Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd i Undervisningsudvalget
Svar på spørgsmål AN og AO
Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget
Ca. 5 min.
Tirsdag d. 29. maj kl. 14.00 til 15.00 i
Folketinget
1
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 29. maj om Ceveas analyse om mindre folkeskoleklasser, til undervisningsministeren
1910371_0002.png
Disposition
1. Indledning
2. Svar på spørgsmål AN
3. Svar på Spørgsmål AO
Samrådsspørgsmål AN
”Hvad er ministerens holdning til, at det for samfundet kan betale sig at investere i mindre
folkeskoleklasser, fordi unge mennesker, når de kommer på arbejdsmarkedet, vil præstere bedre, hvis
de kommer fra folkeskoleklasser med et lavere elevtal, hvilket blandt andet fremgår i Ceveas analyse,
”Ny analyse: Mindre folkeskoleklasser giver milliardoverskud”, den 10. april 2018, altinget. dk?”
Samrådsspørgsmål AO
”Giver Ceveas analyse, ”Ny analyse: Mindre folkeskoleklasser giver milliardoverskud”, den 10. april
2018, altinget.dk, ministeren anledning til at overveje at ændre klasseloftet for folkeskoleklasser?”
2
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 29. maj om Ceveas analyse om mindre folkeskoleklasser, til undervisningsministeren
1. Indledning
Tak for ordet.
Børn og unges uddannelse er en klar prioritet for regeringen. Derfor bliver der
også hvert år afsat rigtig mange skattekroner til folkeskolen.
Forbruget til folkeskolen har ligget stabilt over en årrække, men hvad pengene
bliver brugt til, og hvordan man præcist arbejder ude på den enkelte skole, er
selvfølgelig ikke ligegyldigt og det vender vi tilbage til.
2. Svar på samrådsspørgsmål AN
Ceveas analyse
Lad mig starte med Ceveas analyse, som er baggrunden for dette samråd. Som
jeg forstår Ceveas regnestykke, er det baseret på en antagelse om, at en
reduktion af klassekvotienten med 10 procent vil styrke uddannelseskvaliteten i
form af højere karakterer. Det vil via højere produktivitet og dynamiske
effekter resultere i en større milliardgevinst
–
når forslaget engang vil være
fuldt implementeret om ganske mange år.
Jeg ved, at det er omdiskuteret, hvilken betydning klassekvotienten reelt har.
Forskningen viser ikke et entydigt billede.
Spørgsmål om, hvordan og i hvilket omfang investeringer i undervisning kan
og bør indregnes i de samfundsøkonomiske modeller sorterer under
Finansministeriet. Jeg henviser derfor til Finansministeriet, hvad angår
Finansministeriets regneprincipper.
Jeg kan dog konstatere, at Ceveas regnestykke hovedsageligt tager
udgangspunkt i ét forskningsprojekt af Krueger, der blandt andet bygger på
data fra et projekt i USA i slutningen af 1980’erne.
Så vidt jeg kan se, arbejdes
der i dette studie med klasser helt ned til 15 elever.
Det forekommer mig ikke umiddelbart at være et meget solidt grundlag at stå
på i forhold til at opstille et regnestykke for Danmark i dag. Men det må
Finansministeriet bidrage til at opklare, hvis ordføreren ønsker det.
I forhold til Ceveas analyse savner jeg en samlet afvejning af, om netop
klassekvotienten er den mest oplagte knap at skrue på for at få en endnu bedre
folkeskole.
3
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 29. maj om Ceveas analyse om mindre folkeskoleklasser, til undervisningsministeren
Og det skal også ses i lyset af, at det vil koste mange skattekroner at sænke
klassekvotienten markant. Jeg har ikke det nøjagtige beløb, men jeg kan se, at
det vil komme op i en milliardstørrelse. Det fremgår også af Ceveas analyse.
Kvalitet i undervisningen
Selvfølgelig kan klassekvotienten have betydning for kvaliteten af den
undervisning, den enkelte elev modtager. Men forskningen viser også, at
klassekvotienten ikke er den eneste faktor, som påvirker elevernes udbytte af
undervisningen.
Der er rigtig mange ting, der spiller ind på undervisningens kvalitet:
Dygtige lærere, forældrenes opbakning, kompetent skoleledelse, der har fokus
på faglige resultater, skolens autonomi, stabilitet, strukturer og god
planlægning
–
for at nævne nogle af de vigtigste faktorer.
Når det er sagt, kan det være svært at sige noget entydigt om hvilke forhold,
der har den største effekt. Det afhænger af de lokale forhold på den enkelte
skole.
I nogle tilfælde vil eleven have gavn af mindre klasser, men i andre tilfælde
kan det være for eksempel to-lærer-ordning, holddannelse eller
kompetenceudvikling af personalet, der er mest værdifuldt. Det er forskelligt
fra skole til skole, fra kommune til kommune, fra elev til elev. Der er mere end
én måde at drive en god skole på.
3. Svar på spørgsmål AO
Kommunerne prioriterer forskelligt
Det er fastsat i folkeskoleloven § 17, at elevtallet i grundskolens klasser ikke
må overstige 28 ved skoleårets begyndelse.
Inden for rammerne af folkeskoleloven er det kommunerne, der beslutter, hvor
mange elever, der må være i klasserne i kommunens skoler. Der er intet til
hinder for, at man ude i de enkelte kommuner fastsætter et lavere klasseloft.
Det er en lokal prioritering af ressourcerne. Og prioriteringerne kan være meget
forskellige fra skole til skole.
Lad mig illustrere det med nogle konkrete eksempler:
4
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 29. maj om Ceveas analyse om mindre folkeskoleklasser, til undervisningsministeren
I 2017 havde Kalundborg kommune en gennemsnitlig klassekvotient på 19,1.
Til sammenligning havde Vejle kommune landets højeste gennemsnitslige
klassekvotient, nemlig 25,4.
Og der er også stor lokal forskel på, hvor mange penge pr. elev de forskellige
kommuner bruger.
I 2017 brugte Gentofte kommune 52.139 kroner pr. elev. Til sammenligning
brugte Ishøj kommune samme år 90.815 kroner pr. elev. Samtidig er det svært
at se en direkte sammenhæng mellem kroner brugt og de faglige resultater og
løfteevnen.
På landsplan ligger kommunernes omkostninger til folkeskolen stabilt på cirka
42 milliarder kroner.
Vi har i Danmark et kommunalt selvstyre. Den enkelte kommune har ansvaret
for folkeskolen og træffer de nødvendige prioriteringer.
Jeg synes, det er et godt princip, at beslutninger træffes lokalt
–
tæt på elever
og den enkelte skole
–
og de mange forskellige behov, der er.
Mindre klasser kan ganske givet være en fornuftig prioritering i nogle tilfælde,
men jeg mener ikke, at vi skal ændre i folkeskolelovens regler om klasselofter.
Hvis vi fra Christianborg fastsætter centrale normeringer
–
ja, så fratager vi
samtidig de enkelte kommuner og skoler en bid af deres selvbestemmelse.
Et lavere klasseloft vil binde nogle ressourcer, som kommunerne i dag selv kan
prioritere.
Til gengæld er åbenhed og gennemsigtighed vigtigt. Elever og forældre skal
kunne undersøge, hvordan skolerne i netop deres område klarer sig på en
række forskellige parametre.
Derfor har jeg oprettet portalen ”Skoletal”. Den er offentligt tilgængelig, og her
kan man på en overskuelig måde se de enkelte skolers resultater. Man kan også
se, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på folkeskolen i den enkelte
kommune.
Som liberal minister er jeg optaget af at styrke friheden lokalt
–
ikke at
indskrænke den. Derfor har jeg som undervisningsminister været optaget af at
give ikke bare kommunerne
–
men også de enkelte skoler
–
så mange
frihedsgrader og så stort et lokalt råderum som muligt.
5
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 29. maj om Ceveas analyse om mindre folkeskoleklasser, til undervisningsministeren
Konkret har jeg for eksempel taget initiativ til at lempe bindingerne i Fælles
Mål med det formål at give skolerne et større professionelt råderum og mere
autonomi til at tilrettelægge undervisningen efter lokale behov.
Det er også for at øge frihedsgraderne lokalt, at jeg har taget initiativ til et
forsøg med 50 folkeskoler, som får lov at fravige folkeskoleloven for at skabe
en mere fleksibel skoledag. Det er vigtigt, at man lokalt kan træffe beslutninger
om skolens virke. Bedre skole og mere engagement er vigtigt.
Uagtet effekterne ift. bedre karakterer og måske økonomi, så kan man godt
beslutte at have mindre klassestørrelser, hvis man lokalt vurderer, at det giver
mere nærhed og bedre trivsel.
Det er folkets skole, og derfor også borgerne, der skal være med til at beslutte
lokalt, hvordan man vil drive en bedre folkeskole.
6