Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 701 (Alm. del):
I brev af 12. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Martin Henriksen
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 701:
”Vil ministeren indhente en redegørelse fra Holstebro Friskole og i for-
længelse heraf overveje, om skolen bør miste sit offentlige tilskud, fordi
skolen åbenlyst modarbejder elevernes mulighed for at forstå, hvordan
det danske folkestyre fungerer, samt giver eleverne den opfattelse, at
islams kvindesyn er foreneligt med danske demokratiske værdier (jf. ar-
tiklen ”Danske skolepiger skulle bære islamisk tørklæde for at ”nedbryde
fordomme” –
men muslimske piger skulle sjovt nok ikke iføres dansk
sommertøj”, Den Korte Avis, 11. juni 2018, og ”Se Danmark: Kulturud-
veksling med tørklæde på”, JydskeVestkysten, 7. juni 2018)?”
Svar:
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet med
de frie grundskoler. Styrelsen kan bl.a. på baggrund af konkrete henven-
delser eller presseomtale sætte en skole under tilsyn eller anmode den om
en redegørelse. Styrelsen tager på baggrund af tilsynet stilling til eventuel-
le sanktioner, herunder om en skoles tilskud skal bortfalde.
Styrelsen har oplyst, at den ikke finder anledning til at foretage sig yderli-
gere på baggrund af det i artiklerne oplyste om Holstebro Friskole, idet
dét at interessere sig for muslimske traditioner ikke er uforeneligt med
demokratiske værdier og friskolelovens krav om at forberede eleverne til
at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.
20. juni 2018
Sagsnr.:18/08013
Med venlig hilsen
Merete Riisager