Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 325 (Alm. del):
I brev af 13. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 325:
”Vil
ministeren forholde sig til det rimelige i, at en fri- eller privatskole
fratages statstilskuddet i henhold til friskolelovens § 21, stk. 2. og dermed
de facto lukkes, inden det har været muligt for skolen at indbringe og få
afgjort en klage hos ombudsmanden, anden offentlig myndighed eller for
domstolene?”
Svar:
Det stillede spørgsmål vedrører det, der forvaltningsretligt betegnes som
opsættende virkning. Når en afgørelse tillægges opsættende virkning,
udsættes effektueringen eller håndhævelsen af afgørelsen, mens en anden
administrativ myndighed eller Folketingets Ombudsmand behandler en
klage over afgørelsen, eller mens en retssag om afgørelsen behandles ved
domstolene.
Hverken friskoleloven eller forvaltningsloven indeholder bestemmelser
om opsættende virkning, hvorfor spørgsmålet om, hvorvidt en tilsynsaf-
gørelse eksempelvis efter § 21, stk. 2, i friskoleloven om tilskudsbortfald
skal tillægges opsættende virkning, må afgøres efter de almindelige for-
valtningsretlige grundsætninger herom.
Det retlige udgangspunkt er her, at der ikke gives opsættende virkning,
men dette gælder ikke undtagelsesfrit. En beslutning om opsættende
virkning skal træffes på grundlag af en konkret afvejning. I afvejningen
indgår på den ene side spørgsmålet om, hvorvidt en opsættende virkning
vil være ensbetydende med, at afgørelsen i væsentlig grad vil miste sin
betydning, eller at øjemedet med afgørelsen ligefrem vil blive forspildt,
og på den anden side spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til at få efter-
prøvet den trufne afgørelse vil blive gjort mere eller mindre illusorisk,
hvis der ikke tillægges opsættende virkning på afgørelsen. Ligeledes vil
20. juni 2018
Sagsnr.:18/08282