Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 326 (Alm. del):
I brev af 13. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 326:
”Vil
ministeren oplyse om, hvorvidt der i forbindelse med et tilsyn på en
fri- eller privatskole er en form for forældelsesfrist for, hvor langt tilbage
tilsynet kan gå i sin vurdering af forhold på den pågældende skole, eller
vil eventuelle regelovertrædelser m.v., der f.eks. ligger 5, 10 eller 15 år
tilbage kunne indgå i tilsynets afgørelse om fratagelse af tilskuddet efter
friskolelovens § 21, stk.2.?”
Svar:
Friskoleloven indeholder ikke en forældelsesregel.
Spørgsmålet om, hvor langt tilbage i tid tilsynet kan gå i sine undersøgel-
ser, beror derfor på almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om
blandt andet saglighed i forvaltningen og det almindeligt antagne krav til
forvaltningen om at behandle sine opgaver, herunder tilsynsopgaver,
uden unødige forsinkelser.
Sidstnævnte indebærer et krav om, at en tilsynsmyndighed skal indrette
sin virksomhed på en sådan måde, at den er i stand til at reagere på muli-
ge regelbrud inden for en rimelig tid, efter at regelbruddet er begået.
Særlige omstændigheder, herunder hvis oplysninger holdes skjult for
tilsynet, eller hvis der gives forkerte oplysninger til tilsynet, kan dog be-
grunde, at en tilsynsmyndighed skal reagere på forhold af ældre dato end
normalt. Sådanne særlige omstændigheder kan f. eks. have betydning ved
vurderingen af, om styrelsen fremadrettet kan have tillid til skolens ledel-
se.
Mulighederne for at træffe en afgørelse efter friskolelovens § 21, stk. 2,
som reaktion på forhold af ældre dato kan endvidere være begrænset af
20. juni 2018
Sagsnr.:18/08282