Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 24 (Alm. del):
I brev af 25. oktober 2017 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 24:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at afskaffelsen af lange rejser ikke rammer
skolerne i udkantsområderne, der har længere rejsetid til de omkringlig-
gende skoler og som derfor skal væsentligt længere væk for ikke kun at
være censor for få naboskoler.”
Svar:
Censorrejser kan i dag kategoriseres i fire zoner baseret på længden af
rejsen. Zone 4-rejser er de længste rejser og indebærer en rejsetid på over
4 timer hver vej. De næst længste rejser, zone 3-rejser, giver således mu-
lighed for at rejse i op til 4 timer hver vej.
Zone 3 rejser giver derfor mulighed for, at der fortsat vil være en udveks-
ling af censorer på tværs af landsdele. Derfor vil censuren på skoler i
udkantsområder ikke være begrænset til udveksling af censorer mellem
naboskoler.
Dertil kommer, at det i særlige tilfælde fortsat vil være muligt at foretage
rejser på mere end 4 timer hver vej, hvis det er nødvendigt for at opfylde
reglerne om udveksling af censorer. Dette kan fx gøre sig gældende i
forbindelse med censorrejser til og fra Bornholm.
Det bemærkes i øvrigt, at skolerne har mulighed for at benytte sig af
digitale redskaber i forbindelse med gennemførelsen af prøverne. Fx
således, at censor kan være til stede via en videoforbindelse, hvis det er
hensigtsmæssigt ud fra en samlet betragtning.
6. november 2017
Sags nr.:17/14247