Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 337 (Alm. del):
I brev af 20. juni 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Rasmus Horn Langhoff (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 337:
Hvad vil ministeren gøre på kort sigt for at afhjælpe situationen, hvor
kvoten for tandklinkassistentuddannelsen sandsynligvis vil være opbrugt
i juli 2018, hvilket vil betyde, at tandlæger i bl.a. Nordvestsjælland vil
mangle tandklinikassistentelever ganske snart, hvilket beskrives i artiklen
”Stop men legen er god”,
Nordvestnyt Kalundborg den 16. juni 2018?
Svar:
I trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktik-
pladser, som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter, ligger
der en forventning om, at arbejdsgivere, der mangler arbejdskraft, også
tager deres del af uddannelsesansvaret.
Tandlæger, der mangler elever, har mulighed for at indgå uddannelsesaf-
taler med elever forud for elevernes start på grundforløbets 2. del. På
den måde kan tandlægerne sikre, at de får de tandklinikassistentelever, de
mangler, og de er således med til at løfte ansvaret for at uddannelse fag-
lærte tandklinikassistenter til fremtiden. Derudover har eleverne en vis-
hed for, at de kan gennemføre deres uddannelse med praktik i en virk-
somhed.
27. juni 2018
Sagsnr.:18/08738
Med venlig hilsen
Merete Riisager