Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1879516_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 247 (Alm. del):
I brev af 20. marts 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 247:
”Danske Gymnasier skriver i deres årsopgørelse fra 2017, at der i Dan-
mark findes 173 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf og/eller
IB. Heraf er 152 offentlige institutioner og 21 institutioner er private.
Hvor mange af landets 152 offentlige uddannelsesinstitutioner, der ud-
byder stx, hf og/eller IB, vurderer, at de har gode adgangsforhold for
kommende studerende med et handicap og hvem har det overordnede
ansvar for at sikre, at gymnasier er tilgængelige for handicappede?”
Svar:
Undervisningsministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange offentlige
gymnasiale institutioner der vurderer, at institutionen er indrettet handi-
capvenligt.
Det er gymnasiernes bestyrelser, der har ansvaret for de gymnasiale insti-
tutioners handicapvenlighed. Dette ansvar overgik til bestyrelserne med
overgangen til bygningsmæssigt selveje for gymnasierne, hvor de i årene
2010 og 2011 købte bygningerne af staten.
Kort efter overgangen til bygningsmæssigt selveje foretog Folketingets
Ombudsmand på eget initiativ en undersøgelse af handicaptilgængelig-
heden på Undervisningsministeriets institutioner, herunder med særligt
fokus på gymnasierne. Ombudsmanden gav dengang klart udtryk for, at
det ikke var et krav, at alle gymnasier blev indrettet som handicapvenlige,
så længe der inden for en rimelig transportafstand var et gymnasium, der
var handicapvenligt indrettet.
Gymnasierne skal så vidt muligt arbejde på at tilbyde handicapvenlige
bygninger. Ifølge optagelsesbekendtgørelsen skal fordelingsudvalget tage
hensyn til kendte oplysninger om en ansøgers handicap. Det fremgår i
13. april 2018
Sagsnr.:18/03988
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om gode adgangsforhold for kommende studerende med et handicap og om det overordnede ansvar for at sikre, at gymnasier er tilgængelige for handicappede, til undervisningsministeren
den forbindelse, at fordelingsudvalget kan give ansøgerens optagelse på
en institution, der er hensigtsmæssig i forhold til det pågældende handi-
cap, højere prioritet som fordelingskriterium end afstandskriteriet.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2