Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. maj 2018 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 284
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Esben Vognsen Jensen vedr.
forhold for handicappede unge, der søger uddannelse, jf. UNU alm. del - bilag
107?
Svar
Det er vigtigt for mig, at der er gode uddannelsesmuligheder for alle. Derfor glæ-
der jeg mig over, at Tobias, som det fremgår af henvendelsen, har fundet en vej,
der passer til ham i uddannelsessystemet.
Derudover kan jeg kun kommentere på de dele af henvendelsen, der handler om
SU, da den generelle økonomiske støtte til borgere med et handicap er et anlig-
gende for andre myndigheder.
Jeg kan bekræfte, at man ikke har adgang til SU, hvis man studerer f.eks. 12 timer
om ugen. Det skyldes, at SU er tiltænkt personer, der studerer på fuld tid, hvilket
på ungdomsuddannelserne er fastlagt til at være mindst 23 undervisningstimer om
ugen, dog med mulighed for at dispensere for studerende, som har et barn på un-
der syv år.
Elever med handicap kan i endvidere i særtilfælde få godkendt et 2-årigt hf-kursus
tilrettelagt over en 3-årig periode. En sådan tilrettelæggelse kan berettige til SU.
Der findes ikke en tilsvarende ordning til hf-enkeltfag, idet denne undervisnings-
form netop giver den enkelte kursist mulighed for at vælge et antal fag, der er til-
passet den pågældendes individuelle forhold.
Jeg håber, at Tobias finder en god løsning, og beklager at det, i dette tilfælde, ikke
er muligt at få hjælp inden for rammerne af SU-systemet.
13. juni 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/023820-02
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Side 1/1