Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1913714_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 322 (Alm. del):
I brev af 13. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 322:
”Vil
ministeren angive eksempler på politiske synspunkter, der i henhold
til dekorumkravet er uforenelige med at være forældrevalgt bestyrelses-
medlem eller ansat i en fri- eller privatskole?”
Svar:
Frihed og folkestyrekravet i friskoleloven indebærer, at en skoles besty-
relse, ledere, lærere og andre ansatte for at varetage deres hverv eller stil-
ling troværdigt og tillidsfuldt skal kunne leve op til krav og normer angå-
ende frihed og folkestyre, herunder demokratisk dannelse. Kontroversi-
elle holdninger blandt de, der sætter rammerne for skolens virksomhed,
har således indflydelse på, hvorvidt skolen lever op til dekorumkravet, og
det gælder, uanset om sådanne holdninger er fremsat i fritiden, hvis disse
alligevel kan påvirke skolens virke og i sidste ende eleverne. Jo mere
rammesættende en person er for en skole, jo større vægt tillægges dette,
hvorfor det f.eks. har større betydning, hvis der er tale om et medlem af
ledelsen end en vikar.
Det kan f.eks. have væsentlig betydning for en sags afgørelse, hvis et
medlem af ledelsen på en skole på sin facebookside har tilkendegivet
sympati for en terrorbevægelse, og skolen efterfølgende har oplyst, at
den anser dette som en privat sag.
20. juni 2018
Sagsnr.:18/08282
Med venlig hilsen
Merete Riisager