UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om at redegøre for, om udenlandske børn og unge uden lovligt ophold i Danmark kan tilmeldes undervisning, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 299 (Alm. del):

I brev af 31. maj 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-

get (MFU) Martin Henriksen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 299:

”Vil

undervisningsministeren

–

med bidrag fra uddannelses- og forsk-

ningsministeren

–

redegøre for, om udenlandske børn og unge uden

lovligt ophold i Danmark kan tilmeldes undervisning i folkeskole, gym-

nasium, erhvervsskole eller videregående uddannelser. I bekræftende fald

bedes det oplyst, hvordan det kan forekomme, hvordan skoler og under-

visningsinstitutioner holder styr på elever uden cpr-nr., hvordan indbe-

retninger til det offentlige foregår og hvordan tilskud modtages?”

Svar:

Det er i lovgivningen for de enkelte uddannelser eller undervisningsfor-

løb nærmere reguleret, hvilke optagelseskrav og/eller -kriterier eller mål-

gruppe de enkelte tilbud har.

Der er som udgangspunkt ikke i uddannelseslovgivningen fastsat udtryk-

kelige regler om krav til statsborgerskab eller opholdstilladelse for, at der

kan ske optagelse.

Uddannelseslovgivningen bygger på den implicitte forudsætning, at de

elever og kursister, der søger om optagelse på en uddannelse eller et un-

dervisningsforløb, har lovligt ophold i landet. Der er således i bestem-

melserne ikke en særlig regulering med henblik på personer, der har ille-

galt ophold i landet.

Folkeskolen

Folkeskolen er et kommunalt anliggende. Det er således kommunalbesty-

relsen, der i overensstemmelse med folkeskoleloven tager stilling til ele-

vers optagelse i folkeskolen.

22. juni 2018

Sagsnr.:18/07368

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om at redegøre for, om udenlandske børn og unge uden lovligt ophold i Danmark kan tilmeldes undervisning, til undervisningsministeren

Ifølge folkeskoleloven er alle børn, der bor fast her i landet, omfattet af

lovens bestemmelser om undervisningspligt. Det samme gælder børn,

der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder. Bestemmelserne

gælder, uanset om barnet er dansk statsborger eller har statsborgerskab i

et andet land. Det afgørende er, at barnet har bopæl i Danmark, eller at

barnets ophold er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Er opholdet

oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst 6 måneder, indtræder under-

visningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig

at skulle vare mindst 6 måneder.

Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er

folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl

her i landet.

Folkeskolelovens bestemmelser gælder ikke, hvis børnene er omfattet af

undervisningspligt i medfør af anden lovgivning som f.eks. udlændinge-

lovens § 42 g om børn af asylansøgere. Børn, for hvem der er indgivet

ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, er ikke om-

fattet af udlændingelovgivningens regler om undervisningspligt. Disse

børn anses normalt for omfattet af den almindelige undervisningspligt i

henhold til folkeskoleloven.

Bestemmelserne om undervisningspligt, indskrivning og optagelse i fol-

keskolen fremgår af kapitel 5 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer.

De gymnasiale uddannelser

Alle ansøgere til gymnasiale uddannelser, der lever op til en række nær-

mere definerede krav, herunder kvalifikationskrav til forudgående under-

visning og prøver, har retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse.

Hvis en ansøger ikke har retskrav på optagelse på en gymnasial uddan-

nelse, kan ansøgeren optages på baggrund en konkret vurdering ud fra

en optagelsesprøve og en optagelsessamtale. I vurderingen inddrages

ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at kunne

påbegynde og gennemføre uddannelsen.

I forbindelse med optagelse ses der som udgangspunkt ikke på en ansø-

gers opholdsgrundlag, når optagelsesspørgsmålet vurderes. I forhold til

udenlandske unge uden lovligt ophold i Danmark må det dog antages, at

det i praksis ikke vil være muligt for sådanne ansøgere at opfylde samtlige

betingelser for at have retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse.

En udenlandsk ung uden lovligt ophold i Danmark, der søger om opta-

gelse på en gymnasial uddannelse, vil således i realiteten skulle underka-

stes en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og en opta-

gelsessamtale. For at kunne optages på baggrund af en konkret vurdering

skal man blandt andet have tilstrækkelige danskkundskaber, og man skal

have til hensigt at gennemføre hele uddannelsesforlø-

bet/undervisningsforløbet. Det antages på denne baggrund, at en institu-

tionsleder vil have vanskeligt ved at optage en ansøger på en gymnasial

uddannelse, hvis ansøgeren ikke har lovligt ophold i landet.

I forhold til administration af elever og tilskudsudbetaling så gælder der

en række fælles regler for gymnasial uddannelser og erhvervsuddannelser

samt de elementer af erhvervsgrunduddannelse og ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, som i henhold til uddannelsesplanen leveres

af almene gymnasier, VUC eller erhvervsskoler.

Institutionerne administrerer registrering af elever, herunder cpr-numre,

og indberetter deres tilskudsberettigede aktivitet (antal årselever) til Un-

dervisningsministeriet. Der indgår ikke cpr-numre i institutionernes ind-

beretning til Undervisningsministeriet. Tilskuddet til den enkelte institu-

tion beregnes på grundlag af institutionens indberetning af tilskudsberet-

tiget aktivitet samt de på finansloven fastsatte takster for den pågældende

aktivitet. Det er endvidere et krav, at den enkelte institution skal gen-

nemføre en kontrol af den indberettede aktivitet og det modtagne til-

skud, samt at resultatet af denne tilskudskontrol skal afrapporteres til

Undervisningsministeriet og være påtegnet af institutionens ledelse og af

institutionens revisor.

Erhvervsuddannelser

Alle unge, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har

adgang til en erhvervsuddannelse. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9.

eller 10. klasse forudsætter, at eleven har de faglige, personlige og sociale

forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddan-

nelse.

Der kan herudover for de enkelte erhvervsuddannelser være fastsat sær-

lige kvalifikationskrav. Det bemærke, at for at kunne gennemføre de

fleste erhvervsuddannelser skal eleven indgå en uddannelsesaftale med

en arbejdsgiver eller kunne indgå en sådan.

Særligt for udenlandske elever på en erhvervsuddannelse gælder dog, at

de kun indgår i grundlaget for statstilskud til uddannelsesinstitutionen,

hvis eleven:



Er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset op-

holdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark.



Er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som

medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land,

der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-

aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

a. En udenlandsk elev, hvis forældres opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af

uddannelsen, indgår fortsat i grundlaget for statstilskud.



Er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og

en institution i udlandet.



Efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler,

som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske stats-

borgere.

Udbud af erhvervsuddannelse til andre udenlandske elever sker efter

reglerne om indtægtsdækket virksomhed, hvorefter eleven skal betale for

undervisningen.

Uddannelsesinstitutionerne er således forpligtiget til at undersøge, hvor-

vidt en elev kan udløse statstilskud fra staten, eller om eleven skal betale

for sin uddannelse selv.

Optagelsesreglerne til erhvervsuddannelserne er fastsat i kapitel 2 i lov

om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018,

og i bekendtgørelse nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser.

De nævnte tilskudsregler er fastsat i samme lovs § 19 og § 15 i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269

af 29. november 2017.

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

For at blive optaget til en egu skal eleven være omfattet af en målgruppe.

Denne målgruppe består af personer, som



er under 30 år,



bor i kommunen,



ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i

beskæftigelse og



ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden

kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det er den pågældende persons bopælskommune, som foretager visitati-

onen af eleverne, hvorfor skolerne ikke kan foretage en selvstændig vur-

dering af elevernes ret til optagelse til en egu.

Optagelsesreglerne til egu er fastsat i lov om erhvervsgrunduddannelse

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016.

De videregående uddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren har oplyst det følgende:

”Uddannelses-

og Forskningsministeriet bidrog sammen med andre

fagministerier til justitsministerens besvarelse af 8. april 2014 af spørgs-

mål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge og Inte-

grationspolitik, FT 2013-14. Spørgsmål 332 blev stillet den 14. februar

2014.

I den forbindelse oplyste Uddannelses- og Forskningsministeriet det

følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Adgang til en videregående uddannelse i Danmark forudsætter en

adgangsgivende gymnasial eksamen. Der kan endvidere være krav

om opfyldelse af specifikke adgangskrav og/eller adgangsprøver

samt karakterkrav.

Afgørelse om optagelse på videregående uddannelser i Danmark

træffes af den enkelte uddannelsesinstitution i henhold til det re-

gelsæt, der gælder for denne videregående uddannelsesinstitution

og den omhandlede videregående uddannelse, herunder erhvervs-

akademi-, professionsbachelor-, diplom-, bachelor-, kandidat-, ma-

ster- og ph.d.- uddannelser m.v.

Ansøgerens opholdsgrundlag i Danmark indgår ikke i afgørelsen

af, om ansøgeren kan tildeles en studieplads.

Ved ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse, hvor

optaget koordineres af Den Koordinerede Tilmelding, skal ansøge-

ren i ansøgningsskemaet oplyse, om vedkommende er dansk stats-

borger eller udenlandsk statsborger (udenlandske statsborgere skal

i så fald angive en landekode). Oplysning om statsborgerskab an-

vendes til at afgøre, om ansøgeren skal opkræves deltagerbetaling,

hvilket er tilfældet, hvis ansøgeren har statsborgerskab uden for

EU/EØS-området. Endvidere anvendes oplysning om statsbor-

gerskab til statistiske formål.

Det bemærkes hertil, at en videregående uddannelsesinstitution

kan oprette en særlig kvote for optagelse af ansøgere, der har en

udenlandsk adgangsgivende eksamen, og hvor ansøgeren har be-

hov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannel-

se (betegnes "kvote 3").

Ved behandlingen af en ansøgning om SU fra en udenlandsk stats-

borger undersøges det i Udlændingestyrelsens register, om ansøger

har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Hvis ansøger ikke har et

lovligt opholdsgrundlag i Danmark, gives der afslag på ansøgnin-

gen om SU.”

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det ikke indgår i beregningen af de

tilskud, herunder aktivitetsbestemte tilskud (taxametertilskud), som de

videregående uddannelsesinstitutioner modtager, om studerende ved

institutionen har opholdstilladelse. For så vidt angår opkrævning af del-

tagerbetaling på baggrund af statsborgerskab uden for EU/EØS-

området kan jeg henvise til det ovenfor anførte.”

Med venlig hilsen

Merete Riisager