Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1913712_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 324 (Alm. del):
I brev af 13. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 324:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke muligheder en fri- eller privatskole
har for at indbringe en anke for ombudsmanden, anden offentlig myn-
dighed eller domstolene over en fratagelse af statstilskuddet efter frisko-
lelovens § 21 stk.2.?”
Svar:
En afgørelse efter § 21, stk. 2, i friskoleloven træffes af undervisningsmi-
nisteren. Undervisningsministeren har bemyndiget Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet, der er en styrelse under Undervisningsministeriet, til
på ministerens vegne at udøve tilsynet efter loven og til at træffe de afgø-
relser efter loven, som tilsynet giver anledning til, herunder afgørelser
efter lovens § 21, stk. 2.
Der er i lovens § 40 b givet ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er
truffet i henhold til en sådan bemyndigelse, herunder om, at afgørelser
ikke kan indbringes for ministeren.
Med hjemmel i denne bemyndigelse er det i § 11 i bekendtgørelse nr. 6 af
3. januar 2017 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede til-
syn med undervisningen på en fri grundskole, fastsat, at styrelsens afgø-
relser efter blandt andet lovens § 21, stk. 2, ikke kan indbringes for un-
dervisningsministeren.
Undervisningsministeriets almindelige tilsyn med styrelsens virksomhed
omfatter imidlertid også denne del af styrelsens virksomhed. Endvidere
er undervisningsministeren ved sin bemyndigelse til styrelsen ikke afskå-
ret fra på ethvert tidspunkt at beslutte, at Undervisningsministeriet skal
20. juni 2018
Sagsnr.:18/08282
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om, hvilke muligheder en fri- eller privatskole har for at indbringe en anke for ombudsmanden, anden offentlig myndighed eller domstolene over en fratagelse af statstilskuddet, til undervisningsministeren
gå ind i behandlingen af en konkret sag, som styrelsen er i færd med at
behandle eller har truffet afgørelse i.
I tilfælde, hvor der af tilsynet er truffet afgørelse efter § 21, stk. 2, i fri-
skoleloven om helt eller delvist bortfald af tilskud efter loven, vil skolen
kunne indbringe afgørelsen for domstolene, jf. Grundlovens § 63. Skolen
vil kunne opnå fri proces hertil, hvis den opfylder betingelserne herfor i
lovgivningen herom. Dette gælder alle styrelsens afgørelser og ikke kun
afgørelser efter lovens § 21, stk. 2.
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter alle dele af den offent-
lige forvaltning, jf. § 7, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013.
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter derved også det tilsyn
med frie grundskoler, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vare-
tager på vegne af undervisningsministeren.
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand, at klager
over blandt andet det tilsyn med frie grundskoler, som Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet varetager, kan indgives af enhver, og dermed også
af en fri grundskole, over for hvilken styrelsen i en afgørelse har truffet
afgørelse om hel eller delvis tilskudsbortfald efter § 21, stk. 2, i friskole-
loven. Folketingets Ombudsmand afgør selv, om en klage giver tilstræk-
kelig anledning til en undersøgelse, jf. § 16, stk. 1, i lov om Folketingets
Ombudsmand.
Folketingets Ombudsmand kan endvidere af egen drift optage en sag til
undersøgelse, og han kan tillige gennemføre generelle undersøgelser af
en myndigheds behandling af sager, jf. § 17 i lov om Folketingets Om-
budsmand.
Det følger af § 22 i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsman-
den kan fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin
opfattelse af en sag. Dette indebærer, at Folketingets Ombudsmand ikke
kan træffe afgørelse i sagen.
Der henvises i øvrigt til lov om Folketingets Ombudsmand.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2