UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at oversende en skriftlig orientering om sagerne på rådsmødet den 22. maj, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 281 (Alm. del):

I brev af 7. maj 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 281:

”Ministeren bedes sende

udvalget en skriftlig orientering om sagerne på

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22. maj 2018.

Udvalget anmoder om at modtage orienteringen senest den 17. maj

2018.”

Svar:

På uddannelsesdelen af rådsmødet er der tre punkter på dagsordenen til

vedtagelse og derefter en politisk debat. På ungdomsdelen af rådsmødet

er der to punkter til vedtagelse og derpå en politisk debat.

Det bemærkes indledningsvis, at uddannelse er nationalt kompetenceom-

råde, jf. også artikel 165 i Lissabontraktaten. Rådshenstillinger og råds-

konklusioner er således ikke bindende, men fremsættes med henblik på

en fælles forståelse for, i hvilken retning EU-landene bør arbejde.

Uddannelse

Punkt 1: Rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring

Formålet med forslaget til rådshenstilling om nøglekompetencer for livs-

lang læring er at skabe en opdateret fælles forståelse af nøglekompeten-

cer og understøtte udviklingen af nøglekompetencesæt. Kommissionens

forslag til rådshenstilling af 17. januar 2018 er en opdatering af henstil-

lingen om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006. Henstillingen

indeholder både en opdateret europæisk referenceramme for nøglekom-

petencer for livslang læring og beskriver også god praksis for støtte af

udviklingen af kompetenceorienterede tilgange til uddannelse, herunder

ikke-formel læring i et livslangt læringsperspektiv.

Nøglekompetencer defineres som de kompetencer, alle mennesker har

brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigel-

sesegnethed, social inklusion og aktivt medborgerskab. De udvikles i et

16. maj 2018

Sagsnr.:18/05971

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at oversende en skriftlig orientering om sagerne på rådsmødet den 22. maj, til undervisningsministeren

livslangt læringsperspektiv, fra tidlig barndom og gennem hele voksenli-

vet, og gennem formel såvel som ikke-formel og uformel læring. Nøgle-

kompetencerne betragtes som lige vigtige og defineres i henstillingen

som de kompetencer, alle mennesker har brug for med henblik på per-

sonlig udvikling.

a) Læse- og skrivekompetence

b) Flersproget kompetence

c) Matematisk kompetence inden for naturvidenskab

d) Teknologi og ingeniørvirksomhed

e) Digital kompetence

f) Personlig, social og læringsmæssig kompetence

g) Medborgerskabskompetence

h) Entreprenørskabskompetence

i) Kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne

For hver kompetence defineres viden, færdigheder og holdninger, som er

essentielle og forbundet med kompetencerne. Afslutningsvis beskrives,

hvilke udfordringer, der identificeres med hensyn til støtte af kompeten-

ceorienteret uddannelse og læring i et livslangt læringsperspektiv: anven-

delsen af forskellige tilgange til og sammenhænge for læring, støtte til

lærere og andet uddannelsespersonale samt vurdering og validering af

kompetenceudvikling. For at tackle disse udpeges samtidig former for

god praksis under hver udfordring.

Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget, da regeringen er enig i beho-

vet for en opdatering af referencerammen for nøglekompetencer, således

at denne i højere grad afspejler den hastige teknologiske udvikling. End-

videre er regeringen positiv overfor det øgede fokus på entreprenørskab,

som den reviderede referenceramme for nøglekompetencer lægger vægt

på.

Punkt 2: Rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den

europæiske dimension i undervisningen

Kommissionens forslag til rådshenstilling af 17. januar 2018 udspringer

af Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier

om frihed, tolerance og ikke-diskrimination gennem uddannelse, som

blev vedtaget på det uformelle møde for undervisningsministre den 17.

marts 2015 i Paris.

Formålet med forslaget til rådshenstilling er at fremme demokrati på alle

niveauer gennem at bidrage til forankringen af de fælles europæiske vær-

dier, som nævnes i Traktatens artikel 2, at sikre lige adgang til inklusiv

uddannelse for alle og at understøtte elevers og studerendes oplevelse af

mangfoldigheden i europæisk identitet samt styrke følelsen af et europæ-

isk tilhørsforhold, der supplerer den lokale, regionale og nationale identi-

tet.

I forslaget til rådshenstilling henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a.

bør fremme en styrkelse af de fælleseuropæiske værdier. Ligeledes bør de

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at oversende en skriftlig orientering om sagerne på rådsmødet den 22. maj, til undervisningsministeren

fortsat gennemføre tilsagnene i Paris-erklæringen ved at fremme under-

visning i medborgerskab og etik samt fremme det åbne klasseværelse,

ved at fremme kritisk tænkning og mediekendskab, ved at udvikle struk-

turer, der fremmer den aktive deltagelse af lærere, forældre, elever og det

bredere samfund i ledelsen af skolen, og ved at støtte mulighederne for

de unges demokratiske deltagelse samt for et aktivt og ansvarligt enga-

gement i samfundet.

Endvidere henstilles det til medlemsstaterne, at de bør fremme inklusiv

uddannelse for alle elever og studerende, bl.a. ved at inkludere alle elever

i uddannelse af høj kvalitet fra en tidlig alder, ved at give elever og stude-

rende den nødvendige støtte ud fra deres behov, ved at muliggøre skift

mellem forskellige uddannelsesniveauer og give mulighed for passende

studie- og erhvervsvejledning, og ved effektivt at anvende Det Europæi-

ske Agentur for Specialundervisning og Inklusion til at gennemføre og

monitorere vellykkede tilgange til inklusiv undervisning.

Det henstilles ligeledes til medlemsstaterne, at de bør fremme den euro-

pæiske dimension i undervisningen såsom en forståelse for baggrund og

udviklingen af det europæiske samarbejde samt det demokratiske værdi-

fællesskab.

Det henstilles desuden til medlemsstaterne have fokus på at ruste lærere,

pædagoger mv. til at fremme aktivt medborgerskab.

Regeringen bakker op om, at det europæiske samarbejde på uddannel-

sesområdet skal bygge på de demokratiske værdier, som de europæiske

samfund, herunder det danske, bygger på. Forslaget til rådshenstilling er

generelt meget overordnet og på linje med folkeskolens formålsparagraf,

og de elementer, der indgår i forslaget, er på forskellig vis allerede en del

af den danske praksis på området. Dette gælder også den danske traditi-

on og praksis omkring skolebestyrelser og elevråd, der generelt må siges

at fremme den aktive deltagelse af lærere, forældre og elever i ledelsen af

skolen. I forhold til inklusiv uddannelse ligger forslaget også inden for

gældende regler og praksis. Regeringen støtter derfor vedtagelsen af for-

slaget.

Punkt 3: Rådskonklusioner om at arbejde hen mod en vision om et europæisk ud-

dannelsesområde

Formålet med rådskonklusionerne er at angive nogle pejlemærker for det

videre arbejde med initiativerne fra Det Europæiske Råds konklusioner

af 14. december 2017 og for den videre konkretisering af et såkaldt eu-

ropæisk uddannelsesområde.

I rådskonklusionerne hilses resultaterne af midtvejsevalueringen af

Erasmus+-programmet velkommen, og de opfordrer bl.a. til at styrke

deltagelsen og fremme forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet, samt

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at oversende en skriftlig orientering om sagerne på rådsmødet den 22. maj, til undervisningsministeren

at gøre adgang til den næste generation af Erasmus+-programmet mere

inklusiv. De opfordrer også til yderligere simplificering af regler og pro-

cedurer for at lette de administrative byrder på alle niveauer.

I rådskonklusionerne understreges endvidere merværdien af internatio-

nalt samarbejde og læringsmobilitet inden for videregående uddannelse

støttet af Erasmus+-programmet m.fl. Rådskonklusionerne anerkender

vigtigheden af at styrke det strategiske samarbejde mellem videregående

uddannelsesinstitutioner i Europa gennem en bottom-up, fleksibel, ubu-

reaukratisk, inklusiv, åben og gennemsigtig tilgang. I rådskonklusionerne

udtrykkes støtte til etableringen af ”europæiske universiteter” bestående

af bottom-up netværk, der er geografisk og socialt inkluderende, og som

vil spille en væsentlig rolle i skabelsen af et overordnet europæisk uddan-

nelsesområde, der bl.a. vil bidrage til at styrke den internationale konkur-

rencedygtighed af de videregående uddannelser i Europa, idet det for-

ventes, at ”europæiske universiteter” vil have potentialet til i betragtelig

grad at styrke mobiliteten og fremme høj kvalitet og excellence inden for

uddannelse og forskning ved at styrke linket mellem forskning, undervis-

ning og innovation og vidensoverførsler. Kommissionen opfordres

–

med respekt for nærhedsprincippet

–

og i tæt samarbejde med medlems-

staterne til at udvikle og etablere hovedmålsætningerne og konceptet for

”europæiske universiteter” og til at rapportere

regelmæssigt om frem-

skridtene til Rådet. Endvidere opfordres medlemsstaterne med støtte af

Kommissionen til at fremme tiltag, der styrker de innovative og entre-

prenørskabsmæssige kapabiliteter hos de videregående uddannelsesinsti-

tutioner. Endelig opfordres Kommissionen til i tæt samarbejde med

medlemsstaterne og baseret på resultaterne fra pilotprojektet at undersø-

ge mulighederne for at skabe et frivilligt europæisk studiekort, som kan

bidrage til at fremme læringsmobiliteten.

Endvidere understreges det i rådskonklusionerne, at indsatsen bør inten-

siveres for at nå prioriteterne fra rådskonklusionerne fra 2011 om dagtil-

bud og for at sørge for, at alle børn har adgang til dagtilbud.

I rådskonklusionerne anerkendes flersproget kompetence såvel som an-

erkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse og ung-

domsuddannelserne samt anerkendelse af resultaterne af uddannelsespe-

rioder i udlandet som vigtige byggesten for et europæisk uddannelsesom-

råde.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er

positiv over for initiativer, der kan styrke læringsmobiliteten og sproglæ-

ringen i Europa, og som kan styrke de europæiske universiteters interna-

tionale konkurrenceevne. Regeringen lægger samtidig vægt på, at råds-

konklusionerne

ikke foregriber de kommende forhandlinger om EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF).

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at oversende en skriftlig orientering om sagerne på rådsmødet den 22. maj, til undervisningsministeren

Punkt 4: Universiteters potentiale til at skabe regional vækst samt fremme af entre-

prenørskab og innovation

Det bulgarske formandskab har i løbet af foråret afholdt en række arran-

gementer, der skal udforske brugen af offentlig-private partnerskaber

med henblik på fremme innovation og inklusion i Europa. Disse har

belyst vigtigheden af øget sammenhæng mellem uddannelse, forskning

og erhvervsliv for at fremme regional vækst og skabe inklusive og inno-

vative samfund.

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter på, hvordan styrkel-

sen af partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner og

erhvervslivet kan bidrage til at skabe stærkere regioner, skabe regional

vækst og mindske regionale forskelle.

Drøftelsen forventes at fokusere på vidensudveksling om hvilke typer af

tiltag, der tages nationalt for at fremme videregående uddannelsesinstitu-

tioners rolle i at skabe regional vækst samt fremme entreprenørskab og

innovation.

Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg

fremhæve danske erfaringer med, hvordan videregående uddannelsesin-

stitutioner kan medvirke til at skabe regional udvikling. Herunder særligt

regeringens tiltag for at styrke det regionale uddannelsesudbud. Desuden

vil der blive fremhævet vigtigheden af at skabe en tæt kobling mellem

uddannelse, forskning og innovation.

Ungdom

Punkt 5: Rådskonklusioner om unges rolle i opbygningen af et sikkert, sammenhæn-

gende og harmonisk samfund i Europa

Formålet med rådskonklusionerne er at fremhæve vigtigheden af, at unge

bliver aktive medspillere i processen med at forebygge konflikter og ud-

vikle politikker til fremme af aktivt medborgerskab, demokratiske pro-

cesser og en styrkelse af unges frivillige arbejde.

Medlemsstaterne opfordres derfor til at fremme alle former for innovati-

ve partnerskaber mellem eksperter, institutioner, medlemsstaternes civil-

samfund, unge og organisationer, der arbejder med ungdomspolitiske

spørgsmål. Desuden fremhæves betydningen af dialog, samarbejde og

udveksling af god praksis mellem nøgleaktører i relation til arbejdet med

realisering af FN's dagsorden for ungdom, fred og sikkerhed. Endelig

bør der sættes fokus på unges egen aktive deltagelse i samfundsudviklin-

gen inklusive unge med færre muligheder og udveksling af innovative

idéer via nuværende og kommende EU-programmer.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at oversende en skriftlig orientering om sagerne på rådsmødet den 22. maj, til undervisningsministeren

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger

vægt på, at unge spiller en stadig aktiv rolle i processen med at sikre en

fremtidig harmonisk og fredelig udvikling i de europæiske lande.

Punkt 6: Rådskonklusioner om unges rolle i processen med at imødegå de demografi-

ske udfordringer inden for EU

Med rådskonklusionerne opfordres til et øget samarbejde om at fremme

fælles demokratiske værdier og social sammenhæng for unge, især unge

med færre muligheder, i en situation med øget mobilitet blandt unge og

brain-drain problemer i en række lande. Der henvises her bl.a. til konklu-

sionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i december 2017, hvori stats-

og regeringscheferne bl.a. opfordrede til øget mobilitet og flere udveks-

linger inden for EU.

På den baggrund opfordres medlemsstaterne til at støtte unges og ung-

domsorganisationernes frivillige arbejdes rolle i udviklingen af unges

færdigheder inklusive kommunikative og sproglige færdigheder for at øge

deres aktive deltagelse i samfundslivet. Endvidere til at overveje, hvordan

diskussionerne om virkningerne af de demografiske udfordringer, som

unge er stillet over for, kan udvides og gøre mere inkluderende. Det

samme gælder mulighederne for at intensivere alle former for dialog mel-

lem unge, som er bosiddende uden for deres hjemegn, og unge i værts-

landene via støtte fra internationale ungdomsnetværk.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger

vægt på, at unge medvirker aktivt i processerne med at imødegå de de-

mografiske udfordringer, som den frie bevægelighed medfører i relation

til braindrain, ungdomsarbejdsløshed m.m. specielt i visse medlemslande.

Punkt 7: Fremtidige prioriteter for EU’s ungdomspolitik

Den nuværende EU-strategiramme for ungdomsområdet udløber i 2018.

På rådsmødet lægges op til en politisk drøftelse under overskriften:

"Youth in Europe: What's next?". Målet er at sætte fokus på processen

med udvikling af en ny strategi, der skal kunne medvirke til at styrke un-

ges livssituation gennem udvikling af de relevante færdigheder både per-

sonligt, fagligt og socialt.

Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen af, hvilke indsatsområder der

bør inddrages i udformningen af en ny strategisk ramme for det europæi-

ske samarbejde på ungdomsområdet med klar europæisk merværdi.

Med venlig hilsen

Merete Riisager