Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 312 (Alm. del):
I brev af 11. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 312:
”Kan
ministeren oplyse tal for, hvor mange procent af en årgang i hver
af de 98 kommuner, der de sidste fem år har fået udsat skolestart ét år i
medfør af § 34, stk. 2 i folkeskoleloven, og kan ministeren evt. oplyse
hvilken kommunal praksis, der typisk ligger til grund for udsættelse af
skolestart?”
Svar:
Efter folkeskolelovens § 34, stk. 1, indtræder undervisningspligten den 1.
august i det kalenderår, hvor et barn fylder 6 år. Efter § 34, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres sam-
tykke godkende, at et barns undervisning udsættes et år efter undervis-
ningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. God-
kendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.
Vurderingen af, hvorvidt skolestarten skal udsættes, træffes på baggrund
af en individuel vurdering af barnet og skal i givet fald være begrundet i
barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan
denne vurdering skal foretages. Undervisningsministeriet er ikke bekendt
med kommunernes praksis for skoleudsættelse.
Undervisningsministeriet fører ikke statistik over, hvor mange børn, der
får undervisningspligten udsat som følge af § 34, stk. 2. Det er dog mu-
ligt at opgøre, hvor mange børn, der starter senere i skole i forhold til,
hvornår undervisningspligten indtræder.
Tabel 1 indeholder en oversigt over, hvor stor en andel af nystartede
elever i folkeskolen, friskoler og private grundskoler, der er startet senere
i skole i forhold til undervisningspligtens indtræden. Data for kommu-
ner, hvor færre end 10 elever er nystartet i børnehaveklassen er ikke
medtaget.
20. juni 2018
Sagsnr.:18/07841