Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 356 (Alm. del):
I brev af 6. juli 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Karina Adsbøl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 356:
”Agter ministeren at tage initiativ til at oprette en klageadgang, hvis et
barn modtager under ni timers specialundervisning om ugen eller mod-
tager personlig assistance til at klare dagligdagen i skolen og ikke decide-
ret specialundervisning, så forældrene dermed får mulighed for at klage
til en uvildig instans?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at der efter de gældende regler kun kan
gives specialundervisning til elever i de almindelige klasser, hvis elevens
undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisnings-
timer ugentligt.
Elever med et mindre støttebehov på under 9 ugentlige timer skal have
den fornødne støtte gennem den generelle tilrettelæggelse af undervis-
ningen i skolen, herunder ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse samt ved brug af fx tolærerordninger, undervisningsassi-
stenter eller inddragelse af andre ressourcepersoner.
Elever, som har brug for støtte, som ikke kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende
undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor, skal der
gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
Det er skolelederen - der har den administrative og pædagogiske ledelse
af skolen - der har ansvar for, at skolen tilrettelægger et relevant under-
visningstilbud i de almindelige klasser for alle elever, herunder for elever
med særlige behov.
28. august 2018
Sagsnr.:18/09890