UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om kvaliteten i folkeskolen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd i Undervisningsudvalget om offentlig

vækst og personalekonsekvenser

Svar på spørgsmål C

Undervisningsudvalget

7 minutter

Tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 14-15 i Folketinget

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om kvaliteten i folkeskolen, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål C

1. Indledning

Udvalget har efter ønske fra Annette Lind, S, Jacob Mark, SF, og Marianne Jelved,

RV, stillet mig følgende spørgsmål C.

Spørgsmål C:

”Hvilke konsekvenser vil det få for kvaliteten i folkeskolen, hvis regeringens økono-

miske politik om en offentlig vækst på 0,3 pct. omsættes til virkelighed og der i 2025

vil være 3100 færre fuldtidsansatte inden for undervisningsområdet, som det fremgår

f ”Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i velfærdsstaten”, bragt den 4.

september 2017 på ae.dk?

Der henvises i øvrigt til UNU alm. del

–

spm. 205 og 206.

(jf.: https//www.ae.dk/analyser/regeringens-planer-koster-tusindvis-af-ansatte-i-

velfærdsst

aten)?”

Jeg vil starte med at besvare spørgsmålet, og så kan vi tage en debat efterfølgende.

2. Svar på samrådsspørgsmål C

Indledning



Desuden understreger Finansministeriet, at fremskrivningen af den offentlige

beskæftigelse beror på nogle beregningstekniske forudsætninger, som

ikke

giver

anledning til at lave den slutning, som AE gør. De beregningstekniske princip-



Jeg har dog noteret mig, at Finansministeriet fremhæver, at det lægges til grund,

at der tilføres den offentlige sektor flere ressourcer frem mod 2025

–

og at in-

gen på forhånd med sikkerhed kan sige, hvordan disse ressourcer fordeler sig på

de enkelte serviceområder, eller hvorvidt de anvendes til ansættelse af flere of-

fentlige ansatte eller til køb af flere varer og tjenesteydelser.



Om de nærmere beregningsforudsætninger vedrørende AE’s analyse henviser

jeg til finansministerens besvarelse af UNU’s

spørgsmål 205 og 206 den 13. ok-

tober 2017.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om kvaliteten i folkeskolen, til undervisningsministeren



Og da kvalitet ikke alene afhænger af antallet af ansatte, giver det mindre me-

ning at fokusere isoleret på en specifik vækstrate i det offentlige forbrug som

målestok for kvalitetsudviklingen på uddannelsesområdet.



Målsætningen angiver en ramme for udgiftspolitikken

–

ikke en retningslinje,

som alle institutioner eller områder vil blive pålagt. I sidste ende er det jo op til

fx de kommunale institutioner at forvalte den økonomiske ramme, der er blevet

aftalt.



Der ligger en overordnet præmis i samrådsspørgsmålet. En præmis om, at en

bestemt vækstrate i det offentlige forbrug på fx 0,3 pct. i sig selv kan overføres

én-til-én til undervisningsområdet eller til noget andet enkeltområde. Det kan

den ikke.

per er ikke et udtryk for regeringens fremadrettede udgiftspolitiske prioriterin-

ger.



Derfor giver det heller ikke mening, at vi som politikere lægger en mekanisk

fremskrivning ned over bestemte sektorområder som en ”naturlov”, der be-

stemmer niveauet og udviklingen i udgifterne. Der skal jo netop være plads til

politiske prioriteringer.



Det er i øvrigt interessant, at et beregningsteknisk fald i den offentlige beskæf-

tigelse fylder så meget for de tre spørgere, når man tager med i betragtningen, at

den

faktiske

offentlige beskæftigelse faldt med ca. 5.000 personer, da deres par-

tier sidst var i regering.

Umiddelbare konsekvenser for uddannelsesområdet



Hvis vi lægger

AE’s artikel lidt til side og kigger på undervisningsområdet frem

mod 2025, så tilsiger den demografiske udvikling, at der vil blive behov for

færre ansatte.



Det skyldes, at den demografisk betingede udvikling i elevtal i grundskolen og i

ungdomsårgangene alt andet lige vil betyde et reduceret behov for undervisere.



På folkeskoleområdet betyder den demografiske udvikling, at elevtalsudviklin-

gen i det kommende tiår fortsat vil være faldende, og alt andet lige vil behovet

for lærere og pædagoger derfor også falde.



Frem mod 2025 forventes elevtallet i folkeskolen at falde med ca. 30.000 ele-

ver, og fastholdes det nuværende lærerforbrug pr. elev, betyder det, at behovet

for lærere reduceres med ca. 2.300 årsværk. Medregnes de frie grundskoler dre-

jer det sig om i alt knap 2.900 fuldtidsstillinger.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om kvaliteten i folkeskolen, til undervisningsministeren



Tilsvarende vil behovet for pædagoger i folkeskolen reduceres, hvilket svarer til

ca. 400 stillinger.



Og da antallet af 16-19 årige frem mod 2025 vil falde med ca. 1,1 pct., betyder

det, at lærerbehovet i ungdomsuddannelserne, hvis det reduceres i samme om-

fang, vil falde med godt 300 årsværk.



I alt altså et reduceret personalebehov i grundskolen og ungdomsuddannelserne,

der overstiger de 3.100 fuldtidsstillinger.



Så selv hvis man fulgte AE-rådets logik om, at der er en 1:1-sammenhæng mel-

lem antallet af offentligt ansatte og kvalitet, peger den demografiske udvikling

på, at lærerforbruget pr. elev altså ikke vil blive reduceret på Undervisningsmi-

nisteriets område ved et fald i den offentlige beskæftigelse på 3.100 fuldtidsstil-

linger inden for undervisningsområdet.

Effektiviseringer, decentrale beslutninger og kvalitet



Imidlertid betyder den generelle demografiske og samfundsmæssige udvikling,

at der fremover må forventes, at blive et stigende udgifts- og personalebehov i

andre sektorer, herunder ikke mindst på sundheds- og ældreområdet.



Derfor vil hele den offentlige sektor være nødt til at effektivere de offentlige

serviceydelser. Og det gælder naturligvis også uddannelsessektoren.



Jeg er derfor meget optaget af, at personalet i undervisningssektoren er så kvali-

ficeret som muligt til at løse deres undervisningsopgaver.



Regeringen sætter mål for den samlede udgiftsudvikling for den offentlige sek-

tor, men det præcise antal offentligt ansatte styres ikke fra centralt hold.



På folkeskoleområdet er det kommunerne, der er bedst til inden for de givne be-

villingsrammer at fastsætte det antal beskæftigede og med de kvalifikationer,

der skønnes at være behov for.



Og på ungdomsuddannelsesområdet er det de selvejende uddannelsesinstitutio-

ner, der inden for de givne statslige taxameterbevillinger selv vurderer behovet

for personaleansættelser.



Men det er vigtigt at holde fokus på, at de offentlige midler generelt anvendes

mere hensigtsmæssigt, så der kan fås så meget reel velfærd som muligt for de

midler, der er til rådighed.



Og effektiviseringsmuligheder er fortsat til stede

–

også på uddannelsesområdet

–

bl.a. ved udvikling af ny velfærdsteknologi, regelforenkling og decentralise-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. oktober 2017 om kvaliteten i folkeskolen, til undervisningsministeren



Selv om det er forsimplet at postulere en entydig sammenhæng mellem offent-

lig vækstrate og personalereduktioner i et bestemt omfang, afhænger kvalitet

naturligvis også af personaleforbrug og bevillingsmæssige ressourcer.

ring, og de skal selvfølgelig søges realiseret, så kommuner og institutioner får

optimale styringsmuligheder og større frihed til at løse deres opgaver.



Når det er sagt, kan spørgsmålet om kvalitet ikke reduceres til et snævert fokus

på antallet af hoveder. Kvalitet handler i lige så høj grad om, at lærere og pæda-

goger har de relevante kvalifikationer, og at forældre, lærere, ledere og elever er

engageret i deres skole.



Det gælder for både folkeskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, at det

lokale engagement er helt afgørende for at sikre kvalitet og tilfredshed.

Afslutning



Der er enighed i regeringen om, at der skal være ro om folkeskolen, men jeg vil

samtidig gerne understrege, at jeg ønsker at værne om de frihedsgrader, som

skolerne har i dag, så skoler og lærere har frihed til at tilrettelægge undervisnin-

gen på en måde, der giver mening lokalt, og som giver rum til, at personalets

kvalifikationer sættes bedst muligt i spil.



Det er min og regeringens opfattelse, at en god folkeskole og gode ungdomsud-

dannelser er en forudsætning for fortsat vækst og velfærd.



Regeringen vil løbende tage bestik af behovet for at tilføre ressourcer til den of-

fentlige service. Det gør vi i forbindelse med de årlige finanslovsaftaler og øko-

nomiaftaler med kommuner og regioner.