Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1926591_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 340 (Alm. del):
I brev af 20. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 340:
”Er det ministerens opfattelse, at undervisning i gymnasiereformens nye
fag
fx idehistorie (htx) eller informatik (hhx) skal varetages af eksiste-
rende lærere, der efteruddannes, eller er det hensigten, at undervisningen
skal dækkes ved nyansættelser?”
Svar:
Efteruddannelsespuljen, der blev afsat ifm. gymnasiereformen, har til
formål at sikre, at skolerne har mulighed for at opfylde specifikke mål i
reformen, herunder en styrket matematik-, naturvidenskabs- og sprog-
indsats. Skolerne skal desuden reservere midler fra efteruddannelsespul-
jen til at dække deltagerbetaling i forbindelse med opkvalificeringen af
undervisere for eksempel i faget informatik. Ministeriet har ikke adgang
til data om, hvorledes efteruddannelsesmidlerne er blevet anvendt i for-
hold til forskellige faggrupper eller fag.
Dokumentationskravet for midlerne beror således på en tro- og loveer-
klæring fra den enkelte skole, hvori det tilkendegives, at midlerne over-
stiger det gennemsnitlige årlige udgiftsniveau på efteruddannelse i perio-
den 2014-2016 men ikke specifikt for fag.
Institutionerne kan herudover frit råde over de midler, der tilkommer
dem via bloktilskuddene.
Varetagelsen af reformens nye fag kan således godt ske ved at kombinere
anvendelse af efteruddannelsesmidler med nyansættelser. Men den kon-
krete anvendelse af midlerne i denne sammenhæng afhænger af den en-
kelte institutions prioriteringer.
Undervisningsministeriet har udsendt revideret hyrdebrev med tilhøren-
de vejledning til skolerne i maj 2018 om lærernes faglige kompetencer.
07. august 2018
Sagsnr.:18/08428
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om undervisning i gymnasiereformens nye fag – fx idehistorie (htx) eller informatik (hhx) skal varetages af eksisterende lærere, til undervisningsministeren
Institutionerne er desuden blevet orienteret om ændringerne i forhold til
de nye fag i et orienteringsbrev i december 2016. Heri henleder Under-
visningsministeriet institutionernes opmærksomhed på muligheden for at
tildele lærere midlertidig undervisningskompetence for ét år ad gangen,
hvis det hverken efter stillingopslag eller på anden måde er muligt at få
undervisningen varetaget af lærere med faglig kompetence i faget. En
sådan ordning forudsætter, at der udarbejdes en plan for, hvordan den
pågældende lærer kommer til at leve op til de faglige mindstekrav i faget.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2