Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1890118_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 270 (Alm. del):
I brev af 9. april 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer undervisningsministeriet har
sat i værk på baggrund af artiklen ”Privat skole skovler skattekroner ind,
mens elever må passe sig selv”, Avisen.dk den 9. april 2018?
Svar:
Jeg ser med stor alvor på de beskrevne forhold. I artiklen rejses der anklager
med meget alvorlige perspektiver omkring en godkendt AMU-udbyders
forvaltning af godkendelsen og omgang med regelsæt på både AMU-
området og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.
På den baggrund har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blandt andet
iværksat en undersøgelse af de oplysninger, der er kommet frem i denne og
andre artikler mv. Styrelsen er i dialog om opfølgningen med Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og Færdselsstyrelsen.
Som en del af opfølgningen har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet des-
uden iværksat et skærpet kvalitetstilsyn, hvor AMU-udbyderen månedligt
skal reagere på og indberette eventuel kritik, som kursusdeltagerne tilkende-
giver i AMU’s evalueringssystem Viskvalitet.dk.
eller på anden vis..
Da en del af de oplysninger, som er kommet frem via Avisen.dk, vedrører
anklager om manipulation med deltagernes besvarelser af evalueringer, for-
pligtes AMU-udbyderen desuden til,
-
-
At sikre en besvarelsesprocent på 90%, hvilket er 10% mere end sty-
relsens minimumskrav på 80%
At sikre at mindst 75% af evalueringerne foregår online af deltager-
ne ved kursusafslutning
7. maj 2018
Sagsnr.:18/05786
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om, hvilke initiativer undervisningsministeriet har sat i værk på baggrund af artiklen Privat skole skovler skattekroner ind, mens elever må passe sig selv, Avisen.dk den 9. april 2018, til undervisningsministeren
-
At oplyse alle deltagerne om, at de svar og kommentarer, de giver i
evalueringerne, også vil blive sendt til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Formålet med denne indberetning er at få en indikation på omfanget af de
kritiske bemærkninger samt at bruge kommentarerne til en målretning af
tilsynet og vurdering af AMU udbyderens forvaltning af sin udbudsgodken-
delse.
Der gennemføres desuden en række uanmeldte tilsynsbesøg, der målrettes
de kursustyper, der er blevet kritiseret. Tilsynsbesøgene gennemføres så vidt
muligt i et samarbejde mellem de involverede myndigheder.
Det skærpede kvalitetstilsyn er iværksat og gældende fra maj måned. Jeg vil
orientere udvalget om resultatet af tilsynet, når Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet har afsluttet og konkluderet på de igangsatte initiativer.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2