Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1879652_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 244 (Alm. del):
I brev af 16. marts 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 244:
”Hvad
ville de økonomiske omkostninger være, hvis klassekvotienten
blev fastlagt til max 28 elever pr. klasse?”
Svar:
Med finanslovsaftalen for 2012 indførte den daværende regering (Social-
demokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedsli-
sten et årgangsbestemt fleksibelt loft over klassekvotienten på 28 elever i
de gymnasiale uddannelser.
Det betyder, at den enkelte klasse godt må indeholde mere end 28 elever,
men at gennemsnittet for klassekvotienten for den enkelte årgang på den
enkelte institution ikke må overstige 28 elever.
Det fremgår af finansloven for 2012, at tiltaget blev udmøntet som takst-
forhøjelser på hhx, htx, stx og hf på ca. 130 mio. kr. fuldt indfaset i 2018-
priser.
Beregningerne bygger på særtræk fra det daværende UNI-C (nu Styrelsen
for It og Læring) med oplysninger om de gennemsnitlige klassekvotienter
pr. 23. august 2010. Det bemærkes, at beregningerne om det fleksible
klasseloft på 28 elever for alle gymnasiale uddannelser beror på et skøn.
Ved indførelsen af det fleksible klasseloft blev der således i beregninger-
ne lagt til grund, at hvis en institution har en gennemsnitlig klassekvoti-
ent over 28,0 gældende for hver årgang, udtages de "overskydende ele-
ver" til nyoprettede klasser med et elevantal på højst 28. Beregningerne
bygger således på en gennemsnitsbetragtning for sektoren som helhed
samt det princip, at taxametertilskuddet følger den enkelte elev.
13. april 2018
Sagsnr.:18/03828
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvad de økonomiske omkostninger vil være, hvis klassekvotienten blev fastlagt til max 28 elever pr. klasse, til undervisningsministeren
Da det fleksible klasseloft blev indført med Finansloven for 2012, lavede
Undervisningsministeriet en tentativ beregning for, hvad de økonomiske
omkostninger ville være, hvis klassekvotienten blev fastlagt til max 28
elever pr. klasse.
Det blev på daværende tidspunkt skønnet, at et fast klasseloft ville koste
op mod ca. 80-90 mio. kr. (2018-priser) mere end det fleksible klasseloft,
som blev indført.
Undervisningsministeriet har ikke siden gennemført yderligere analyser
af omkostningerne til et fast klasseloft.
Det bemærkes derudover, at det fleksible klasseloft blev genberegnet på
finansloven for 2013, og der blev derfor tilført yderligere ca. 90 mio. kr.
årligt (2018-priser). Undervisningsministeriet har ikke planer om at gen-
nemføre yderligere analyser af omkostningerne til et fast klasseloft.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2