Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 275 (Alm. del):
I brev af 24. april 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Liselott Blixt (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 275:
”Hvad kan ministeren oplyse om kommunernes normale praksis for
sammensætning af specialklasser baseret på diagnoser, herunder efter
hvilke retningslinjer sammensættes klasserne og tages der her hensyn til
de enkelte
diagnoser?”
Svar:
Der foreligger ikke en nyere og samlet undersøgelse af kommunernes
praksis for sammensætning af specialklasser og retningslinjer herfor.
En spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, gennemført af Dan-
marks Evalueringsinstitut (EVA (2013):
Specialklasser i folkeskolen, På vej
mod inkluderende læringsmiljøer),
der omfatter 404 specialklas-
ser/specialklasserækker, viser, at den største andel af specialklasserne (33
pct.) er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder. 21 pct.
har ikke en primær målgruppe, men kombinerer flere målgrupper, 13 pct.
er primært målrettet elever med opmærksomhedsforstyrrelser, fx
ADHD, 9 pct. er målrettet elever med gennemgribende udviklingsfor-
styrrelser som fx aspergers eller autisme, 8 pct. er rettet mod elever med
læse- og skrivevanskeligheder, 7 pct. mod elever med socioemotionelle
vanskeligheder. 6 pct. oplyser, at de har en anden elevgruppe end oven-
stående.
EVA har spurgt de skoler, som kombinerer forskellige målgrupper (21
pct.), hvilke grupper de kombinerer, og det fremgår, at elever med op-
mærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD, indgår i 92 pct. af tilfældene. For
elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, fx Aspergers syn-
drom eller autisme, gælder det, at denne målgruppe indgår som kombina-
tion med andre målgrupper i 60 pct. af kombinationsspecialklasserne.
22. maj 2018
Sagsnr.:18/05429