Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1918671_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 305 (Alm. del):
I brev af 31. maj 2018 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 305:
”På folkeskoleområdet opererer man med skoledistrikter og har derved
nedbragt andelen af folkeskoler med en meget høj andel af elever med
ikke-danske baggrund. Vil ministeren give en beskrivelse af denne model
samt en bedømmelse af hvilke dele af denne model, der kan overføres til
gymnasiet og hvilke der ikke kan, og en begrundelse for det?”
Svar:
På folkeskoleområdet gælder, at der til hver skole hører et skoledistrikt,
hvor eleverne med bopæl i distriktet som udgangspunkt har krav på op-
tagelse, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2. Derudover har forældre krav på,
at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen
eller i en anden kommune, under forudsætning af at det kan ske inden
for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i
henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2.
Denne i udgangspunktet ubetingede ret til optagelse i distriktsskolen eller
en anden skole efter eget valg begrænses i visse situationer, herunder ved
tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.
Kommunalbestyrelsen kan således efter en konkret og individuel vurde-
ring beslutte at henvise en elev med et ikke uvæsentligt behov for sprog-
støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, hvor det vurderes
at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end
distriktsskolen eller den ønskede skole udenfor skoledistriktet, på hvilken
undervisningen er særlig tilrettelagt med henblik på at tilgodese elevens
behov for sproglig og faglig udvikling. Der henvises til folkeskolelovens
§ 5, stk. 7. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af
elevens sproglige behov, og eleven bevarer retten til at blive optaget i sin
28. juni 2018
Sagsnr.:18/07370
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om andelen af skoler med en meget høj andel af elever med ikke-danske baggrund, til undervisningministeren
distriktsskole, når eleven ikke længere vurderes at have det pågældende
behov for sprogstøtte.
Skoledistrikterne fastlægges af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens
§ 40, stk. 2, nr. 3. Skoledistrikterne kan ændres fra år til år med henblik
på at sikre tilpasning til de lokale forhold, herunder ændringer i befolk-
ningssammensætningen og børnetallet i kommunen.
Kommunalbestyrelserne kan således forsøge at tilpasse skoledistrikterne,
så der sikres en ensartet elevsammensætning på kommunens skoler.
Denne ensartethed kan dog kun sikres i nogen udstrækning, idet forældre
som ovenfor nævnt har krav på at få deres barn optaget i en anden folke-
skole efter eget valg, såfremt der er plads på den ønskede skole. Denne
ret kan begrænses for elever med et ikke uvæsentligt behov for sproglig
støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog.
Undervisningsministeriet vurderer, at man principielt ville kunne etablere
gymnasiedistrikter i lighed med folkeskoleområdet. Dog vurderes mulig-
heden for at henvise en elev med et ikke uvæsentligt behov for sprog-
støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, ikke at være rele-
vant på gymnasieområdet.
Der er imidlertid nogle grundlæggende forskelle på folkeskoleområdet og
gymnasieområdet, herunder historisk betingede. Eksempelvis ligger
gymnasierne i visse dele af landet med en større geografisk spredning
end på folkeskoleområdet, eleverne har mulighed for længere transport-
tid, og der er andre flyttemønstre for eleverne, som typisk bliver myndige
undervejs i den gymnasiale uddannelse. Elever på de gymnasiale uddan-
nelser er ældre end elever i folkeskolen, og gymnasieeleverne må derfor
antages at have højere forventninger til en øget grad af selvbestemmelse.
Det må endvidere formodes, at flere folkeskoleelever skifter skole i løbet
af deres skoleforløb sammenlignet med elever på de gymnasiale uddan-
nelser.
På folkeskoleområdet er undervisningspligt, hvorimod det er op til den
enkelte elev, om den pågældende ønsker at gennemføre en gymnasial
uddannelse. Dertil kan nævnes en anden myndighedsstruktur med kom-
munale folkeskoler og selvejende gymnasier.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på alm. del spørgsmål 301.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2