Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1915316_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 314 (Alm. del):
I brev af 11. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 314:
"Vil ministeren redegøre for de norske erfaringer med at give alle unge
en ret til uddannelse, som det fremgår af artiklen ”Lektorer: Drop parat-
hedsvurderingen,
så færre dropper ud”, Altinget.dk
den 11. juni 2018,
herunder betydningen for samarbejdet på tværs af institutioner og hvilke
erfaringer der kan bruges i en dansk kontekst?"
Svar:
Det er en interessant artikel om det norske uddannelsessystem, som si-
den 1998 har givet alle unge ret (men ikke pligt) til en ungdomsuddan-
nelse
–
enten en studieforberedende eller en erhvervsrettet ungdomsud-
dannelse. Som artiklen påpeger, har de unge ikke frit valg på alle hylder,
da karaktergennemsnittet er afgørende for hvilken ungdomsuddannelse,
de kan komme ind på. Dette gælder såvel de gymnasiale uddannelser
som erhvervsuddannelser med stor søgning. Norge oplever også, at gode
læse- og regnefærdigheder i grundskolen øger sandsynligheden for at
gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere projekter i Norge arbejder
derfor på at styrke disse færdigheder allerede før skolestart og tidligt i
indskolingen.
Den seneste opgørelse fra Norge viser, at gennemførelsesprocenten in-
den for fem år for alle ungdomsuddannelser er på 75 procent. Til sam-
menligning, viser den danske profilmodel, at 73,4 procent af en ung-
domsårgang efter fem år vil have gennemført mindst én ungdomsuddan-
nelse.
I Danmark har der været en generel bred politisk enighed om at skærpe
adgangskravene til både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddan-
nelser for bl.a. at øge elevernes gennemførelsesgrad og styrke undervis-
ningen.
22. juni 2018
Sagsnr.:18/07882
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om at redegøre for de norske erfaringer med at give alle unge en ret til uddannelse, som det fremgår af artiklen Lektorer: Drop parathedsvurderingen, så færre dropper ud, til undervisningsministeren
Uddannelsesparathedsvurdering, som i 2015 blev rykket frem til 8. klas-
se, skal spotte de elever, som har brug for en særlig indsats for at blive
parat til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved afslut-
ningen af 9. klasse.
Undervisningsministeriet følger udviklingen af ikke-uddannelsesparate
elever tæt, og de seneste resultater viser, at knap halvdelen af ikke-
uddannelsesparate elever i 8. klasse løftes og bliver vurderet uddannel-
sesparate i 9. klasse. Samtidig viser undersøgelsen, at en stor del af ele-
vernes udvikling fra ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat kan til-
skrives arbejdet ude på skolerne. (EVA 2017: Fra ikke-uddannelsesparat
til uddannelsesparat).
Jeg mener, at uddannelsesparathedsvurderingen er et godt redskab, som
tydeliggør over for både elever, forældre og lærere, hvor der er behov for
at sætte ind, for at elevens uddannelsesønsker skal opfyldes. Med den nye
praksisfaglige vurdering, som træder i kraft fra efteråret 2018, vil der
tilmed blive yderligere fokus på det praksisfaglige område, blandt andet
med henblik på at udfordre nogle af de elever, som alene har haft blikket
rettet mod gymnasiale uddannelser.
Vi har, til forskel fra Norge, valgt at forberede eleverne forud for opta-
gelse på en ungdomsuddannelse for derved at styrke fagligheden i ud-
dannelserne, hvor Norge vælger en anden model. Derfor vil ikke alle
unge få direkte adgang til ungdomsuddannelserne. Med etableringen af
den Forberedende Grunduddannelse (FGU) får vi et godt tilbud til de
unge, der ikke umiddelbart kan optages på en ungdomsuddannelse, og
som har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at
kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2