UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om danske gymnasieelevers engelsksprogede kvalifikationer sammenlignet med de andre nordiske lande samt Island og Finland, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 32 (Alm. del):

I brev af 26. oktober har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen

Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 32:

”Vil ministeren redegøre for danske gymnasieelevers engelsksprogede

kvalifikationer sammenlignet med de andre nordiske lande samt Island

og Finland, og hvordan gymnasieelevernes engelsksprogede kvalifikatio-

ner har udviklet sig i de respektive

lande siden 2009?”

Svar:

Nedenstående oversigt sammenligner kravene til danske gymnasieelevers

sprogfærdigheder i engelsk (læse, forstå, tale, skrive) med andre nordiske

lande. Sammenligningen er baseret på kravet til elevernes slutmål, som

det er defineret i

”Den Fælles Europæiske Referenceramme”.

Reference-

rammen anvendes ved vurdering og anerkendelse af sprogkvalifikationer

på tværs af de europæiske lande. Referencerammen beskriver seks sprog-

færdighedsniveauer, hvor A1/A2 svarer til en sprogbruger med basis-

kundskaber, B1/B2 svarer til en selvstændig sprogbruger og C1/C2 sva-

rer til en kompetent sprogbruger. For hver af de tre kategorier er 2 et

højere niveau end 1.

De danske sproglæreplaner anvender den fælles referenceram-

mes niveauangivelser. Nedenfor vises niveauerne for elevernes slutmål i

engelsk i gymnasiet i Danmark. For Sverige, Norge og Finland er niveau-

erne omregnet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Finland har

flere nuancer i deres niveauer, hvorfor sammenligningen skal tages med

forbehold. Finland har fx både B1, 2 og 3. Der findes ikke tilsvarende

data for Island.

Tabel 1: Oversigt over kravene til gymnasieelevers sprogfærdighe-

der i engelsk i de nordiske lande.

Slutmål for engelsk B- Slutmål for engelsk A-

niveau

21. november 2017

Sags nr.:17/14335

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om danske gymnasieelevers engelsksprogede kvalifikationer sammenlignet med de andre nordiske lande samt Island og Finland, til undervisningsministeren

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Tabellen viser, at de danske elever generelt har et højere slutmål for deres

sprogfærdighedsniveau sammenlignet med slutmålet for de øvrige nordi-

ske lande.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskelle i de nordi-

ske landes anvendelse af referencerammen. De danske slut-

mål indeholder fx beskrivelser af de dygtigste elever (højeste grad af

målopfyldelse), hvorimod Sverige anvender beskrivelser af den mindste

grad af målopfyldelse. Dette ændrer dog ikke ved, at kravene til danske

elever samlet set ligger højere.

Det er også vigtigt at bemærke, at de danske læreplaner, ud over sprog-

færdigheder, også har omfattende indholdsmæssige og metodiske delmål,

som ikke findes i de øvrige landes tilsvarende læreplaner.

Mht. udviklingen af gymnasieelevernes engelsksprogede kvalifikationer

viser karakterudviklingen en svag stigning siden 2009 (jf. tabel 2). Det

kan ikke afvises, at andre forhold end elevernes faglige niveau, også kan

have påvirket karakterudviklingen. Undervisningsministeriet og Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet foretager i øjeblikket en evaluering af

karakterskalaen, som bl.a. vil belyse, om der er sket en inflation på visse

fagområder.

Tabel 2: Eksamens- og afsluttende årskarakterer i engelsk på de

gymnasiale studenterbeviser i 2009-2017

Eksamen

mundtlig

Eksamen

skriftlig

Årskarakter

mundtlig

Årskarakter

skriftlig

Eksamen

mundtlig

Eksamen

skriftlig

Årskarakter

2009

6,3

6,9

5,7

6,5

6,3

6,0

6,5

5,4

6,4

2010

6,4

6,9

5,8

6,5

6,4

6,2

6,6

5,2

6,4

2011

6,5

7,0

5,9

6,7

6,6

6,3

6,6

5,4

6,5

2012

6,6

7,1

6,1

6,8

6,7

6,3

6,6

5,5

6,5

2013

6,6

7,0

5,9

6,9

6,8

6,3

6,6

5,6

6,6

2014

6,7

7,2

6,2

7,0

6,9

6,4

6,7

5,7

6,8

2015

6,8

7,3

6,2

7,1

7,0

6,5

6,8

5,7

6,9

2016

6,9

7,6

6,2

7,2

7,1

6,8

7,0

6,0

7,1

2017

7,0

7,5

6,3

7,3

7,2

6,9

7,1

6,2

7,3

mundtlig

Årskarakter

6,3

skriftlig

6,4

6,5

6,6

6,8

6,9

7,1

7,2

Kilde: Undervisningsministeriets databank

Med venlig hilsen

Merete Riisager