UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om besparelser på erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd om besparelser på erhvervsuddannelserne og 25

pct. målsætning 2020

Svar på spørgsmål AI og AH

Undervisningsudvalget

5 minutter

Torsdag den 24. oktober 2017 kl. 15-16 i Folketinget

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om besparelser på erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål AI og AH

1. Indledning



Udvalget har efter ønske fra Jacob Mark, SF, stillet mig spørgsmål AH og AI.



Spørgsmål AH lyder:

Er det stadig regeringens målsætning, at 25 pct. af alle unge i 2020 skal vælge

en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og hvad vil regeringen gøre

for at løfte denne målsætning?



Spørgsmål AI lyder:

Hvordan mener ministeren, at regeringens bebudede besparelser på over en

halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne i finanslovsforslaget understøt-

ter målet om, at 25 pct. af alle unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse

direkte efter grundskolen?



Jeg vil starte med at besvare spørgsmålene samlet, og så kan vi tage en debat ef-

terfølgende.

2. Svar på samrådsspørgsmål AI og AH



Lad mig indledningsvist slå fast, at Regeringen ikke har ændret ved ambitionen

om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Vi bakker fortsat fuldt op

om de mål, som alle partier undtagen enhedslisten satte for reformen af er-

hvervsuddannelserne den 24. februar 2014.

Vedr. målsætning, søgning og initiativer



Erhvervsuddannelsesreformen har til formål at styrke kvaliteten, mindske fra-

faldet og øge optaget. Det er sket ved at indføre adgangsbegrænsning, ændre

strukturen og ændre indholdet i undervisningen og uddannelserne.



Jeg holder nøje øje med udviklingen på erhvervsuddannelserne og drøfter lø-

bende implementeringen af reformen med alle partierne bag aftalen.



Det er glædeligt, at det endelig er lykkedes at nedbringe frafaldet med hele 9

procentpoint fra 58 pct. til 49 pct. Det er et godt tegn og et vigtigt skridt for at

lykkes med reformens målsætning om få flere faglærte.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om besparelser på erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren



I dag er det kun 18,5 procent af eleverne i 9. eller 10. klasse, der vælger en er-

hvervsuddannelse. Samtidig har de nyeste tal lige vist os, at når vi kigger på den

samlede tilgang af unge og voksne, så er sommertilgangen faldet.



Det er ikke godt nok, og denne udvikling skal vi have vendt. Det er en større

kulturændring at udfordre de unge i deres uddannelsesvalg, så de søger mod er-

hvervsuddannelserne og ikke pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse.



Regeringen har sammen med aftalekredsen allerede igangsat nogle initiativer

og har en række på vej. Nogle initiativer har allerede vist gode takter, og vi har

resultaterne fra de øvrige til gode.



Men der er ikke nogen tvivl om, at søgningen til erhvervsuddannelserne er en

af de allerstørste udfordringer.



Samtidig er der stærkt fokus på bedre kvalitet i undervisningen ved bl.a. kom-

petenceløft af lærerne, bedre videreuddannelsesmuligheder, eud10 og 20/20-

ordninger m.m.



Et eksempel på gode erfaringer er grundforløbets 1. del, der er indført for at sik-

re et mere attraktivt ungdomsmiljø. Følgeforskningen viser, at de nye grundfor-

løb for unge har medført, at eleverne nu er mere motiverede og afklarede i deres

uddannelsesvalg.



I trepartsaftalen blev der fastsat en overordnet målsætning om, at der årligt ska-

bes flere praktikpladser stigende mod mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser

årligt end i dag.



Endvidere er der trådt en række initiativer i kraft, som har til formål at styrke

udskolingen og sammenhængen til erhvervsuddannelserne, herunder ændret

forpligtelse til samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler, smidiggørelse

af brobygningen og fremrykning af erhvervspraktikken i folkeskolen. Virknin-

gen af disse initiativer er noget af det, som vi har til gode.



Jeg har indgået en aftale med DF om en ny praksisfaglig dimension af uddan-

nelsesparathedsvurderingen, som kan sikre opmærksomhed på elevernes prak-

sisfaglige kompetencer. Indførelsen af en praksisfaglig dimension af uddannel-

sesparathedsvurderingen kan imidlertid ikke stå alene i forhold til at sikre et

øget fokus på elevernes praksisfaglige kompetencer i udskolingen.



Samtidig blev Fordelsuddannelserne indført og trådte i kraft i 2017. Nu er det

muligt at vælge en af disse uddannelser, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt

stort behov for arbejdskraft, og hvor der er særligt gode muligheder for at få en

praktikplads.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om besparelser på erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren



Derfor har regeringen også i den netop indgåede aftale om en forberedende

grunduddannelse sammen med aftalepartierne forpligtet sig til i efteråret 2017

at indgå en drøftelse med henblik på at iværksætte initiativer i udskolingen, der

kan bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.



Der er nemlig ingen tvivl om, at udskolingen er helt central i forhold til at sikre,

at flere unge vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse.



Endeligt har eud-aftalekredsen i 2017 besluttet at justere erhvervsuddannelsen

for voksne (euv'en) med henblik på at øge tilgangen og give administrative let-

telser for skoler, elever og virksomheder. Dette lovforslag har lige været i hø-

ring med henblik på ikrafttrædelse januar 2018.



Som alle rundt om bordet er fuldt klar over, er det vanskeligt at ændre de bag-

vedliggende faktorer, som søgemønstrene i ungdomsuddannelserne er udtryk

for. Det er kulturer, viden og holdninger, vi er i gang med at bearbejde - det

kræver tid. Derfor overvåger jeg nøje udviklingen på de mange dele af er-

hvervsuddannelserne og drøfter løbende med aftalekredsen, om der er behov for

yderligere tiltag.

Vedr. økonomien



Erhvervsuddannelserne er, på linje med de øvrige statslige områder, omfattet af

omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt. Vi er i Regeringen af den opfattelse, at

opgaverne kan løses smartere og billigere i alle dele af den offentlige sektor

–

også på uddannelsesområdet. Men jeg medgiver, at det bestemt ikke er en nem

opgave.



Tilbage er så, at vi alle også afventer at se, hvordan gymnasiereformens indfø-

relse af karakterkrav får indvirkning på søgningen til erhvervsuddannelserne.



Regeringen har sammen med DF både i 2016 og 2017 afsat en ekstraordinær

kvalitetspulje på 150 mio. kr. årligt til erhvervsuddannelserne, som har medvir-

ket til at reducere effekten af omprioriteringsbidraget i de første år efter er-

hvervsuddannelsesreformen. Regeringen afsatte puljen, fordi vi gerne ville

hjælpe erhvervsskolerne i de første år med implementering af reformen.



Det er klart, at der skal være en retvisende budgettering af de forventede udgif-

ter. Det er jeg, som minister, forpligtet til over for Folketinget.



Derfor er forventningerne til aktiviteten på finanslovsforslaget for 2018 nedju-

steret med 13 pct. Det er ærgerligt, at den forventede stigning i aktivitetstilgan-

gen efter erhvervsuddannelsesreformen endnu ikke er slået igennem.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om besparelser på erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren



Konkret betyder det, at bevillingerne til erhvervsuddannelserne også nedjuste-

res, da tilskud og aktivitet følges ad, både når aktiviteten går op, og når den går

ned. Bevillingerne matcher nu de seneste skøn for aktiviteten i 2018 på bag-

grund af den seneste kendte adfærd i perioden 2015-2017.



Derfor gælder det naturligvis også, at hvis søgningen til erhvervsuddannelserne

stiger i løbet af 2018, så vil skolernes bevilling altså også stige.



Nedjusteringen af forventninger til aktiviteten på erhvervsuddannelserne har

derfor ikke nogen reel betydning for skolernes tilskud per elev, men det er klart,

at skolernes økonomi påvirkes, når aktiviteten udebliver.



Tak for ordet.