Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 363 (Alm. del):
I brev af 3. august 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 363
Vil ministeren redegøre for, om der er skoler, der allerede første år har
nået det mål, de skulle nå over en 3-årig periode og for, hvad der i så fald
skal ske med de skoler de kommende 2 år.
Svar:
Skolepuljen indeholder ikke ét, men tre forskellige mål - et for hvert af
de tre skoleår. Målene er følgende:
Efter skoleåret 2017-18 skal skolen have reduceret andelen af elever,
som ikke opnår 4 i dansk og matematik med fem procentpoint
Efter skoleåret 2018-19 skal skolen have reduceret andelen af elever,
som ikke opnår 4 i dansk og matematik med 10 procentpoint
Efter skoleåret 2019-20 skal skolen have reduceret andelen af elever,
som ikke opnår 4 i dansk og matematik med 15 procentpoint
Skolerne kan således ikke opfylde målet for alle tre år allerede efter første
skoleår. Målet for puljens andet og tredje år knytter sig til de to kom-
mende årgange elever i 9. klasse og dermed til en anden gruppe elever.
Til september offentliggør UVM hvilke puljeskoler, der efter skoleåret
2017-18 har reduceret andelen af elever, som ikke opnår 4 i dansk og
matematik med fem procentpoint og dermed indfriet kriterierne for ud-
betaling i skolepuljens første år.
Hvorvidt, skolerne indfrier målene for skolepuljens andet og tredje år, vil
først kunne opgøres på baggrund af resultaterne fra sommerprøvetermi-
nerne i hhv. 2019 og 2020.
28. august 2018
Sagsnr.:18/09947