Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1926302_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på spørgsmål 348 (Alm. del):
I brev af 28. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 348:
”Ministeren
redegør i sit svar på UNU, alm del, spørgsmål 325 for, i
hvilke tilfælde en afgørelse efter § 21, stk. 2, i friskoleloven kan tillægges
opsættende virkning. Er det ministerens opfattelse, at en afgørelse om
fratagelse af tilskud til en skole som udgangspunkt i væsentlig grad mister
sin betydning eller at øjemedet med afgørelsen bliver forspildt, hvis den
pålægges opsættende virkning i den tid, den behandles af Ombudsman-
den, forudsat at Ombudsmandens sagsbehandlingstid må anses som
rimelig, jf. det forvaltningsretslige princip om god forvaltningsskik?”
Svar:
En afgørelse om tilbageholdelse af tilskud, om enten helt eller delvist
bortfald eller hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, jf. friskolelovens §
21, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. En klage
over en administrativ afgørelse kan indbringes for ombudsmanden, når
de administrative klagemuligheder er udtømte.
Ombudsmanden tager selv stilling til, om han vil behandle en klage over
en administrativ afgørelse.
Ombudsmanden kan ikke ophæve eller ændre en forvaltningsmyndig-
heds afgørelse, men kan bl.a. kritisere en afgørelse eller henstille til myn-
digheden, at afgørelsen ændres eller overvejes på ny.
En eventuel klage til ombudsmanden vil derfor ikke betyde, at ombuds-
manden tager stilling til en afgørelse efter friskolelovens § 21, stk. 2, men
der kan evt. blive tale om, at han udtaler kritik af sagsbehandlingen eller
kommer med en henstilling til myndigheden.
2. august 2018
Sagsnr.:18/08867
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om ministeren er enig i, at adgangen til at få efterprøvet en sag om ophør af tilskud, jf. § 21, stk.2 i friskoleloven, hos Ombudsmanden kan blive illusorisk, til undervisningsministeren
Friskoleloven indeholder ingen bestemmelser om opsættende virkning.
Det retlige udgangspunkt er, at der ikke gives opsættende virkning, hvis
der klages over sagsbehandlingen til ombudsmanden. Dette gælder dog
ikke undtagelsesfrit. Den myndighed, der har truffet en afgørelse, kan
således tillægge en klage til ombudsmanden opsættende virkning efter en
konkret vurdering. Det forhold, at der er klaget over en afgørelse til om-
budsmanden er ikke i selv en grund til at tillægge opsættende virkning.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 325.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2