f

rhandlingsresultater

m.v, der er

nævnt

bilag

pkt.

.\,

bilag 3, pkt.

.\, B og

og bilag 4, pkt.

.\,

har

virkning

fra de tidspunkter, der

fremgar

forhandlingsresultate

rne.

De sierli e

tillæg, der ydes

som kompensation for

udfasninge

n af

ydes med virkning

fra

—arsreglerne.

den

I. august 2014,

jf.

bilag 2, pkt. B,

bilag

3. pkt. I).

g bilag 4, pkt. B.

(),)

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

fra reguleringsurdningen pr. I april 2Ul4.

imlringen a f reguleringsordningen pa

det statslige omrade,

f. bilag

pkt. I

vedrorer udm mtningen

Det foreslas, at loven ikke gælder for Gronland.

I)et f reslas, at

loven gælder fur læmerne, hvor der

statsansatte, der vil blive omfattet af loven.

.1.1/

bilag

Bilag i indeholder i

afsnit

en oversigt

over overensk( imster og aftaler, der toriænges,

afsnit

oversigt over

overenskomster og aftaler,

der fornves,

jf.

lovens

l( )venS

i, og

bilag

m: 1,2 og 3

Der toreslas en i-ække ændringer i overenskomster

og aftaler, der

alle er konsekvensændringer Som

lge

af ændringerne

arbejdstidsreglerne. I overenskomsterne og aftalerne er der

henvisninger

til

arbejdstidsaftalerne (.\rbejdstidsaftale 05 og .\rbejdstidsaftale

0i), sum ophæves.

Det foreslas,

undervisningstillægget opretholdes

Som

hidtil.

lokalt at aftale funktionslon til klasselærere, der arbejder efter

lokalt

aftalt akkord, idet grundlaget

herfor (akkordbestemmelserne

arbejdstidsreglerne)

ophæves.

lolges

den

centralt aftalte akkord pa

timer til klasselærerfunktionen, er der ikke pligt til lokalt at aftale tillæg. Der er fortsat

adgang

til at aftale

funktionslon til klasselærere inden for reglerne

lokal lundannelse.

I overenskomsten for lærere mfl. i folkeskolen

og ved specialundervisning for voksne udgar pligten

til

pædagoger ansat

SK) mv.

samme

uverenski

)mst

optages et bilag

h )rnehaveklasselederes arbejds

)pgaver. Hilaget

findes

dag

i bornehaveklasseledernes arbejdstidsaftale,

som

ophæves. Bilaget viderefores, idet det tjener til

afgrænsning af arbejds

pgaverne

ti )r bornehaveklasseledere i forhold til arbejdsopgaverne for

I/C’,

,i,:4

Det

foreslas,

at de hidtil gældende centrale arbejdstidsaftaler g lokale aftaler indgaet med

hjemmel

heri

rnves

frem

til

den

1. august 21)14,

hv(

refter de h rt tilder. I )rnvelsen gælder

(

)gsa l

)kale

aftaler

indgaei ti ir skolearene 2012:21)1

21)1 /20l 4.

Det f( o-eslas. at alle kommunalt .insarre lærere g burnehaveklaselc’dere

uanset

skoleti

rm fra I. august

2(114 foiger arbejdstidsregler, der er baseret pa den gældende aftale

arbejdstid

fur tjenestemænd

staten.

rmperl(

den

et ar ti

undervisningsumradet

fasth(

ldes d

ig,

konsekvens

heraf

fasrll( ldes afspadseringsfriten

til den

ilgende

nurmperiode.

I ndvidere ti )relas

kendte regler

lejrskuler

mundtlige udtræksprover pa det kommunale undervisningsumrade

preth

ildt. Det

[‘i

ireslas

desuden,

arbejdet

normalt tilrettelægges

hverdage,

mandag

til fredag,

dagtimerne og sa

vidt

muligt i

sammenhæng.

I .edelsen skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt til

den

ansatte.

)pgavei iversigten skal iveri irdnet

angive de

arlejds

ipgaver, den

ansatte patænkes

ar lose i

ru )rmpL’ru den.

(

)pgave iverigten

udarbejdes pa baggrund

af diah

mellem ledelse ug den anatte.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Ilvis der i lobet a n()rmpcrioden opstar behov tomt ændre væsentligt pa indhold eller

omfang

af de

rbejds pgaver, der fremgar af

opgavc

)versigten, dr(

)

ftes

dette

snarest

muligt mellem ledelse

og den

ansatte, herunder droftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

l)et toreslas, at k )mmunalt ansatte

lærere

og hornehaveklasselederu ikke )mfartes af reglerne i

ijenesteinclenesarbejdstidsafrale m plustid g konvertering af ikkeafviklet afspadsering til

)msorgsdage, da disse

regler ikke er almindeligt f

rek mmende pa det

kommunale

(

mrade.

l)er f )reslas endvidere, at den

særlige regel

om nedsat

arbejdstid for

ansatte, der

tor ansatte, der pr.

.31.

juli 2(113 ikke er fyldt 57 ar.

fyldt 61)

ar,

ophæves

forbindelse med udfasningen af 6flarsreglen foreslas det tillige, at ansatte, (ler pr.3 I juli

201 3

mellem 50 og 57 ar, far ret til

nedsættelse

af arbejdstiden pa 175

timer

arligt, nar de

fylder 60

ar, mod

tilsvarende

lonnedgang.

\nsatte med nedsat

arbejdstid efter

denne

ordning opriener fortsat fuld pensionsret.

Ti/C,

in:

Det foreslas, at en række bilag til overenskomsterne med direkte forbindelse til den hidtidige

rbcjdstidsaftale (0,

ophæves.

ililagene

gav

hjemmel til,

kommuner, (ler anvendte \rbejdsridsafrale

kunne indga lokale lonaftaler til erstatning for en række funktionsrillæg og arbejdsridsbestemte tillæg

verenskomsten.

Det

foreslas,

at de h kale h inafraler ophæves, og

at alle ansatte

stedet for ydes

funkti )nsrillæg efter overensk

)msten

og arbejdstidsbestemtc tillæg efter arbejdsridsreglerne.

Ilvis de lokale lonafraler

ud over

de centrale lonrillæg ogsa

har indeholdt

lokale lonmidler, skal selve

phævclscn

lonaftalerne ikke betyde,

lokale lonmidler

fragar

den

berorte gruppe

ansatte. Det

foreslas derfor, at disse

eventuelle

lokale

lonmidler

pr. I. august 2014 limæ genanvendes til de

grupper af ansatte, der

(lag er omfattet af (le

lokale h inaftaler.

ni:

Der foreslas en række ændringer i aftalen, der regulerer vilkarene

for lærere,

der varetager

opgaver

forbindelse med lærerstuderendes praktik. Der er tale om konsekvensrerrelser

som

folge af

ændringerne

arhejdstidsreglerne. Praktikaftalen indeholdt bindinger pa anvendelsen af arbejdstiden

— i

)rm af regler

om, at en bestemt

)pgave skal udlose en bestemt

mængde

arbejdstid. Disse bindinger

ophæves

arbejdsridsreglemne g som konsekvens

heraf

gsa

praktikafralen.

]/ ///n “

.n/

I )e lontigninger til gvmnasielærerne, der ydes mcd virkning fra den

augur

201 3

m kompensati n

den aftalte udfasning af

(

)-arsregleii, svarende til 110 mii. kr., 1 reslas

den 6 religgende særlige

simari n

h ldt uden

r heregningsgri.indlaget for

udm

nrnuiren

rugulerlngs( rdningen pt.

I .

april

20 I

.aledcs at ansatte

(let statslige omrade

ikke far

lavere 1 mstigninger.

end (IC ellers ville

have

fiet,

ridm

mining at regulerings )rdnlngun.

‘

Det er derfor

nodvendigt

ændre den regulerings

)rdnlng.

(ler fremgar

af 6 )rhandlingsprotokollen

mellem

I inansminisrcrlet og

CII. med henblik pa

lu lde disse

nstlgningcr tiden

tor

ftgtili.

rings

ngen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

f’i/I’

l)er foreslas

række ændringer

orgamsationsattaler og aftaler

arbejdstidsregler pa undervisningsomrader.

torhindelse

med

indforelsen

af mc

Det foreslas,

at de ansatte,

det

ornang

der er fastsat

den

enkelte

overenskomst

eller aftale, skal fulge

den

til

enhver tid gældende aftale om arbejdstid

f r

tjenestemænd

i staten.

Den

gældende n( )rmperlode

et ar fastholdes dog, og i

konsekvens heraf

fastsættes afspadseringsfristen til

den

folgende

lu )rmperi(

de.

Der toreslts,

at den særlige

regel

visse undervismngsomrader

om nedsat

arbejdstid for

ansatte, der

fyldt 60 ar, ophæves for ansatte,

der

pr.

31. juli 2013 ikke er

fyldt 57 ar.

I forbindelse

med

Lidfasningen

af 60arsreglen foreslns det tillige, ar ansatte, der pr.3 1. juli 2013 er

mellem 50 og 57

ar, far ret til nedsættelse af arbejdstiden pa 175 timer arligr,

nar

de fylder 60 ar,

mod

tilsvarende lonnedgang.

.\nsatte med nedsat arbejdstid efter denne

ordning

optjener fortsat

fuld pensionsret.

Lndvidere foreslas der en række særlige værnsregler,

der

ikke

Findes

i tjenestemændenes

arbejdstidsaftale. De særlige værnsregler indebærer blandt

andet, ar arbejder

pa de fleste

undervisningsomrader normalt tilrettelægges

pa hverdage, mandag

til fredag,

i dagtu erne. I .edelsen

skal endvidere udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte.

Opgaveoversigten skal

overordnet

angive de

arbejdsopgaver, den ansatte patænkes

at lose i

norrnperiodcn.

()pgaveoversigten

udarbejdes

baggrund af dialog mellem

ledelse

og den ansatte. Elvis der

i lobet af normperioden upstar behov

for

ændre væsentligt pa

indhold

eller

omfang af de arbejdsopgaver, der fremgar af opgaveoversigten,

droftes dette snarest muligt mellem ledelse

og den ansatte, herunder droftes eventuelle konsekvenser

ændringer.

Tndforelsen af de mc

arbejdstidsregler medforer,

at centralt og lokalt aftalte bindinger pa anvendelsen

af arbejdstiden, feks. akkorder for forberedelsestid, samt lokalaftaler m.v. om anvendelse af

arbejdstiden,

phæves.

Det foreslas. at undervisningstillæg opretholdes. bestemmelser

vedrorende begrænsninger

med

hensyn

til delt

tjeneste,

foreslas

ophævet.

Med lovforslaget vil

godtgorelse for delt tjeneste fremga

tjenestemændenes arbcjdstidsregler. Regler

varsling

mlægning

af tjenesten, herunder

god rgorelser

f r

manglende

iagttagelse af varsler, foreslas iphæver.

m konsekvens af Fi rslaget m. ar

ansatte

skal folge

tjenestemendenesarbejdsndsaftale. f

rel,is

det at

ophæve

bestemmelser, der regulerer f rh ldl, s( m er reguleret

tjenestemændenes

rhejdsmlsaftale, feks.

bestemmelser

om arbejdstidens

lænde,

overarbejde, indgaelse af lokalaftaler

uLv.

lil den foreslaede bestemmelse

i organisationsaftale for

lærere, mfl. ved almen v

ksenuddannelse,

f rberedende

voksenundervisning

4rdhlindeundervisnlng

aftale 6 r tjenestemandsansatte

lærere

ni. fi.

ved

almen v

ksentiddannelse. 6 )rberedende

voksenundervisning og ordhlindeundervisning,

jf.

pkt.

6, m lærere,

der

er fyldt 61) ar.

vil

der blive knyttet

tolgende cirktilærebemærkninger:

J)j

n/’1’n/(Jr II/!/I/

1/1/ J)/./)’flc’S / dc’/

/fl:7/i/’

!))

‘,l////l1//fl.//mefl// ri/ a

/i’s

7-,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

det

k/f,:ua/

/l/YJ)7

/1n’/wlf3’/der

ti,:

I forbindelse med f riaget om at phæve bestemmelser, der regulerer forhold, som er reiuleret

tjenestetæm.lenesarbejdstidsaftale feks. bestemmelser om arbejdstidens længde, overarbejde, indgaelse

af lokale attaler mv., loreslas det

ophæve en særlig overarbejdssats, der overstiger den almindelige

sats

pa 5() pct.

Det

fi )reslas, at ændringerne far virkning fra den

1. august

21)14.

Der henvises

ovrigt til pkt. 3. i

1.3.

1( )vtorslagets

almindelige bemærkninger.

.1.1/

bi/a

ii,:

Der

foreslas

en række ændringer

overenskomsten, der alle

er konsekvensrettelser som folge af

ændringerne

arhejdsridsreglerne.

overenskomsten er der henvisninger til arbejdstidsaftalerne

(.\rbejdsudsaftale

05 oi

.\rhejdstidsaftale

08), som

ophæves. [lenvisningerne bliver derfor misvisende

udgar.

overenskomsten optages et bilag om bornehaveklasselederes arbejdsopgaver. Bilaget findes

i dag i

bornehaveklasseledernes arbej dstidsa ftalc, s )m ophæves. Bilaget videre fores, idet det tjener til

fgrænsning

af arbejdsopgaverne

r bornehaveklasseledere

i f )rhold

til arbejds

pgaverne

for

pædag(

)ger.

in:

Det foreslas,

de hidtil

gældende

centrale

arbejdstidsaftaler og lokale aftaler indgaet med hjemmel heri

fornves frem til

1. august

2014, hvorefter de bortfalder med undtagelse af protokollat

I).

Iornvelsen

gælder ogsa lokale aftaler indgaet for skolearene 2012/2013 og 2013/2014.

)et foreslas,

alle regionalt

ansatte

lærere og bornehaveklasseledere

uanset

skoleform fra

1. august

2014 folger arbejdstidsregler, der

baseret pa den gældende aftale om arbejdstid for

tjenestemænd i

staten.

Normperioden pa et

for

undervisningsomradet

fastholdes dog,

g i konsekvens heraf

fastholdes afspadseringfrisren til den folgende

normperiode.

Det foreslas

desuden,

ar arbejdet

norinali

tilrettelægges pa hverdage,

mandag til fredag, i dagtimerne og

sa vidt muligt

sammenhæng. Ledelsen

skal endvidere udarbejde en pgave

versigt til

den ansatte.

(

)pgaveoversigten skal overordnet angive de

arbejdsopgaver, den ansatte patænkes at lose

)rmperioden. ( )pgaveoversigten udarbejdc. pa

h.iggrund af dialog

mellem

ledelse

og den anNatte. I Ivis

der

lobet

af n( rinpern

Bien opstar

beh

;Lndre væ

sentln.t pa indb >ld eller mfang af de ,irbejds )pgaver. der fremgar af pga ever.igen,

droftes dette snarest muligt mellem

ledelse og den

ansatte, herunder droftes eventuelle konsekvenser af

endrirger.

Det

foreslas, at

regn

)nalr ansatte

lærere

bornehavuklasseludere ikke

omfattes af

reglerne

m pitisrid

)g k )nvertering

til

oms( rgsdage, da disse reiler ikke

almindeligt f

)rek(

mmende pa

det

regi( nale

mrade.

l)et foreslas endvidere, at den særlige regel om nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 6(1 ar, phæves

ansatte, der pr.3 1. juli 2013 ikke er fi ldt 57 ar.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

I torhindelse med

udfasningen

af 60-arsreglen foreslas det tillige, at ansatte, der pt. 31. juli 2013 er

mellem 5(1

57 ar, far ret til nedsættelse af arbejdstiden pa 175 rimer arligt,

nar

fylder

6(1 ar,

mod

tilsvarende lonnedgang.

.\nsatte med nedsat

arbejdstid

efter

denne

ordning optjener fortsat

fuld

pensionsret.

l)et foreslas,

at det hidtidige protokollat

l om arbejdstid

pliæves. bilag

3 til protokollat I

gav

hjemmel til,

at regioner, der anvendte

protokollat E.

kunne

indga lokale lonaftaler til

erstatning

for

række

funktionstillæg og arbejdsndsbestemte

tillæg

)verenskomsten.

Det foreslas, at

de lokale

lonaftaler ophæves, g

alle ansatte i stedet for ydes funktionstillæg efter overenskomsten

arbejdstidsbestemte tillæg efter arbejdstidsreglcrne.

‘i,:

Til

Hvis de lokale h)naftaler

udover

de centrale lonrillæg ogsa

har

indeholdt lokale lonmidler, skal selve

)phævelsen af lonaftalerne ikke hende, at de lokale lonmidler fragar den herorte gruppe af ansatte. Det

foreslas derfor,

disse eventuelle h )kale lonmidler pr. 1.

august

2014 primært genanvendes til

grupper

af ansatte,

der i dag er omfattet

de lokale lonaftaler.

Ti/C.

iii:

Der foreslas en i-ække ændringer i aftalen, der regulerer vilkarene for lærere,

der

varetager opgaver

forbindelse med lærerstuderendes prakrik. Der er tale om konsekvensrettelser

som

folge

ændringerne

i arbejdsridsreglerne. Praktikaftalen indeholdt bindinger pa anvendelsen

af arbejdstiden

form af regler om, at en bestemt

opgave

skal udlose en bestemt mængde arbejdstid. Disse bindinger

ophæves

arbejdsridsreglerne og

som

konsekvens heraf ogsa i praktikaftalen.

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

LLJ

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Væsentlige lønmodtagerkrav er imødekommet ved 0K13

Hoved-

krav

ved

0K13

Ophævelse at

aftalebindinger p

anvendelsen at

lærernes arbejdstid

Afskaffelse at 60

års- reg len

Ingen regulerings

ordning

Krav vedr.

tjenestemænd

CFU/LC

Bevarelse at

reg u le ring so rd nin g

Generelle lønstig

ninger til alle

Ophævelse at

aftalebindinger p

anvendelsen at

lærernes arbejdstid

Afskaffelse at 60

srs-reglen

Antallet at

beskyttede

medarbejdere

red uceres

KTO/LC

Bevarelse af

reguleringsordn ing

Generelle løn

stigninger til alle

Anm.:

Rud: Krav der ikke er imødekommet

Gron: Krav der er imødekommet

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Model for lovindg reb, der hndterer det sidste

uenighedspunkt

1. Arbejdstidsregler som andre ikke-akademikere

2. Udasning at 6O-rsregIen

Kompetenceudvikling

4. Projekter om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Arbejdstidsregler som andre ikke-akademikere:

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale giver større forudsigelighed og bedre

muligheder for økonomisk kompensation end arbejdstidsreglerne i aftalen

med gymnasielærerne (AC/GL):

•

Præcise regler for, hvordan arbejdstiden skal opgøres

—

• Timebaseret betaling for overarbejde modsat akademikernes

merarbejdsregler, som overlader det til ledelsen at fastsætte, om og i

hvilket omfang timer ud over den gennemsnitlige arbejdstid p 37 timer

om ugen skal godtgøres

•

Ulempegodtgørelser for arbejde p skæve tidspunkter, fx i aften

/nattetimerne og

weekenden

Regler om særlig kompensation for inddragelse/omlægning af fridage

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Særlige værnsreg ler til lærerne udover de regler, andre

ikke-akademikere har

• Arbejdet skal normalt tilrettelægges i dagtimerne p hverdage

•

Den daglige arbejdstid skal s vidt muligt være samlet

• Skoleledelsen skal udarbejde en opgaveoversigt til lærerne for de

overordnede arbejdsopgaver, som læreren skal løse i løbet af året

• Opgaveoversigten udarbejdes p baggrund af en dialog mellem ledelse

og lærer

•

Hvis der i løbet af året opstår behov for at ændre væsentligt p indhold

eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af oversigten, drøftes

dette snarest muligt mellem ledelse og lærer

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Lærernes arsnorm fastholdes

Alle lærere har i dag en rsnorm, da lærernes arbejde ikke er jævnt

fordelt over året.

Lærernes arbejde er tværtimod kendetegnet ved at være placeret p

færre uger end andre ansatte, da lærernes arbejde er koncentreret i de

38-40 uger, som et skoleår varer.

En mnedsnorm ville indebære, at lærerne ville f udbetalt overarbejde i

de uger, hvor eleverne er p skolen. Omvendt vil de skulle arbejde 37

timer om ugen p skolen i mange af de uger, hvor børnene har ferie. En

mnedsnorm er derfor uegnet til lærerjobbet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Anvendelse af lokalaftaler som p alle andre arbejdspladser

Lokalaftaler anvendes til

• Rammeaftalen giver adgang til, at

de centralt indgåede

arbejdstidsregler kan tilpasses til de

lokale forhold og konkrete

medarbejdergrupper

• Der findes fx lokalaftaler om

v”

X Lokalaftaler anvendes

IKKE

til

• Det er ledelsen, der beslutter, hvad

medarbejderne skal lave i

arbejdstiden

• Der indgås ikke lokalaftaler, der

binder anvendelsen at arbejdstiden

Flextid

Faste rdighedsvagttillæg

Faste ulempetillæg

Frister for afvikling at

afspadsering

4d.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til loven

“Den almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der

tilpasser de centralt aftalte arbejdstidsregler til de lokale forhold og de

konkrete personalegrupper, vil gælde p undervisningsområdet som p

alle andre områder.

Der er principielt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af de

fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler, som kan

aftales lokalt.

P undervisningsområdet, som p alle andre områder, er det imidlertid

ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at

indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele

arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler

p undervisningsområdet vil der derfor være fokus p, at der ikke indgås

lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger p, hvad lærerne ska)

lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget”

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Udfasnng af 60-&sreglen

•

Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 r, beholder 60-rsreglen

Lærere, der pr. 31. juli 2013 er i alderen 50—56 r fr nr de fylder 60 r ret til

en arbejdstidsreduktion p op til 175 timer om året mod tilsvarende lønnedgang,

men med fuld pension

—

•

Lærergrupper, som i dag har 60-rsregel, kompenseres for bortfald af 60-

rsreglen. Kompensationen udgør 3.300 4.200 kr. pr. lærer og træder i kraft pr.

1. august 2014

—

•

Op til 5.000 lærere er i dag ikke omfattet af en 60-rsregel. De fr derfor ingen

kompensation

Kompensationen sker uden for reguleringsordningen, således at den ikke påvirker

andre offentligt ansattes lønninger

For at sikre parallelitet holdes kompensation for bortfald af 60-rsreglen til

gymnasielærerne, indeholdt i aftalen med AC/GL, også uden for

reguleringsordningen. AC tilbydes samme udfasningsmodel.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling

Indsatsområder

• Linjefag

I udspil til folkeskole-

reform afsættes i mia.

kr. i 2014-2020 til

kompetenceudvikling i

folkeskolen

• Inklusion

Centralt og lokalt samarbejde

• Partsudvalget udarbejder pejlemærker for

den lokale udmøntning af midlerne

• Partsudvalget indsamler desuden erfaringer

om brugen af midlerne

• Lokal dialog i kommunerne og p skolerne

om fordeling og anvendelse af midlerne

inden for den overordnede ramme

ledelsen træffer endelig beslutning

I tillæg hertil afsættes

132 mio. kr. i 2014-2015

p de øvrige områder:

• Friskoler

• Ungdoms- og

voksenuddannelser

• Det regionale special-

undervisning som r de’

• Inklusion

• Linjefag

• Differentiering

• Partsudvalget udarbejder pejlemærker

for den lokale udmøntning af midlerne

• Partsudvalget indsamler desuden

erfaringer om brugen af midlerne

• Lokal dialog p skolerne om fordeling og

anvendelse af midlerne inden for den

overordnede ramme ledelsen træffer

endelig beslutning

1) Der nedsættes

alt tre partsudvalg, hvori det regionale område er omfattet af partsudvalg for folkeskolen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Godt og tillidsfuldt samarbejde og arbejdsmiljø

Indsatsområder

• Udvikling af best

practice gennem

udviklings projekter

p skolerne og

videndeling p fx

konferencer

• Fælles kursus for

leder og

tillidsrepræsentant

om roller og

samarbejdsrelationer

Centralt og lokalt samarbejde

• Partsudvalget udmønter midlerne i

enighed

• Partsudvalget udformer og gennemfører

indsatsomrderne, behandler

projektansøgninger og prioriterer midler

• Lokale parter beslutter i enighed at

igangsætte udviklingsaktiviteter og søge

om puljemidler hertil

• Ledere og tillidsrepræsentanter tilmelder

sig de fælles kurser sammen

Der afsættes i alt 20

mio. kr. i 2013-2014

til udvikling af

samarbejde, tillid og

arbejdsmiljø p alle

uddannelse som r der:

• Folkeskoler

• Friskoler

• Ungdoms- og

voksenuddannelser

• Det regionale

special u n de ry is nin g s

om r de’

1) Der nedsættes

alt tre partsudvalg, hvori det regionale område er omfattet af partsudvalg for folkeskolen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Sammenligning af lovindgreb med aftalen indgået med

AC/GL om gymnasielærere

AC/GL

1. element

—

LC (lovindgreb)

Arbejdstidsregler

Arbejdstidsregler som andre, det vil sige ingen aftalebinding P

anvendelsen at arbejdstiden og ingen 6O-rsregel

Supplerende værnsregler til de generelle arbejdstidsregler

Helrsnorm

2. element

—

økonomisk kompensation

økonomisk kompensation tor bortfald at 6O-rsreglen

øvrige lønstigninger

Mulighed for økonomisk kompensation ved flere undervisningstimer

3. element

—

Forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling

Partssamarbejde om kompetenceudvikling og efteruddannelse

4. element

—

Forpligtende partssamarbejde om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

Udvikling at best practice vedrørende nye samarbejdsformer og

godt arbejdsmiljø

Etablering af akademier med fælles kurser for ledere og

tillidsrepræsentanter om fremtidigt samarbejde og nye roller

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Faktaark

Lovforslagets indhold

Nye arbejdstidsregler for lærerne

•

Lærernes nye arbejdstidsregler bygger på principper, som kendes fra andre faggrupper

det

offentlige.

To særlige hensyn er taget

lærernes nye arbejdstidsregler:

—

25. april 2013

•

Særlige værnsregler for at skabe forudsigelighed i læreres arbejdsdag. Det er regler, som ikke

kendes i de generelle arbejdstidsregler for andre offentligt ansatte.

Lærerne har i dag en ärsnorm, så de typisk arbejder mere end 37 timer om ugen mod til

gengæld at have flere fridage end andre. Arsnormen fastholdes for lærerne, fordi deres

arbejdstid i sagens natur er koncentreret i skoleårets 38-40 uger.

—

•

De nye arbejdstidsregler træder i kraft den 1 august 2014, sà der er et ar til at tilpasse sig de

nye

vilkår.

tJdfasning at 6O-årsregen

•

Den gældende 60-årsregel betyder, at de fleste lærere får ret til at fâ nedsat deres arbejdstid

svarende til fire ugers betalt frihed (175 timer om året), når de fylder 60 år.

Lovforslaget betyder:

—

•

Lærere, der er fyldt 57 ar pr. 31. juli 2013, beholder 60-arsreglen uændret.

Lærere i alderen 50 til 56 år pr. 31. juli 2013 får når de er fyldt 60 år en rettighed til at

gå ned i

arbejdstid mod en tilsvarende lønnedgang Det kan de gøre i op til 175 timer om aret.

—

For lærere, der ikke er fyldt 50 ar pr 31. juli 2013, bortfalder 60-arsreglen.

Der gives lønkompensation for udfasning at 60-årsreglen på i alt knap 300 mio. kr. Lønkompensation

vil ikke pavirke lønstigningerne for andre offentlige medarbejdergrupper, fordi kompensationen

holdes uden for den sakaldte reguleringsordning.

•

Gymnasielærerne vil blive tilbudt samme udfasningsordning for lærere i alderen 50 til 57 år pr

juli 2013. For gymnasielærerne holdes lønkompensationen for udfasning af 60-arsreglen ogsa

uden

for reguleringsordningen.

Kom petenceudvikling

•

I regeringens udspil til en folkeskolereform er der afsat 1 mia. kr.

2014-2020 til kompeten

celøft af

ærere og pædagoger pà folkeskoleomradet.

Lovforslaget indebærer som noget nyt. at Lærernes Centralorganisation inviteres til at deltage

i et

forpiigtende partsudvalg, som skal opstille pejlemærker for, hvordan man lokalt bedst udmønter

midlerne

folkeskoleudspillet 1 mia. kr. i 2014-2020).

Herudover foreslås der på de statslige og regionale omrader afsat

alt 132 mio. kr. i 2014-2015 til

kom petenceudvikling.

•

Projekter om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø

•

Der atsættes

alt 20 mio kr

2013-2014 for at understøtte, at ledere. tiilidsreoræsentanter og lærere

fællesskab videreudvikler et tillidsfuldt samarbejde og godt arbejdsmiljø under de nye rammer

Regeringen

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 6 -- [ 2013-Ordførermail 2 del ] --

Regeringen

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

*11

Faktaark

Nye arbejdstidsregler for lærerne

25. april 2013

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale

Lærerne vil blive omfattet af tjenestemændenes arbejdstidsaftale, som dag gælder for alle ikke-

akademikere i staten bortset fra lærergrupperne og nogle få mindre grupper uanset om de er

tjenestemænd eller overenskomstansatte. Omkring 80 pct. af alle ansatte i staten bortset fra

lærerne følger

dag reglerne i denne arbejdstidsaftale.

—

På det kommunale og det regionale område findes der ikke en tilsvarende generel arbejdstidsaftale,

som omfatter alle ikke-akademikere.

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale adskiller sig på flere punkter fra akademikernes

arbejdstidsregler::

•

Præcise regler for, hvordan arbejdstiden skal opgøres.

Timebaseret betaling for overarbejde modsat akademikernes merarbejdsregler, som

overlader det til ledelsen at fastsætte, om og i hvilket omfang timer ud over den

gennemsnitlige arbejdstid pa 37 timer om ugen skal godtgøres.

—

•

Ulempegodtgørelser for arbejde på skæve tidspunkter, fx i aften-/nattetimerne og i

weekenden.

Regler om særlig kompensation for inddragelse/omlægning af fridage.

•

Særlige værnsregter for lærere

•

Arbejdet skal normalt tilrettelægges i dagtimerne på hverdage

Den daglige arbeldstid skal så vidt muligt være samlet.

Skoleledelsen skal udarbejde en opgaveoversigt til lærerne, som overordnet skal angive de

arbejdsopgaver, som læreren skal løse i løbet af aret.

Opgaveoversigten udarbejdes pa baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer.

Hvis der i løbet af øret opstår behov for at ændre væsentligt pa indhold eller omfang af de

arbejdsopgaver der fremgar af oversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelse og

ærer.

•

Lærernes ârsnorm fastholdes

•

Alle lærere har

dag en arsriorm,

sa arbeldet opgøres for et år, da lærernes arbejde ikke er

jævnt fordelt over øret.

•

Lærernes arbejde er kendetegnet ved at være placeret pa færre uger end andre ansatte dø

lærernes arbejde er koncentreret

de 38-40 uger, som et skoleår varer

En månedsnorm ville indebære, at lærerne ville fa udbetalt overarbejde

de uger. hvor

eleverne er på skolen. Omvendt vil de skulle arbejde 37 timer om ugen pa skolen

mange af

uger.

hvor børnene har ferie En manedsnorm er derfor uegnet til lærerlobbet

•

Regeringen

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

tI•

Regeringen

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebereds kab /Q&A til

brug

ved præsentation af Lovindgreh

Q&As om lovindgreb

Motivation/baggrund for lovindgreb

1. Hvad er det præcist, der gør, at I griber ind nti

Hvordan kan det forenes med den danske model, at regeringen lægger op til et

lovindgreh

3. Har hele forløbet været aftalt på forhånd? Internt i regeringen? Med KL? Med det politiske

flertaP

4. Har parterne forhandlet under konllikten

5. Kunne regeringen ikke hare have grebet ind fra starten og sparet en masse mennesker for

masse

hovP

Konsekvenser for elever mv

6. Hvorfor stopper I ikke lockoutcn med det samme, så børnene kan begynde i skole

allerede i morgcn

Hvordan vil regeringen sikre, at afgangs klasserne i folkeskolen får de fornødne

undervisningstimer

1(1

Hvad sker der nu med folkeskoleelevernes prover

9. Er det forsvarligt at afvikle prøver

eksaminer, når eleverne ikke har fået den planlagte

iindervisning

10. Hvordan vil regeringen sikre, at aflyste eksamener og prover på

og AMU afholdes hurtigst muligt efter loekoutens ophor

Koordination mcd KL mv

11,

12.

13.

SOSU-uddannelsen

Beviser dette indgreb ikke blot, at det hele tiden har

været

aftalt spil, sådan

som

Anders

Bondo Christensen

har

sagt

Har lovindgrebets indhold og timing været droftet med KL og Finansministcriet

Er der noget

lovforslaget, som ikke er en imodekommelse af KL

Har Danmarks Lærerforening været inddraget i udarbejdelsen

hwindgrchet

I—

Beskæftigelsesministeriets rolle

Hvorfr

er det Bcskæftigelsesministcriet, der fremsætter lovforslagct

I 6.

Hvor længe har Bcskæftigelsesministcriet vidst, at et lovindgreh

var

på vej

Er lovforslaget skrevet af Beskæftigelsesministeriet eller af Finansministeriet

Hvor længe

har

regeringen

haft

lovindgrebct liggende i skuffen

Lnvindgrebets indhold

19. Er der fortilfælde, hvor et regcringsindgreb

så

ensidigt har været til fordel for den

ene

part?

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscberedskab/Q&A til brug ved præsentation af lovindgrcb

20.

Hvad får lonmodtagersiden til gengæld for at måtte opgive aftaichindingen

2 1. Er lovforslaget bedre eller dårligere for lonmodtagerne end aftalen med

gymnasielærerne

22.

Er der uden undtagelse tale om, at lærerne får tjenestemændenes arhcjdstidsregler

23. Hvorfor får folkeskolelærerne

mindre lonsrigning i kompensation, end

gymnasielærerne gjordc

24. Snyder man ikke på vægten ved

indfore en særlig årsnorm,

som

andre ansatte ikke

har

25.

Hvordan skal lærerne forberedes på arbejdslivet under de nye rcglcr

Hvordan sikres det, at skolelederne er

klar

til

lofte opgaven

Hvad

med de varslingsrcgler,

som lærerne har

onsket

31)

26.

27.

2R.

Vil det være muligt at indgå lokale aftaLer

Hvem skal fremover “lede

fordele arhejdet”

29.

30. Sikrer lovforslaget,

lærerne som minimum har 2 minutters forberedelse pr time pr

elcv

3 1. Er gymnasielærerne

ikke

til grin, når de ikke stilles væsentligt bedre end

folkeskolelærerne? Gymnasielærerne indgik jo en aftale med Finansministeriet i

mindelighed

32.

Hvordan forholder lovindgrebet sig til resultaterne fra CFU-forliget

økonomi

33.

Hvis merudgifterne på det statslige område (herunder GL) finansieres inden for egen

ramme, hvordan harmonerer det så mcd,

regeringen i

sit

oplæg til ogct kvalitetsioft

lovede

bruge de frigjorte arbejdstimer til oget kvalitet. Hvis de bruges til at betale

lonstigningerne, hvordan vil regeringen så indfri sin ovrige rcformpakke

34.

Skal der

fvres

lærere på gymnasiernc

35. Skal andre offentlige

lonmodtagere

betale for lærernes lonstigninger via

reguleringsordningen

3o)

16. Er der ikke

hare

tale om, at regeringen afsætter de

samme penge (1 mia.

kr.) til

omradet

én

gang tiP

4))

17.

Hvor

meget sparer staten

og kommunerne på at gennemfore sine

egne

krav

lov?.. 41

1* Den kompensation,

som

lærerne far for udfasning af 60 års—reglen, svarer det én til

én

til,

hvad man tager fra dem? Hvis ikke, er der vel

tale om

spareovelse

39. Lærerne

vil hellere beholde 60-årsreglen og

så undvære jeres lonkompensation

imodekommer I dem ikke på det punkt, som ikke vedrorer hovedkravet om

ledelsesretten

40. Hvorfor

er det

ikke

alle

gvmnasielærernes

regu1eringsnrdningen

lonstigninger, der

—

hvorfor

holdes uden

for

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A til brug

ved

præsentation aflovindgrcb

41. Hvordan kan regeringen garantere,

de øvrige offentligt ansatte ikke bare får

regningen

to eller tre år

via

reguleringsordningen

42.

Hvor

mange

penge afsættes til

fremme samarbejde, tillid

og arhejds mii

Baggrund

43. Er lærerne med til

at betale

for skatteletteiser til erhvervslivet og regeringen

vækstpakke

Baggrund

Den politiske

44.

45.

46.

47.

OCCS

Har I droftet lovindgrebet med de øvrige partier i Folketinget

Hvor længe kommer behandlingen

lovforslaget til

tage

Kan man begynde

at planlægge ude

på skolerne på baggrund

af lovforslagets indho

ld?

Får Folketinget nok tid til at behandle lovforslaget, så I undgår lovsjusk

Den videre proccs/folkeskolcrcforrnen

4R.

i sidste

Har regeringen

KL aftalt,

de nye arbejdstidsregler kan finansiere

folkeskolereformen og at regeringen til gengæld bakker

om KL’s 0K13-krav

ende med lovgivning

—

49.

Har I med lovindgrcbet sikret finansieringen til jeres fo1keskolereform

50. Tror I selv på, at I kan genvinde lærernes tillid med 8+12 mio. kr. til bl.a. skole

projekter,

konferencer og kurscr

1. Kan en lærerstand uden tillid til regeringen overhovedet føre jeres folkeskole

udspil ud i

livet

52.

Kan I samarbejde mcd Danmarks Lærerforening og Anders Bondo frcmadret

tet

53. Tror regeringen, at den med lovindgrebct

har

givet lærerne nok til at sikre opba

kning til

sin

fo1keskolcreform

54.

Hvad

er den videre proces for forhandlingerne om folkeskoleudspiller? Hvornar

mødes

I med partierne? Sigter I efter en aftale inden

sommcrferien

S’)

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A

til

1)rug

ved

præsentation aflovindgreb

Motivation/baggrund for lovindgreb

1. Hvad er det præcist, der gør, at I griber ind

nu?

•

sttr

med

landsdækkende h)ckout,

der

har

ramt

over

S00.000

elever

og kursister,

over 50.000 lærere

og over

2.500 skoler. Det er

en alvorlig

Situation,

SOIfl

giver store

problemer

for

l)erorte

familier, elever

kLirsister.

Vi har fra

regeringens

side tuigt konflikten

tæt. Men konflikten

har nu varet

næsten

uger, og

situationen

begynder

l)live kritisk,

og de

potentielle

konsekvenser

for ele

verne er blevet for store.

Folkeskoleeleverne har allerede tabt

over halvanden

million

timers undervisning. Det

er særligt et problem i forhold til de afsluttende prover h)r de

omkring

90.000 elever i

10. klasse i folkeskolen og p de frie grundskoler. Det er meget vigtigt,

de kan

komme til prove

afslutte tolkeskolen ordentligt.

•

P ungdoms- og voksenuddannelserne

er der

ogst mange, der

hirdt

ramt.

Iii S(

SU—skolerne og

\MU—centrene

har lockouten rnedfort forlængede uddannelsesforlob

og tabte jobmuhgheder.

Det burde

have

været

muligt

finde en forhandlingslosning.

Men vi

ma konstatere,

at p11terne fortsat stir

meget

langt

fra

hinanden

trods mineders forhandlinger,

trods

forsog pà

mægling

lorligsinsnturi

men og

trods den

omfattende

ntlikt, dur har

•

varet

i ugevis.

•

seneste udmeldinger fra parterne viser saledus meget klart, at parterne stadig ur

tundamentalt

uenige

m de

grundlæggende

SpotgSlTIal om

arbejdstiden.

•

\‘i ma derfor k( )nstatere,

der

—

trods presset fra

konflikten

—

desværre ikke er reali

stisk

udsigt

til,

ar parterne selv vil

ni til enighed.

Det er derf( r

regeringens

opfattelse,

der er

s alvorlige hensyn pa

spil nu.

det

ikke

h( )ldbart

at lade

koii tlikten l )he længere.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscheredskah/Q&A til brug ved præsentation

lovincigreb

2.Hvordan kan det forenes med den danske

model, at regeringen lægger op til et lovind

greb?

•

Regeringen l)akker fuldt

op om den danske

mi)del

—

ogsi pi

det offentlige omnïde.

•

Det nuværende

system, hvor det er

lonmodrager— og arhejdsgiverorganisationernc,

der inclgtr kollektive aftaler om ion— og ansætre1sesvilktr,

har

fungeret p det

danske

arbejdsmarked i merc

und

100 ir. I n dcl

af denne

IW)Clcl

ur,

at de

)rskcllige fag-

grupper har ret til

iværksætte lovlige

kollektive

kampskridt, som

strejke og

lockout

for at lægge pres pi deres

modpart.

har

ladet konflikten bbc. Men det er

regeringens opfattelse, at situationen

nu begynder at blive kritisk, og regeringen kan derfor ikke længere se

passivt

til.

Regeringen

•

den

danske model

ur gunnumforulsun

et lovindgreb den sidste udvej, nir

ikke kan blive enige,

og en

konflikrs konsekvenser n.r

uacceptabelt omfang.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebcredskab/

Q&A

til brug ved prusc1tLt1on

af lovincigreh

3.Har hele forløbet været aftalt på forhånd? In

ternt i regeringen? Med KL? Med det politi

ske flertal?

•

Jeg

hverken kan eller

vil redegore for,

hvad

der matte eller

ikke måtte have været af

politiske droftelser med

andre

partier.

bekendt har l)tde finansministeren og

KI’s

formand klart

afvist,

at der skulle

være indgået en aftale

med KL

oiii

lovindgreh.

Som

•

Men de offentlige arbedsgiveue

koordinerer

naturligvis tæt bade for, under og

efter

()vereflskoiTlstfOrhandlinger,

ligesom arbejdsragersiden jo ogsà gor

i tværs af det

(>f—

fen tlige

omrtde.

Det er

regemigell,

der

har

besluttet

at fremsætte dette

lovforslag, som

er regeringens

bud

N en

losning p konflikten.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgrcb

4. Har parterne forhandlet under konflikten?

•

Der har

undervejs

i konflikten været kontakt og sonderinger parterne

hvorvidt

f )rhandhngspositioneme har kunnet flyttes.

mellem om,

•

Sent

S( )ffl i

tirsdags 1)1ev

linansministeriet og I ærernes (entralorganisari( )n eni—

om at

ifldh)re et

flyt lonsvstern

r lærerne

frisk )leomrtdet.

•

Imidlertid har hverken forhandlingerne pt statens eller det kommunale omrade fort

til

noget

resultat for

sÇt

vidt angtr det centrale sporgsmi1 om arbejdstid og der

beklageIig’is ikke udsigt til, at parterne selv vil ni til enighed.

—

•

Pa grund af konfliktens omfattende konsekvenser er det regeringens opfattelse, at det

ikke er hoidbart

lade konflikten l( )l)C længere.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebercdskab/ Q&A til

brug ved

PræSeIt1tiofl

lovindgreb

5.Kunne regeringen ikke bare have grebet ind

fra starten og sparet en masse mennesker for

en masse bøvi?

•

Gennerriforelsen af

et lovindgreb

i den verserende konflikt

er den sidste

udvej, nir

forhandlingsmulighederne er udtomte, og

omfanget af

konfliktens

konsekvenser bli

ver uacceptable.

Det har under hele

konflikten været afgorende for regeringen, at der blev

lagt det

maksimale pres p konfliktens

parter

for

at opnt

forhandlingsh)sning.

nu konstatere,

parterne fortsat står meget langt fra

hinanden

irods

måneders

forhandlinger,

livils

et forsog p mægling

(

)rligsinstituri(

nen og

/,vdç

den omfatten

de konflikt,

der snart

har varet

uger.

•

Der er

risiko for,

der er horn

unge, der

skal

betale

uacceptabel hc)J pris,

hvis

konflikten fortsætter.

Det er derfor regeringens opfattelse,

der er så alvorlige hensyn på

spil nu, at

det

ikke

er hoidhart at lade konflikten

bbc

længere.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebcredskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgreb

Konsekvenser for elever mv.

6.Hvorfor stopper I ikke lockouten med det

samme, st børnene kan begynde i skole alle

rede i morgen?

•

I Å)Ckoutefl fortsætter, indtil lovforslaget er vedtaget i

Folketinget.

Regeringens forslag til

lovindgreb

konflikten skal behandles og vedtages

i lolke—

tinget ligesom

ethvert andet lovforslag. Det er

derfor udelukket, at lovforslaget

kan

træde i kraft allerede ved fremsættelsen.

•

Men

netop

i lyset af de

vidtrækkende konsekvenser,

som den verserende konflikt

har

for elever,

forældre

arbejdspladser,

lægger

regeringen

til,

at lovforslaget haste—

behandles i lolkctmget.

Regeringen har været i

kontakt

med Iolketingets partier.

forventer

den

bag

grund, at der vil være tilslutning til en

hastebehandling

i folketinget,

og at

der

ogst vil

være

flertal for

lovforslaget.

Det

•

pa den

baggrund min forhitbning,

at konflikten vil være afsluttet

mandag.

()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcssebcredskab/Q&A til

brug

ved

præsentation

lovindgreh

7.Hvordan vil regeringen sikre, at afgangskias

serne i folkeskolen fir de fornødne undervis

ningstimer?

•

deres h)lkeskoler skal sørge for gennemforelse

undervisnint, der

var planlagt men

ikke

blev gennemført

hvis det drejer sig

om rimer, der

inden

r det fastsatte

minimums

timetal.

kommunerne

—

•

I .n

hurtig

opfølgning vil navnlig

være

relevant ift. afgangseleverne i 9. og 10. klasse.

•

Med det tuiværende

tidsperspekriv

vil

der være mulighed for 7—8 skoledage til kom—

penserende

undervisning,

inden de skriftlige prøver

begynder.

Og der

vil være mulig

hed

for

kompenserende

undervisning

en vis Lindervisningsaglig forberedelse

afgangseleverne forud for og evt, tillige piral1e1t med de

mundtlige

prøver.

Derfor vurderer

vi,

kommuner og folkeskoler godt kan nå

give

eleverne

fornø

den undervisningsfaglig forberedelse til

prøverne. 1)et er

Ministeriet

for Børn

dervisnings vurdering, at fornøden undervisningsfaglig forberedelse

eleverne på

prøverne

vil forudsætte

mindst

ca. 4-6 skoledage for de skriftlige lrer

og minimum

dage

inden

de mundtlige

prøver.

/‘

•

I)e

skt/er

•

Der gælder ikke et minirnumstimeral for

frie skoler. Skolernes ledelse har ansvaret

for

kompensere for

aflyst undervisning

i det

omfang, det

lokalt vurderes

at være

fl(

)dvendigr f r

fylde friskolelovens

krav om, at disse skolers

undervisning

skal

stå

mal med,

hvad der almindeligvis

kræves

folkeskolen. Det vil

sige f r

at na

nødvendige faglige

mil

med

undervisningen,

herunder

navnlig

i forhold til forbere

delse

eleverne

til pro.’rne.

•

Der

gælder

vrigt

samme

)rhold

(

)mkring tolkesk( )lens prøver f r de

5( )ITI

h )r t(

lkeslo

)lefl.

trie

sk(

)ler

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/ Q&A til brug ved præsentation

lovindgreh

8.Hvad sker der nu med folkeskoleelevernes

prøver?

•

I regeringen

meget optaget af, at proverte

trods

af de ekstraordinære og van

skelige omstændigheder afholdes

den

bedst tænkelige

made

og at stvel lærerne

Som

elever

deres

forældre sikres klare

rettidige

intor

mationer

forud for afhol

delsen af pr0\n1W.

—

•

har

derfor besluttet, at udskyde

deri

planlagte aflR)ldelse

de skriftlige prwer.

•

udskvder de skriftlige prover

til I 3.—23. maj,

si der bliver tid

til

forberedelse

btde

for

de skriftlige

inden de

mundtlige

prover. der

uændret er fastsat

til

afhol

delse

perioden

3.—26. juni.

Det er naturligvis beklageligt,

at vi nu bliver

nodt

til

flytte proverne, men hens

ynet

til elevernes forberedelse vejer

tungt.

\lle elever vil f et afgangsbcvis,

alle elever

kan

være

sikre pâ, at de ikke

grund

af lockouten forhindres i

komme i

gang

med deres videre uddannelse.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/ Q&A til brug

ved præsentation af

lovindgreb

9.Er det forsvarligt at

afvikle

prøver og eksami

ner, når eleverne ikke har fået den planlagte

undervisning?

1)/kL

ko/w:

•

la. \Ied det nuværende ridsperspektiv

vurderer vi, at kommuner

tolkeskoler godt

kan ni

give

eleverne

fornoden

undervisningsfiglig forberedelse til folkeskolens

prover. Det

er Ministeriet

for Bom og Undervisnings vurdering, at

fornoden

forbe

redelse af eleverne p proverne

vil forudsætte

mindst

Ca.

4-6

skoledage

for

skriftli

prover og minimum

dage inden

de nuindrhge prover.

sko/tT

•

Det gælder

ogsi

de frie skoler

som

i forhold til

afholdelse

af prover er underlagt

reglerne

OIII

f )Ikeskolens p rover.

—

VOSI

•

I edelsen på de enkelte institutioner har

ansvaret for, at

eleverne får mulighed for

tilegne sig de kompetencer, der er nodvendige

for

nå de faglige

for de enkelte

fag.

•

grundlag.

•

Ledelsen vurderer i den forbindelse, om der skal gennemfores kompenserende un

dervisning for aflvsre lektioner, eller om proer kan finde sted

p det foreliggende

I Jeveme på

S’(

LT,

der ikke har fået den planlagte

undervisning, vil

m udgangs

punkt

få

mindst syv dages varsel og dermed mulighed

for

undervisning med

forbere

delse op

til en

given prove.

•

nstltuti( )nerne

vil i videst

muligt

omfang skulle tilbyde k mpensercnde

undervisinng.

Det er institutionen,

der vurderer, hvorledes denne undervisning

rilrettelaages,

(IC

tglige

intl kan nas

f r kursisterne,

herunder

hvornar undervisningen

tinder sted.

Institutionerne skal

tage

mest

muligt hojde for

kursisternes

vnge

forpligtelser. men

vil

ikke

kunne rage

hensyn

til alle, idet især enkeltfagskursister kan

have andre

rplig

e Is er.

•

Kursisterne vil fa

tilbud om k( mpenserende undervisning, og de ma

tage

imod (let

maksimalt omtang.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskab/Q&A til brug ved præsentation af lovindgreh

10.

Hvordan

vil

regeringen sikre, at aflyste

eksamener og prøver på fx SOSU

uddannelsen og

AMU

afholdes hurtigst mu

ligt efter lockoutens ophør?

V()V(

‘:

•

Det er en ufravigelig torudsætning tor skolens

opretholdelse

af tilskud,

eleverne

dagen

efter konfliktens

ophor

genoptager undervisning

prover (dog ikke for

elever, hvis skole—

prakrikperioder er I)Ievet flyttet

rundt som

folge af konflikten).

Skolerne er i et brev

fra

Ministeriet for Horn

Undervisning

10.

april

2013 blevet

gjort opmærksom p dette. Ministeriet vil derudover vejlede skolerne herom i forbin

delse med

konfliktens

ophot.

,l\I1

•

I)er

findes

generelt kun

ganske

få uddannelser i .\MU,

hvor

deltageren skal

gennem

fore

prove for

f sir bevis. I)et er i forhold til de sakaldre certifikaruddannelse

hvor andre

myndigheder

eller branchen stiller

krav om

gennemfort uddannelse, for

man kan varetage

bestemt jobfunktion. Derudover er de fleste

udbvdere

af \NIU

ikke berort af

konflikten

blandt

andet

på grund

af,

at det

meste

personalet

erhvervsskolerne er ansat på rjenesrernandslignende vilkår.

•

brev af

april

2013 sendt til alle \MU-cenrre anbefaler Ministeriet for Horn

Undervisning,

at institutionerne

pri( )rirerer kursisterne ud fra et 1)eskæftigelseshensvn,

nÏr de skal

afvikle

den pukkel, der eventuelt er opstaet Som folge

konflikten.

Det vil sige,

man prioriterer de personer, der har umiddelbare beskæfugelsusrilhu

(arbejdsgiver-erklainger) forst, og dernæst beskæftigede

og ovrige

i forhold til til

•

meldings tidspunkt.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressehcredskab/Q&A til brug ved

præsentation af

lovindgrch

Koordination med KL mv.

11.

Beviser dette indgreb ikke blot, at det

hele tiden har været aftalt spil, stdan som

Anders Bondo Christensen har sagt?

•

N(j, det viser, at vi star i en alvorlig situation,

SOIY1

giver store prol)lemer for de be—

rorte elever og familier og for samfundet

som

helhed.

l( )lkesk( )leeleverne har allerede tal)t over halvanden million timers undervisning. \ f—

gangsprovurne

for

omkring 90.000 elever i

9. og 10. klasse i folkeskolen og de frie

grundskoler

vil

derfor ved

tortsættelse af lockouten

komme

fare.

skriftlige

afgangsprover

skulle oprindelig starte

den

2. maj,

eleverne har indtil

går ikke vidst, om de

()rn

kort tid skulle

aflægge

proverne eller ej. Også på ungdoms

uddannelserne

har mange

mærket

konfliktens konsekvenser.

Regeringen

må

konstatere,

parterne fortsat står meget langt

fra hinanden

liva’s

må

neders forhandlinger,

Irocis

et forsog på mægling

Ior1igsinstitutionen

trods

en om—

tattende konflikt, der har

varet i

ugevis.

De seneste udmeldinger fra parterne viser saledes meget klart,

parterne stadig er

fundamentalt uenige

grundlæggende sporgsmål

arbejdstiden.

•

må

derfor konstatere,

der

—

trods

presset

fra

konflikten

—

desværre

ikke

reali

stisk udsigt til,

parterne selv vil oa til enighed.

Dette er l)aggrunden for, ar regeringen foreslår et lovindgreb.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebereds kab/Q&A til brug

ved præsentation af

lovindgreb

12.

Har lovindgrebets indhold og timing væ

ret drøftet med KL og Finansministeriet?

•

ge/geH,

der har besluttet

at fremsætte dette h)vf rslag,

bud P en losning p konflikten.

I)et er

Som

er regeringens

•

lor at afklare en række tekniske sporgsmil og sikre, at de er indarbejdet korrekt i lov

forslaget, har der været kontakt til KL og Danske Regioncr.

Jeg

er l)ekendt med, at

det ogst

er sket tidligere i

tilsvarende

situationer.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsscberedskab/Q&A til brug

ved

præseltLtion

lovindgreb

Er der noget i lovforslaget, som

ikke

13.

en imodekommelse af KL?

•

Der er tale

om en samlet losning tor bade

det statslige

det kommunale

omrade.

Ingen

parterne

har

fået, hvad

de beder om.

•

KL har

ikke

onsket at

få regler

bejdsridstegler

jo er.

fra

det statslige

omr’idc,

som tjenestemændenes

ar—

•

KL havde stillet krav om en arbejdstidsaftale, der alene tastsætter

en ydre ramme om

arhedstiden.

Lovforslaget bygger i tjenestemændenes arbejdstidsregler

og indeholder endvidere

en række værns regler om,

arbejdet normalt tilrettelægges

dagtimerne på

hverdage.

den daglige arbejdstid sa vidt muligt skal være

samlet,

skoleledelsen skal udarbejde en

opgaveoversigt til lærerne

regelfastsat dialog mellem skoleledelse og lærer om op—

gavepric) ii teringen.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskal,/ Q&A til l)rug ved præsentation

lovindgreb

14.

Har Danmarks Lærerforening været

inddraget i udarbejdelsen af lovindgrebet?

•

1)aninarks

:urcrorcning har ikke

været

inddraget

lovforslagets udarbejdelse.

Der har ikke været beh v for inddragelse

Danmarks I

ærertorening

i f )rhindelse

med udarbejdelsen

lovforslaget.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebcredskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgrcb

Beskæftigelsesministeriets rolle

15.

Hvorfor er det Beskæftigelsesministeriet,

der fremsætter lovforslaget?

•

lskftigelsesministeren er

ansvarlig tor

lov om mægling i arbejdsstndigheder

ov om

\rbejdsretten. Det er

derfor en del af

I)eskæfngelsesrninisterens ressortom—

ride at folge

udviklingen

af eventuelle konflikter pi arl)e)dsmarkedet.

Dette er

ogst bagninden tor, at det

er beskæftigelsesministeren, der nar

det

skon—

nes

pàkrævet

fremsætter lovforslag

med

henblik pt

at afbryde en

verserende kon—

fi ik

—

•

[en det er

regemge/1,

gens bud pi. en

)sning p kon flikten.

der har besluttet at

fremsætte

dette lovforslag,

som er

regerin

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskah/Q&A til brug ved præsentation aflovindgrcb

16.

Hvor længe har Beskæftigelsesministeri

et vidst, at et lovindgreb var på vej?

•

Beskæfrigu1sesninisteren er ansvarlig

for

lov om mægling i arbejdsstridigheder og

Lov om \rbejdsretten, or det er derfor en del af l)eskættlgelsesministerens resSort

omrade at folge udviklingen a f eventuelle k( m flikter

arl)ejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet har derfor lige siden konfliktens begyndelse fulgt konflik—

rens udvikling og dens konsekvenser.

Men det

regeringen, der har vurderet, at der nu

s?t alvorlige konsekvenser, at det

nodvendigr at stoppe konflikten ved

lovindgreb.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsscbcreds kab/Q&A til brug

ved

præsentation

lovindgreb

Er lovforslaget skrevet af Beskæftigel

17.

sesministeriet eller af Finansministeriet?

•

Det

/eri/lgen,

der har besluttet at fremsætte dette lovforslag,

hud P en losning p konflikten.

Som

er regetingens

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebereds

kab/

Q&A til brug ved

præsentation af

lovindgreb

18.

Hvor længe har regeringen haft lovind

grebet liggende i skuffen?

•

Jeg kan afTise enhver

spekulation

ligheden.

()Ffl,

at dette lovforslag er et, der lige I klar til lej

.21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A til

brug

ved

præsentation

lovindgreb

Lovindgrebets indhold

Er der fortilfælde, hvor et regeringsind

19.

greb st ensidigt har været til fordel for den

ene part?

•

\lan kan ikke karakterisere lovforslaget

som

ensidigt til fordel for nogen af rrterne.

\rOtCS

lovtorslag bygger i stedet

for

pa de almindelige arbejdstidsregler,

som

kendes

for

andre

faggrupper. Samtidig tager vi

hojde for

noget af det,

som

p1rternc

har

fore—

sl?tet og stillet krav om under forhandlingsforlobet.

•

det hand’er om det helt centrale sporgsmM om lærernes arbejdstidsregler, si ta

ger lovforslaget udgangspunkt

i de almindelige regler,

som

dag gælder for hovedpar

ten af de andre ansatte

staten.

\tr

•

Med forslaget ligestiller vi skolelederne

med

lederne

alle andre offentlige arbejds

pladset ved at

give dem den samme

mulighed for at lede

fordele arbejdet.

(

)g vi ligestiller lærerne med andre offentlige ansatte ved

•

tidsregler

som andre.

•

give dem samme

arbejds—

Derudover indeholder lovforslaget

ogsa

en række særlige værnsregler, der vil medvir

ke til

sikre lærerne et forudsigeligt og hensigtsmæssigt arbejdsliv, s( m I (

har

efter—

spurgt i forhandlingerne.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcssebcredskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgreb

20.

Hvad får lønmodtagersiden til gengæld

for at måtte opgive aftalebindingen mv.?

•

\ores

lovforslag bygger pi

de almindelige arhejdsridsregler. som kendes for andre

faggrupper.

Samtidig

tager

hojde for noget af det, som parterne har foreshtet

stillet krav om

under forhandlingsforlobet.

det

helt centrale sporgsrnil om lærernes arbejdstidsregler,

st ta

ger lovforslaget

udgangspunkt

almindelige regler,

som

dag gælder for hovedpar

ten af de

andre ansatte i staten.

Ntr

det

handler om

•

dog

indeholder lovforslaget ogst en række konkrete tiltag

form af særlige værnsregler,

der

vil

medvirke til at sikre lærerne et forudsigeligr

hensigtsmæssigt arbedsIiv, som

I C har efterspurgt i fbrhandlingernc.

—

Det

l)ervder, at

lærerne fir stort set

samme

arbejdstidsregler

som mange andre

•

Samtidig far skolelederne

samme

ret

pligt

som andre

ledere

til

at lede

fordele

arbujdet. St skolelederne lobende

kan

vurdere,

hvordan

opgaverne

loses bedst mu

ligt.. 1cr eksempel

hvordan

arl)ejdet tilrettelægges

prioriteres.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseheredskah/Q&A til

brug ved præsentation aflovindgreh

Er lovforslaget bedre eller dårligere for

21.

lønmodtagerne end aftalen med gymnasielæ

rerne?

•

l)er er

række ligheder og forskelle mellem lovforslaget og aftalen for gymnasielæ—

re mc.

Desuden

er der tale 0111

to forskellige ryper medarl)ejdergruppcr.

5eg

mener

ikke,

der kan gives et enrvdigt svar pa det

sporgsmt1.

•

Baggrund

•

Det fremlagte lovforslag

har en

række lighedspunkter

med indholdet i

de aftaler Fi

nansministeriet

indgik med

\kademikernes Centralorianisation/

(

ivmnasielærcrnes

andsorganisation

Ingeniorforeningen,

om nye arbejdstidsreglcr for de

aka

demiske lærere.

en række andre punkter afviger lovforslaget imidlertid

ogsa fra disse aftaler.

•

lolkeskolelærerne, frisk( )lelærerne

ovrige

statslige lærere fir

en lonkompensati

on for udfasning af 60—arsreglen svarende til en lonstigning på

0,8 pct. eller ca

.3.300—

4.200 kr. pr. årsværk.

•

(‘ivmnasielærerne har som en

del

af .\C—forliget modtaget en tilsvarende kompensati—

tor udfasning af deres 60—arsregel. kompensationen udgor ca.

.U0C km. jw. ars—

værk svarende til 1.3 pct.

•

lorskellen i

forhold til

de o\-rige lærere skyldes alene, at gvmnasielærerne har

hoje—

lonniveau, og

langt tiere gvmnasielærere er

ver

(( )

ar. Saledes

ca. 20

gvmnasielærerne over

ar, mens kun

pct. af

folkeskolelæremne

over

ir.

lerudover

tik gvmnasielærerne

som

led i den samlede forhandlingslosning lonstig—

finger

tom a, 160 mio.

kr Disse yderligere lonsrigninger

til gvmnasielæremne

aftalt

)m led i en samlet, forhandlet losning, hv( )r gvmnasielærerne

blandt

andet fik en

mere ranimepræget arhejdstidsaftale end tjenestemændenes arliejdstidsaftale. liges( m

de ikke tik n en væ msreler.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskab/Q&A til

brug ved

præsentation aflovindgreb

•

res te rende lærergrupper.

•

Dertil kommer, at

gvmnasielærerne i dag

modsat fx

tolkeskolelærerne og friskolelæ—

rerne ftr udbetalt

overarbejde

i stort omfang. I)e

nye

arbejdsridsregler for

gvmna—

sielærere mi forventes

inedfore et

Hd i gvrnnasielærernes

udbetalte

overarbejde.

lorholdet vedrorende overarbejde gor sig ikke i

nær samme omfang

gældende f r de

—

I ndclig skal

nævnes, ar

folkesk )lelærerne og friskolelæremne i m( )dsærning til

gvmna—

sielærerne

har

et undervisningstillæg,

der

indebærer,

ar de opnår

lonsrigninger

for

bindelse

med

flere undervisningstimer. Det er

mulighed, at

ændrede arbejdstids—

regler pt ltde Eolkeskoleomridet

de frie skoler kan fore til et oget timetal pt. lærer

og dermed

en hojere Ion.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsschercdskab/Q&A til brug

ved

Præsetitation af lovindgrcb

22.

Er der uden undtagelse tale om, at læ

rerne får tjenestemændenes arbejdstidsreg

ler?

•

ovtorslaet betyder, at

lærerne bliver omtattet

af den stkaldte

“tjenestemænde

nes arbejdsaftale”, der tr( )ds

navnet

i dag gælder for alle andre

ikke-akademikere i

staten end lærerne.

\ej.

—

•

Dog

foretages

der mindre justeringer i forhold

til

tjenestemændenes aftale

som folge

at-,

at lærernes nuværende arsnorm tastholdes. Dcttc er en konsekvens af, at lærernes

arbejde ikke

jævnt h)rdelt

kalenderårets

mineder, men

koncentrerer

skolearets

38-40

uger.

•

I .ovforslaget indeholder

også en

række konkrete

tilrag i

form af særlige værnsregler,

der vil medvirke til at sikre lærerne er forudsigeligt

hensigtsmæssigt arbejdsliv.

konkret betyder det,

ar der

foreslts indfort særlige ‘værnsregler’, der fastsiar:

•

at arl)ejdet

normalt

skal ligge i dagtimerne pi hverdage,

der skal være dialog mellem lærer

leder om

prioritering af

opgaver.

—

lederen skal udarbejde

opgaveoversigt til læreren,

at arbejdsdagen si vidt muligt skal holdes samlet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskab/Q&A til

brug

ved præsentation

lovindgreb

23.

Hvorfor får folkeskolelærerne en mindre

lonstigning i kompensation, end gymnasie—

lærerne gjorde?

•

1o1keskolelærerne, friskolelærerne og de ovrige statslige lærere

fàr

kompensation

for

udfasning af

60—rsreglen

svarende

til

h)nstigning

0,8 pct. eller

ca.

3.300-4.200

kr. pr. ?rsværk.

•

Gvmnasielærerne har som en

del

\( 1—forliget

modtager en

tilsvarende k

mpensati—

tor udfasning af deres 6 Kompensationen udgor ca.

8.0( HJ kr. pr.

ars—

-arsregel.

værk

svarende til 1,5 pct.

l’orskellen i forhold til de ovrige lærere skyldes alene,

ar gvrnnasielærerne

har et hoje—

re lonniveau og ar

langt flere gvmnasielærere er

over

ar.

Saledes er

ca.

20 p•

gvmnasielærerne over 60 ar, mens kun

10 pct.

folkeskolelærerne er over 60 ir.

•

I lerudover tik gvmnasielærcrne som led

i den

samlede forhandlingslosning lonstig—

ninger for ca. i 60

mio.

kr. Disse yderligere

lønstigninger

til gvmnasielærerne er aftalt

som led

samlet, forhandlet

losning, hvor

gvmnasielærerne

blandt andet

fik en

inete

rammepræget

arbejdstidsaftale end

tjenestemændenes

arbejdstidsa ftale, ligesom

de ikke fik nogen værnsregler.

Dertil k(

)mmer, ar

gvmnasielærerne i

dag m( )dsat

fx f )lkeskolelærerne

friskolelæ—

rerne fir udbetalt overarbejde i stort

omfang.

nye

arbejdstidsregler for

gvmna—

sielærere rni

forventes ar

medfore et fald i

gvmnasielærernes

udberalre overarbejde.

[‘

)rh(

ldet vedrorende overarbejde g r sig

ikke

i nær

samme omfang

gældende for de

resterende lærergrupper.

—

•

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskib/ Q&A til

brug ved

præsentation

lovindgreb

24.

Snyder man ikke på vægten ved at indfø-.

re en særlig årsnorm, som andre ansatte ikke

har?

•

Nej,

der er alene tale om,

at vi

fastholder

den

nuværende

arsnorm.

•

IDa

lærergruppernes arbejde

ikke

er jævnt

fordelt

over aret, foreslås

det

fastholde

arsnorm,

sMedes at arbejdstiden tortsat l)eregnes pi en periode

p?t

et ir.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcssebereds kalj/ Q&A til brug

ved

l)rcse1tLtion

lovindgreb

25.

Hvordan skal lærerne forberedes pt ar

bejdslivet under de nye regler?

•

Regeringens f lkeskoleudspil indeholder

blandt andet

et h)rslag

0111

gøre

vores

dygtige tolkeskolelærere

endnu

dygtigere

ved

afsætte I

mia.

kr. i 2014-2020 til et

kompetenceloft

lærere

pædagoger pt h)lkeSk1e0fl1V1det.

—

•

Ivordan

den ekstra milliard

skal udmonres, vil vi

samarbejde med lærerne om.

Det

ligger i hwindgreber,

I ærernes (

entrah

)rgaflisatiofl

inviteres

til

ilt

deltage

i et f )r—

pligtende

partsudvalg, som skal

opstille pejlet rker for,

hvordan

man lokalt l)edst

udm

ntcr midlerne.

1’ilsvarende foreslås der på de statslige

og regionale områder afsat

i alt 132

mio. kr.

til

k )mpetenceudvikling.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressehereds

kalj/

Q&A til brug

ved

pruseitttion

Iovindgreb

26.

Hvordan sikres det, at skolelederne er

klar til at løfte opgaven?

•

Regeringen er

opmærksom

at de nye ledelsesopgaver

stiller ogede krav til

lederne.

De star overfor en stor og vigtig

opgave

med

at udfylde de nye,

forenklede

rammer

stledes,

at undervisningen og

elevernes

t-esultater forbedres.

Regeringen

har fuld

tiltro til,

lederne bade

kan

og vil lofte

opgaven, og

lederne skal

naturligvis

stottes i deres arbejde

lobende

opkvalihceres.

l3de Kl

staten vil iværksætte implementeringsprojekter,

der bla. skal identificere

de centrale ledelsesmæssige udfordringer og udpege de

initiativer, der

skal

igangsættes

for

at understotte en succesfuld

implemenrering

nye

arbejdsridsregler.

Der er i forbindelse

med

lovindgrebet afsat i alt 20 mio. kr. i 2013—2014 til indsatsom—

rader, der skal understotte,

ledere, nllidsrepræsenranter g lærere i fælles

skab videreudvikler

et tillidsfuldt

samarbejde og godt arbejdsmiljo

under

nye

rammer. Heraf 12

mio.

kr. til fælles kurser for ledere

tillidsrepræscntantcr med

kus pi udvikling

nye

roller

og dialog— og

samarbejdsformer.

•

De nye

arbejdstidsregler træder forst

kraft d.

ledere til

tilpasse sig de

m’e vilkar.

august

2014, su

der er I r for skole

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressehereds kah/ Q&A til brug ved præsentation

lovinclgrc b

27.

Hvad med de varslingsregler, som lærer

ne har ønsket?

•

Jeg

bekendt med,

at Lærernes Centrah )rgaflisation har udtrykt bekymring f r, at

almindelige arhejdsridsregler vil

gve en

utorudsigelig

hverdag.

Regeringen

har

lyttet til disse bekymringer,

ved lovtorslaget foreslis der derfor

indfort en række særlige garantier for forudsigelighed i

hverdagen,

s( m ikke

kendes

de generelle arbejdsndsregler for andre offentlige

ansatte.

ærernes

arbejdstid

skal holdes

inden

for rimelige rammer.

konkret betyder der, at der foresIis indfort særlige “værnsregler”, der fasrsl?ir:

—

•

at arbejdet

fl(

)rmalt skal ligge i dagtimerne l)I hverdage,

—

at der skal være

dialog mellem lærer og leder om prioritering

opgaver,

lederen skal udarbejde en opgaveoversigt til læreren,

ar arbejdsdagen

sa vidt muligt

skal

holdes

samler.

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgreb

28.

Vil det være muligt at indgå lokale afta

ler?

•

Der vil være fuldstændig

samme adgang til at indgt lokale aftaler p de enkelte skoler

og i de

enkelte

kommuner, s( m

gælder pt alle

andre arbejdspladser.

Der er saledes principielt set

les l(

)kalt.

ingen

•

begrænsninger med

hensyn

til, hvad der kan

afta

•

Pi undcrvisningsomrider

Som

p alle andre

omrider

er det imidlertid ikke inren—

tiOlWIl,

adgangen til at indgi lokale aftaler skal bruges til at

begrænse ledelsens ret

til at lede og fordele arbe;det.

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcssclwrcdskab/Q&A til

brug

ved

præsentation af lovindgrch

29.

Hvem skal fremover “lede og fordele ar

bej det”?

•

\led

lovforslaget

fir

skolelederne

samme ret

til at lede

og fordele arbejdet

den enkelte

skole,

som

alle

andre

ledere

har.

•

Det

betyder,

at det fremover skal være

skolelederen, der

god

tæt dialog

med

læ

rerne prioriterer,

hvordan

ressourcerne bruges bedst muligt p den enkelte skole.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/ Q&A til

brug

ved præsentation

lovindgrc b

30.

Sikrer lovforslaget, at lærerne som mi

nimum har 2 minutters forberedelse pr time

pt elev?

•

I ærerne skal tilbringe merc af

arbejdstiden

sammen med eleverne un-i

række akti—

viterer

bade i

form af undervisning men ogsi

via

samtaler med den

enkelte elev

OIT1

taglige

mal og udvikling og

i lektiecafen.

—

•

I ‘ærerne skal naturligvis have mulighed fur at forberede sig til de forskellige aktivite

ter. N len rammerne for, hvordan opgaverne loses, kommer hult

an pi

lang

række

individuelle forh( )‘ld, der varierer fra skole til sk 1

lærer til lærer. lx skolens

sam

mensætning

af elever,

den

konkrete klasse, der

undervises,

&get

der

undervises

den

enkelte lærers

erfaring og komperencer.

•

l)ejcls tilrettelæggelsen.

det lys udgor standardiserede minurakkorder

ikke et

meningsfuldt grundlag for

)

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebe reds kLh

Q&A til brug

ved præsentation

af lovindgrcb

31.

Er gymnasielærerne ikke til grin, ntr de

ikke stilles væsentligt bedre end folkeskolelæ

rerne? Gymnasielærerne indgik jo en aftale

med Finansministeriet i mindelighed?

•

Nej, selvfolgelig er de ikke det.

(

tian kan

ikke sige,

lOVt( )rslaget er bedre eller ringere

end

den aftale, der blev

indgtet

a gvmnasie m

radet.

1)e er

torskellige, og der giver ikke mening at

•

foretage den form

for sammenligning.

Baggrund

forbindelse med udfasningen af 60-arsreglen fir folkeskolelærere, der

pr.

31.

juli 2013

—

er i alderen 50-56 r,

ret til

en arbejdstidsredukrion

nar

de fylder 60

mer

i.ret mod

tilsvarende lonnedgang,

men

med fuld 1ension.

pa °p til 175

arnme

ordning

vil

blive tilbudt

gvmnasielæreme.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskah/Q&A til

brug

ved præsentation

lovindgrch

Hvordan forholder lovindgrebet sig til

resultaterne fra CFU-forliget?

•

vgivningen

forIæner

overenskomsterne med de ændringer.

der

fremgàr

(11L—

f rlitet, og der

ændres som udgangspunkt

ikke

ved

indholdet

(I (i—forliget

Dog foretager vi en justering af

reguleringsordningen, si

den

lonstlgning,

der er

aftalt

for

gvmnasielærere om kompensation

for

udfasning af

6O-trsreglen, holdes

uden

for

•

regulerings( rdningen.

•

I lermed sidestilles lonstigningerne for gvmnasielærerne med lonstignngerne

for de

lærere, der er

olTifattet

lovforslaget.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebercdskah/Q&A til

l)rug

ved præsentation

lovindgreb

økonomi

33.

Hvis merudgifterne på det statslige om

råde (herunder GL) finansieres inden for

egen ramme, hvordan harmonerer det så

med, at regeringen i sit oplæg til øget kvali

tetsioft lovede at bruge de frigjorte arbejdsti

mer til øget kvalitet. Hvis de bruges til at be

tale lonstigningerne, hvordan vil regeringen

så indfri sin øvrige reformpakke?

•

onsrigningerne

pa det

statslige

område

gives

som kompensation for en

udfasning af

den

såkaldte 60—årsregel.

Lonudifternes storrelse svarer

til

værdien

timer,

som

nu tngorcs på de statslige

omrader ved udfasning af

60—årsreglen. Institutionerne

skal

altsi betale

mere

ion, men

samtidig

mere arbejdskraft for den hojere Ion.

1-lerudover indebærer lovforslagets ophævelse af afralebindingen mere generelt,

ledelsen på de enkelte skoler

får

et reelt ledelsesrum til

at planlægge

pnorltere

den

enkelte lærers arbejdstid, siledes ar den lsser til

den

konkrete opgavelosning.

I)ette giver ledelsen på de enkelte skoler mulighed for

sikre en

mere

effektiv ud

nvttelse af lærernes arbejdstid

som

bl.a. kan

anvendes

til,

lærerne tilbringer mere tid

sammen med

eleverne i

form

flere undervisningstimer, mere differentieret

under

visning, lcktiehjælp mv.

I ‘edelsen får

desuden

mulighed

for

tilrettelægge arbejdstiden saledes,

den rore

mæmde af

ovcrarbedc.

der pt. f

rekommer pa

gvmnasic( mradur og

enkelte

rige

statslige omrader, bliver reduceret. Skolerne vil

dermed kunne opna k(

)nkrete

bespa

relser

ved

reducere

)verarbedet.

•

Sammenlagt

betyder dette,

den nye overenskomst

giver

sk( )lerne mulighed f r

hade

kunne

finansiere lonsngningerne

samt

kunne

implementere

kvalirersloft.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcssebcredskab/ Q&A til brug

ved

præsentation

lovincigreb

34.

•

Skal der fyres lærere på gymnasierne?

Gvmnasierne

har iet helt nye

rammer

for priorireringen

anvendelsen af lærer—

ressourcerne og har perioden

fra 2007 akkumuleret betydelige overskud.

•

I lerudover er der er en almindelig personaleomsærning s m

folge

af, at mange æl

dre lærere i disse tr gr p

pension.

Personaleanvendelsen fastlægges

p det enkelte

gymnasium.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscbercds

kab/

Q&A til brug ved præsentation

lovindgrcb

35.

Skal andre offentlige lønmodtagere beta

le for lærernes lønstigninger via regulerings

ordningen?

•

Soni

mpensation

h)1

ud fasningen

60—ftrsreglen

vil underviserne modtage en

ion—

stigning, S( m

svarer til

(iO—àrsreglens

værdi.

•

Vi har valgt

ekstraordinært

at holde denne lonstigning udenfor reguleringsordningen,

sile(les

ar den ikke finansieres ved, at andre

offentlige

ansatte

fàr lavere lonstigninger,

end

de ellers ville

have

laet. Sygeplejersker,

pædagoger

eller

andre

personalegrupper

der

offentlige

omrade kommer

dermed

ikke

til

betale lærernes

lonstigning.

Rr lOvindgrel) i

forbindelse

med eii

lockout er

en helt særlig

situation, SO1fl

ikke

konsekvenser

i forhold til

londannelsen

for ikke berorte personalegrupper.

bor

•

fà

•

lor at sikre

ligestilling

mellem de

ovrige lærergrupper

gvmnasielærerne

i relati

on til kompensation for 6O—irsreglen er

det

desuden

valgt

holde gvmnasielærernes

kompensation for udfasning

60-iirsreglen

uden

for reguleringsordningen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscberedskah/Q&A til brug ved præsentation

Lovindgreb

Er der ikke bare tale om, at regeringen

afsætter de samme penge (1 mia. kr.) til om

rådet én gang til?

•

det

indrar i regeringens udspil til

en folkeskolereform, at der

afsæt

tes i alt I niia. kr. i

peri )den

201 4—202() til efteniddannelse a lærere

og pædag

)ger,

der

varetager

opgaver i folkeskolen.

Det er korrekt, ar

•

Det ligger i lovindgrebet,

at lærerne

inviteres til

et forpligrende partssamarbejde om,

hvordan den srvrkedc komperenceudviklingsindsars kan

tilrettelægges, si

den

bedst

muligt understotter lærerne i deres daglige arl)ejde

bidrager til at oa

regeringens

malsætning om kompetencedækning.

Kompetenceloftet skal oge fagligheden og der

igennem sikre respekt

tillid

omkring

lærerrollen.

1.U

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsscheredskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgrcb

37.

Hvor meget sparer staten og kommu

nerne på at gennemføre sine egne krav ved

lov?

•

)r1flÏlet

med

h)vindtrel)et er ikke

1)esparelset

stat eller kommuner, men

at standse

en konflikt, som

desværre ikke

har kunnet

loses

anden vis.

•

I)e

nye arbcjdsndsregler

vil gore det muligt at tilrettelægge lærernes

arbejdstid

mere

fleksibelt,

lærerne

kan anvende mere

tid

sammen

med eleverne.

I folkeskolen skaber dette

rammerne or

markant

loft

af fagligheden.

l)etre vil

blandt andet skal)e mulighed for at lærerne

mere sammen med

eleverne,

og at un

dervisningen forgar

nye m?tder.

lx i h)rm

akrivitetstid, der skal

anvendes

til

Linderstotte de faglige

undurvisningstimer, og

til leg, l)evægelse

og lektiehjælp

Pa ungd(

)rnsuddannelserne

muliggor de nye arbejdsridsregler et kvalitetsioft,

hvis

kerne er,

at lærerne fàr

mere tid

sammen med

eleverne.

•

Den

ekstra tid

kan

anvendes

til flere undervisningslektioner, oget undervisnings

differenriering, lekriecaféer og prakrikpladsopsogende

arbejde. Samtidig fordrer

nye undervisningsformer

mere

samarbejde mellem

lærerne, hvilket de

nye

arbejds—

ridsregler muliggor mere smidigt

og fleksibelt.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseheredskab/Q&A til brug

ved

præsentation aflovindgreb

38.

Den kompensation, som lærerne får for

udfasning af 60 års-reglen, svarer det én til én

til, hvad man tager fra dem? Hvis ikke, er der

vel tale om en spareøvelse?

•

inindelig overenskomsrpraksis.

I ‘ærerne korripenseres for

udfasningen af 6O-avsregelen i

overensstemmelse

med

al—

•

6O—ârsreilen indebærer, at Lerere, der er fyldt

6() ir, har

overenskomstmæssig ret

til

ekstra l)etalt frihed. ln

tid fasning

med furer sIedes,

lærerne mister en rettithed

okonornisk

værdi.

•

l)et er

fast

overenskomstpraksis, at af4velse af en

ret

til

et gode kapitaliseres

lonsritning. Det vil derfor efter de

almindeligt anerkendte principper

for merudgifts—

l)eregninger ved overenskomstforhandlinger

den

offentlige sektor Udh)5C

Cfl

kom—

ens

ati(

)fl.

Det skal l)emærkcs, at

ikke

alle

undervisningsomrtder

har en

6O-itrsregel. SMedes

har

ca. 5.ÛO() lærere ingen 6O-irsregel, herunder lærere pt

S( )SL-omriidet, \N1U—omriidet

mv.

LTndervisere pi disse områder modtager derfor ikke særskilt kompensation her—

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A til brug ved præsentation aflovindgreb

Lærerne vil hellere beholde 60-årsreglen

39.

og så undvære jeres lonkompensation hvor

for imødekommer I dem ikke på det punkt,

som ikke vedrører hovedkravet om ledelses

retten?

—

•

\led lovtorslaget udfases den

helt særlige 60-arsregel,

som

l)ervder, ar lærere, der er

vldt 60 r, får nedsat deres arbejdstid med

over tire

ugers ekstra betalt frihed om

arer. 1)enne regel kendes ikke

fra

andre personalegrupper i det

offentlige.

60—årsreglen

vil

fortsætte uændret for dem, der er

fyldt 57 år

inden den

1. august i ar.

Men

de yngre

lærere vil ikke

få nedsat

deres

arbejdstid,

nat-

bliver

60 år. Iler

vil

reglerne

altså

blive

som

det ovrige arbejdsmarked.

forbindelse

med udfasningen

60-årsreglen får folkeskolelærere, der pr. 3 1.

juli

2013 er i

alderen

50-56 ar, ret til

en arbejdstidsredukon når

de fylder 60

på

op til

175 timer om året mod

tilsvarende lonnedgang,

men med

fuld pension.

Samme

ordning vil

blive tilbudt gvmnasielærerne.

—

•

Lærerne kompenseres for udfasningen

60-årsreglen med ekstra lonsrigiinger på

ca.

300

mio.

kr. om året.

•

Denne

nstigning gives

helt ekstraordinært

uden

for

den sakaldte

regulenngs( rd—

Ring,

så den ikke 1vi1Ier

andre

offentligt

ansattes

lonninger, som

nogle fagforenin

ger

har udtrykt

bekymring for.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Press chereds kah

Q&A til brug

ved

præsentation af lovindgreb

Hvorfor er det ikke alle gymnasielærer-

40.

nes lønstigninger, der holdes uden for regule

ringsordningen?

•

Der er

på

det statslige,

kommunale og regionale omrade aftalt en \‘idereforelse at

re—

guleringsordningen.

Derfor er de

lonstigninger,

der tives,

naturligt

omfattet

regule—

rings(

)

rdningen.

lovindgreb i forbindelse med en

l( )ckout er dog

helt særlig

situation, som

ikke

skal

medfore en

skadevirkning

i f )rhold til I(

)ndannelsen

for

ikke

berorte pers )nale—

•

grupper.

•

På de uddannelsesområder,

som

er omfattet

af lovindgrebet, holdes de lonsrigninger,

der er

givet som kompensation for udfasningen af

60—årsreglen,

uden

for regulerings

ordningen.

På den måde

finansieres denne kompensation

ikke delvist ved, at

andre

offentligt ansatte får lavere lonstigninger,

end

de ellers ville

have

fået.

1or

at sikre en

ligestilling med de ovrige omrider holdes kompensationen for 60-

årsreglen også uden for

reguleringsordningen på gymnasieomradet. Det

betyder,

lonnen for andre personalegrupper i det offentlige ikke pivirkes af

kompensatonen

r 60—årsreglen til gvmnasielærerne.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscberedskah/Q&A til brug

ved

præsentation

lovindgrcb

41.

Hvordan kan regeringen garantere, at de

øvrige

offentligt ansatte ikke bare får regnin

gen om to eller tre år via reguleringsordnin

gen?

(

)nsngningerne, der

h )ldes uden for reguleritis

rdningen, vil

heller ikke freinadre

t—

ret ptvirke

ovrige

offentligt ansattes lonniveau.

•

Reuleritnsoftlninen

pavirkes af ændringer

i de offentlige

lonninger

fra

et år

til et

andet

år.

kornpensauonen for

udfasning af 60—årsreglen ville

derfor

kun pavirke re—

guleringsordningen

det

forste

år

efter,

kompensatn)nefl

givet.

fterfolgende

vil

regulenngsordningen

ikke være pivirket

tidligere

års lonstigninger.

Det betyder

derfor,

reguleringsordningen fremadrettet ikke vil være påvirket at kompensatio—

nen for

udfasning

60—arsreglen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskab/Q&A til brug ved præsentation

Iovindgreb

Hvor mange penge afsættes til at frem

42.

me samarbejde, tillid og arbejdsmiljø?

•

Der afsættes i

alt

mio.

kr. i

2013—2014

til indsatsomrider, der skal understotte, at

ledere, tillidsrepræsentanter

lærere

fællesskab videreudvikler et tilhicisfuldt samar—

l)e;de og

godt

arbe;dsmiljo under

de nye

rammer.

I leraf

afsættes 8

mio.

kr.

til udvikling

af samarbejde,

tillid og

arbejdsmiljo under de

nye arl)ejdstidsregler og 12 mio. kr. til fælles

kurser

for ledere og tillidsrepræsenranter

med fokus pt udvikling af

nye

roller og dialog— og samarbejdsformer.

Og dertil kommer jo

ogsi de

andre projekter m styrket

fokus

tillid og

samarbej

de, som man er l)levet enige om i’ henholdsvis kommunernes og statens omrade.

•

Baggrund

[)erudover har Kl og LC under overenskomsrforhandlingerne droftet

en række fælles projekter om

samarbejde, sk lclcdelse,

inklusion og forbedret arbejdsiTuljo pa tolkesk )leolnradet. Projekterne indgar

s( ufl ovcrenskomstprojekter efter aftalen mellem Kl.

og K1’(

)

om udviklingsmæssige aktiviteter, og

forudsættes

gennemfort

inden for den okonomiske

ramme,

der er afsat hertil.

ndvidere

har linansministeriet

(1’l

under overenskomsrforhandhngeme aftalt

fælles periode—

projekt

med fokus

tillid

(

>g samarbejde

statslige arbejdspladser.

Lngdoms— og voksenuddannel—

serne o de

frie

skoler er,

lighed

med

ovrige statslige arbejdspladser,

omfatter

projektet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebcrcdskah/Q&A til brug

ved

fUSC1tiIt10

lovindgreb

Er lærerne med til at betale for skattelet

43.

telser til erhvervslivet og regeringens vækst-

pakke?

•

Tndforslen af

nye

arbejdsridsregler tor hereriie 1)idrager ikke til

surning for finansieringen af Væksrplan

DK.

—

er ikke en forud—

Baggrund

Vækstplan DK indiar der ikke hnansiering, som stammer fra ændringeraf læret-nesirbcjdstid.

Det bemærkes,

det

\‘ækstplan DK

tremgar,

at regeringen har en malsætning om, at der frem

mod

)2t)

skal

frigores

mia. kr. ved en modernisering af den offentlige sektor. Dette skal

bla.

ske

via

kus pa arbedstic1sregler

og arbejdsforh(

1d i det offentlige,

men ogsa ved en

bred

vifte af ovrige initiati

ver

sasom digitalisering, velfærdsteknologi,

offentlig-privat

samarbejde, ledelse og

bedre offentlige

ind

kob, mv.,

rks1//a/i

DK.

De 12 mia. kr. indgar imidlertid ikke

som

konkret finansieringselement

\‘æksrplan

DK. men

skal b—

bende genanvendes

den offentlige sektor til ar styrke kernevelfiurdsomraderne. 1)er er saledes ikke tale

en spareovelse, hvor der

skal

bruges færre penge

den offentlige sektor.

Derimod

formalet

at fa

mere ud

de penge,

som

allerede bruges

dag.

Der er ikke tager stilling

til en konkret

udmonming af malsætningen om at frigore 12 min. kr. til kerne—

velfærd

frem mod 2U20.

4—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A til

brug

ved præsentation af lovindgreb

Den politiske proces

Har I drøftet lovindgrebet med de øvrige

44.

partier i Folketinget?

• J

•

1wcrkcn kan eller vil fortælle

om,

hvad der mttre eller

ikke matte have

været af

politiske drofrelser mellem partierne.

statsministeren flcvntc i sine indledende bemærkninger, si har regeringen

været i kontakt med loIkcringets partier. og vi forventer, at der vil være flertal for

)vforslaget.

leo

S( )IT1

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcssehcredskah/Q&A til

brug

ved

præsentation

aflovindgreh

Hvor længe kommer behandlingen af

45.

lovforslaget til at tage?

•

Processen

er nu,

lovforslaget skal

hasrebehandles af lolketinget, og det er vores

k)rl1tbHin,

at det kan vedtages inden

for

fi dage.

•

I folge lovforslaget træder loven i

kraft ved dognets begyndelse mandag den

29.

april

2013, hvilket indebærer, at lockouten

ophorer, og

lærerne

skal genoptage arbejdet,

hvorefter elever

kursister igen

kan

undervisning.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressehercdskab/Q&A til brug

ved

præsentation

lovindgreb

Kan man begynde at planlægge ude på

46.

skolerne på baggrund af lovforslagets ind

hold?

•

Processen er nu,

lovforslaget skal hasrebehandles at

lo1keringer,

det er

forhtbning, at det kan

vedtages inden for fi dage.

VOICs

•

I folge lovforslaget

træder loven

kraft

ved dognets begyndelse

mandag

den

29.

april

2() I 3, hvilket indebærer, at lockouren ophorer,

lærerne

skal

genoptage arbejdet,

hvorefter elever

kursister

igen

kan

tï

undervisning.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseheredskab/Q&A til brug ved præsc1tation

Iovindgrcb

Får Folketinget nok tid til at behandle

47.

lovforslaget,

så

I undgår lovsjusk?

•

lægger

til, at luvtorslaget

hastebehandles

i F )lketinget.

\1en I

mid

Iketinget

skal selvfulgelig have mulighed for

at behandle det p en

ordentlig

•

Regeringen

har været

i k ntakt med

lolkenngets

ptttier. Vi f(

)rventer pa den bag

grund,

at der vil

være

tilslutning til en hastehehandling

lolketinget.

at der

()gsa

vil

være

flertal

for lovforslaget.

•

1)et er derfor

regeringens

forhabning,

lovforslaget vil være

vedtaget

inden

for

dage,

lærerne kan

genoptage

arbejdet,

elever

kursister kan fa

undervisning og

tage lrwer fra

den

29. april 2013.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscberedskab/Q&A til

brug

ved pnusentatioil

lovindgrcb

Den videre proces /folkeskole reformen

Har regeringen og KL aftalt, at de nye

48.

arbejdstidsregler kan finansiere folkeskolere

formen og at regeringen til gengæld bakker

op om KL’s 0K13-krav i sidste ende med

lovgivning.

—

•

Som l)ckendr aftalte Kl

og den

/araren[/e

regering i 20 11

der

skulle f retages

vurdering at,

om lovgivningen og de gældende

overenskomster sætter

god

ramme

tor

effektiv

anvendelse

aflærerressourcerne.

•

og selvfolgelig koordinerer Finansministeriet

og Kl

tæt bLde tor,

under og

efter

orerenskomstforhandlinger. I

igesom

arbejdstagersiden jo

ogsa

gor

p?i

tværs af

det

offentlige ornrde.

Men

som

det vist

ogst

er almindeligt

kendt, har

btde finansministeren

og KL’s

for

mand klart

afvist,

der skulle være indgtet

aftale med KL om et lovindgreb.

Jeg

hverken

kan eller

vil

principielle grunde redegore for,

hvad

finansministeren

matte have haft

politiske droftelser med KL.

Men

det er naturligt, at regeringen har

fundet lejlighed til

drofte et folkeskoleudspil med Kl givet,

det er et meget væ

seiitligt

kommunalt

serviceomridc.

—

•

Regeringen har præsenteret et aml)itiost udspil til en reform

folkeskolen,

som skal

sikre et markant loft af de faglige resultater. Det er et væsentligt element i regeringens

amhition m at f

den

bedst

uddannede generan(

)fl

i daninarkshistorien g

dermed

ruste

l)anmark

den in

ternati( male k(

)nkurrence.

)vedelement

reh rnien

sinietiLengende sk )ledat,

hv(

r den

nuværende

.koledag og

fritidsulbud

tænkes

sammen.

g hvor

eleverne far mure tid sammen

med

lærerne.

Regeringen bar

(leo

sammenhæng

noteret

sig

KL’s

(mangearige)

krav ved

)K 13 m

normalisere

lærernes arbejdstidsregler og give

skolelederne ledelsesret—

ien tilbage.

•

Vi har

abent

tilkendegivet. at en

forudsætning

for

regeringens

folkeskoleret rm er en

mdcii

mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid altst en bedre anvendelse

eksisterende ress )urcer

)lkesk(

len.

—

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Pressebercdskab/ Q&A til brug ved præsentation af lovindgreh

•

Derudover

rnuliggores

f )lkeskolereformen blandt andet

ved at

olnpriorltere en

del

ressourcer,

der

i dag anvendes i

fritidstilbud. Og

regeringen

vil

afsætte ca.

4 mia.

kr. ekstra

i perioden

13—2020. I

leraf anvendes

i mia. kr. til et

kompetencelott af læ

rere og pædagoger.

S m

bekendt

er horne—

og undervisningsminisreren

i fuld

gang

med t( )rlIandlinger

•

om en folkeskolereform

med

Folkeskoleforligskredsen. \u

ma vi afvente resultatet af

disse forhandlinger

og beretter ma der være en drottelse

med kommunerne

0111

klTimunalokonOmiSke

k )nsekvenser

eventuel aftale. l)et folger

af normal

I) (JI-praksis.

—

-i-)

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseheredskah/Q&A til brug

ved

præsentation

lovindgreb

Har I med lovindgrebet sikret finansie

49.

ringen til jeres folkeskolereform?

•

regeringen vælger

at gribe ind og

afslutte

kontlikten, er det [ordi,

ikke længere er holdl)ar.

situationen

•

‘ieverne

skal tilbage til deres uddannelser, [nr

konf}iktens konsekvenser nir

uac—

ceptabelt

om[ang.

I forhold til oi-handlingerne om folkeskolereformen

har vi

en ambition om at

indgi

aftale inden

sommerterien. Men

som

alt i

politik

afhænger

det jo af

forhandlings—

f )rl( )bet g partiernes velvillighed.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presselwrcdskab/ Q&A til brug ved præsentation

lovindgrch

Tror I selv på, at I kan genvinde lærernes

50.

tiffid med 8+12 mio. kr. til bl.a. skoleprojek

ter, konferencer og kurser?

•

\u skal man

også

huske de

andre

projekter, man

I)Ievet enige

Olfl

henholdsvis

kommunernes

statens omride om styrket fokus

tillid

og samarbejde.

Det er klart, at parterne skal bruge den

kommende

tid til

klinke de skir, som

konflikt som

denne

næsten

uundgâeligt bringer

med

sig. I sidste ende handler det om,

at vores

bom

og unge

skal

have

den bedste uddannelse,

vi kan give

dem.

kontlikrer

mellem arbejdsgwer

og fagforening vil

ofte skærpe rerorikken mellem v1r-

terne. S?idan er

der.

•

ntr stovet

har lagt sig, har jeg tiltro til,

lærerne

pi landets skoler igen vil kaste

sig ud

i arbejdet

med engagement og flid,

som

for

konflikten.

Men

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Prcsseberedskab/Q&A til brug ved præsentation

lovindgrcb

Kan en lærerstand uden tiffid til regerin

51.

gen overhovedet føre jeres folkeskoleudspil

ud i livet?

•

Det er klart, at

parterne

skal bruge

den k)mmende

tid til

ar klinke de

skar,

S( m

konflikt som denne

næsten uundgaeligt

bringer med

sig. I sidste

ende

handler

det om,

at vores bum

unge skal have

den

l)cdste

uddannelse,

kan give dem.

k( )nflikter

mellem arbejdsgiver og fagforening vil ofte

skærpe

rerorikken mellem

par

terne.

Sådan

er dér.

•

Men nar

StuVet

har

lagt

sig,

har

jeg

tiltro iii,

lærerne p landets

skoler

sig ud

arbejder

med engagement og

flid,

som for konflikten.

igen

vil kaste

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presseberedskab/Q&A til brug

ved

præsentation

lovindgreb

Kan I samarbejde med Danmarks Læ

52.

rerforening og Anders Bondo fremadrettet?

• ja.

naturligvis kan regeringen samarbejde

med

Danmarks Lærertoremng

\nders

l3ondo Christensen.

•

Det er mit indtryk. ar lærerne

regeringen har

Fælles mal, nemlig at

skabe

end—

lui

bedre folkeskole.

1)anmarks I

ærertorening

har ogsa udtrykt

sig

positivt om mange af elementerne i

regeringens folkeskoleudspil.

Det giver

godt grundlag tor et fremtidigt samarbejde.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Presscberedskab/Q&A til lrug

ved

præsentation

lovindgreb

Tror regeringen, at den med lovindgre

53.

bet har givet lærerne nok til at sikre opbak

ning til sin folkeskolereform?

•

succesfuld

iniplementering

af reformen forudsætter et godt og

tillidsfuldt samar

bejde mellem lederne

lærerne. l)et synspunkt deler regeringen

og lærernes

figlige

orgamsari(

)ner.

I)et konkrete orlob, der har udspillet

sig de seneste maneder,

har været med

til at

trække fronterne op mellem

lærerne

deres

arbejdsgivere, men

det er

en del

den

danske model.

Lieflighed om

overenskomsternes

indhold

konkrete

punkter,

dette tilfælde arbejdsridsreglerne, i visse tilfælde kan

udmunde

i en konflikt

et. ikke

udsædvanligt, og

konflikten

et redskab,

som

alle parter

kan

bruge

cepterer i

forhandlingssituarion.

—

•

Lovindgrebet soger at imodekomme nogle

de væsentlige synspunkter

bekvrn

ringer, som parterne

har givet udtryk

for. Men

overgangen

til

nye og

mere fleksible

arbejdstidsregler vil

medfore

nye

roller, arbejdsformer

mtcler

samarbejde p for

tde

l)i lærere, tillidsrepræsentanter

ledere. I)et betyder ogsL, at rutiner skal

ændres,

og vante rnonstre

brydes.

Samtidigt

vil der

ovenpi konflikten ogst være

stykke re

parationsarbejde,

som

skal i

gang. Begge p1rter, både

arbejdsgiverne og

lærernes or

ganisationer, har

•

ansvar

den forbindelse.

Regeringen

har

derfor l)esluttet at afsætte 20 mio.

kr. i forbindelse med lovindgreber

med henblik p at

understotte, at ledere, tillidsrepræsentanter

lærere i fællesskab

opbygger

et tillidsfuldt

samarbejde og g )dt arbejdsmiljo under de nye rammer.

\lidlerne skal

anvendes

til

projekter og

konferencer, der kan styrke et tillidsbaserer

amarhejde og

)dr arbejdsniuljo,

til

etableringen af

fælles

kurser

t r

ledere og

nllidsrepræsenranter

det

fremtidige samarbejde

og nye

roller.

ærerne

Inviteres

til at deltage i

den konkrete gennemforelse

•

forpligtende irtssamarhejde.

der

skal Fastlægge

af projekterne, udvikling af

fælles

kurser og udniontning

midlerne.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

niri.i,J/

Lii

I)L

LiL

j)t.UL.iiLkLLLUIi kit ii) iIIUiUi)

Hvad er den videre proces for forhand

54.

lingerne om folkeskoleudspillet? Hvornår

mødes I med partierne? Sigter I efter en afta

le inden sommerferien?

•

har som

amhiti(

)fl

at indt en aftale inden sommerferien. N [en som alt i

hanger

det

jo af

forhandlingsforlobet

partiernes velvillighed.

)link af—

•

Burne-

og undervisningsministeren vil

snarest

sen

til et m )de.

muligt

indkalde

folkeskoleforligskred—

()

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 7 -- [ 2013-Mailkorresp m Lotte Rod-Alex Ahrendtsen ] --

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Side 1 af2

Se nedenstende spa

rgsmal

fra Lotte.

Ken i hjrelpe med soar? Jeg kvtterer.

Fra: Lotte Rod [mailto:[email protected]

Sendt: 25. april 2013 11:34

Til: Marl Louise Bro Larsen; Sofie Carsten Nielsen

Emne: SV: Beredskab ang. lovindgreb

Tak

for omfattende mateilale. ken savor.. r noqet om. at

Anders Bondo• eftersoorctr tlenestemeendenes

rroj

ec C’

C C

FOLKETINGET

MacHem

Foketnqet

(CV)

()rdarrrr

for

Hero &

unler soMe eq

fecfovarer H dons etderd

w.ft.dk

Fra: Marl Louise Bro Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt: 25, april 2013 10:06

Til: Leif Lahn Jensen; Magnus Heunicke; Pernille Vigso Bagg

e; Jonas DahI; Sofie arsten Nielsen; Lotte Rod;

Troels Ravn; Eigil Andersen; Lisbeth Bech Poulsen

Cc: Mads Peter Rostock Jacobsen; Julie.GrunneLHansen@

uvm.dk; [email protected]

Emne: Beredskab ang. !ovindgreb

Kre ordførere

Her fremsendes efter aftale en pakke ang. regeringens indgr

eb konflikten pa lreromràdet.

Vedhftet finder I:

Lovforslaget

QIA

beredskab

Plancher om oven

To faktaark

Her nogle soargsmal er I veikomne til

kontakte mi.g p8 mJo°.dk. Ut. 7220 5002 ag mobInr. 2086 5819

ahout:blank

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Side 2

af 2

MaM Louise Bro Larsen

MinstersekretEer

Tf: +45 7220 5002

Email:

Ved Stranden• 8

Kabenhavp K

Tf 45 7220 5000

Fax: ÷45 3314 3108

Skker emaF: 12In..@1hnidk

Hjernmesde: wwwbmdfr

The Ministry of Employment

VEd Stranden 8 1061 Kebenhayn K

TIE ±45 7220 5000

Fax: 45 31 ‘08

Secure mmail: bm2lbrmdk

Website: Wylb3k

about:blank

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Helie Ekrnann

Jensen

(Sagsbehandier,

JAIC.

Soren Kryhimand fAfrieingschef, JAIC). Susanne

Christensen

(5asnr’Olr JA C Ande s Kr

rfr

iS crebr,di

Karen

Tr’q

cflehn

J Ct

Jens Jacob Lerche Pedersen Sactsbehandler

, PEt

Cc:

Mads Peter

Rostock

Jacobsen tMnstersek

retr

MS)

Fra:

Man

Lou:se Bro Larsen [mTbmdk]

Emne:

VS: Svar: OS: Beredskab ang

loCrdgreb

Sendt:

25-04-2013

13’51:33

TO:

TO).

Oct er nu sendt.

111: Loe Rod

Cc:

Mads Peter Rostock Jacobsen;

Seren

Kryhiman

d; Sofle Carsten N:elsen

Emne:

SV: Svar: VS: Beredskab ang. ovindgreb

(SM

CD:

444053)

Kre Lotte

Snders Bondo har udtalt sig

denne pressemeddeteise:

Ft-a:

Marl Louise Bro Larsen

Sendt:

25, april 2013 13:48

[Jet Iremgar af bemrkningerne hi ioforsiaget

[afsr0t 3.1.1

2.1,

nederst side 57), at [C den 25.

marts 2013 fremlagde et

forsiag

urn

at iaorerne p3 statens omrade [rem

over skal feige tjenestemendenes arbejdstidsatta

ie, og at dette

forhandt:ngsudspil er offentiiggjort pa Danmarks

Lrerforenngs hjemmeside. Man kan hvert

fold p3 tdjI.pr Se en

arafisk fremsttiiing at. hvad parterne medbragte hi

forhandiinsbordet, hvoraf det fremgár. at man

har tiibudt en

;ii’bejdstidiflalo med hild

ledelsesret.

Itemuder

at skcdukdLren flit

flordeL’r

oLelen. Paid

tIistedct\ arcise p

skulon. saint sikrincer

lighed med

pa dee

rhemdclsestid Ira amiet plilie

rige utThnthe arhejdsnmrked.

Jag haber, at cet bes’iarer Oh sporgsmai. elters

er du elkon:n:en hi at ‘ende t:ibage.

-4°

7220 5002

—

,,‘.,.-.

—

:1,,

.,-.

0;’kc-

H:temrneodV:

Of/I

*/t’

‘/0

“.o’LL0

°boO.

oedest s.de 52’

aos 20’. 3 tceo’Oa

csi..o ur•’n. at ererne nO: statens omrSde frenroeer

S/at foOte tjenestemnr1res .orbeEdt.rfidsatJOte

o dotfe

to:

tiflOS: d

: er tf: di.

CiC/:’ Qr’t 00 LJ:a .flrr:a

O/E:

r’f

re a:

:de

.0fl

:fl/a)

Loot frernqor of bemaorkn.oqerne ol :aotorslactet afsnl

. 3

“•“-.“‘-‘

‘

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

ararisk

fremstilling

af. hvad

parterne

medbrante

tll forha

ndlngshordet hvoraf det fremgár at man bar tlbudt en

\r arhejdstidsallale

med

fluId ledelsesret herunder

sl.o1e1deren

lot

ferdeler f.rhereddsestid Ira oimiet pulie

ko!en,

fluid td.tcde a.reise

sLoico. sami sukringer

lighed

med

dci ovriee otYe

ntiige arhcjdsmarked.”

Fra:

Lotte

Rod

[ma2to:Lotte.Rod2ft.dkJ

Sendt: 25, april 2O13 11:34

TTh

Mart

Louse

Bro Larsen; So86 Carsten

Neisen

Emrie: SV: Beredskab ang, lcvinCgreb

for

crc

ía non.

do :rate

: role

so ro

er cooet

cm,

cops

Lrd,

F’OiKETINGET

Medunm of Foiketnget

(RV

jiir

& JrvnOarrd

wv.w,f. dk

Fra:

Marl Louise Bro Larsen [mailto:mllfltbrn.dkl

Sendt: 25. april 2013 10:06

Til: Leif Lahn Jensen; Magnus Heunicke; Pernilie Vigso

Bagge;

Jonas Dahi; Sofie Carsten Nielsen;

Lotte Rod; Troels

Ravn;

Eigil Andersen; Lisbeth Bech Poulsen

Cc:

Mads Peter P.ostock Jacobsen; Julue.Grunnet,Hansenuv

m.dk; Tnne.Frederiksenuvrn.dk

Emne:

Beredskab

ang.

lovindgreb

Kaare crdfcrere

Per

fremsendes otter af;e en rafrk.e

or.

mger

inoens

ndqrec tonfI kter;

aprerornradet.

Jerihaoftet finder

ovIorsLopet

(01/5

P ancher

OO’l

ioven

To faktaark

I nogle sporgsmal

I jelke’nre ti at

kontakte nng

pa .oAoLiaL.2a. ut. 7320 5002

cc mo5rinr, 2286 5819.

n’ir

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Karin Hoffmann Hansen

Fra:

Sendt

lii:

Emne:

Karen Thormann

15. august 2013 13:48

Karin Hoffmann Hansen

VS: Spg fra RV

Fra: Søren Kryhlmand

Sendt: 25. apr11 2013 13:10

TN:

Susanne

Christensen; Andes Kristoffer Levy;

Karen

Thorrnann; Helie Ekm

ann

Jensen

Emne: Fwd: Spg Ira RV

KLere

alie

Vii

ikke

hive

udkast

til

svar

disse?

Bed

Mudcmiscringstyreken

hive udkast tii svar.

Ililsen

Soren

Sendt

flit

miii Wad

Start pA videresendt besked:

Ira:

“Karen Thure” k [1 i:á

bm.dk>

Darn: 25. apr. 2013 12.37.09 CEST

Til: Soren Kryhlmand <Y’’p4>. “Tielle Ekmann Jensen”

.ikj..fj1ip.cffi>

Cc: “Martin Rossen”

c4ilhjQ(jibuJ4k>

Emne: Spg fra RY

Hej

Sewn

og Helic

Kan nogen hosjer hjaclpe

med

at law ci papir iii RV. der svarer pA fig?

iIej Karen. Jcg kunne gudt tatuke mig. at vi liar nogle endnu hedre politiske

svar pLl 1) urn

atlalen ikke bare blier brugi ill bespardser I konununeme fremover, 2) hsor

stiti arbejdc i

dagtimerne skal tbrstAs. for hvad med fbneldresamarhejcie. 3) dci sanimv

med

opga’ enversigien

hvad

in is man

vii have cndnu

incre ans

lagi

ml I teatn

et. 4) In urdan

adresserer

‘i

spergsmAiet

om arbejdspiadser iii brett.

gode

eksenipier pA

lokale losninger.

Vii Lotte (Ri)

—

Sendi liii mm iPhone

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Karin Hoffmann Hansen

Fra:

Sendt

ill:

Emne:

Vedhaftede flier

Karen Thormann

15. august 2013 13:47

Karin Hoffmann Hansen

V5: Svar pa spergsmál

SvarLRV.doc

Fra: Karen Thure

Sendt

25.

apr11 2013

21:57

Ill: [email protected]’

Cc: ‘[email protected]’;

Martin

Rossen

Emne:

Svar p8

spørgsmâl

Hej

Lotte

Sá or der omsider nogle svar Icier lii

dig. I

siger bare til, hvis dec

or mere I gerne vii have opklaret oiler uddybbet.

ses

:-)

Karen

Thure

SrIig r&Iglver

TIf.: +45 50990166

8eskftigeIsesministerlet

Ved

Stranden

8- 1061 kebcnhavn K

TI?.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Sikker e-mail:

ba4frtjllc

Hjemvtteide- flØis

The Ministry of Employment

‘led Stranden 8- 1061 Kobenha’n IC

I TI?.:

4-45

7220 5000

Far: +45 3314 3109

Secure

e-mail. cn...-li’tØ

Website: .ywj,aij

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Svar

lii Lotte (Its’)

I) Om aftalen ikke bare buyer brugt til besparelser

I kom

munerne (remover

•

Formàlct med lovindgrebet er ikke besparelser i stat tiler kom

inuner. men at standse en konflikt.

sam desvaen-e ikkc har kunnet loses pA anden vis.

1k aye arbejdstidsregler vii gore det muligt at tilrettelgge

lerernes arbejdstid mere ficksibelt. sA

Lererne kan anvende mere tid sammen mcd eleverne.

I folkeskolen skaber de aye arbejdstidsregler rammerne for

et markant loft affagligheden. Dette vii

blandt andet skabe muligbed

for at

l&reme er mere samme

med

eleveme. og at undervisningen

fbregár pA ave milder. Fx I form af aktivitctstid. der skal anv

endes til at understotte de fag! ige

undervisningstimer. og dl leg, bevagelse og lektiehjalp

sidan som regeringen har foreslAet I

udspii let “Oar en god skole bednz ci fagligi loft af folkesk

olen”

—

•

PA ungdomsuddannelserne muliggor de nyc arbejdstidsreg

ler et kvalitetsloft, hvis keme er, at

Itereme Mr mere tid sammen med eleveme.

Den ekstra tid kan fit anvendes dl flew undervisningslck

tioncr, oget undervisningsditrerentiering,

lektieeaféer og praktikpladsopsogende arbejdc. Samtidig ford

rer de aye unden

isningsfonner

mere

samarbejde mellem Irreme, hvilket do nyc arbejdstidsreg

lcr muliggor mere smidigt og fleksibelt.

2) hvor stlft arbejde I dagtlmerne skal forstis, for hvad

med forwldresamarbejde

•

Med lovforslaget fir skolelederne samme ret til at lede og ford

ele

arbejdet

pA den enkelte skate,

som alle andre ledere har. Dci hetyder. at dci fremover ska

l were skoleledelsen. der I

txt

dialog med

Itereme prioriterer over,

hvordan

ressounzerne bruges bedst

muligt pA den enkelte skole.

Lovforslagct indeholder dog en raicke saudige vaemsregl

er. der skal betrygge liererne i. at dews

arbejde holdes laden for rimelige grxnser.

Lovforslaget indeh&rer blanch andet. at der indsrttes bestem

melser I overenskomster og aftaler.

lnorelier arbcjdet normalt tilrcucl.egges pa

h4erdage, ma

ndag

dl fredag I dagLünerne.

Dette udelukker dog ikke. at der kan kegges mater og and akt

re iviteter am aftenen. I sA fald droftes

dcttc

niellem lederen ctg den enkelte

larer aini

pA andre

arbejdspladser.

Reglen betvder. at arbeidet

;unak

placeres

I dagtimeme. Der

er tale om et udgangspunkt.

sam

kan

fraviges. h’ is skokledelsen finder behov lit dci.

Dc foreslaede vanisregler vii derlbr ikke udgure en hindrin

g ibr fleksibelt samarbejde med

forridre.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

3) det

samme med

opgaveoversigten

teaniet.

—

hvad hvis man vi! have eudnu mere ansvar Iagt

11(1

•

vkt! iovfo sIa et far skoie.ledern:.e sa.m..me ret. ti at !.ede oa fordele tbcjd

et p dcii. enkeite skole.

on alic andre lcdere bar. i)et bet” der.

det fren ,ver

skal are skoll

deIsn. der

twi

diake med

kererne prioriterer over. hvordan ressourcerne• bnu es bed•st muliet pa den

enkeite skole.

Lovtbislaget undebarer. at den imlsettes bestemmelser I overenskomste

r og aftaler, hvorefter

lLdJsen ckI ud nbqdc Ln upa

ust iii

I uelcn Opgn

eI%1iLn

rudnc.t mi

arbeidsopga

en,

den ansaUc pita nkcs at lose

normpenoden,

Opgaveoversigten

en del al dci swt

a!’

vai’iisregler. som skal betrv

gge lareine

at arbejdei

holdes unden for nimelige grnenser. Opgaveoversigten ska! medvirke iii

at skahe dialog mellem

ledelse oi larer,

Sorn led i retten iii at lede og furdele arbejdet, en dci skolens overste ledei

se. soni afror.

em den

skal udarbejde opga eo ersigten. lJdarbejdelse af opgaveoversigten kan varet

ages af

afdelungs!ederc. meflemledere. teamledere my. Ligeledes kan opgaveov

ersigten Ira overste ledelses

side undeholde “kiumper af opgaver” (Ix varetagelse af danskundervis

ning p 3. klassetrin), hvor

det lgges ud iii dc enkelte teams i faIlesskab at organisere arbejdet merm

ere mellem sig. Skolens

ledelse kan sã ledes fbntsat

arbejdc

med amdrede organiseningsformer og ansv

arslordehng i

ledel sesstrukturen.

•

4) hvordaii adrcsserer

sporgsmálet

om arbejdsplatlser ti! Iarere

gode eksempler pa lokale

losni nge r.

•

Det er kornmunenne, der bar ansvaret for at hândtere og muuiggore kerem

es ogede tiIstedeverelse

skoleme.

Sporgsma! orn den konkrete handiering at’ burennes tilstedeverelse. henu

nden anhejdspladser uI

Ian’enne, er salcdes ikke noget, den en fastlagi i en ovcrcnskomst, Det afham

ger af lokale forhold og.

ka! haidteies lokalt.

Skolerne bar doe !ohende tilpasset de f.ike rammer iii hurennes nede

tiistede\ areRe pa skiLnne,

i inan olu

iuku’ pa c

LI urn us 1nlng

tea n mm z hJdL og ns

undenvisnut.ftmnmer drevet deuce udviklin fi.emad,

‘

•

Den en a aiede.s i frmrsk.eIhgt o nnfhn allenede etab leret I.a.rei anheid piads

en rakke sk.oien.

Dat

en vi gtigt a acre epmaerksom pd:, at den magede tiis;tedevaane.ise

I kke hun ska.I bru ges

pa.

Lereren oddei ed

knI\ chord pa skolen, men at hereren I ho

arad oasa dicitager I andre

wreres

ui dci a isnin deL igel

reanuamaibejde ellen a eLleder

cnkeke

LIeS

tudicenti

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Side 1 af 1

Ilerligt, Tak.:-)

Venhig hilsen

MF Alex Ahrendtsen

Kultur- og undervisningsordforer

Dansk Fo1keparti

Chri snansborg

1240 Kobenhavn K

Mobil 45 6179 4847

Hf. —45 3337 5105

Den 25:04/2013 U. 2333 skrev “Beskftigelsesministeriet <hm bm.dk:>:

Med venlig hilsen

Jannie Daugaard Petersen

Sekretr i ministerens forkontor

111/: ±45 7220 5004

E-mail: jdp[i/hrn.dk

<http://www.bm.dk/> BesUeftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 Kobenhavn K

*45 7220 5000

TIE:

Fax: ±45 3314 3108

Sikker e-mail: bmtbm.dk

1-Ijemmeside: vwv.bm.dk <http:’www.bm

dk/> The Ministry of Employment

Ved Stranden 8

1061 København K

1 If.: --35 722() 5000

Fax: *45 3314 3108

Secure e-mail: [email protected]

Website: www.hm.dk <http:. www.hm.dk/>

BEL 3doc:>

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Tite

Id. nr

Brevdato

Fra

-- AKT 1045987 -- BILAG 8 -- [ 2013-Aktliste 2013-6419 ] --

jetniatenaIe

522624 12-09-2013 [email protected]

Helle Ekmann Jensen (Sagsbehandler, JAIC)

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 9 -- [ 2013-Ekstrahering ] --

Ekstrahering, jf. offentlighedslovens § 11, fra akt. nr. 1 ifm. L 215

”Tjenestemændenes arbejdstidsaftale gælder både for overenskomstansatte og tjenestemænd i staten, fx

kontorfunktionærer, håndværkere, ufaglærte og ansatte i forsvaret, politiet og kriminalforsorgen.

Alle ikke-akademikere i staten

–

bortset fra lærergrupperne og andre mindre grupper fx gartnere

–

er således

omfattet af tjenestemændenes arbejdstidsaftale.”

…

”Tjenestemændenes arbejdstidsaftale …indeholder…en…regulering af arbejdstidsforholdene,

herunder:



…

”Lærernes arbejde er … kendetegnet ved

at være placeret på færre uger end andre ansatte, da lærernes

arbejde er koncentreret i de 38-40 uger, som et skoleår varer. Alle lærergrupper har derfor en årsnorm på

1.924 timer, som udligner de store udsving, der er ved, at lærernes helt planlagt arbejder mere end 37 timer i

gennemsnit i skoleårets måneder og markant mindre end 37 timer i gennemsnit i de lange perioder, hvor

lærerne har undervisningsfri, fordi eleverne holder ferie.”

…

”Lærerne er naturligvis allerede i dag beskyttet af de forskellige

generelle regler, aftaler og retningslinjer, der

findes til sikring af godt arbejdsmiljø, god personalepolitik, godt lokalt kendskab mv.”

…

”Tjenestemændenes arbejdstidsregler indeholder ikke varslingsregler.”

…

”På

det statslige område

gælder en generel rammeaftale af 6. oktober 1999 om decentrale arbejdstidsaftaler,

som også omfatter undervisningsområderne. Aftaleretten er delegeret til de enkelte ministerier, der

forudsættes at videredelegere kompetencen til de enkelte institutioner i videst muligt omfang.

Ressortministeriet kan til enhver tid tilbagekalde en bemyndigelse, således at lokale aftaler herefter skal

forelægges, inden de indgås.

Tilsvarende er der i

kommunalt og regionalt regi

indgået en rammeaftale af 24. juni 1999 om decentrale

arbejdstidsaftaler. Den kommunale/regionale rammeaftale delegerer aftaleretten på arbejdsgiversiden til den

enkelte kommune/region. Kompetencen forudsættes ikke videredelegeret til de enkelte institutioner.

Præcise regler for, hvordan arbejdstiden skal opgøres.

Taxametermæssig honorering af overarbejde

–

modsat akademikernes merarbejdsregler, som overladet

det til ledelsen at fastsætte, om og i hvilket omfang timer ud over den gennemsnitlige arbejdstid på 37

timer om ugen skal godtgøres.

Ulempegodtgørelser for arbejde på skæve tidspunkter, fx i aften-/nattetimerne og i weekenden.

Regler om særlig kompensation for inddragelse/omlægning af fridage”

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

Rammeaftalerne giver de lokale parter adgang til at fravige eller supplere alle bestemmelser i de centralt

aftalte arbejdstidsregler. Rammeaftalerne tager sigte på, at de lokale aftaler kan tilpasse arbejdstidsreglerne

til de lokale forhold og de konkrete personalegrupper. Der indgås i dag lokale aftaler om fx:



…

”Både KL og staten (Moderniseringsstyrelsen samt Ministeriet for Børn og Undervisning) har derfor

iværksat implementeringsprojekter for at understøtte en succesfuld implementering af de nye

arbejdstidsregler.

I forlængelse af aftalen med AC for gymnasielærernes har Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn

og Undervisning således lanceret et implementeringsforløb i tæt samarbejde med lederforeningerne og

bestyrelsesforeningerne. De konkrete initiativer i den forbindelse vil blandt andet være lederudviklingsforløb

for skolernes ledere og mellem ledere, kurser i de nye arbejdstidsregler, ledernetværk, vejledning om

bestyrelsernes rolle og ansvar mv.”

…

Boks I

Eksempel på igangværende implementering af nye arbejdstidsregler på et gymnasium i Storkøbenhavn

Gymnasiet med knap 110 lærere inkl årsvikarer har en ledelsesgruppe på fem personer: rektor, vicerektor og tre

uddannelseschefer. Det vil sige, at der er knap 22 lærere pr. leder.

Gymnasiet har etableret et studieretningsteam for hver studieretning med deltagelse at så mange faglærere som

muligt. Typisk er der 6-7 lærere i hvert team, og næsten alle lærere indgår i et team. Teamets opgave er fx at

planlægge og gennemføre grundforløbet, tilrettelægge og koordinere elevernes skriftlige arbejde og sikre, at

eleverne opnår tværgående kompetencer (studiemetodik, IT, laboratorieadfærd mv.).

I det daglige er teamet selvstyrende og har selv ansvar for planlægning og løsning af teamets opgaver, herunder

fordeling af arbejdet. Ledelsen lægger vægt på en hyppig og personlig kontakt med teamet, bestående af dels

planlagte, formaliserede møder med aftalt dagsorden, dels af mere spontane møder og samtaler. Hvert team refererer til

én af de tre uddannelseschefer. Ledelsen udpeger en teamleder, typisk efter indstilling fra teamet. Teamlederen har Ikke

personaleansvar, men er fagligt ansvarlig for, at teamet løser sine opgaver. Teamlederen kan altid Inddrage

uddannelseschefen, hvis der er behov for det.

Gymnasiet har taget hul på rejsen med at implementere de nye arbejdstidsregler, der er aftalt ved 0K13. Ledelsen har

udarbejdet principper for fordeling af opgaverne mellem lærerne og drøftet dem med samarbejdsudvalget. Disse

principper handler blandt andet om erfaring og kompetencer, parallelhold, studieretninger med særlige

Flextid, som indebærer, at de ansatte selv kan tilrettelægge en del af arbejdstiden, kombineret med, at

eventuel mertid i den enkelte måned ikke udløser overtidshonorering, men overføres 1:1 til den følgende

måned.

Længere normperiode, der er afpasset efter vagtplaner, der strækker sig over fx 8 uger, det vil sige

periode, som er længere end normperioden på områder med månedsnorm.

Længere frister for afvikling af afspadsering af overarbejde.

Faste månedlige rådighedsvagttillæg i stedet for medregning af rådighedstjenesten i arbejdstiden, fx ved

it-beredskaber eller Vejdirektoratets sneberedskab.

Faste månedlige ulempetillæg i stedet for timebaseret betaling for arbejde i aften-/nattetimer og

weekender.

Fravigelser af arbejdstidsaftalens regler om

fridages antal, længde og placering.”

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

forventninger til samarbejde, flere hold på samme studieretning vs. hold i mange studieretninger. Ledelsen har

kommunikeret klart, at den ikke vil videreføre de gamle normer og den retfærdighed, de var udtryk for, ved, at alle lærere

fik samme forberedelsestid.

Planlægningen af skoleåret 2013/2014 har taget udgangspunkt i, at alle lærere meldte ind, hvilke opgaver de

mente at kunne varetage, om de havde særlige ønsker til studieretningsteam mv. På den baggrund er der nu en

proces i gang, hvor ledelsen laver udkast til opgavefordeling. Lærerne modtager deres egen opgaveplan og kan

melde tilbage på den, hvorefter ledelsen tilpasser og udfærdiger den endelige plan, som meldes ud i juni. Der er

ligesom hidtil opgaver, der lægges ud i studieteams og organiseres nærmere inden for teamet. Ledelsen har valgt at

inddrage tillidsrepræsentanterne i løbende drøftelser i forbindelse med planlægningsprocessen.

Alle medarbejdere på skolen har haft en individuel samtale med én fra ledelsen, før planlægningsprocessen gik i

Gang. Der er også sat samtaler i kalenderen for alle medarbejder i efteråret for at sikre en status på, hvordan det nye

skoleår med de nye arbejdstidsregler er kommet i gang. Ledelsen er bevidst om, at de står over for en stor

udfordring med at komme i tættere dialog med medarbejderne, end de plejer at være

—

herunder at skulle forholde

sig meget mere eksplicit end tidligere til spørgsmål om effektivitet i arbejdet og prioritering af opgaverne

”

…

”På folkeskoleområdet

havde fx 80 pct. af skolelederne i 2011 gennemført eller var i gang med kurser eller

uddannelse inden for skoleledelse. 68 pct. havde enten gennemført eller var i gang med at gennemføre en

diplomuddannelse

i ledelse.”

…

”På folkeskoleområdet

er der i forbindelse med udspillet til en folkeskolereform afsat 60 mio. kr. i 2013-

2016 til at styrke skoleledernes

og forvaltningschefernes kompetencer.”

…

”På

gymnasieområdet, hvor der er indgået aftale mellem Finansministeriet og AC har Moderniserings-

styrelsen og MBU i tæt samarbejde med relevante lederforeninger og bestyrelsesforeninger igangsat et

arbejde for at sikre succesfuld implementering. Et afgørende fokus for arbejdet er at styrke ledernes og

bestyrelsernes forståelse af den nye ledelsesrolle og at løfte deres kompetencer til at udfylde den og drive

forandringsprocessen.”

…

”Der er i alt 15.000 lærere over 57 år, svarende til ca. 20 pct. af samtlige lærere.”

…

”Gymnasielærerne fik som led i deres aftale kompensation for afskaffelse af

60-årsreglen, svarende til 110

mio. kr.,”

…

”Herudover fik gymnasielærerne som led i den samlede forhandlingsløsning lønstigninger for ca. 160 mio.

kr.”

…

”SFI (2011): Ledelse af folkeskolerne – vilkår og former for skoleledelse”

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

”…folkeskolelærerne i modsætning til gymnasielærerne har et undervisningstillæg, der indebærer,

at de

opnår lønstigninger i forbindelse med flere undervisningstimer.”

…

”Fx har folkeskolelærerne i dag et lønniveau, der gennemsnitligt ligger ca. 25 pct. over pædagogernes

lønniveau,

jf. figur 1.

”

…

”Lærerne i regionerne udgør

under 1 pct. af de

regionale ansatte,”

…

”Gymnasielærernes udfasning af 60-årsreglen

påbegyndes om 2 år. Kompensationen gives dog

allerede fra den 1. august 2013.”

…

”overenskomstforliget på AC-området

indebærer en netto lønstigning på 270 mio. kr. til

underviserne på de

gymnasiale uddannelsesinstitutioner.”

…

”De aftalte lønstigninger varierer internt mellem gymnasielærerne, dels som følge af , at

lønstigningerne udmøntes i form af forskellige tillægsforhøjelser afhængig af anciennitet, og dels

som følge af, at nogle gymnasielærere mister tillæg, som er afskaffet i forbindelse med aftalen.

Enkelte gymnasielærere kan derfor opleve lønstigninger i en størrelsesorden på 6 pct., mens andre

kun opnår små lønstigninger. Det er imidlertid en del af aftalen, at ingen kan falde i løn.

Den samlede udgift til tillægsforhøjelser udgør ca. 360 mio. kr., svarende til ca. 4,9 pct. af den

samlede lønsum. Herfra skal imidlertid fratrækkes bortfald af eksisterende tillæg på ca. 90 mio. kr.

Den faktiske merudgift udgør derfor ca. 270 mio. kr., svarende til

3,7 pct.

af lønsummen eller

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

20.000 kr. pr. årsværk. Heraf udgør kompensation for bortfald af 60-årsreglen ca. 110 mio. kr.

svarende til ca. 8.000 kr. pr årsværk.”

…

”Lærerne er som alle andre ansatte i henholdsvis staten og kommunerne

omfattet af de generelle

CFU- og KTO-overenskomstresultater

fra februar 2013, som begge også omfatter LC.”

”Alle lærergrupper har i dag en årsnorm, idet en årsnorm udligner de store udsving, der er ved, at

lærerne helt planlagt arbejder mere end 37 timer i gennemsnit i skoleårets måneder og markant

mindre end 37 timer i gennemsnit i de perioder, hvor lærerne har undervisningfri, fordi eleverne

holder ferie.”

…

”På det offentlige område findes der generelle rammeaftaler, som giver de lokale parter adgang

til at

fravige eller supplere alle bestemmelser i de centralt aftalte arbejdstidsregler. Der er som

udgangspunkt ingen begrænsninger med hensyn til, hvad der kan aftales lokalt.”

…

”..udgør gymnasielærernes gennemsnitlige kompensation ca. 8.000 kr. om året

pr. årsværk,

svarende til 1,5 pct.”

…

”I aftalen

med gymnasielærerne blev der som nævnt ovenfor aftalt lønstigninger på ca. 110 mio. kr.

svarende til 8.000 kr. pr. årsværk som kompensation for udfasning af 60-årsreglen...

Herudover har gymnasielærerne

modtaget lønstigninger for ca. 160 mio. kr.”

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 10 -- [ 2013-Forside-afgørelse-aktindsigt-indgreb-laererkonflikten260613 ] --

TIL ORIENTERING

13. september 2013

Afgørelser på anmodning om aktindsigter dokumenter

vedrørende regeringens indgreb i undervisningskon-

flikten

J.nr. 2013-4061

JAIC/hej

Baggrund

Danmarks Lærerforening (DLF), DR, B.T., Politiken og en privat person har an-

modet om aktindsigt i dokumenter, der vedrører L215 om lovindgreb i konflikten

på undervisningsområdet og forberedelsen heraf.

Derudover har ministeriet fra UVM fået oversendt en anmodning om aktindsigt fra

en privat person. Det skyldes, at det er Beskæftigelsesministeriet, der som lovan-

svarlig, skal træffe afgørelse om akter på lovsagen.

Sammenfatning

JAIC er bekendt med, at Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) og Statsmini-

steriet har modtaget tilsvarende anmodninger om aktindsigt.

Moderniseringsstyrelsen har på baggrund af konsultation med Justitsministeriet op-

lyst, at Moderniseringsstyrelsen er en departemental styrelse. Det betyder, at korre-

spondance mellem Beskæftigelsesministeriet og Moderniseringsstyrelsen om lov-

indgrebet er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven, der beskytter brev-

veksling mellem ministerier om lovgivning.

Beskæftigelsesministeriets interne korrespondance er efter offentlighedsloven hel-

ler ikke undergivet aktindsigt, og vil derfor ikke blive udleveret. I det omfang så-

danne dokumenter indeholder såkaldt ”faktiske oplysninger

af væsentlig betydning

for sagsforholdet” skal disse udleveres. Det betyder, at der

udleveres enkelte op-

lysninger fra det materiale, der blev udleveret ifm møde i K-udvalg den 24. april

2013.

Ud af de 407 akter, der er identificeret på to sager i forbindelse med lovindgrebet,

udleveres følgende 6 eksterne akter:

mail sendt til regeringsordførerne med

lovforslag,

Q&A

plancher om lovmodellen

to faktaark

- 4 opfølgende mails til og fra Lotte Rod, ordfører for RV.

- Mail til Alex Ahrendtsen (DF)

Derudover udleveres oplysninger om væsentlige faktiske forhold, der er indeholdt i

mødemateriale fra K-udvalgsmøde den 24. april 2013. Sådanne oplysninger skal

udleveres efter offentlighedsloven. Statsministeriet, som traf afgørelse d. 13. sep-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

tember, har udleveret identisk materiale (Moderniseringsstyrelsen er endnu ikke

klar med en afgørelse men vil udlevere tilsvarende materiale).

Spørgsmål og svar fra Folketinget til lovforslaget udleveres ikke, da de er offent-

liggjort på Folketingets hjemmeside.

I overensstemmelse med offentlighedsloven vil aktlisten også blive udleveret.

Bemærkninger

JAIC har hørt Moderniseringsstyrelsen over de akter, som JAIC påtænker at udle-

vere med henblik på at give Moderniseringsstyrelsen mulighed for at komme med

bemærkninger af betydning for vurderingen af, om disse akter helt eller delvist kan

udleveres efter offentlighedslovens regler. Moderniseringsstyrelsen har ikke haft

bemærkninger til JAIC’s vurdering. Beskæftigelsesministeriet har ligeledes konsul-

teret Statsministeriet, som heller ikke har haft bemærkninger til det materiale, der

udleveres.

DLF, DR, BT, Politiken og de to privatpersoner vil med de akter, der udleveres, få

begrænset kendskab til processen forud for det endelig lovforslag. Dog demonstre-

rer den lange aktliste, at der har været en omfattende mail korrespondance mellem

Moderniseringsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Endvidere understøtter Mo-

derniseringsstyrelsens logo på de plancher, der udleveres, også det tætte samarbej-

de, der var ministerierne imellem. Ministeren har ikke i forløbet lagt skjul på, at der

var det tæt samarbejde, og det har ministeren bl.a. også oplyst under samrådene.

Det må forventes, at der vil blive rejst kritik i pressen af lukketheden omkring for-

løbet samt, at der vil blive klaget til ombudsmanden. Der er allerede klaget til om-

budsmanden over den lange sagsbehandlingstid, men ombudsmanden traf i august

afgørelse om ikke at gå ind i sagen, bl.a. fordi at klageren løbende var blevet orien-

teret om det omfattende arbejde og tidshorisonten.

Der vil blive sendt indholdsmæssigt ensartede afgørelser i de 6 sager, idet bemær-

kes, at afgørelsen i den sag, der er oversendt fra UVM vil blive mere kortfattet, da

den kun angår nogle få akter som UVM har haft og som har tilknytning til lovsagen

Kommunikation

PE vil få kopi af afgørelsen. Udover den generelle linje, som blev anvendt i forbin-

delse med lovindgrebet, kan følgende budskaber ift. det materiale, der udleveres:

Spørgsmål om, hvorvidt de nye oplysninger dokumenterer, at det reelt var Fi-

nansministeriet, der stod bag lovindgrebet?



Det var regeringen, der besluttede at fremsætte lovforslaget, og det repræ-

senterede regeringens bud på en løsning på konflikten.

Udover at afbryde konflikten og genindføre fredspligten vedrørte lov-

forslaget også en række forhold med relation til de offentlige overenskom-

ster.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren



Det er derfor helt naturligt, at lovforslaget blandt andet er baseret på bidrag

fra Finansministeriet, der har indsigt i de offentlige overenskomster.

Spørgsmål om den lange sagsbehandlingstid



Det er en meget omfattende sag, og der var mange dokumenter, der skulle

gennemgås.

Spørgsmål om lukkethed i forløbet



Det ligger både mig og regeringen meget på sinde, at journalister og borge-

re får adgang til den aktindsigt, de har krav på.

Offentlighedsloven beskytter den interne beslutningsproces i regeringen i

forbindelse med lovgivning, og korrespondancen mellem Moderniserings-

styrelsen og Beskæftigelsesministeriet om lovindgrebet derfor er undtaget

fra aktindsigt.

Forelæggelsen er godkendt af

Søren Kryhlmand

Bilag (6)

Eksempel på afgørelse med bilag

6 anmodninger om aktindsigt

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

-- AKT 1045987 -- BILAG 11 -- [ FO-vs-Anders Bondo_LC-aktindsigt og klage ] --

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om de beregninger, der lå til grund for lov 409 i 2013, til beskæftigelsesministeren