Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på spørgsmål 346 (Alm. del):
I brev af 28. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 346:
”Hvis
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med et tilsyn
på en fri- eller privatskole kommer i tvivl om, men omvendt ikke kan
konstatere, at skolen ikke lever op til frihed og folkestyrekravet, vil det da
efter ministerens opfattelse være proportionelt og i overensstemmelse
med forvaltningsretlige principper at fratage skolen statsstøtte ved en
afgørelse efter § 21, stk. 2, i friskoleloven, hvis der ikke forud for afgørel-
sen er givet en anvisning til skolen om ændringer, der vil kunne fjerne
styrelsens tvivl?”
Svar:
Styrelsen kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i friskoleloven,
tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve
tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, jf. friskolelovens § 21, stk. 2.
En afgørelse efter § 21, stk. 2, forudsætter, at der er konstateret en eller
flere overtrædelser af loven. Det er således ikke nok, at styrelsen er i tvivl
herom i forhold til at træffe en afgørelse efter § 21, stk. 2.
Det beror på en konkret vurdering af en sags samlede oplysninger, her-
under en vurdering af omfanget, varigheden og alvoren af de forhold,
som vurderes at være i strid med loven, om der er grundlag for at træffe
en afgørelse efter § 21, stk. 2, uden et forudgående påbud.
Det kan supplerende oplyses, at styrelsen efter friskolelovens § 9 h kan
træffe afgørelse om, at en skole ikke længere omfattes af friskolelovens
regler, og ikke længere kan modtage tilskud efter loven, hvis der ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder stå-mål-med kravet og fri-
hed- og folkestyrekravet i lovens § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt.
2. august 2018
Sagsnr.:18/08867