Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1878704_0001.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET
PÅ ARBEJDSMARKEDET
- Analyse af læreruddannedes rejse
gennem arbejdslivet
Januar 2017
AARHUS
KØBENHAVN
HAMBORG
LONDON
MALMØ
NUUK
OSLO
SAIGON
STAVANGER
WIEN
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0002.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
RESUMÉ
INDLEDNING
Tidligere undersøgelser
Rapportens bidrag og opbygning
4
7
9
12
3.
DE LÆRERUDDANNEDES ARBEJDSMARKED SIDEN 1980
Fluktuationer på lærerarbejdsmarkedet siden 1980
3.1.1
3.1.2
Antal nyuddannede lærere og ledighed
De læreruddannedes branchefordeling siden 1980
14
14
14
17
18
18
20
22
Udviklingen i de læreruddannedes mobilitet
3.2.1
3.2.2
Hvor mange læreruddannede skifter til og fra grundskolen?
Hvor mange læreruddannede skifter til og fra folkeskolen?
Læreruddannedes brancher og skift sammenlignet med pædagoger og sygeplejersker
4.
HVOR ER DE LÆRERUDDANNEDE ANSAT?
De læreruddannedes fordeling på brancher
4.1.1
4.1.2
27
27
Læreruddannede uden for folkeskolens fordeling på brancher og arbejdsområder 29
Hvor er meritlærere ansat?
31
32
36
Hvad karakteriserer læreruddannede ansat i forskellige brancher?
Hvad har betydning for, om de læreruddannede arbejder i en offentlig grundskole?
5.
HVEM SKIFTER BRANCHE?
Hvilke brancher skifter de læreruddannede fra og til?
Hvad karakteriserer de læreruddannede, der skifter branche?
Hvad har betydning for, om læreruddannede skifter branche?
38
38
40
43
6.
BEGRUNDELSER FOR AT VÆLGE JOB INDEN- OG UDEN FOR FOLKESKOLEN
Begrundelser for at vælge et job i folkeskolen
Begrundelser for at vælge et job uden for folkeskolen
46
46
49
7.
HVAD TILTRÆKKES FORSKELLIGE LÆRERTYPER AF I DERES JOBVALG?
Præsentation af typerne
Specialisten
53
53
56
2
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0003.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
7.2.1
7.2.2
7.2.3
Hvorfor vælger specialisten et job inden for folkeskolen?
Hvorfor vælger specialisten et job uden for folkeskolen?
Specialistens rejse til og fra folkeskolen
56
58
59
62
62
64
66
68
Holisten
7.3.1
7.3.2
7.3.3
Hvorfor vælger holisten et job inden for folkeskolen?
Hvorfor vælger holisten et job uden for folkeskolen?
Holistens rejse til og fra folkeskolen
Opsummering
8.
BILAG
KONKLUSION: DE LÆRERUDDANNEDES REJSE GENNEM ARBEJDSLIVET
72
74
75
75
75
79
81
82
83
84
84
85
87
A. METODE
A.1 Registeranalyse
A.1.1 Population: Hvem er de læreruddannede?
A.1.2 Anvendte registre
A.1.3 Operationalisering af centrale variable
A.2 Spørgeskemaundersøgelse
A.2.1 Repræsentativitet
A.3 Kvalitative analyser
A.3.1 Dybdeinterview med læreruddannede
A.3.2 Interviewtemaer
A.3.3 Kvalitativ indholdsanalyse
B. DE STATISTISKE MODELLER
C. TIL- OG AFGANG FRA GRUNDSKOLE OG FOLKESKOLE
D. ELEVTAL I OFFENTLIGE OG PRIVATE GRUNDSKOLER, 2007-2015
E. FREKVENSFORDELINGER I SPØRGESKEMA
F. INTERVIEWGUIDE
G. KODEBOG
90
102
106
107
119
123
3
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0004.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
1. RESUMÉ
Epinion har i samarbejde med Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet
gennemført denne omfattende analyse af omfanget og karakteren af mobilitet blandt
læreruddannede. Formålet er at undersøge hvor ofte, hvem og ikke mindst hvorfor de
læreruddannede skifter henholdsvis til og fra folkeskolen. Derfor benytter vi en kombination af
kvantitative og kvalitative datakilder, nemlig registeranalyser af mobiliteten i perioden 1980-2014,
en spørgeskemaundersøgelse blandt 623 læreruddannede om deres grunde til at vælge et job i eller
uden for folkeskolen samt dybdegående interview med tyve læreruddannede om deres karrierevalg,
hvoraf ti arbejder i folkeskolen og ti arbejder uden for folkeskolen.
Hvor stor er mobiliteten til og fra folkeskolen?
I løbet af 2014 skiftede 2.501 læreruddannede fra et job i folkeskolen til et job uden for folkeskolen,
mens 2.386 læreruddannede skiftede den anden vej. Ud af de læreruddannede, der var ansat i en
folkeskole i slutningen af 2013, havde 5% forladt folkeskolen ét år senere. Der er tale om en markant
stigning i antallet af skift til og fra folkeskolen i forhold til årene lige før 2013. Undersøgelsen tyder
på, at vedtagelsen af folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler for undervisningsområdet i 2013
har haft betydning for de læreruddannedes overvejelser om at skifte job, men ændringerne skal af
flere årsager ikke tillægges for stor betydning for de læreruddannedes mobilitet:
1. De læreruddannedes mobilitet stiger i 2014 både til og fra folkeskolen. Der er altså ikke tale
om en entydig bevægelse væk fra folkeskolen, men om en øget mobilitet mellem folkeskolen
og andre brancher.
2. Vi har tidligere set perioder med en lige så stor tilgang til og afgang fra folkeskolen som i
2014. Dette var eksempelvis senest tilfældet i 2010.
3. Vi ser en tilsvarende tendens til store udsving i til- og afgangen fra kernesektoren for
sygeplejersker, hvor afgangen fra den offentlige primærsektor ligeledes var markant større i
2014 end i årene umiddelbart forud. For pædagoger har der været en generelt stigende
tendens til øget mobilitet over en længere årrække.
4. Omfanget af de læreruddannedes mobilitet til og fra folkeskolen er - også i 2014 - på et
forholdsvist beskedent niveau. Ud af alle de læreruddannede, der var ansat i en folkeskole i
slutningen af 2013, skiftede 1,2 pct. til et job i en privat grundskole og 3,8 pct. til et job uden
for grundskolen i løbet af 2014. 92,3 pct. af folkeskolelærerne valgte at blive i folkeskolen.
Der er relativt få læreruddannede, der skifter mellem folkeskoler og privat- og friskoler. I løbet af
2014 skiftede ca. 1% af de læreruddannede i folkeskolen til et job i en privat- eller friskole. Der er
væsentlig flere, der skifter til et job andre steder i undervisningssektoren. Den største afgang fra
4
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0005.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
folkeskolen skyldes imidlertid læreruddannede, der går på pension eller på anden vis forlader
arbejdsmarkedet.
Hvem er mest tilbøjelige til at arbejde henholdsvis i og uden for folkeskolen?
Knap 60% af de læreruddannede i arbejdsstyrken er beskæftiget i folkeskolen (inkl. offentlige
specialskoler og ungdomsskoler) og ca. 10% er beskæftiget i privat-, fri- eller efterskoler. 6% af de
læreruddannede har på intet tidspunkt i karrieren arbejdet i en offentlig eller privat grundskole.
Der er relativt flere kvindelige end mandlige læreruddannede ansat i folkeskolen. Samtidig har de
mænd, der er ansat i folkeskolen, større tilbøjelighed end deres kvindelige kolleger til at skifte væk
fra folkeskolen.
Der er også en overvægt af yngre og nyuddannede lærere i folkeskolen. Det samme gælder de
private grundskoler. En meget stor andel af de nyuddannede starter således deres lærerkarriere i en
grundskole, mens en del senere i karrieren skifter til andre brancher – både inden for og uden for
undervisningssektoren. Før 2013 var de yngste læreruddannede mest tilbøjelige til at skifte til og fra
folkeskolen. Efter 2013 er der imidlertid en tendens til øget mobilitet blandt de 36-45-årige
læreruddannede.
De læreruddannedes etnicitet har generelt ikke særlig stor betydning for valg af branche.
Indvandrere og efterkommere har dog alt andet lige lidt lavere chance for at være ansat i en
grundskole end læreruddannede med dansk baggrund.
Familieforhold har ikke stor betydning for de læreruddannedes branchefordeling, men enlige har
generelt større tilbøjelighed til at skifte branche. Læreruddannede med børn har større tilbøjelighed
til at skifte til en folkeskole end læreruddannede uden børn. Efter 2013 er der dog samtidig en
tendens til, at læreruddannede med forholdsvis mange børn i stigende grad vælger ansættelse i
privat- og friskoler.
Meritlærere skifter lidt oftere branche end ordinært læreruddannede. Personer, der udover
læreruddannelsen har en lang videregående uddannelse, skifter relativt ofte til brancher uden for
grundskolen.
Hvilke forhold har betydning for, om de læreruddannede vælger folkeskolen til eller fra?
I 2014 sker der som nævnt en stigning i mobiliteten både til og fra folkeskolen. Resultaterne tyder
derimod ikke på, at der er sket markante skift i, hvem der skifter henholdsvis til og fra folkeskolen,
når vi ser på de læreruddannedes baggrundskarakteristika. Der sker derimod betydelige ændringer i
de læreruddannedes egne begrundelser for at skifte til og fra folkeskolen.
5
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0006.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Læreruddannedes primære årsag til at vælge et job i folkeskolen er muligheden for at arbejde
med børn og læring, og dette har ikke ændret sig siden 2013. Nogle af de sekundære
begrundelser har til gengæld ændret sig. Hvor det inden 2013 var gode arbejdsvilkår samt
mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet, som tiltrak de læreruddannede til
folkeskolen, er det efter 2013 foruden børnene og lærergerningen især gode kolleger. Gode
arbejdsvilkår og gode muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet er således ikke
længere det, som trækker de læreruddannede til et job i folkeskolen. Det skal dog
understreges, at konklusionerne om de læreruddannedes begrundelser for at vælge et job i
folkeskolen efter 2013 er baseret på et forholdsvis beskedent datagrundlag.
Der er ligeledes sket et skift i de årsager, der får læreruddannede til at vælge et job uden for
folkeskolen. Før 2013 var de primært motiveret af tiltrækkende faktorer ved det nye job,
såsom nye udfordringer, faglig relevans, højere løn og bedre karrieremuligheder. Efter 2013 er
det i højere grad interne forhold i folkeskolen, som får læreruddannede til at søge væk fra
folkeskolen, såsom for mange elever med faglige og sociale udfordringer i folkeskolen,
oplevelse af dårlig ledelse og følelsen af ikke at kunne levere undervisning af høj kvalitet.
Hvad tiltrækkes forskellige lærertyper af i deres jobvalg?
Analysen viser, at der overordnet set kan identificeres to typer af læreruddannede – en
”holist” og en ”specialist” – og at beslutningen om at arbejde i eller uden for folkeskolen
afhænger af, hvilken lærertype de er. Specialisten tiltrækkes af en arbejdsplads med høj
faglighed og gode muligheder for faglig udvikling, mens holisten tiltrækkes af muligheden for
at arbejde med dannelse og det hele menneske. Begge vægter arbejdet med børnene højt,
men det er med to forskellige formål for øje: Specialisten finder stor glæde i at undervise og
flytte børnene fagligt, mens holisten i højere grad sætter pris på at kunne flytte børnene
socialt og personligt.
Specialistens årsager til at finde et job uden for folkeskolen er typisk mangel på faglige
udfordringer og udvikling i folkeskolen, hvor holisten peger på manglende muligheder for at
arbejde med børnenes dannelse. Fælles for begge typer er, at manglende indflydelse på egne
arbejdsvilkår i folkeskolen har stor betydning for deres beslutning om at vælge et job uden for
folkeskolen. Ændringerne i 2013 lader til i højere grad at have påvirket holisternes overvejelser
om jobskifte end specialisternes overvejelser.
6
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0007.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
2. INDLEDNING
Folkeskolen er en helt central institution i det danske samfund, og den beskæftiger over 50.000
medarbejdere.
1
Derfor har det stor samfundsmæssig betydning, at kommunerne er i stand til at
tiltrække og fastholde dygtige lærere til folkeskolen. Særligt efter vedtagelsen af folkeskolereformen
og nye arbejdstidsregler for undervisningsområdet i 2013 har der været stort fokus på, om et
stigende antal lærere søger væk fra folkeskolen. Med denne rapport ønsker vi at
tilvejebringe viden
om omfanget og karakteren af mobilitet blandt læreruddannede,
herunder ikke mindst
lærernes
motiver for at skifte til og fra job i folkeskolen.
For at undersøge lærernes mobilitet på arbejdsmarkedet foretages registeranalyser af mobiliteten i
perioden 1980-2014. For at afdække lærernes begrundelser for deres skift og ikke mindst forstå,
hvad der betinger disse skift, er der lavet en spørgeskemaundersøgelse med 623 læreruddannede og
dybdegående interviews med tyve læreruddannede.
Registeranalyserne omfatter alle personer bosat i Danmark, der har gennemført en dansk
uddannelse til lærer, inklusive meritlærere (se Bilag A.1.1 for en uddybning af, hvilke uddannelser,
der er inkluderet). Personer, der efterfølgende har gennemført en anden uddannelse, indgår fortsat i
populationen af læreruddannede. Registeranalyserne er baseret på data fra Danmarks Statistik for
perioden fra 1980 til og med 2014.
Undersøgelsens primære fokus er de læreruddannedes mobilitet mellem folkeskolen og andre
brancher
2
. Dette er blot ét blandt mange potentielle skift lærerne kan foretage på arbejdsmarkedet.
De kan eksempelvis skifte fra en folkeskole til en anden folkeskole, fra en folkeskole til pension, fra
en kommunal forvaltning til et forlag, fra uddannelse til ledighed, osv. Disse andre typer af skift vil
alene blive beskrevet i rapporten i det omfang, det har relevans i forhold til at forstå mobiliteten ind
og ud af folkeskolen.
Folkeskolen omfatter i analyserne også kommunale specialskoler og ungdomsskoler og
voksenuddannelse på grundskoleniveau. Når vi ser på de brancher, som de læreruddannede kan
skifte til og fra, benytter vi den overordnede sondring, der fremgår af Tabel 1. Kategoriseringen er
uddybet i metodebeskrivelsen i Bilag A.1.
1
2
Ifølge data fra Styrelsen for It og Læring baseret på skolernes indberetning af antal ansatte pr. 5. sep. 2013.
Vi benytter i rapporten begrebet ”branche” om forskellige typer af lærerarbejdspladser. Der er ikke tale om
en klassisk brancheinddeling, men en kategorisering baseret på en kombination af sektor og branche, jf. Tabel
1.
7
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0008.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 1: Den overordnede inddeling i brancher
Offentlig
Grundskole
Anden undervisning
Anden lærerfaglig relevant
branche
Anden branche
Folkeskoler, specialskoler og
ungdomsskoler
Alle uddannelser uden for
grundskoleområdet
Lærerfagligt relevante brancher uden
undervisning, fx administration af og
hjælpeydelser ifm. undervisning samt PPR
Alle øvrige brancher
Privat
Frie grundskoler, efterskoler og private
specialskoler
Alle uddannelser uden for
grundskoleområdet
Lærerfagligt relevante brancher uden
undervisning, fx forlag
Alle øvrige brancher
Da undersøgelsen både skal afdække
hvem
og
hvor ofte
de læreruddannede skifter mellem
folkeskolen og andre brancher samt
hvorfor
de læreruddannede skifter henholdsvis til og fra
folkeskolen, benytter vi en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder. Figur 1 nedenfor
illustrerer undersøgelsens tre primære datakilder. De anvendte kilder og metoder er uddybet i Bilag
A.
Figur 1: Undersøgelsens tre primære datakilder
1980 - 2014
Sep – Okt 2016
1 times varighed
REGISTERANALYSER
Gennem Epinions forskeradgang hos
Danmarks Statistik foretages statistiske
analyser baseret på 11 forskellige
registre hos Danmarks Statistik.
Populationen består af alle
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
KVALITATIVE ANALYSER
623
personer med en uddannelse
som lærer (inkl. meritlærere) har i
september og oktober 2016 besvaret et
webbaseret spørgeskema via Epinions
DanmarksPanel. Heraf arbejder 297 i
folkeskolen, mens de resterende 326
arbejder et andet sted end folkeskolen,
er under uddannelse eller ledig.
Læreruddannede, som er uden for
arbejdsmarkedet indgår ikke i
spørgeskemaundersøgelsen.
20
dybdeinterview af ca. 1 times
varighed med læreruddannede, heraf
10 ansat i folkeskolen (enten
nyuddannede eller som er skiftet til
folkeskolen fra andre brancher) og 10
ansat uden for folkeskolen.
Interviewpersonerne er identificeret
gennem spørgeskemaundersøgelsen.
149.492
personer med en dansk
læreruddannelse. Registeranalyserne
dækker perioden 1980-2014.
Analyserne er gennemført af Epinion i samarbejde med Undervisningsministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet samt en følgegruppe med repræsentanter fra Danmarks Lærerforening (DLF)
og Kommunernes Landsforening (KL).
8
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0009.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
TIDLIGERE UNDERSØGELSER
Lærerne udgør en stor profession med meget stor samfundsmæssig betydning og bevågenhed.
Derfor er arbejdsmarkedet for lærere grundigt belyst gennem analyser siden 1970’erne. Ofte har
analyserne fokuseret på fremskrivninger udarbejdet på baggrund af bekymring for enten
lærermangel eller læreroverskud. Det seneste år er der offentliggjort en række nye analyser, der
undersøger, om der er en stigende tendens til, at lærere forlader folkeskolen efter indførelsen af nye
arbejdstidsregler for undervisningsområdet
3
og implementering af folkeskolereformen
4
.
Indeværende analyse skal supplere den eksisterende viden. Derfor følger nedenfor en kort
gennemgang af hovedresultaterne i de seneste undersøgelser om lærernes arbejdsmarked. Formålet
er at sikre, at denne analyse dels bygger videre på den allerede eksisterende viden og dels medvirker
til at lukke de tilbageværende huller i forhold til viden om de læreruddannedes mobilitet på
arbejdsmarkedet.
I starten af året udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Danmarks
Lærerforening en analyse om
”Beskæftigelsespotentiale blandt uddannede lærere”.
5
AE konkluderer,
at der er et beskæftigelsespotentiale, fordi 17.000 læreruddannede – svarende til 23 pct. – er ansat
uden for grundskolen. Dette potentiale er relevant i de kommende år, hvor Danmark står overfor
udfordringer med rekruttering af lærere på skolerne. Andelen er størst (30 pct.) for lærere med over
15 års erfaring. Hovedparten af de læreruddannede, som er ansat uden for grundskolen arbejder
inden for ”undervisning, sundhed eller anden offentlig administration”, ”kultur, fritid og anden
service”, ”handel og transport” eller ”erhvervsservice”.
Kommunernes Landsforening (KL) udgav i juni 2016 en analyse af
”Rekrutteringssituationen på
lærerområdet”.
KL konkluderer, at kommunerne oplever stigende udfordringer med rekruttering af
lærere. Ifølge undersøgelsen skyldes dette primært en kombination af en årrække med relativ lav
søgning til læreruddannelsen og en relativ høj aldersbetinget afgang. Det konstateres dog også, at
der har været en (midlertidig) øget afgang i forbindelse med implementeringen af reformerne i
folkeskolen. Der er ifølge KL ikke tale om markant, generel mangel på lærere, men snarere
3
Efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem LC og KL og lockout af overenskomstansatte
lærere i 25 dage vedtog Folketinget den 25. april 2013 et lovindgreb (L 409), der bl.a. afskaffede de centrale
bestemmelser for lærernes arbejdstid og ophævede lærernes ret til aldersreduktion med virkning fra 1. august
2014.
4
Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti vedtog den 7.
juni 2013 ”Aftale om et fagligt løft af folkeskolen”. Reformen trådte i kraft fra skoleåret 2014/15.
5
Pihl, Mie Dalskov og Solveig Prag Blicher (2016),
Beskæftigelsespotentiale blandt uddannede lærere”,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 27. januar 2016.
9
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0010.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
rekrutteringsudfordringer inden for visse fag og i bestemte geografiske områder. Fra begyndelsen af
2020’erne forventer KL en forbedring af rekrutteringssituationen.
I november i år fulgte Danmarks Statistik op med en analyse med titlen
”Folkeskolelærere skifter
oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform”.
6
Her konkluderes, at 11 pct. af de
personer, der i august 2014 var ansat som lærere i folkeskolen, ikke længere var ansat i folkeskolen
et år senere. Der er tale om en mindre stigning (ca. 2-3 procentpoint) i afgangen i forhold til årene
før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Derudover skiftede 3 pct. af folkeskolelærerne til
en folkeskole i en anden kommune, hvilket også er en stigning. Især i kommuner, der ikke har
indgået en lokalaftale om lærernes arbejdstid, har forholdsvis mange lærere skiftet til en folkeskole i
en anden kommune, men de har dog ikke nødvendigvis skiftet til en kommune med en lokalaftale.
Danmarks Statistiks konklusion om stigende afgang fra folkeskolen efter 2013 underbygges af data
fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor til Ritzau.
7
Ifølge disse data forlod 5.180 lærere
folkeskolen i løbet af skoleåret 2015/16, og 5.406 lærere forlod folkeskolen i skoleåret 2014/15.
Dette er en stigning i afgangen på 25-31 pct. i forhold til skoleåret 2012/13.
Alle de ovennævnte undersøgelser er baseret på registerdata. Dette suppleres af en kvalitativ
analyse gennemført af Pedersen, Böwadt og Vaaben
8
, der forsøger at besvare spørgsmålet:
”Hvorfor
stopper lærerne i folkeskolen?”.
Analysen, der bygger på 405 læreres skriftlige svar på fem
spørgsmål om, hvorfor de har valgt at stoppe som lærer i folkeskolen, konkluderer, at de primært
har forladt folkeskolen af tre årsager, nemlig
Fordi de føler sig nødsaget til at stoppe for at forblive lærere
Fordi de ikke har tid nok til eleverne
Fordi tidsstyring, topstyring og målstyring forhindrer lærerne i at agere professionelt
Analysen supplerer de statistiske analyser med nye kvalitative indsigter, men det skal samtidig
understreges, at den hverken er repræsentativ for den samlede lærerstand eller for de lærere, der
har forladt folkeskolen, fordi den er baseret på besvarelser fra lærere, der på baggrund af et opslag
på folkeskolen.dk af sig selv har valgt at beskrive deres bevæggrunde for at forlade folkeskolen.
6
Michael Drescher et al. (2016):
”Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og
folkeskolereform”,
DST Analyse: 16. november 2016.
7
Se eksempelvis TV2’s omtale:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-23-laererne-forlader-fortsat-
folkeskolen-saadan-ser-det-ud-i-din-region
8
Pedersen, Rikke; Pia Rose Böwadt og Nana Vaaben (2016):
Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?,
Professionshøjskolen UCC
10
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0011.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Udover de overordnede analyser af lærernes arbejdsmarked er der også lavet mange værdifulde
analyser, der dækker afgrænsede områder af lærernes arbejdsmarked. For eksempel offentliggjorde
Danmarks Lærerforening i foråret 2016 en undersøgelse af meritlærernes arbejdsmarked
9
.
Lærernes mobilitet på arbejdsmarkedet, herunder i særdeleshed skift mellem skoler i den private og
offentlige sektor, er også grundigt belyst i
den internationale forskning.
Her peger adskillige studier
på, at skoler med en høj andel af ressourcesvage elever – fx elever med minoritetsbaggrund, lav
socioøkonomisk status, dårlige faglige præstationer eller specialpædagogiske elever – har svært ved
at holde på deres lærere.
10
Således viser litteraturen, at elevsammensætningen på skolen er en af de
væsentligste faktorer for, om lærerne vælger at søge til andre skoler, men også om de helt forlader
kernesektoren. Særligt i USA bidrager denne ”sortering” af lærere til at fastholde forskelle i
undervisningskvalitet mellem (typisk offentlige) skoler med ressourcesvage elever og skoler med
elever fra mere privilegerede hjem. Flere studier peger endvidere på, at særligt nyuddannede har en
øget sandsynlighed for at søge væk på grund af elevsammensætningen på skolen.
Mens nogle studier forsøger at identificere de faktorer, som potentielt får lærerne til at søge væk, har
andre til formål at analysere effekten af tiltag, som kan fastholde lærerne i ansættelsen. Flere studier
peger på, at ikke-økonomiske faktorer har større betydning for fastholdelse af medarbejdere end fx
løn.
11
Det gælder både i forhold til konkurrencen skoler imellem, men også i forhold til at søge job
uden for kernesektoren. Et eksempel på ikke-økonomiske faktorer kan fx være mentorordninger og
kollegial sparring. Smith og Ingersoll (2004) finder, at nyuddannede lærere, som har en mentor inden
for samme fag og som deltager i eksempelvis fælles planlægning og samarbejde, har mindre
sandsynlighed for at skifte til en anden skole eller helt droppe lærerjobbet efter deres første
undervisningsår.
12
Individuelle karakteristika ved læreren har også betydning for veje ind og ud af grundskolen. Særligt
peger studier på, at det typisk er lærere, som befinder sig på de to yderpoler af ”kvalitetsfordelingen”,
der søger nye udfordringer. Det er altså typisk de ”gode” og ”dårlige” lærere, som vælger at forlade
kernesektoren. Hvordan man definerer kvalitet i den forbindelse varierer, men det måles fx ved, om
lærerne har taget deres uddannelse på en anerkendt uddannelsesinstitution (mest relevant for USA),
har taget en master eller hvordan deres elever klarer sig i standardiserede tests.
13
9
Danmarks Lærerforening (2016),
“Under halvdelen af de meritlæreruddannede i folkeskolen”,
analysenotat:
13. maj 2016.
10
Se eksempelvis Hanushek, Kain & Rivkin (2004):
Why public schools lose teachers;
Scafidi, Sjoquist &
Stinebrickner (2007):
Race, poverty, and teacher mobility
samt Guarino, Brown & Wyse (2011):
Can districts
keep good teachers in the school that need them most?
11
Se eksempelvis: Falch & Strøm (2005):
Teacher turnover and non-pecuniary factors
12
Smith & Intersoll (2004):
What are the effects of induction and mentoring on beginning teacher turnover?
13
Se eksempelvis: Feng & Sass (2011):
Teacher quality and teacher mobility
og Guarino, Brown & Wyse (2011):
Can districts keep good teachers in the school that need them most?
11
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0012.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
RAPPORTENS BIDRAG OG OPBYGNING
Som det fremgår af det foregående afsnit, er der allerede stor viden om en række spørgsmål, når det
gælder de læreruddannedes mobilitet på arbejdsmarkedet. Indeværende analyse kan naturligvis
kvalificere denne viden ved at be- eller afkræfte de tidligere resultater. Analysens væsentligste
bidrag er dog at besvare en række af de spørgsmål, som ikke er blevet besvaret af de tidligere
undersøgelser. Her kan der især peges på følgende helt centrale spørgsmål, hvor der fortsat mangler
viden:
Er de nuværende mønstre for læreruddannedes skift til og fra folkeskolen usædvanlige set
over en længere periode?
Er de nuværende mønstre for læreruddannedes skift til og fra folkeskolen usædvanlige, når
vi sammenligner med andre offentlige professioner som fx sygeplejersker og pædagoger?
Hvad karakteriserer de læreruddannede, der er ansat uden for folkeskolen?
Hvad karakteriserer de læreruddannede, der skifter branche?
Opnår læreruddannede, der skifter branche, højere løn efter deres brancheskift?
Hvorfor skifter de læreruddannede henholdsvis til og fra folkeskolen?
Hvad kan få flere læreruddannede til at vælge ansættelse i folkeskolen?
Nedenstående tabel giver et samlet overblik over de overordnede spørgsmål, som besvares i
rapporten. Det fremgår desuden, hvor i rapporten de enkelte spørgsmål er besvaret og hvilke
datakilder, der anvendes til at besvare de forskellige spørgsmål.
12
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0013.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 2: Overblik over rapportens opbygning og datakilder
Afsnit
Kapitel 3: De læreruddannedes arbejdsmarked 1980-2014
3.1
Hvordan har de læreruddannedes fordeling mellem brancher udviklet sig over
tid?
Er der flere læreruddannede ansat uden for folkeskolen i dag end tidligere?
Hvor mange læreruddannede skifter årligt branche?
Er der flere, der skifter branche i dag end tidligere?
Hvordan ser de læreruddannedes branchefordeling ud sammenlignet med
sygeplejersker og pædagoger?
Kapitel 4: De læreruddannedes branchefordeling
4.1
4.2
4.3
Hvad er de læreruddannedes arbejdsmarkedsstatus? Hvilke brancher er de
læreruddannede ansat i?
Hvad karakteriserer de læreruddannede inden for forskellige brancher?
Hvilke faktorer har betydning for sandsynligheden for at være ansat i hhv.
folkeskolen og grundskolen?
Kapitel 5: De læreruddannedes skift til og fra folkeskolen
5.1
Hvilke brancher har en stor til- eller afgang af læreruddannede?
Har de læreruddannedes skiftemønstre ændret sig efter de nye arbejdstidsregler
og folkeskolereformen?
Hvad karakteriserer de læreruddannede, der skifter branche?
Opnår læreruddannede, der skifter branche, højere løn efter brancheskiftet?
Hvilke faktorer har betydning for at skifte til eller fra folkeskolen?
Kapitel 6: Begrundelser for at vælge job i/uden for folkeskolen
6.1
6.2
Hvilke begrundelser giver de læreruddannede for at vælge et job i folkeskolen?
Hvilke begrundelser giver de læreruddannede for at vælge et job uden for
folkeskolen?
Kapitel 7: Hvad tiltrækkes forskellige lærertyper af?
7.1
7.2
7.3
Hvilke typer af læreruddannede vælger at skifte til et job inden for og uden for
folkeskolen?
Hvilke faktorer har betydning for ”specialistens” valg af job inden eller uden for
folkeskolen?
Hvilke faktorer har betydning for ”holistens” valg af job inden eller uden for
folkeskolen?
Kvalitative interview
Kvalitative interview
Kvalitative interview
Spørgeskemaundersøgelse
og kvalitative interview
Spørgeskemaundersøgelse
og kvalitative interview
Registeranalyse
Registeranalyse
Registeranalyse
Registeranalyse
Registeranalyse
Kilde
3.2
3.3
Registeranalyse
Registeranalyse
5.2
5.3
Registeranalyse
Registeranalyse
13
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0014.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
3. DE LÆRERUDDANNEDES ARBEJDSMARKED
SIDEN 1980
I dette kapitel ser vi på den historiske udvikling i de læreruddannedes mobilitet. Kapitlet
viser, at der siden 1980 har været store udsving i balancen mellem udbud af og
efterspørgsel efter lærere. Dette har medvirket til at skabe udsving i de læreruddannedes
mobilitet over tid. Perioder med relativt mange skift følges af perioder med færre skift og
omvendt. Derfor har det stor betydning, hvilken periode vi sammenligner med, når vi
analyserer skift mellem grundskolen og andre brancher. Når vi sammenligner de
læreruddannedes mobilitet med sygeplejerskerne, ser vi samme tendens til store udsving
i til- og afgangen fra kernesektoren fra år til år. Omvendt har pædagogerne haft en
generelt stigende tendens til øget mobilitet over en længere årrække.
Analyserne i dette kapitel er baseret på registerdata (se afsnit 9.1). Vi ser vi på antallet af
nyuddannede lærere, samt i hvilket omfang de læreruddannede skifter til og fra grundskolen i
perioden fra 1980 til 2014.
Afsnit 3.1
viser udviklingen i tilgang af nyuddannede lærere,
ledighedsniveauet samt de læreruddannedes fordeling mellem brancher. I
afsnit 3.2
analyserer vi
udviklingen i mobiliteten dels til og fra grundskolen (både offentlig og privat) og dels til og fra
folkeskolen (kun offentlig). Til sidst sammenligner vi i
afsnit 3.3
mobiliteten blandt de
læreruddannede med mobiliteten blandt sygeplejersker og pædagoger.
FLUKTUATIONER PÅ LÆRERARBEJDSMARKEDET SIDEN 1980
3.1.1 Antal nyuddannede lærere og ledighed
I denne del af analysen ser vi på udviklingerne på de læreruddannedes arbejdsmarked helt tilbage til
starten af 1980’erne og følger dem i takt med, at nye årgange af læreruddannede kommer til. At
anskue mobiliteten i et historisk perspektiv kan bidrage til at sætte den udvikling, vi har set i de
seneste år i relation og give et billede af, om mobiliteten i de senere år er høj eller lav sammenlignet
med, hvordan mobiliteten var tidligere. Samtidig er et fokus på de ældre årgange interessant, fordi
afgang fra og tilgang til lærerprofessionen har stor betydning for udbuddet.
Ligesom ægteskaber kan være udsat for skilsmisser over en lang årrække med toppunkter efter 1 år,
7 år og 25 år, kan lærernes permanente eller midlertidige afsked med folkeskolen ske på forskellige
tidspunkter.
Udover personlige og karrieremæssige overvejelser er bevægelser til og fra lærerarbejdsmarkedet
en funktion af de årlige ændringer i udbud og efterspørgsel.
Siden 1980 (og også tidligere) har der
14
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0015.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
været store fluktuationer i balancen mellem udbud og efterspørgsel af lærere. Disse har især
været forårsaget af store udsving i antal nyuddannede lærere,
jf. Figur 2.
Figur 2: Antal nyuddannede lærere 1980-2014
4000
3500
3725
3650
3478
3383
3221
28282864
295429152951
2774
2540
2315
1971
2642
247125152468
3000
2678
25272557
2385
2500
2167
2000
1772
1647
1484
13031352
1719
1441
1500
1000
1183
1158
1099
1000 939
500
0
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
I slutningen af 1980’erne nåede kandidatproduktionen et bundniveau med ca. 1.000 nyuddannede
lærere årligt, mens man i 1980 havde haft et niveau på knap 2.700 nyuddannede lærere og - før
adgangsregulering blev indført i 1977 - mere end 5.000 nyuddannede lærere. Der var frygt for
overproduktion af lærere i starten af 1980’erne, og en række lærerseminarier blev nedlagt.
Fra 1990 skete en kraftig stigning i antallet af nyuddannede lærere.
Lærerproduktionen
kulminerede i 2005 med mere end 3.700. Hele denne udvikling fandt sted uden, at det fik antallet af
ledige til at stige.
Efter 2005 skete et betydeligt fald i antallet af læreruddannede,
der afspejlede
svigtende tilgang til læreruddannelsen. I 2011 blev der færdiguddannet under 2.500 nye lærere.
Siden er der igen sket en mindre stigning i antal optagne og færdiguddannede.
Figur 3 viser, hvilken branche de læreruddannede (inkl. meritlærere), der dimitterede i et givent år,
er ansat i ved udgangen af november samme år. For det første fremgår det, at
andelen af
nyuddannede, der er ansat i en offentlig grundskole (folkeskole) samme år som de færdiggør
uddannelsen, svinger meget fra år til år.
Dette afspejler beskæftigelsesmulighederne i folkeskolen.
Ud af de nyuddannede i 2014 var 63% ansat i folkeskolen i november samme år, hvilket er en større
andel end blandt alle læreruddannede. I 2011 og 2012 var det imidlertid under halvdelen af de
nyuddannede lærere, der var ansat i folkeskolen i november det år de dimitterede.
15
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0016.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 3: Nyuddannede i et givent år efter, hvilken branche de er ansat i ultimo november samme år, 1995-2014
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Grundskole (offentlig)
Anden undervisning (privat)
Anden branche (offentlig)
Grundskole (privat)
Anden lærerfaglig relevant (offentlig)
Anden branche (privat)
Anden undervisning (offentlig)
Anden lærerfaglig relevant (privat)
Ledig eller under uddannelse
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
For det andet er der en
tydelig sammenhæng mellem på den ene side beskæftigelsesmulighederne
i folkeskolen og på den anden side andelen af nyuddannede, der er ledige, under fortsat
uddannelse eller ansat i ikke-lærerfagligt relevante brancher.
I de år i perioden 1998-2003, hvor
mere end syv ud af ti nyuddannede var ansat i en folkeskole i november det år de blev
færdiguddannede, var det kun ca. 10% af de nyuddannede, der var ledige, under uddannelse eller
ansat i ’Anden branche’. I 2011 og 2012 var andelen oppe på ca. 30%. I denne periode var det
besværligt for nyuddannede lærere at få job i folkeskolen, fordi udbuddet oversteg efterspørgslen
efter lærere.
For det tredje viser figuren, at langt
de fleste nyuddannede lærere starter karrieren i en offentlig
eller privat grundskole.
Dette gælder hele perioden, dog med et betydeligt fald i andelen i 2011-
2013.
Det er ikke kun for de nyuddannede lærere, at ledigheden har svinget en del henover perioden. Figur
4 viser ledighedsgraden for de læreruddannede fra 1980 til 2014. Ledigheden har svinget mellem
mere end 2.000 ledighedsberørte (mere end 1.500 fuldtidsledige) - med 1991-1992 og 2012 som
toppunkter - og omtrent 1.100-1.300 ledighedsberørte (mindre end 500 fuldtidsledige) på gunstige
tidspunkter i 2001 og 2008.
16
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0017.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
I starten af 1990’erne var der en stigende tilgang af nyuddannede lærere og ikke ret stor afgang til
pension.
Dette gav en stigning i ledigheden.
Den meget lave ledighed i 2007 skyldtes den
exceptionelle højkonjunktur,
som gav de læreruddannede adgang til anden beskæftigelse, bl.a. i
den private sektor. Den stigende ledighed frem til 2013 skyldtes udpræget faldende efterspørgsel,
nu især i kernesektoren i den offentlige sektor.
Figur 4: Læreruddannedes ledighedsgrad
5%
4%
3%
2%
1%
0%
Kilde: FTF’s ledighedsstatistik.
3.1.2 De læreruddannedes branchefordeling siden 1980
Hvor meget har branchefordelingen egentlig ændret sig over tid? Faktisk er der en vis stabilitet som
det ses af Figur 5, og antallet af lærerudannede i de forskellige brancher er relativt konstant over
årene.
Antallet af læreruddannede i folkeskolen (offentlige grundskoler) er faldet en smule fra
2008 efter at være steget lidt i den foregående periode.
Faldet følger et generelt fald i antallet af
læreruddannede som stadig er i arbejdsstyrken eller er under uddannelse. Dette fald er dog primært
drevet af, at der er kommet færre læreruddannede i folkeskolerne. Antallet af læreruddannede i de
andre brancher er stort set konstant i denne periode. Dog er antallet af læreruddannede i de private
grundskoler steget med cirka 1.000 personer, hvilket naturligvis hænger sammen med et stigende
elevtal i privat- og friskoler.
17
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0018.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 5: Antal læreruddannede fordelt på branche, 1980-2014
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Grundskole (offentlig)
Anden undervisning (offentlig)
Andet lærerfaglig relevant
Grundskole (privat)
Anden undervisning (privat)
Anden branche
Grundskole (ukendt sektor)
Anden undervisning (ukendt sektor)
Ledig eller under uddannelse
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Frem til og med 1993 er det ikke
muligt at opdele brancherne på offentlig og privat sektor. Den store stigning i antal læreruddannede uden for
arbejdsstyrken skyldes delvist, at læreruddannede, der har forladt arbejdsstyrken før 1980 ikke indgår i populationen.
UDVIKLINGEN I DE LÆRERUDDANNEDES MOBILITET
3.2.1 Hvor mange læreruddannede skifter til og fra grundskolen?
De små ændringer i antallet af læreruddannede i de enkelte brancher fra år til år dækker dog over,
at der
hvert år er tusinder af læreruddannede, som kommer til eller forlader grundskolen.
Figur 6
viser, hvor mange der hvert år har forladt et job som lærer på grundskoleniveau.
Den overordnede
tendens er, at antallet skift varierer noget fra år til år, og at perioder med relativt mange skift
følges af perioder med færre skift og omvendt.
18
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0019.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 6: Antal læreruddannede der hvert år har forladt og tilgået grundskolen (offentlig og privat), 1982-2014
Nettotilgang af læreruddannede
til grundskolen
Til/fra andre
I alt
brancher
1.328
1.933
2.232
795
-189
-427
-281
-708
-1.083
-770
-660
342
-160
939
99
556
747
348
863
1.404
-28
766
536
978
847
-505
-2.721
419
-763
-725
-876
-190
-545
-80
1.245
1.115
-37
-464
-881
-101
-225
-580
305
-305
154
-685
571
-310
-6
-245
-600
-314
-136
-166
143
-239
-366
-485
-931
-2.682
80
-510
61
-438
-49
-472
Forladt grundskolen
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992*
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008*
2009
2010
2011
2012
2013
2014
8000
6000
4000
2000
0
Kommet til grundskolen
2000
4000
6000
8000
Anden undervisning
Ledig
Øvrige uden for arbejdsstyrken
Andet lærerfaglig relevant
Uddannelse
Nyuddannede
Anden branche
Pension og førtidspension
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. De forholdsvis store udsving i 1992 og 2008
skyldes ændringer i Danmarks Statistiks brancher og skal således ikke tilskrives en reel ændring.
I starten af 1980’erne var nettotilgangen til grundskolen stor. Samtidig med at tilgangen af
nyuddannede klart oversteg afgangen til pension mv. var der også en betydelig tilgang af
læreruddannede fra andre brancher. I 1980’erne var både afgangen til og tilgangen fra brancher
uden for undervisningssektoren relativ stor. Dette hænger som tidligere nævnt sammen med, at der
i starten af 1980’erne var forholdsvis mange læreruddannede som fandt beskæftigelse uden for
grundskolen.
19
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0020.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Herefter fulgte en periode frem til starten af 1990’erne, hvor afgangen fra grundskolen var større
end tilgangen. De forholdsvis store udsving i 1992 i Figur 6 skyldes ændringer i Danmarks Statistiks
brancher og skal således ikke tilskrives en reel ændring.
Fra midten af 1990’erne til midten af 2000’erne steg antallet af læreruddannede i grundskolerne
igen.
Dette hang sammen med en kraftig stigning i antal nyuddannede lærere, jf. Figur 2, så samtidig
med en samlet nettotilgang til grundskolen (af især nyuddannede) var der flere læreruddannede, der
forlod grundskolen til fordel for andre brancher end omvendt. Især under højkonjunkturen i 2004-
2007 steg mobiliteten både til og fra grundskolen. I denne periode blev der færdiguddannet mange
nye lærere, afgangen til pension mv. var stor og ledigheden lav.
Siden 2007 har der igen været en nettoafgang af læreruddannede fra grundskolen.
Et betydeligt
antal læreruddannede har skiftet fra job i grundskolen til andre brancher. Den markante stigning i
antallet af læreruddannede, der ifølge Figur 6 forlader grundskolen til fordel for et job inden for
”Anden undervisning” i 2008, skyldes igen ændringer i Danmarks Statistiks brancheinddeling. 2010
var et år med stor mobilitet både til og fra grundskolen - over 5.600 læreruddannede forlod
grundskolen det år, mens knap 5.000 søgte den anden vej – efterfulgt af en treårig periode fra 2011
til 2013 med noget mindre mobilitet. Endelig sker der i 2014 igen en stigning i mobiliteten til og fra
grundskolen, som vi vil vende tilbage til i de kommende kapitler.
Når vi sammenligner omfanget af skift mellem grundskolen og andre brancher, har det stor
betydning, hvilken periode vi sammenligner med.
Hvis vi sammenligner de seneste tal (2014) med
de år, der går umiddelbart forud (2011-2013) eller med starten af 00’erne, er der tale om en
væsentlig stigning i mobiliteten ind og ud af kernesektoren. Til gengæld adskiller mobiliteten i 2014
sig ikke fra andre år med høj mobilitet (fx 2010 og 2007).
3.2.2 Hvor mange læreruddannede skifter til og fra folkeskolen?
Figur 7 viser tilgangen og afgangen af læreruddannede fra folkeskolen (offentlige grundskoler inkl.
specialskoler og ungdomsskoler). Den overordnede tendens er, at
der er lidt større tilgang til
folkeskolen end afgang fra folkeskolen i de fleste år fra 1995 til 2006. Herefter ses der en mindre
tendens til, at lidt flere læreruddannede forlader folkeskolen
end antallet af læreruddannede, som
kommer til. Denne tendens hænger bl.a. sammen med, at antallet af elever i folkeskolen er faldet
siden 2007, jf. Bilag D. Antallet af læreruddannede der skifter varierer noget mellem årene, og
tendensen har eksempelvis været faldende fra 2010 til 2013, hvorefter antallet af skiftere i 2014
stort set er på niveau med antallet af skiftere i 2010.
20
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0021.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 7: Antal læreruddannede der skifter til og fra folkeskolen
Nettotilgang af læreruddannede
til folkeskolen
Forladt folkeskole
1995
1996
1997
Kommet til folkeskole
I alt
876
43
501
610
161
770
1.322
-139
577
438
695
504
-889
-2.666
253
-1.028
-1.004
-1.047
-371
-677
Til/fra andre
brancher
692
-178
146
-174
-564
-198
22
-75
118
-133
-392
-531
-1.003
-2.504
136
-529
-66
-435
-71
-497
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008*
2009
2010
2011
2012
2013
2014
8000
6000
4000
2000
0
2000
4000
6000
8000
Grundskole (privat)
Andet lærerfalig relevant (offentlig)
Anden branche (privat)
Pension og førtidspension
Anden undervisning (offentlig)
Andet lærerfalig relevant (privat)
Ledig
Øvrige udenfor arbejdsstyrken
Anden undervisning (privat)
Anden branche (offentlig)
Uddannelse
Nyuddannede
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. De forholdsvis store udsving i 2008 skyldes
ændringer i Danmarks Statistiks brancher og skal således ikke tilskrives en reel ændring.
En stor del af tilgangen til og afgangen fra folkeskolen består af nyuddannede, til- og afgang fra
ledighed og læreruddannede, der forlader arbejdsmarkedet. Ser man udelukkende på mobiliteten
mellem forskellige brancher (altså til/fra anden beskæftigelse) er der i næsten alle årene siden 1996
flere læreruddannede, der har skiftet fra folkeskolen til andre brancher end den anden vej. Dette
understreger, at mange læreruddannede starter karrieren i en folkeskole, men søger senere i
21
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0022.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
karrieren til andre branche, især inden for uddannelsessektoren eller andre lærerfagligt relevante
brancher.
Når der ses på de enkelte brancher, ser det ud til, at antallet af lærere fra den offentlige grundskole
som er skiftet til de private grundskoler er steget i 2014 sammenlignet med årene før. Til gengæld er
tilgangen af læreruddannede til den offentlige grundskole fra de private grundskoler også højere i
2014 end i de tidligere år (se også kapitel 5). Der er i det hele taget en tendens til, at til- og afgang af
læreruddannede fra/til en branche følges nogenlunde ad. Eksempelvis er både tilgang og afgang fra
branchen ’anden undervisning (offentlig)’ relativt stor i 2010, mens der i de efterfølgende år både er
en mindre tilgang og en mindre afgang fra denne branche.
LÆRERUDDANNEDES BRANCHER OG SKIFT SAMMENLIGNET
MED PÆDAGOGER OG SYGEPLEJERSKER
I dette afsnit ser vi på, i hvilket omfang sygeplejersker og pædagoger skifter mellem brancher. De to
professioner er valgt fordi de begge, ligesom læreruddannelsen, er mellemlange videregående
uddannelser, som primært er rettet mod beskæftigelse i den offentlige sektor. Det er derfor
interessant at se på, hvordan mobiliteten for disse to faggrupper har været de seneste 20 år, og i
hvilket omfang mobiliteten ligner de læreruddannedes.
For begge professioner er mobiliteten undersøgt ved at se på, hvordan pædagoger og sygeplejersker
skifter til og fra den offentlige primære sektor. For sygeplejerskerne udgøres den offentlige
primærsektor af hospitaler, plejehjem, institutioner med sygepleje, døgninstitutioner for
handicappede samt sundhedspleje og hjemmesygepleje. For pædagogerne er den offentlige
primærsektor defineret som børnehaver, fritidshjem, vuggestuer, folkeskoler og lignende,
aldersintegrerede institutioner, døgninstitutioner for handicappede og misbrugere samt
specialskoler for handicappede. Figur 8 og 9 er altså opbygget efter samme logik som Figur 7
ovenfor, som viste de læreruddannedes skift til og fra folkeskolen. Det skal dog understreges, at man
ikke direkte kan sammenligne antallet af skift ind og ud af den primære sektor for de tre grupper, da
antallet af skift afhænger af, hvor bredt vi definerer primærsektoren. Til gengæld kan man
undersøge, om pædagoger og sygeplejersker har de samme udsving over tid som de
læreruddannede.
For de læreruddannede varierede mobiliteten over årene. Særligt når vi ser over en længere
årrække, bliver det tydeligt, at der er perioder, hvor de læreruddannede generelt er mere mobile
end andre perioder. Det samme mønster gør sig især gældende for de uddannede sygeplejersker og
- i mindre omfang - pædagoger.
Figuren viser mobiliteten blandt sygeplejerskerne i forhold til antallet, der skifter til og fra den
offentlige primærsektor fra 1995 til 2014.
Antallet af sygeplejersker der skifter både til og fra den
offentlige primærsektor, varierer en del fra år til år.
Også antallet af sygeplejersker der skifter
22
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0023.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
mellem den offentlige primærsektor og de enkelte brancher varierer over årene. Ligesom for de
læreruddannede fylder skift mellem den offentlige primærsektor og andre dele af den offentlige
sektor mere end skift mellem den offentlige og private sektor.
Udviklingen i sygeplejerskernes mobilitet ligner altså den for de læreruddannede,
hvor der også
blev fundet en del udsving mellem de enkelte år samt årrækker, hvor mobiliteten generelt var lavere
eller højere end i de omkringliggende årrækker.
23
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0024.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 8: Antal sygeplejersker der skifter til og fra den offentlige primærsektor
Forladt offentlig primærsektor
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
6000
4000
2000
0
Kommet til offentlig primærsektor
2000
4000
6000
Primær sektor (privat)
Sekundær sektor (privat)
Andet (privat)
Uddannelse
Øvrige uden for arbejdsstyrken
Sekundær sektor (offentlig)
Andet (offentlig)
Ledig
Pension og førtidspension
Nyuddannede
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Mobiliteten blandt pædagogerne viser overordnet en lidt anden tendens end den for lærerne og
sygeplejerskerne, men i de første år i perioden og efter 2008 er mønstret i mobiliteten blandt
pædagogerne den samme som for lærerne og sygeplejerskerne. I disse to perioder ser vi også en
variation i antallet, der skifter mellem brancherne, når de enkelte år sammenlignes.
I perioden fra
cirka 2000 til 2007 ser vi derimod en konstant stigning i pædagogernes mobilitet, hvilket i hvert
fald til dels skyldes, at der her løbende uddannes et stigende antal pædagoger.
24
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0025.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Det store skift i 2008 til den primære offentlige sektor skyldes, at en lang række børnehaver og
aldersintegrerede institutioner fra da af betragtes som offentlige i stedet for private, hvilket tidligere
var tilfældet. Der er altså tale om en ændring i brancheinddelingen – ikke en reel udvikling.
Når vi ser på antallet af pædagoger, der skifter mellem den primære offentlige sektor og andre
brancher, ser vi for nogle brancher - eksempelvis ’primær sektor (privat)’ og ’sekundær sektor
(offentlig)’ - et relativt konstant antal skift de fleste år, mens der for andre brancher - eksempelvis
’andet offentligt’ - ses et mere varierende antal skift fra år til år.
Figur 9: Antal pædagoger der skifter til og fra den offentlige primærsektor
Forladt offentlig primærsektor
1995
1996
1997
1998
Kommet til offentlig primærsektor
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
15000
12000
9000
6000
3000
0
3000
6000
9000
12000
15000
Primær sektor (privat)
Sekundær sektor (privat)
Andet (privat)
Uddannelse
Øvrige uden for arbejdsstyrken
Sekundær sektor (offentlig)
Andet (offentlig)
Ledig
Pension og førtidspension
Nyuddannede
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
25
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0026.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Konklusionen er altså, at
udviklingen i de læreruddannedes mobilitet ikke adskiller sig væsentlig fra
sygeplejerskernes.
For begge professioner er tendensen, at mobiliteten varierer fra år til år, og
perioder med høj mobilitet generelt følges af perioder med lidt lavere mobilitet.
Til gengæld har
udviklingen i pædagogernes mobilitet fulgt en mere entydig tendens i retning af øget mobilitet
både ind og ud af den offentlige primærsektor.
26
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0027.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
4. HVOR ER DE LÆRERUDDANNEDE ANSAT?
I dette kapitel ser vi på, hvilke brancher de læreruddannede er ansat i. Kapitlet viser, at
mere end to-tredjedele af de læreruddannede i arbejdsstyrken er ansat i en grundskole,
heraf 84 pct. i det offentlige og 16 pct. i privat-, fri- eller efterskoler. 6% af de
læreruddannede har på intet tidspunkt i karrieren arbejdet i en offentlig eller privat
grundskole. Nyuddannede og yngre lærere har størst tilbøjelighed til at være ansat i en
grundskole.
Dette kapitel er baseret på registeranalyser (se afsnit 9.1). Vi ser kun på det seneste tilgængelige år,
nemlig 2014. Først ses på de læreruddannedes fordeling på brancher, som det så ud i 2014 (afsnit
4.1).
Herefter præsenteres en karakteristik af de læreruddannede i de forskellige brancher, og der
ses på forskelle og ligheder på tværs af brancherne (afsnit
4.2).
Endelig undersøges det, hvilke
baggrundsfaktorer ved det læreruddannede, der har betydning for, hvilken branche de er ansat i
(afsnit
4.3).
DE LÆRERUDDANNEDES FORDELING PÅ BRANCHER
Tabel 3 viser branchefordelingen for alle læreruddannede i 2014. Procenterne i kolonnerne
’offentlig’, ’privat’ og ’total (i arbejdsstyrken)’ viser andelen, der er ansat i den pågældende branche
ud af alle læreruddannede, som er i arbejdsstyrken eller under uddannelse i 2014. Her er
læreruddannede på pension og førtidspension samt øvrige personer uden for arbejdsmarkedet altså
ikke inkluderet i andelene. Det er de til gengæld i kolonnen længst til højre, hvor branchefordelingen
vises for alle læreruddannede i 2014, altså inklusiv læreruddannede, som ikke længere er på
arbejdsmarkedet. Tallene i parentes er antallet af læreruddannede i den pågældende branche.
Langt de fleste beskæftigede læreruddannede er ansat i en offentlig grundskole (folkeskole). Her
arbejder 49.600 læreruddannede i 2014, hvilket svarer til 57,5% af de læreruddannede i
arbejdsstyrken. Den næststørste branche er ’Grundskole privat’ (privat-, fri- og efterskoler), hvor der
arbejder 9.128 læreruddannede. Fordelt på sektor arbejder 79,0% af de læreruddannede i den
offentlige sektor, mens 17,1% arbejder i den private sektor. De resterende 3,9% er enten ledige eller
under uddannelse.
Ca. 68% af de læreruddannede arbejder altså i grundskolen,
hvilket er den branche, som deres
uddannelse er mest rettet imod. Yderligere 10,7% arbejder i andre brancher med undervisning,
mens knap 3% arbejder i brancher, som er lærerfagligt relevant på anden måde. 14,5% arbejder i
brancher, der ikke umiddelbart er lærerfagligt relevant.
27
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0028.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 3: Branchefordeling for læreruddannede i arbejdsstyrken i 2014 og alle læreruddannede i 2014
Total
Total
(i arbejdsstyrken) (alle læreruddannede)
68,1%
(58.728)
10,7%
(9.217)
2,8%
(2.457)
14,5%
(12.476)
3,1%
(2.703)
0,8%
(692)
44,5%
(58.728)
7,0%
(9.217)
1,9%
(2.457)
9,4%
(12.476)
2,0%
(2.703)
0,5%
(692)
32,8%
(43.327)
1,8%
(2.433)
79,0%
(68.129)
17,1%
(14.749)
100,0%
(86.273)
100,0%
(132.033)
Offentlig
Grundskole
Anden undervisning
Anden lærerfaglig
relevant
Andet
Ledig
Uddannelse
Pension og
førtidspension
Øvrige uden for
arbejdsstyrken
Total
57,5%
(49.600)
8,8%
(7.583)
2,5%
(2.140)
10,2%
(8.806)
-
-
Privat
10,6%
(9.128)
1,9%
(1.634)
0,4%
(317)
4,3%
(3.670)
-
-
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Tabel 4 viser andelen af de læreruddannede, som i deres karriere har arbejdet i forskellige
kombinationer af brancher. I opgørelsen over tidligere brancher indgår kun egentlig beskæftigelse
(ledighed og uddannelse indgår ikke).
87% af alle læreruddannede, som i 2014 indgår i arbejdsstyrken eller er under uddannelse, har på
et tidspunkt været ansat i en folkeskole.
De fordeler sig sådan, at 35% kun har været ansat i
folkeskolen, 17% har været ansat i både folkeskole og privat-/friskole og 35% har været ansat i både
folkeskole og øvrige brancher (men ikke i en privat-/friskole). Der er til gengæld kun 4% af de
læreruddannede, der udelukkende har været ansat i privat- og friskoler, og kun 6% af de
læreruddannede har aldrig arbejdet i hverken en offentlig eller en privat grundskole.
28
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0029.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 4: Kombinationer af brancher for læreruddannede, der er i arbejdsstyrken eller under uddannelse
Kombination af brancher
Kun folkeskole
Kun privat- og friskole
Både folkeskole og privat-/friskole
Både folkeskole og øvrige brancher
Både privat-/friskole og øvrige brancher
Har aldrig arbejdet i en grundskole
Total
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Andel
35 %
4%
17 %
35 %
2%
6%
100%
(86.273)
4.1.1 Læreruddannede uden for folkeskolens fordeling på brancher og
arbejdsområder
I dette afsnit ser vi nærmere på de læreruddannede, der er ansat uden for folkeskolen.
Tabel 5 viser fordelingen på brancher for læreruddannede, der er ansat uden for folkeskolen i 2014.
Kun brancher med minimum 2% af de læreruddannede uden for folkeskolen indgår i tabellen. Som
forventet er privat- og friskoler den branche, hvor flest læreruddannede uden for folkeskolen finder
beskæftigelse. Her er 19,2% af de læreruddannede uden for folkeskolen ansat i 2014. Den
næststørste branche er ”Anden undervisning, ikke andetsteds nævnt” med 10,3% af de
læreruddannede uden for folkeskolen. Det er altså læreruddannede, som arbejder med undervisning
i en anden sammenhæng, end dem der beskrives i de øvrige branchekoder. Herefter følger typiske
undervisningsbrancher, som fx ungdomsskoler og efterskoler, tekniske skoler samt gymnasieskoler
med mellem ca. 4% og 8% af de læreruddannede uden for folkeskolen. Seks ud af de syv største
brancher for læreruddannede varetager alle undervisningsopgaver. Herefter følger nogle lidt mindre
brancher med mellem 2% og 3% af de læreruddannede uden for folkeskolen, fx religiøse foreninger
og institutioner, generelle offentlige tjenester samt psykologisk rådgivning.
29
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0030.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 5: De største brancher med læreruddannede uden for folkeskolen i 2014.
Branche
Privat- og friskoler
Anden undervisning, i.a.n.
Ungdoms- og efterskoler
Tekniske skoler og fagskoler
Gymnasier, studenter- og HF-kurser
Religiøse institutioner og foreninger
Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau
Generelle offentlige tjenester
Psykologisk rådgivning
Antal
6400
3442
2615
1782
1428
963
943
784
717
Procent af læreruddannede uden for
folkeskolen
19,2
10,3
7,9
5,4
4,3
2,9
2,8
2,4
2,2
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. N= 33.278 (læreruddannede ansat uden for
folkeskolen i 2014).
Hvor Tabel 5 viser, hvilke brancher, de læreruddannede uden for folkeskolen er ansat i, viser Tabel 6,
hvilke arbejdsområder, de læreruddannede uden for folkeskolen beskæftiger sig med mere specifikt.
Tabel 6 viser ansættelsesområder (baseret på disko-kode fra Danmarks Statistik) med minimum 500
lærerudannede uden for folkeskolen i 2014. Som forventet beskæftiger en stor del af de
læreruddannede uden for folkeskolen sig fortsat med undervisning. Konkret finder mere end hver
tredje læreruddannede uden for folkeskolen beskæftigelse inden for arbejdsområdet ”Undervisning
på grundskoleniveau (børn, 1.-10. klasse). Herudover er 2-5% af de læreruddannede uden for
folkeskolen ansat inden for ansættelsesområder, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og
rådgivning inden for undervisningsmetoder, ledelse samt undervisning ved ungdomsuddannelser,
videregående uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.
Tabel 6: Ansættelsesområder med mindst 500 læreruddannede uden for folkeskolen i 2014 (laveste detaljeringsniveau).
Disko-kode
Undervisning på grundskoleniveau (børn, 1.-10. klasse)
Forskning, udvikling og rådgivning inden for undervisningsmetoder
Ledelse af hovedaktiviteten indenfor servicefag
Undervisning ved øvrige almene uddannelser efter grundskoleniveau
Undervisning og forskning ved mellemlange videregående uddannelser
Undervisning ved arbejdsmarkedsuddannelser
Almindeligt kontorarbejde
Undervisning ved erhvervsuddannelser
Undervisning på grundskoleniveau (unge og voksne)
Antal
9939
1347
1149
890
762
736
721
700
541
Procent af læreruddannede
udenfor folkeskolen
35,2
4,8
4,1
3,2
2,7
2,6
2,6
2,5
1,9
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. N= N= 33.278 (læreruddannede ansat uden
for folkeskolen i 2014).
Tabel 7 viser fordelingen på arbejdsområder for henholdsvis læreruddannede ansat i folkeskolen og
læreruddannede ansat uden for folkeskolen i 2014. Som det fremgår af tabellen, er de
30
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0031.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
læreruddannede i folkeskolen primært beskæftiget med ”Arbejde, der forudsætter viden på højeste
niveau”, altså undervisning (97,2%), og ”Ledelsesarbejde” (2,6%). Hvis vi ser på fordelingen for
læreruddannede uden for folkeskolen, så er ca. 3 ud af 4 læreruddannede ligeledes beskæftiget med
”Arbejde, der kræver viden på højeste niveau”. Til gengæld er andelen, der beskæftiger sig med
ledelsesarbejde lidt højere (7,6%) for læreruddannede uden for folkeskolen. Dette kan indikere, at
en del af de læreruddannede, der finder beskæftigelse uden for folkeskolen, gør det med henblik på
at arbejde med ledelse. Derudover er en del af de læreruddannede uden for folkeskolen ansat
indenfor ”Almindeligt kontorarbejde og kundeservice” (4,2%), ”Arbejde, der forudsætter viden på
mellemniveau” (4,7%) samt ”Service og salgsarbejde” (5,7%).
Tabel 7: Fordeling på ansættelsesområder for læreruddannede i og udenfor folkeskolen i 2014 (højeste
detaljeringsniveau)
Disko-kode
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau
Ledelsesarbejde
Service og salgsarbejde
Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau
Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde
Andet manuelt arbejde
Operatør- og monteringsarbejde samt
transportarbejde
Håndværkspræget arbejde
Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri
Militært arbejde
Procent af læreruddannede i
folkeskolen
97,2
2,6
0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Procent af læreruddannede
uden for folkeskolen
75,5
7,6
5,7
4,7
4,2
1,3
0,6
0,3
0,1
0,1
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. N= N= 33.278 (læreruddannede ansat uden
for folkeskolen i 2014).
4.1.2 Hvor er meritlærere ansat?
Meritlæreruddannelse blev oprettet for at bidrage til at løse eventuelle mangelproblemer og bringe
personer med betydelig erhvervserfaring og særlige pædagogiske motivationer ind i folkeskolen. Fra
meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og frem til nu, er der blevet uddannet ca. 7.000
meritlærere.
Figuren nedenfor sammenligner branchefordelingen i november 2014 for henholdsvis ordinært
læreruddannede og meritlærere. Som det fremgår er der ikke ret stor forskel på de to gruppers
branchefordeling.
31
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0032.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 10: Branchefordeling for meritlærere og ordinært læreruddannede i arbejdsstyrken i 2014
Ordinært læreruddannede
57
11
9
2 3
10
4
4
Meritlærere
59
10
11
21
9
2
6
0%
Grundskole (offentlig)
Anden undervisning (privat)
Anden branche (offentlig)
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Grundskole (privat)
Anden lærerfaglig relevant (offentlig)
Anden branche (privat)
Anden undervisning (offentlig)
Anden lærerfaglig relevant (privat)
Ledig eller under uddannelse
HVAD KARAKTERISERER LÆRERUDDANNEDE ANSAT I
FORSKELLIGE BRANCHER?
I dette afsnit ser vi på, hvad der karakteriserer de læreruddannede, der er ansat i de forskellige
brancher i 2014. Fokus er på demografiske karakteristika, og hvordan disse varierer på tværs af
brancher.
Figur 11 viser fordelingen af mandlige og kvindelige læreruddannede i de forskellige brancher.
Der er
ikke noget, der tyder på, at det ene køn skulle være mere tilbøjelig til at vælge den offentlige
sektor end det andet køn.
Når der ses på grundskolerne, er der en større andel af mænd blandt de
læreruddannede, som er ansat i en privat grundskole, sammenlignet med i en offentlig grundskole.
Samme billede gør sig gældende når der ses på ’anden branche’, mens der omvendt er en større
andel kvinder i det private, når der ses på brancherne ’anden undervisning’ og branchen ’andet
lærerfagligt relevant’. Der er dog en svag tendens til, at mænd er mere tilbøjelige til at blive ansat i
brancher, som ligger længere væk fra grundskolen end kvinder.
32
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0033.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 11: Brancher opdelt på køn
100%
75%
69%
50%
25%
31%
0%
44%
45%
54%
26%
26%
56%
55%
46%
74%
74%
62%
59%
67%
66%
59%
61%
63%
38%
41%
33%
34%
41%
39%
37%
Mand
Kvinde
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Når det kommer til alderssammensætningen, er der en
overvægt af yngre læreruddannede i
grundskolerne, jf. figur 12.
Det passer fint med, at vi i afsnit 4.1.1 finder, at en stor andel af de
nyuddannede lærere starter deres lærerkarriere i en grundskole. Især i privat- og friskoler er der en
relativ stor andel af læreruddannede på 35 år eller yngre. Omvendt er der en tendens til, at de
læreruddannede, som er i brancherne ’andet lærerfagligt’ eller ’anden branche’ er ældre end de
læreruddannede i grundskolen. Og så er der en tendens til, at de læreruddannede i det private er
lidt ældre end de læreruddannede i det offentlige, når der ses på brancherne uden for
grundskolerne.
33
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0034.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 12: Brancher opdelt efter alder
100%
19%
75%
50%
32%
25%
25%
0%
30%
7%
27%
41%
41%
24%
22%
22%
8%
13%
22%
34%
29%
26%
27%
14%
12%
28%
24%
23%
13%
13%
29%
24%
33%
16%
26%
28%
5%
9%
24%
70%
30%
23%
16%
26%
24%
15%
20%
15%
23%
21%
23%
14%
18%
18%
7%
52%
30%
28%
15%
15%
35 år eller yngre
36-45 år
46-55 år
55-65 år
66 år eller mere
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Figur 13 viser andelen af læreruddannede, som har hjemmeboende børn fordelt på sektor. De
læreruddannede i grundskolerne ligner hinanden, og her er kun meget lille forskel mellem
læreruddannede i offentlige og private grundskoler. For de øvrige brancher er der til gengæld en
tendens til, at læreruddannede ansat i den private sektor er mindre tilbøjelige til at have
hjemmeboende børn end offentligt ansatte. Denne forskel kan fx dække over forskelle i arbejdsvilkår
i den offentlige og private sektor eller at gennemsnitsalderen blandt de læreruddannede er højere i
den private sektor, således at disse personer ikke (længere) har hjemmeboende børn.
34
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0035.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 13: Brancher opdelt efter antal hjemmeboende børn
100%
75%
50%
25%
0%
8%
17%
17%
8%
18%
16%
73%
4%
11%
12%
8%
18%
15%
7%
14%
11%
9%
18%
22%
68%
19%
18%
98%
72%
6%
11%
11%
8%
17%
13%
13%
28%
20%
39%
16%
29%
19%
36%
11%
23%
18%
48%
57%
57%
59%
53%
55%
62%
Ingen børn
Et barn
To børn
Tre børn eller flere
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Tabel 8 viser medianlønnen i 2014 for de læreruddannede opdelt på brancher. Lønnen dækker over
den årlige løn fra den pågældende ansættelse og indeholder altså ikke offentlige ydelser, hvis en
læreruddannet skulle have modtaget det i løbet af året. Der er tale om den samlede årsindkomst, så
det vil trække indkomsten ned, hvis personen ikke har været i den pågældende beskæftigelse hele
året.
De højeste medianindkomster findes generelt i det offentlige.
Både i grundskoler, ’anden
undervisning’ og ’anden branche’ er medianindkomsten lidt højere i det offentlige end i det private.
Læreruddannede ansat i ”anden lærerfaglig relevant” branche har i gennemsnit den højeste
medianindkomst. Herefter følger ansatte i folkeskolen og ansatte inden for anden offentlig
undervisning. Det tyder altså på, at de læreruddannede tjener mest ved at beskæftige sig med det,
som de er uddannet til.
Tabel 8: Medianlønindkomst for læreruddannede i 2014 opdelt på branche. Kroner før skat.
Andet
lærerfaglig
relevant
(offentlig)
478.000
Grundskole
(offentlig)
Median
459.000
Anden
Anden
Grundskole under-visning under-visning
(privat)
(offentlig)
(privat)
429.000
438.000
396.000
Anden
branche
(offentlig)
306.000
Anden
branche
(privat)
301.000
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Gruppen ’anden undervisning
(privat)’ bygger på oplysninger for 1460 personer, ’anden branche (privat)’ er baseret på 1651 personer og de resterende
brancher bygger på oplysninger for mindst 2116 personer.
35
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0036.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 14 viser de læreruddannedes karakter i det afsluttende afgangsprojekt på læreruddannelsen
fordelt på branche. Der er en tendens til, at læreruddannede i den private sektor har lidt højere
karakterer end de læreruddannede i den offentlige sektor. Dette gør sig især gældende på
grundskoleområdet og inden for ’anden undervisning’. Det ser også ud til, at der er en sammenhæng
mellem lavere karakterer og ledighed, da gruppen af ledige har den laveste gennemsnitlige karakter.
Endelig er gruppen af læreruddannede, som er under videre uddannelse også den gruppe, som har
de højeste karakterer. Det ses altså en tendens til, at læreruddannede, som har fået en høj karakter
ved den afsluttende prøve på læreruddannelsen, er mere tilbøjelige til at videreuddanne sig i stedet
for at søge job på grundlag af de kompetencer, de har fået via læreruddannelsen.
Figur 14: Karakter i afgangsprojektet på læreruddannelsen
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
7,31
8,12
7,25
7,40
6,94
8,54
7,08
7,21
7,39
7,75
7,57
7,81
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Gruppen ’andet lærerfaglig relevant
(privat)’ er ikke vist, da der kun er fem observationer. ’Pension’ bygger på oplysninger for 89 personer, ’andet lærerfalig
relevant (offentlig)’ er baseret på 124 personer og de resterende brancher bygger på oplysninger for mindst 256 personer.
HVAD HAR BETYDNING FOR, OM DE LÆRERUDDANNEDE
ARBEJDER I EN OFFENTLIG GRUNDSKOLE?
I dette afsnit undersøger vi, hvilke faktorer der har betydning for, om en læreruddannet arbejder i
en offentlig grundskole i stedet for at arbejde i en anden branche. Analysen er baseret på en logistisk
regressionsmodel, hvor det undersøges, hvilken betydning en række demografiske karakteristika og
uddannelsesforhold alt andet lige har for, om en læreruddannet arbejder i en offentlig grundskole.
Den statistiske metode bag analysen er uddybet i Bilag B, hvor resultaterne af analysen med odds-
ratioer ligeledes fremgår.
36
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0037.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Resultaterne af analysen af, hvilke faktorer der har betydning for, om læreruddannede arbejder i en
offentlig grundskole er sammenfattet i Figur 15. Til venstre, under ´plus´, er de karakteristika, som
øger chancen for at være ansat i en folkeskole. Til højre, under ’minus’, er de karakteristika, som
reducerer chancen for at være ansat i en offentlig grundskole.
Figur 15: Karakteristika, der øger eller mindsker chancen for at være ansat i en offentlig grundskole
- Under 26 år
- 46 år eller derover
- Kvinde
- Dansk oprindelse
- Samboende
- Mindst et hjemmeboende barn
- Nyuddannet
- Karakter under middel
- Meritlærer
- Mand
- Indvandrer eller efterkommer
- Ingen hjemmeboende børn
- Karakter over middel
- Lang videregående uddannelse
ud over læreruddannelsen
Kilde: Logistisk regressionsmodel (se Bilag B) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen viser, at chancen for at arbejde i en offentlig grundskole, alt andet lige, falder med alderen,
så
yngre læreruddannede har størst chance for at være ansat i en folkeskole,
mens ældre
læreruddannede har mindre chance for at arbejde i en folkeskole. Også
nyuddannede har større
chance end ikke-nyuddannede for at være arbejde i en offentlig grundskole.
Mænd, indvandrere
og efterkommere og læreruddannede som også har en lang videregående uddannelse har lavere
chance for at arbejde i en offentlig grundskole end kvinder, danskere og læreruddannede, som ikke
har en lang videregående uddannelse. At være samboende øger sandsynligheden for at arbejde i en
offentlig grundskole, men generelt har familietype lille betydning. At have børn giver til gengæld lidt
større chance for at arbejde i en offentlig grundskole.
Læreruddannede som har fået en karakter
under middel i det afsluttende projekt på læreruddannelsen har lidt større chance for at arbejde i
folkeskolen
end læreruddannede, som har fået en karakter over middel.
I tillæg til ovenstående analyse, er der endvidere foretaget en analyse af chancen for at arbejde i
grundskolen i bred forstand (altså
både
offentlig eller privat) i forhold til at arbejde i en anden
branche givet lærernes baggrundskarakteristika. Resultaterne afviger ikke fra ovenstående i
nævneværdigt omfang, men en tabel med analysens resultater kan findes i Bilag B.
37
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0038.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
5. HVEM SKIFTER BRANCHE?
I dette kapitel fokuserer vi på de læreruddannede, som skifter job fra én branche til en
anden. Kapitlet viser, at væsentlig flere læreruddannede skifter til og fra folkeskolen efter
ændringerne i 2013 end før disse ændringer. Stigningen gælder både skift til og væk fra
folkeskolen. Ændringerne i 2013 lader til gengæld ikke til at have medført markante skift
i, hvilke typer af læreruddannede, der skifter henholdsvis til og fra folkeskolen. Der er
væsentlig flere læreruddannede, der skifter fra folkeskolen til et job uden for grundskolen
end til et job i en privat-, fri- eller efterskole.
I dette kapitel undersøger vi, hvad der karakteriserer læreruddannede, der foretager typiske skift,
med hensyn til sociodemografiske karakteristika, familiære forhold og uddannelsesrelaterede
forhold. De skift, vi beskriver i kapitlet, er et udsnit af de mest typiske skift, som en læreruddannet
foretager gennem sin uddannelseskarriere:
Fra folkeskole til privat- eller friskole
Fra folkeskole til anden branche (uden for grundskolen)
Fra privat- eller friskole til folkeskole
Fra anden branche (uden for grundskolen) til folkeskole
De to førstnævnte skift vedrører således
bevægelser væk fra folkeskolen
(inkl. offentlige
specialskoler og ungdomsskoler), mens de to sidstnævnte skift vedrører
bevægelser til folkeskolen.
Resultaterne er opdelt i to perioder, som ligger henholdsvis før og efter ændringen i lærernes
arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Perioden før ændringerne omfatter årene 2011 og 2012,
mens perioden efter ændringerne omfatter 2014, som er senest tilgængelige data fra Danmarks
Statistik om de læreruddannedes ansættelser. Vi udelader året 2013, fordi cirka halvdelen af dette år
ligger før lockouten og vedtagelsen af reformerne, mens den anden halvdel ligger efter, hvilket gør
det vanskeligt at fortolke, om reformerne kan have påvirket skiftet eller ej.
I
afsnit 5.1.
viser vi en opgørelse over, hvor mange læreruddannede, der i 2014 skifter mellem
forskellige brancher. I
afsnit 5.2
viser vi resultater af en deskriptiv analyse af baggrundskarakteristika
for de læreruddannede, der foretager bestemte skift. I
afsnit 5.3
viser vi resultaterne af en logistisk
regressionsmodel, som analyserer hvilke baggrundskarakteristika, der har betydning for, om
læreruddannede foretager ét af de fire ovennævnte skift.
HVILKE BRANCHER SKIFTER DE LÆRERUDDANNEDE FRA OG TIL?
I det følgende ses på, hvordan de læreruddannede har skiftet mellem folkeskolen og de øvrige
brancher fra 2012 til 2014. Figur 16 viser antallet af læreruddannede, som arbejdede i folkeskolen i
38
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0039.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
2012 og som i 2014 havde skiftet til en anden branche (de grå pile). Og de grønne pile viser, hvor
mange af de læreruddannede, som arbejdede i en anden branche i 2012, der har skiftet til
folkeskolen i 2014. Overordnet set er der forsvundet lidt flere læreruddannede fra folkeskolen, end
der er kommet til. For alle brancher, undtagen de læreruddannede, der er ledige, er der lidt flere,
der har forladt folkeskolen for at arbejde i den pågældende branche, end der er kommet til
folkeskolen fra den pågældende branche. Der er altså ikke bestemte brancher, der har tiltrukket de
læreruddannede eller som de læreruddannede skifter til folkeskolen fra, men skiftene sker generelt
mellem alle brancher. Udvekslingen af læreruddannede mellem folkeskolerne og de private
grundskoler viser også, at der er kommet næsten lige så mange den ene vej, som der er kommet den
anden vej. Tilgangen fra uddannelse indeholder både læreruddannede, som har været under
uddannelse i 2012 og som er kommet tilbage til folkeskolen og nyuddannede lærere, som har fået
job i folkeskolen.
Figur 16: Antal læreruddannede, der fra 2012 til 2014 skifter til eller fra folkeskolen fra andre brancher, ledighed eller
uden for arbejdsstyrken
Alle
læreruddannede
Ledighed
I arbejdsstyrken
758
625
Beskæftigede
Midlertidigt
uden for
arbejdsmarked
413
82
Folkeskole
197
3333
Pension,
førtidspension
og efterløn
Uddannelse
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
170
1628
39
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0040.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
HVAD KARAKTERISERER DE LÆRERUDDANNEDE, DER SKIFTER
BRANCHE?
I dette afsnit undersøger vi, om de læreruddannede, der skifter væk fra folkeskolen, adskiller sig fra
dem, der vælger at blive i folkeskolen. Vi ser ligeledes på, om der er forskel på de læreruddannede,
der foretager bestemte skift, fx mellem offentlig og privat grundskole. I begge tilfælde undersøges
det både før og efter ændringen i lærernes arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Figur 17 på
næste side opsummerer de overordnede resultater.
40
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0041.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 17: Hvad karakteriserer læreruddannede, der skifter til og fra folkeskolen, i forhold til dem, der bliver i
folkeskolen?
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
41
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0042.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Der sker markant flere skift efter ændringen i lærernes arbejdstidsregler og folkeskolereformen.
Der er eksempelvis cirka dobbelt så mange, der skiftede fra en folkeskole til en privat- eller friskole i
2014 i forhold til hvert af årene 2011 og 2012.
Men stigningen gælder begge veje,
altså både skift
væk fra folkeskolen og til folkeskolen. Både før og efter reformerne er der næsten lige så mange
læreruddannede, der skifter fra alle andre brancher til folkeskolen, som der er læreruddannede, der
flytter fra folkeskolen til alle andre brancher.
Der er relativt lidt
flere mænd end kvinder, der skifter væk fra folkeskolen.
Det gælder især til
andre brancher end privat- og friskoler.
De lærere, der skifter fra en folkeskole til en privat- eller friskole, er i gennemsnit lidt yngre end de
lærere, der bliver i folkeskolen. Omvendt er de lærere, der skifter fra en folkeskole til andre
brancher, i gennemsnit lidt ældre end de lærere, der bliver i folkeskolen. Der er med andre ord
en
overvægt af yngre lærere, der skifter til privat- og friskoler, men en overvægt af ældre lærere, der
skifter til andre brancher.
Gennemsnitsalderen for de lærere, der skifter til folkeskolen er faldet
markant fra 2011/2012 til 2014.
I 2011/2012 havde de lærere, der skiftede til en privat- eller friskole, i gennemsnit lidt færre børn
end de, der blev i folkeskolen. I 2014 forholder det sig omvendt. Der er altså en tendens til, at
læreruddannede med forholdsvis mange børn i stigende grad vælger ansættelse i privat- og
friskoler.
Meritlærere skifter lidt oftere branche
end ordinært læreruddannede. Det gælder både til og fra
folkeskolen. I 2014 er der sket en markant stigning i andelen af meritlærere, der skifter både fra
folkeskole til privat- og friskoler og fra alle andre brancher til folkeskolen.
Personer, der udover læreruddannelsen har en
lang videregående uddannelse, skifter relativt ofte
til brancher uden for grundskolen.
Der er dog samtidig mange læreruddannede med en lang
videregående uddannelse, der skifter fra andre brancher til folkeskolen. De er derimod ikke mere
tilbøjelige til at skifte fra folkeskole til privat- og friskoler end andre læreruddannede.
De lærere, der skifter til folkeskolen, har i gennemsnit fået lidt lavere karakterer
i deres
afgangsprojekt end de lærere, der er ansat i folkeskolen i forvejen, og de lærere, der skifter væk fra
folkeskolen. I 2011/2012 havde de lærere, der skiftede fra folkeskolen til brancher uden for
grundskolen, i gennemsnit lavere karakterer end de lærere, der blev i folkeskolen. I 2014 forholder
det sig omvendt. Der er altså sket et markant skift, hvor andre brancher i stigende grad tiltrækker
læreruddannede med høje karakterer i afgangsprojektet.
42
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0043.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
HVAD HAR BETYDNING FOR, OM LÆRERUDDANNEDE SKIFTER
BRANCHE?
I afsnittet ovenfor har vi beskrevet, hvad der kendetegner de læreruddannede, der typisk skifter
branche. Der er tale om en beskrivelse af karakteristika ved de pågældende personer. Da mange af
disse karakteristika imidlertid påvirker hinanden, kan det være vanskeligt her ud fra at vurdere, hvad
der er årsag til hvad. For at komme tættere på de forskellige variables betydning for at skifte
branche, foretager vi i dette afsnit en
logistisk regressionsmodel,
der analyserer sammenhængen
mellem de læreruddannedes baggrundskarakteristika og sandsynligheden for at foretage et bestemt
skift, når alle andre forhold holdes konstant.
I regressionsmodellen indgår personer, som har en læreruddannelse, og som er i beskæftigelse med
en branchetilknytning i det pågældende år. Et skift er defineret som en ændring i den
læreruddannedes branchetilknytning fra ét år til et andet. Hvis den læreruddannede foretager et
givet skift i et givet år, får vedkommende værdien ”1”. Variablen har værdien ”0”, hvis den
læreruddannede ikke foretager det pågældende skift og potentielt kunne have foretaget skiftet. Det
er således et krav, at den læreruddannede var ansat i den branche, der skiftes fra, i året før.
Metoden er uddybet i Bilag B.
Nedenstående Tabel 9 viser, hvad der kendetegner de læreruddannede, der alt andet lige er mest
tilbøjelige til at foretage bestemte skift. De logistiske regressionsmodeller fremgår af Bilag B, hvor
det er muligt at se estimater og signifikansniveauer for alle variable i modellerne.
43
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0044.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 9: Hvem har alt andet lige størst sandsynlighed for at foretage bestemte skift?
Skift
Fra folkeskole til privat-
eller friskole
Under 26 år
Mand
Nyuddannet
2011-12
36-45 år
Mand
Har børn
Nyuddannet
Meritlærer
36-45 år eller over 65 år
Mand
Lang videregående uddannelse.
Skifter fra skole med middel
karaktergennemsnit
Under 26 år
Enlig
Har børn
Nyuddannet
Karakter under middel
Meritlærer
36-45 år
Kvinde
Enlig
Har børn
Nyuddannet
Karakter under middel
Meritlærer
Ingen lang videregående uddannelse
2014
Fra folkeskole til anden
branche
Over 55 år
Mand
Enlig
Indvandrer
Nyuddannet
Lang videregående uddannelse.
Under 26 år
Enlig
Har børn
Nyuddannet
Fra privat- eller friskole til
folkeskole
Fra anden branche til
folkeskole
26-35 år
Kvinde
Enlig
Har børn
Efterkommer
Nyuddannet
Ordinær læreruddannelse.
Ingen lang videregående uddannelse.
Kilde: Baseret på signifikante resultater af de logistiske regressionsanalyser (se Bilag B) baseret på registerdata fra
Danmarks Statistik.
Alder har betydning for chancen for at foretage alle fire typer af skift.
I 2011/2012 var der en
forholdsvis entydig tendens til, at sandsynligheden for at skifte fra en folkeskole til en privat- eller
friskole
faldt
med alderen, mens sandsynligheden for at skifte fra en folkeskole til en anden branche
omvendt
steg
med alderen. I 2014 er det i stedet især de 36-45-årige lærere, der har størst
tilbøjelighed til at søge væk fra folkeskolen. I hele perioden er de yngste læreruddannede mest
tilbøjelige til at skifte fra en privat- eller friskole til en folkeskole. I 2014 falder sandsynligheden for at
skifte fra andre brancher til folkeskolen alt andet lige markant efter de læreruddannede fylder 56 år.
Mænd er alt andet lige mere tilbøjelige end kvinder til at skifte væk fra folkeskolen.
Det gælder
både i 2011/2012 og 2014. Omvendt er kvinder mere tilbøjelige end mænd til at skifte fra andre
brancher til folkeskolen.
Enlige har generelt større tilbøjelighed til at skifte branche
end læreruddannede med en ægtefælle
eller partner.
44
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0045.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Læreruddannede med børn har i hele perioden større tilbøjelighed til at skifte til en folkeskole
end
læreruddannede uden børn. I 2014 har læreruddannede med børn imidlertid også signifikant større
sandsynlighed for at skifte fra en folkeskole til en privat- eller friskole end læreruddannede uden
børn.
Etnicitet har generelt ikke særlig stor betydning for sandsynligheden for at skifte branche.
I
2011/12 er der dog en (svag) signifikant tendens til, at læreruddannede med indvandrerbaggrund
har større tilbøjelighed til at skifte fra en folkeskole til en branche uden for grundskolen, mens
efterkommere omvendt har større tilbøjelighed til at skifte fra en branche uden for grundskolen til
folkeskolen.
Nyuddannede har generelt større tilbøjelighed til at foretage de fleste typer af skift
end personer,
der har afsluttet læreruddannelsen for mere end fire år siden. I 2014 gælder dette dog ikke skiftet
fra folkeskole til andre brancher.
Resultaterne tyder ikke på, at de læreruddannedes karakter i afgangsprojektet har stor betydning for
tilbøjeligheden til at skifte. I 2014 er der dog en tendens til, at
lærere med en karakter under middel
i afgangsprojektet er mest tilbøjelige til at skifte til folkeskolen.
I 2014 er meritlærere mere tilbøjelige end ordinært læreruddannede til at foretage alle typer af
skift på nær skiftet fra en folkeskole til anden branche end grundskolen.
Omvendt var
meritlærerne i 2011/2012 mindst tilbøjelige til at skifte fra en branche uden for grundskolen til
folkeskolen.
Personer, der udover læreruddannelsen har en
lang videregående uddannelse, har alt andet lige
større sandsynlighed for at skifte fra folkeskolen til brancher uden for grundskolen,
mens de
omvendt har mindre sandsynlighed for at skifte fra brancher uden for grundskolen til folkeskolen.
Endelig har vi undersøgt om skolens karaktergennemsnit i de bundne prøver i 9. klasse har betydning
for sandsynligheden for at læreruddannede skifter væk fra en folkeskole. Dette er interessant, fordi
international forskning viser, at skoler med en høj andel af ressourcesvage elever har svært ved at
holde på deres lærere (jf. afsnit 2.1). Vi benytter altså skolens karaktergennemsnit som indikator for
skolens elevgrundlag. Ifølge den logistiske regressionsmodel er der i Danmark
ingen signifikante
sammenhænge mellem folkeskolernes karaktergennemsnit og lærernes tilbøjelighed til at skifte
en privat- eller friskole.
Til gengæld er der en svag tendens til, at det alt andet lige er lærere på
folkeskoler med et karaktergennemsnit tæt på middel, der er mest tilbøjelige til at skifte til brancher
uden for grundskolen.
Sammenfattende tyder resultaterne ikke på, at ændringerne i 2013 har medført markante skift i,
hvilke typer af læreruddannede, der skifter henholdsvis til og fra folkeskolen.
Der er dog en
tendens til, at især de 36-45-årige lærere er blevet relativt mere tilbøjelige til at skifte – men det
gælder både til og fra folkeskolen. Samtidig er der en tendens til, at meritlærere efter 2013 er blevet
mere tilbøjelige end personer med en ordinær læreruddannelse til at skifte – igen både til og fra
folkeskolen.
45
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0046.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
6. BEGRUNDELSER FOR AT VÆLGE JOB INDEN- OG
UDEN FOR FOLKESKOLEN
I dette kapitel undersøger vi, hvilke årsager der ligger bag de læreruddannedes skift, og
om disse har ændret sig siden 2013. Resultaterne er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse blandt 623 læreruddannede og kvalitative interview med tyve
læreruddannede. Kapitlet viser, at den primære årsag til at skifte til et job inden for
folkeskolen er børnene og lærergerningen, hvilket ikke har ændret sig siden 2013. Nogle
af de sekundære begrundelser har til gengæld ændret sig. Hvor det inden 2013 var gode
arbejdsvilkår samt mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet, som tiltrak de
læreruddannede til folkeskolen, er det efter 2013 gode kolleger. Undersøgelsen viser
endvidere, at der er sket et skifte i de årsager, der får læreruddannede til at vælge et job
uden for folkeskolen. Før 2013 var de primært motiveret af tiltrækkende faktorer ved det
nye job, hvor det efter 2013 i højere grad er interne forhold i folkeskolen, der skubber de
læreruddannede væk, såsom for mange elever med faglige og sociale udfordringer i
folkeskolen, dårlig ledelse og følelsen af ikke at kunne levere undervisning af høj kvalitet.
I de følgende afsnit analyserer vi først begrundelserne for at vælge et job i folkeskolen (afsnit
6.1)
og
dernæst begrundelserne for at vælge et job uden for folkeskolen (afsnit
6.2).
Analysen baserer sig på
spørgeskemaundersøgelsen, som undersøger de overordnede tendenser, og de kvalitative
dybdegående interviews, der bidrager med nuancering og uddybning af disse tendenser.
BEGRUNDELSER FOR AT VÆLGE ET JOB I FOLKESKOLEN
Den primære årsag for læreruddannede til at arbejde i folkeskolen er muligheden for at arbejde
med børn og læring.
Som det ses i nedenstående Figur 18 vægtes denne begrundelse højest af
lærere, der arbejder i folkeskolen uanset tidspunktet for deres jobvalg. Dette har ændringerne i 2013
således ikke lavet om på. Men kigges der nærmere på de andre begrundelser for at vælge et job i
folkeskolen, er der sket et skift siden 2013.
46
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0047.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 18. Begrundelser for at skifte til et job i folkeskolen
Muligheden for at arbejde med børn og læring
Godt kollegialt samarbejde og fællesskab i folkeskolen
Oplevelse af at mine faglige kompetencer matcher jobbet
Jobbet som folkeskolelærer var mest fagligt relevant for mig
Følte, at jeg kunne levere undervisning af høj kvalitet i folkeskolen
Gode arbejdsvilkår i folkeskolen
Højere løn inden for folkeskolen
Kunne ikke finde et relevant job uden for folkeskolen
Gode muligheder for efteruddannelse i folkeskolen
Manglende anerkendelse af min faglighed uden for folkeskolen
Manglende faglig udfordring uden for folkeskolen
Gode karrieremuligheder i folkeskolen
Erfaring med dårlig ledelse uden for folkeskolen
Følte mig ikke kvalificeret til et job uden for folkeskolen
0%
Arbejdet i folkeskole i 3 år eller mindre (n=14)
7%
7%
5%
8%
7%
14%
14%
14%
7%
7%
6%
14%
65%
86%
35%
43%
39%
43%
40%
50%
24%
21%
1%
2%
0%
0%
0%
2%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Arbejdet i folkeskole i fire år eller mere (n=84)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt læreruddannede i Epinions DanmarksPanel. Figuren omfatter kun svar fra
læreruddannede, der aktuelt er ansat i en folkeskole og har haft anden ansættelse tidligere.
Før 2013 var de hyppigste begrundelser for at vælge et job i folkeskolen – udover muligheden for at
arbejde med børn og læring - at jobbet som lærer var det mest fagligt relevante og at de
læreruddannede følte, at de kunne levere undervisning af høj kvalitet. Spørgeskemaundersøgelsen
viser, at disse to faktorers betydning er faldet over tid. Det samme gælder andelen af
læreruddannede, der begrunder valget med gode arbejdsvilkår i folkeskolen.
Til gengæld stiger andelen af læreruddannede, der begrunder deres valg af et job i folkeskolen med
godt kollegialt samarbejde og fællesskab i folkeskolen samt højere løn. Der er også flere, der peger
på manglende anerkendelse af deres faglighed uden for folkeskolen, på gode
efteruddannelsesmuligheder i folkeskolen og på at de ikke kunne finde et relevant job uden for
folkeskolen.
Dette tyder altså på et skift i begrundelserne efter 2013, hvor muligheden for at arbejde med børn
og læring, det kollegiale samarbejde samt oplevelse af at de faglige kompetencer matcher jobbet
stiger i betydning i forhold til tidligere.
Dog skal tendenserne tages med forbehold, da der blot er 14
respondenter, som har skiftet til folkeskolen efter 2013. Konklusionsgrundlaget er således mere
tyndt her, men heldigvis giver de kvalitative interviews mulighed for at efterprøve resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen.
47
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0048.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
I det følgende uddybes indholdet i de angivne begrundelser på baggrund af de kvalitative interviews,
hvor interviewpersonerne netop er blevet spurgt om, hvordan de forstår og oplever de forskellige
begrundelser for at vælge et job i folkeskolen.
Børnene og lærergerningen
knytter sig dels til de
læreruddannedes glæde ved at arbejde med børn og se
børnenes udvikling og dels til, at flere af interviewpersonerne
som lærere ønsker at gøre en forskel for børnene. Det er især
de svage og dårligt stillede elever, lærerne gerne vil gøre en
forskel for, og det føler mange, at der er bedre muligheder
for i folkeskolen end på en privatskole. Folkeskolen er derfor
tiltrækkende, fordi elevgruppen ifølge interviewpersonerne
oftest er mere blandet end på en privatskole.
Nogle dage ville jeg gerne bytte
til en privatskole, hvor
ressourcer og økonomien er
bedre, men andre dage tænker
jeg, at jeg gør en forskel her.
(folkeskolelærer, nyuddannet)
Hvis jeg ikke havde noget
samarbejde med mine
kollegaer, så ville jeg ikke
arbejde som lærer. Jeg tror
slet ikke, at det er muligt.”
(folkeskolelærer, nyuddannet)
Som det kan ses i ovenstående Figur 18, er det
kollegiale
samarbejde
ligeledes en vigtig årsag til, at lærerne vælger et
job inden for folkeskolen. I interviewmaterialet udtrykker flere
læreruddannede, at godt kollegialt samarbejde er en vigtig
fastholdelsesfaktor for deres ansættelse i folkeskolen. De
læreruddannede, der ikke længere arbejder i folkeskolen,
peger ligeledes på det kollegiale samarbejde som en ting, de
savner fra jobbet i folkeskolen. Ud over fællesskabet og det at
have kollegaer i hverdagen, er det også den faglige sparring
med kollegaer, der er vigtig. I forlængelse heraf påskønner
mange af interviewpersonerne team-samarbejdet lærerne i
mellem.
Jeg spurgte kollegaerne om
hjælp. Jeg var heldig, at den
stilling, jeg havde fået, ham
fysik/kemi-læren der var min
vejleder, han gik på pension,
hvor jeg kunne bruge ham et
halvt år til sparring og råd.
(folkeskolelærer, nyuddannet)
Kollegaerne bruges altså til samarbejde og sparring. Især for
de nyuddannede lærerne kan det være vigtigt med kollegaer,
der kan hjælpe med materialer og gode råd om lærerfaget i
praksis.
De kvalitative resultater bakker derfor i høj grad op om
spørgeskemaresultaterne med hensyn til det kollegiale
samarbejdes vigtighed for at vælge et job i folkeskolen. Dette
er endvidere også i overensstemmelse med litteraturen på
området, hvor forskning har vist, at nyuddannede er mere
tilbøjelige til at blive i et job i folkeskolen, hvis der er særlige
opstartstiltag rettet mod dem, fx mentorordning.
48
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0049.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Ligeledes i tråd med spørgeskemaundersøgelsen er
faglighed
og kompetencer
også en af de tre mest nævnte grunde til at
vælge et job i folkeskolen i de kvalitative data. Fagligheden og
kompetencerne forstås her både i forhold til den pædagogiske
og didaktiske del af det at være lærer og det mere fag-faglige
perspektiv. Overordnet set er de interviewede
læreruddannede glade for deres faglighed og kompetencer og
vil derfor også gerne bruge dem – og det føler mange, at der er
gode muligheder for i folkeskolen.
Man har brug for sin faglighed
og kompetencer i folkeskolen –
både pædagogisk og fagligt.
(læreruddannet, anden sektor)
Som det ses i spørgeskemaundersøgelsen, er hverken karriere, løn, anerkendelse eller ledelse
faktorer, der får mange læreruddannede til at vælge et job i folkeskolen. Samme billede tegner sig i
de kvalitative resultater, hvor kun få nævner disse faktorer. Fem personer nævner, at lønnen er
højere og pensionsforholdene bedre i folkeskolen. Omvendt mener læreruddannede, der på
nuværende tidspunkt arbejder uden for folkeskolen, at arbejdsvilkårene i folkeskolen samlet set er
ringere end på deres nuværende arbejdsplads til trods for højere løn i folkeskolen.
Når det kommer til begrundelser for at vælge et job i folkeskolen, er det gennemgående resultat for
både kvantitative og kvalitative data således, at især
børnene og lærergerningen, lærernes
faglighed og kompetencer samt det kollegiale samarbejde er de faktorer, der i højest grad
tiltrækker lærere til at arbejde inden for folkeskolen.
Til gengæld betyder ledelse,
karrieremuligheder, løn og anerkendelse generelt mindre for valget af et job i folkeskolen.
BEGRUNDELSER FOR AT VÆLGE ET JOB UDEN FOR
FOLKESKOLEN
De læreruddannede, der valgte et job uden for folkeskolen før 2013, var primært motiveret af
tiltrækkende faktorer ved det nye job såsom nye udfordringer, faglig relevans, højere løn og bedre
karrieremuligheder, som det fremgår af figuren nedenfor. I modsætning hertil er det
i højere grad
interne forhold i folkeskolen, som skubber de læreruddannede væk efter 2013,
såsom for mange
elever med faglige og sociale udfordringer i folkeskolen, dårlig ledelse og følelsen af ikke at kunne
levere undervisning af høj kvalitet. Det må dog fremhæves, at dette ikke nødvendigvis skyldes
tiltagene i 2013, men at det også kan være resultatet af flere ændringer over en længere periode i
lærerjobbet, bl.a. i forhold til øgede dokumentationskrav og brug af test.
49
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0050.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 19. Begrundelser for at vælge et job uden for folkeskolen
Ønskede nye udfordringer eller arbejdsopgaver
Bedre arbejdsvilkår uden for folkeskolen
Jobbet uden for folkeskolen var fagligt relevant for mig
Manglende oplevelse af anerkendelse af jobbet som folkeskolelærer
For mange elever i faglige og sociale udfordringer
Dårlig ledelse i folkeskolen
Højere løn uden for folkeskolen
Følte ikke, at jeg kunne levere undervisning af høj kvalitet i folkeskolen
Bedre karrieremuligheder uden for folkeskolen
Udfordringer med forældresamarbejde
Kunne ikke få et relevant job i folkeskolen
Bedre mulighed for efteruddannelse uden for folkeskolen
Sygdom
Reform
Manglende kollegialt samarbejde og fællesskab i folkeskolen
Uddannelse eller taget anden uddannelse
3%
4%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
1%
0%
Arbejdede sidst i en folkeskole i 2013 eller senere (n=59)
5%
7%
12%
12%
8%
3%
5%
10%
10%
10%
10%
7%
24%
22%
20%
18%
17%
17%
16%
27%
27%
36%
35%
34%
34%
34%
27%
15%
Folkeskolen overgik til at blive en privat-/folkeskole
Flytning/geografi
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Arbejdede sidst i en folkeskole før 2013 (n=265)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt læreruddannede i Epinions DanmarksPanel. Figuren omfatter kun svar fra
læreruddannede, der aktuelt er ansat uden for folkeskolen.
Flere af disse tendenser går igen i de kvalitative data, hvor det er arbejdsvilkår, indflydelse samt
børnene og lærergerningen, der oftest nævnes som de vigtigste begrundelser for at vælge et job
uden for folkeskolen. Nye faglige udfordringer spiller dog også en større rolle for flere jobskifte væk
fra folkeskolen i interviewmaterialet.
Ledelse i folkeskolen er i interviewene omtalt som både en pull- og en push-faktor.
Fire
interviewpersoner nævner dårlig ledelse som en årsag til, at de forlod folkeskolen – heraf er tre af
disse skiftet efter 2013 – mens to personer omtaler ledelse som noget, der tiltrak dem til
folkeskolen. Tendensen med at ledelse i højere grad bliver en push-faktor efter 2013 understøttes
derfor af de kvalitative resultater, men billedet af ledelse som en af de mest afgørende faktorer for
skift ud af folkeskolen er dog ikke lige så klart i de kvalitative som i de kvantitative resultater.
50
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0051.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Arbejdsvilkårene
relaterer sig til en oplevelse af,
at der findes bedre arbejdsvilkår uden for
folkeskolen. For interviewpersonerne er det en
kombination af manglende fleksibilitet i
arbejdstiden, manglende forberedelsestid og
dokumentationskravene i folkeskolen.
Tiden er et problem. Det er frustrerende, at
man er nødt til på ugentlig basis at møde op
til timer, hvor man ikke har forberedt sig. Der
er grænser for, hvornår jeg kan blive ved med
at finde på noget nyt, når jeg ikke er
forberedt.”
(folkeskolelærer, kommet tilbage)
Her spiller
indflydelse
også ind, da flere læreruddannede oplever manglende indflydelse på både
arbejdstid, egen undervisning og skolens overordnede retning og udvikling i folkeskolen. Det er især
interviewpersoner, der er skiftet efter 2013, der udtrykker manglende indflydelse i folkeskolen som
en push-faktor. Denne frustration ses gentagende gange i interviewmaterialet, og kombineret med
manglende fleksibilitet i arbejdstiden og dokumentationskravene vælger flere på denne baggrund at
skifte til et job uden for folkeskolen. I modsætning til resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er
der dog flest interviewpersoner, der er skiftet efter 2013, som nævner arbejdsvilkårene som en
push-faktor fra folkeskolen.
Endeligt har skolens størrelse og elevsammensætning også betydning for arbejdsvilkårene. Det er
gennemgående for de kvalitative resultater, at
mange lærere aktivt søger mindre skoler med færre
elever og et tættere kollegialt samarbejde.
Således søger nogle lærere til privat- og friskoler, fordi
de vil væk fra en stor folkeskole, mens andre bliver i folkeskolen, men specifikt vælger en mindre
folkeskole. En lærer fortæller eksempelvis, hvordan han på sin tidligere arbejdsplads – en stor
folkeskole – følte sig som ”ugens gæst” i flere klasser, hvor han blot havde få ugentlige timer og
derfor ikke mulighed for at opbygge en nær relation til eleverne i klasserne. Det er især lærere med
et særligt relationelt fokus, der søger de mindre skoler. Derudover har elevsammensætningen en
væsentlig betydning, da skoler med mange socialt udfordrede elever opleves som mere udmattende
end en folkeskole med ressourcestærke børn. En socialt udfordret skole kan derfor også være årsag
til, at den læreruddannede søger til en skole med mindre udfordrede elever, hvilket i øvrigt stemmer
overens med international forskning på området.
De interviewpersoner, der omtaler børnene og
lærergerningen som årsag til at vælge et job uden for
folkeskolen, er oftest skiftet fra folkeskolen efter 2013,
og begrundelserne relaterer sig som regel enten til
inklusion eller til test. Generelt kan de læreruddannede
godt lide ideen om inklusion, men de føler ikke, at
rammerne er blevet justeret til det. Det betyder, at
lærerne ikke føler, de kan nå rundt om alle elever med
meget forskellige niveauer og udfordringer både fagligt
og socialt, og dette får flere lærere til at føle sig som
dårlige lærere.
51
Og det er svært at udfordre dem, der
kan, og det er svært at yde støtte til
dem, som er for svage. Jeg har kun 18
elever i min klasse, men jeg har også 4
diagnoser. Og de diagnoser går også
fra at være ikke så dygtige og til dem,
som er rigtig dygtige. Og
midtergruppen har jo også brug for
opmærksomhed. Og det kan være
svært.
(folkeskolelærer, nyuddannet)
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0052.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Der kunne jeg meget bedre lide, at man
havde en lidt blødere tilgang til eleverne.
At det ikke kun var faglighed, faglighed,
faglighed, men at man også så eleven
som en person, som man kunne være
med til at forme og give nogle ting. Og
det synes jeg ikke, at jeg kunne på
folkeskolen på samme måde.
(læreruddannet, ansat på privat skole)
Det store fokus på test i folkeskolen betyder, at
mange lærere ikke føler, at de har den fornødne tid
og overskud til at sørge for elevernes dannelse,
men
udelukkende har tid til at forberede børnene til at
tage test i forskellige former. Da mange lærere
opfatter selve dannelsen og trivslen blandt børnene
som lige så vigtig som den faglige læring, føler især
disse lærere, at de ikke kan være den lærer, de gerne
vil, når de skal bruge alt tiden i skolen på at øve
nationale test.
Både de kvalitative og kvantitative resultater fremhæver således
arbejdet med børnene og
lærergerningen, arbejdsvilkår, herunder indflydelse, samt for nogle muligheden for nye faglige
udfordringer, som afgørende faktorer for, at læreruddannede vælger et job uden for folkeskolen.
Derudover peger især de kvantitative resultater på, at dårlig ledelse og højere løn får
læreruddannede til at vælge et job uden for folkeskolen. Dette støttes til dels af de kvalitative
resultater, der dog ikke tegner et lige så klart billede af disse faktorers betydning.
De læreruddannede vælger således primært folkeskolen til på grund af arbejdet med børnene, det
kollegiale samarbejde samt oplevelsen af, at jobbet matcher deres faglighed og kompetencer og
giver dem mulighed for at udnytte disse. På den anden side vælger de læreruddannede primært et
job uden for folkeskolen på baggrund af arbejdsvilkårene i folkeskolen, større indflydelse uden for
folkeskolen samt en oplevelse af ikke at kunne levere den undervisning til børnene, de ønsker.
Fællesnævneren er altså børnene, som lærerne gerne vil opruste fagligt samt udvikle personligt.
Børnene bliver derfor også grunden til at søge væk, når lærerne ikke længere føler, at rammerne er
til den læring og udvikling, som de brænder for.
52
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0053.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
7. HVAD TILTRÆKKES FORSKELLIGE LÆRERTYPER
AF I DERES JOBVALG?
I dette kapitel undersøger vi, hvad der betinger læreruddannedes begrundelser for skift til
og fra folkeskolen. Hvorfor peger nogle på børnene og lærergerningen og andre på
indflydelse eller faglig udfordring? Analysen af de kvalitative dybdeinterview viser, at de
læreruddannede kan opdeles i to typer – en ”holist” og en ”specialist” – og at deres
beslutning om at arbejde i eller uden for folkeskolen afhænger af, hvilken lærertype de er.
Specialisten tiltrækkes af en arbejdsplads med høj faglighed og gode muligheder for faglig
udvikling, mens holisten tiltrækkes af muligheden for at arbejde med dannelse og det hele
menneske. Begge vægter arbejdet med børnene højt, men det er med to forskellige formål
for øje: Specialisten finder stor glæde i at undervise og flytte børnene fagligt, mens holisten
i højere grad sætter pris på at kunne flytte børnene socialt og personligt. Specialistens
årsager til at finde et job uden for folkeskolen skyldes typisk mangel på faglige
udfordringer og udvikling i folkeskolen, hvor holisten peger på manglende muligheder for
at arbejde med børnenes dannelse. Fælles for begge har manglende indflydelse på
arbejdsvilkårene i folkeskolen stor betydning for deres beslutning om at vælge et job uden
for folkeskolen.
Der er i analysearbejdet med det kvalitative data fremkommet to typer af lærere, henholdsvis
holisten
og
specialisten.
De to typer er empirisk funderet i data frem for på forhånd opstillede
teoretiske idealtyper, som derefter er genfundet i data. De er med andre ord vokset ud af data. I
afsnit 7.1
beskriver vi først de to typer, hvorefter årsagerne til henholdsvis specialistens og holistens
skift til og fra folkeskolen undersøges nærmere i henholdsvis
afsnit 7.2
og
afsnit 7.3.
PRÆSENTATION AF TYPERNE
Baseret på interviewmaterialet kan der overordnet set opstilles to forskellige arketyper af lærere:
specialisten og holisten.
Specialisten kendetegnes ved en stor interesse for det faglige,
det kan være både fag-fagligt og
pædagogisk/didaktisk fagligt eller interesse i ledelse. De specialister, der fortsat underviser, lægger
stor vægt på det at ”lære fra sig” og finder stor arbejdsglæde i at være med til at dygtiggøre andre.
53
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0054.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Jeg fik en 6. klasse, som ikke var
dygtige, da jeg modtog dem, og jeg
rykkede dem helt ekstremt. Det skønne
ved at arbejde i overbygningen er, at
man har afslutningen på overbygningen
med en eksamen. Jeg elskede at føre
dem til eksamen og se slutresultatet af
det man arbejdede med”
(tidligere folkeskolelærer, selvstændig)
Specialisten underviser typisk (men ikke udelukkende)
på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor de har
mulighed for at arbejde med deres faglige interesse på
et højere niveau. Flere nævner specifikt, at de ikke har
”børnegenet”, men at de valgte at blive lærer pga. en
faglig interesse i undervisning og læring.
En stor del af specialisterne har også efteruddannelse,
ofte lederuddannelser, og kan godt lide arbejdet som
ekspert og sætter pris på at kunne være med til at
påvirke den faglige udvikling inden for et felt.
Holisten lægger stor vægt på relationsarbejdet med eleverne samt på elevernes dannelse.
Det er
vigtigt for holisten, at skolen rummer mere end fag-fagligheden, og at den også har fokus på at
danne eleverne til ‘hele mennesker’. Elevernes trivsel anses af holisten som værende en
forudsætning for faglighed – det er netop denne kombination, som skaber det ’hele menneske’.
Dette anerkendes også af de fleste specialister. Det er blot ikke dannelsesprocessen, som er deres
primære drivkraft.
Fællesskabet betyder meget for holisten, herunder at børn
skal lære at begå sig i fællesskabet. Det er vigtigt for
holisten at kunne gøre en forskel for andre, og nærvær og
tid sammen med børnene er vigtige i den forbindelse.
Holister underviser alle alderstrin, men flere har en særlig
interesse i børn med særlige behov eller børn fra udsatte
områder.
De interviewede personer er blevet karakteriseret som
enten den ene eller anden type alt efter, hvor de scorer den
højeste vurdering (se Bilag A.3 for en nærmere uddybning).
Jeg ser dannelsen i grundskolen som det
vigtigste. Selvfølgelig er der fagfaglige krav
(…), men det skal vi nok nå. Men bare det,
at vi får skabt nogle unge mennesker, som
kan sætte ord på deres holdninger og
følelser, som tør stå frem og sige ”jeg er
rigtig som jeg er, jeg er god nok som jeg
er” – det er mere vigtigt for mig, end at de
får 10- eller 12-taller i matematik.
(tidligere folkeskolelærer, ansat i friskole)
I alt er ni interviewpersoner karakteriseret som specialist, ni som holist, og to har det ikke været
muligt at karakterisere, da de ikke i særlig høj grad besidder nogle af karaktertrækkene. De er begge
mere drevet af praktiske/strategiske hensyn. Den ene arbejder i dag i folkeskolen, og den anden
arbejder med undervisning uden for folkeskolen.
Forskellen i specialisters og holisters holdning til dét at være lærer kan spores allerede i deres
uddannelsesvalg. Som det ses i nedenstående display peger størstedelen af specialisterne på en
faglig interesse i det at undervise, hvor holisterne i højere grad prioriter det at arbejde med
mennesker/børn.
54
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0055.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Display 1. Årsager til studievalg
Arbejde med mennesker
Interviewperson 1
Interviewperson 2
Interviewperson 3
Arbejde med mennesker
Arbejde med mennesker
Interesse i at undervise
At arbejde med litteratur
Arbejde med børn
Arbejde med børn
Faglig udvikling
Faglig udvikling
Interesse i at undervise
Klasseledelse
Interesse i at undervise
Bred uddannelse, der kan
bruges til meget
Give eleverne noget, gøre
en forskel
Arbejde med mennesker
Arbejde med børn
Gøre en forskel
Relationens betydning for
læringsprocessen
Arbejde med børn
Gøre en forskel
At kunne påvirke
mennesker
Arbejde med mennesker
Arbejde med børn
Arbejde med børn
Højere løn end pædagog
Gode jobmuligheder
Arbejde med viden
Give viden videre
Lyst til at undervise
Give viden videre
Friheden i jobbet
Nem uddannelse
Fagligt interessant
Strategisk/praktisk
Faste arbejdstider
Specialisten
Holisten
Andet
Interviewperson 4
Interviewperson 5
Interviewperson 6
Interviewperson 7
Interviewperson 8
Interviewperson 9
Interviewperson 10
Interviewperson 11
Interviewperson 12
Interviewperson 13
Interviewperson 14
Interviewperson 15
Interviewperson 16
Interviewperson 17
Interviewperson 18
Interviewperson 19
Interviewperson 20
Kilde: Epinions kodning af kvalitative data fra 20 dybdeinterview med læreruddannede.
Opsummerende er fagligheden (både elevernes og lærerens egen) det vigtigste og den primære
drivkraft for specialisten, hvor elevernes dannelse og trivsel fremstår som det vigtigste og den
primære drivkraft for holisten. Dette skal ikke forstås sådan, at holisten ikke vægter faglighed, og at
specialisten ikke vægter dannelse, men det er blot ikke den primære drivkraft for dem.
55
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0056.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
SPECIALISTEN
Ud af de ni specialister arbejder tre i dag i folkeskolen og seks uden for folkeskolen, hvoraf to fortsat
underviser, og fire arbejder i en anden sektor. En relativ stor del af de interviewede specialister har
dermed valgt at arbejde uden for folkeskolen. Af disse seks skiftede tre til et job uden for folkeskolen
inden 2013,
og tre skiftede
efter
2013. Blandt de tre specialister, der i dag arbejder inden for
folkeskolen, traf to dette valg før to 2013 og den sidste efter 2013. Der er således i det kvalitative
datamateriale ikke en direkte effekt at spore af ændringerne i arbejdstidsreglerne for
undervisningsområdet på specialisternes valg af arbejdsplads. I det følgende kigges først nærmere
på specialisternes oplevelse af pull-faktorer, som gør det attraktivt at arbejde inden for folkeskolen,
og derefter undersøges det hvilke push-faktorer, der kan forklare, at de vælger at arbejde uden for
folkeoplevelse.
7.2.1 Hvorfor vælger specialisten et job inden for folkeskolen?
Det er som nævnt kun tre af specialisterne, som i dag arbejder i folkeskolen. To af dem har skiftet
til folkeskolen efter at have arbejdet uden for folkeskolen i en privatskole og børnehave, og den
tredje er nyuddannet. Fælles for disse tre er, at de alle vægter
børnene og lærergerningen
højt.
Dét at arbejde med børn, opbygge relationer med børnene og lære dem at lære har stor
betydning for specialisterne. ”At se børnene rykke sig”, som én af interviewpersonerne siger.
Børnene er en af de primære årsager til, at specialisterne valgte at blive lærere i en grundskole.
Blandt de specialister, der i dag arbejder uden for folkeskolen (og ikke i en privatskole), nævnes
netop børnene også af flere, som én af de ting, som de savner ved deres gamle job i folkeskolen.
Som eksempel på det at føle sig som den gode lærer, nævner flere af specialisterne (både dem, der
arbejder i og uden for folkeskolen) de øjeblikke, hvor lyset går op for børnene, og de forstår den
faglige sammenhæng, eller når børnenes interesse i et fagligt emne og lysten til læring er stor. Så er
det sjovt og godt at være lærer.
56
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0057.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Lærergerningen er tæt forbundet med faglighed,
som
vægtes meget højt af specialisterne. De to specialister, som
er kommet tilbage til folkeskolen, har netop deres faglighed
i specialundervisning og det pædagogiske, og begge
oplever, at de i dag arbejder med det, som de er bedst til.
Samme historie er gældende for den nyuddannede, som
også oplever stor faglig frihed på skolen. Han har fået lov til
at lave et valgfag inden for det, der interesser ham, og faget
har haft stor søgning fra eleverne.
Jeg synes det er spændende hele
tiden at fordybe sig i noget nyt.
Det er ikke på forskningsniveau,
men det passer godt til mig, at
man kan lære noget nyt og
fordybe sig i noget nyt. Jeg synes
selv det er spændende at bruge
tid på det i mit arbejde.
(folkeskolelærer, nyuddannet)
Derudover giver ledelsen ham også lidt tid til at udvikle undervisningsfilm, som han kan bruge i sin
undervisning, hvilket netop er hans store interesse. Han oplever således i høj grad, at der sættes pris
på hans faglige interesser og ikke mindst, at der også er mulighed for faglig udvikling på hans
arbejdsplads. Faglig udvikling fremhæves generelt af specialisterne, og
sat på spidsen kan det siges,
at de, som oplever mulighed for faglig udvikling, bliver i folkeskolen,
og de som ikke oplever det,
søger i højere grad væk. Dette ses også af citatet oven for, hvor interviewpersonen netop peger på
fagligheden som den primære årsag til valget af folkeskolen som arbejdsplads.
Det kollegiale samarbejde har også stor betydning for specialisternes lyst til at arbejde i
folkeskolen.
Næsten alle interviewede specialister fremhæver fagligt dygtige kolleger som en positiv
gevinst ved jobbet i folkeskolen – kolleger, hvorfra det er muligt at få faglig sparring og udvikling
samt anerkendelse. Flere nævner også et godt teamarbejde med kollegerne som en vigtig pull-
faktor. Netop kollegerne i folkeskolen er også en af de ting, som savnes af specialisterne, som ikke
længere arbejder i folkeskolen. Vigtigheden af gode kolleger som en pull-faktor fremhæves
endvidere af langt flere specialister end holister.
Endelig peger flere på betydningen af
god ledelse.
Det er en ledelse, der lytter til de ansatte, hvor
arbejdsvilkårene er gode, og hvor der er gode muligheder for indflydelse. Netop arbejdsvilkår har
også haft en betydning for de tre specialistlærere, som i dag arbejder i folkeskolen. De to, som er
kommet tilbage, har bevidst valgt mindre skoler, hvor mulighederne for indflydelse anses som højere
end på større skoler. Den nyuddannede har helt bevidst valgt at arbejde i én kommune frem for en
anden (hvor han var i praktik), som han oplevede som meget mere topstyret – både ledelsen på
skolen og fra kommunens side. Et konkret eksempel er dækning af vikartimer, hvor han på den
gamle skole oplevede påbud om at undervise som vikar i forberedelsestiden, er der på den
nuværende skole en praksis om, at lederen spørger på lærerværelset, hvem der har tid, og så bliver
det ordnet ved fælles hjælp og ansvar.
Gode arbejdsvilkår med høj grad af indflydelse er således
med til at fastholde specialisten i et job i folkeskolen.
57
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0058.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
7.2.2 Hvorfor vælger specialisten et job uden for folkeskolen?
For de seks specialister, som har valgt at arbejde uden for folkeskolen, er det i højere grad forhold
ved jobbet uden for, der tiltrækker dem, snarere end der er tale om forhold inden for folkeskolen,
som støder dem væk. Flere af dem beskriver, at mulighederne uden for folkeskolen blot var større
og bedre på flere parametre.
Fem ud af seks peger på deres faglighed og
mulighederne for faglig udvikling som en af de
primære årsager til, at de er søgt væk fra folkeskolen.
Flere giver udtryk for, at det blev for kedeligt for dem i
folkeskolen, at de manglede alsidigheden og
mulighederne for at få ny faglig viden. Ved at få et job
uden for folkeskolen har de mulighed for at udvikle
deres faglige interesse, som ofte enten relaterer sig til
noget fag-fagligt som fx stor interesse i litteratur eller
til ledelse.
Jeg synes der var andre ting, som var
mere interessante at bruge tiden på.
Det formåede ikke at tænde mig. Det
bliver kedeligt, hvis man føler at man
spilder tiden og ikke får noget ud af
det. Der var ingen udvikling.
(tidligere folkeskolelærer, selvstændig)
Faglig udvikling er for specialisten typisk tæt koblet med karriere.
Flere af specialisterne har
efteruddannelse, nogle i ledelse og andre i pædagogik/didaktik eller tale- eller voksenundervisning.
Fælles for dem er, at de føler, at de dels har større muligheder for at gøre brug af deres
efteruddannelse uden for folkeskolen og dels, at de kompetencer, som fulgte med efteruddannelse,
bliver anerkendt uden for folkeskolen. Flere af dem manglede med andre ord, at der blev sat pris på
deres dygtighed i folkeskolen.
Indflydelse og selvbestemmelse er også en afgørende årsag til specialisternes skift fra folkeskolen.
Dette gælder både faglig og personlig indflydelse på egen arbejdsdag. I forhold til faglig indflydelse
nævner flere af interviewpersonerne kravene om dokumentation, der opleves som unødvendig
bureaukrati og som et udtryk for manglende tillid til lærernes professionelle faglighed.
Her nævner én lærer helt konkret
fraværsregistreringen, som vedkommende ikke kunne
se meningen i at bruge tid på, når der nu ikke var
problemer med fraværet på skolen. Det blev for
bureaukratisk, hvor ting skulle dokumenteres blot for
dokumentationens skyld. Andre nævner også det høje
fokus på test, hvor de oplever, at fagligheden bliver til
form frem for indhold. Et eksempel er her fra en lærer,
som oplevede, at der i timerne både skulle trænes
digital- og papirtest, fordi eksamensformen endnu ikke
var blevet besluttet.
Det blev for bureaukratisk og for
meget papirarbejde. Jeg havde styr på
det, men hvorfor skal jeg dokumentere
alting for andres skyld. Tilliden til, at du
gør dit arbejde godt nok, dalede. (…) Jo
mere kompetent man er, jo mindre
synes man, at man behøver at
dokumentere.
(tidligere folkeskolelærer, selvstændig)
58
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0059.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
I forhold til personlig indflydelse har det for flere af specialisterne været vigtigt at få indflydelse på
egen arbejdsdag, herunder hvad de skal arbejde med, og hvor/hvornår de skal arbejde. Mere
konkret kan det fx være indflydelse på deres skema, klasser eller det faglige indhold i timerne. Andre
nævner også manglende indflydelse på skolens generelle politik og faglig retning som en væsentlig
faktor til at søge væk.
I modsætning til push-faktoren faglig udvikling, vedrører manglende indflydelse i højere grad interne
forhold i folkeskolen og er derfor tæt forbundet med arbejdsvilkår i folkeskolen.
Manglen på
indflydelse og selvbestemmelse kan med andre ord drive specialisterne væk fra folkeskolen.
Netop
arbejdsvilkår (foruden faglig udvikling) peger de tre specialister, der arbejder i folkeskolen, også på,
når de bliver spurgt om, hvad der kunne få dem til at overveje at søge et job uden for folkeskolen.
Endeligt spiller
manglende anerkendelse
også en rolle for flere af specialisternes beslutning om at
tage et job uden for folkeskolen. De oplevede jobbet som folkeskolelærer som utaknemmeligt, hvor
der ikke blev sat pris på deres faglige arbejde med eleverne og deres faglige ekspertise. Flere
beskriver en jantelov i folkeskolen, hvor man ikke kan få lov til at være dygtigere end sine kolleger,
og hvor man ikke lærer af hinanden.
Flere af specialisterne betragter sig selv som havende
noget særligt fagligt at byde ind med, og det føler de i
højere grad, at de får mulighed for uden for folkeskolen.
Det kan både være læreren med lederuddannelse, som
finder arbejde inden for forvaltningen, og det kan være
fagspecialisten, som oplever, at fx efterskolen eller VUC
har headhuntet ham/hende netop på grund af den
faglige ekspertise og i dag føler, at de er med til at tegne
skolens faglige profil.
Ganske overraskende synes manglen på anerkendelse i
øvrigt at have større betydning for specialisten end
holisten, som kun i mindre grad nævner manglende
anerkendelse som en push-faktor.
Jeg flyttede en klasse meget i løbet af
nogle år, men der var kun en person,
som spurgte ind til, hvordan jeg
gjorde. Jeg kunne gå og have en
hemmelighed om, hvordan man
rykker elever så meget, uden at der
var nogen, som spurgte ind til mig.
Det blev i stedet taget som en kritik
af, at den tidligere lærer ikke havde
gjort det så godt. Man gik ikke ind og
så på, hvad jeg egentlig gjorde, og
hvordan jeg arbejdede med de
elever.
(tidligere folkeskolelærer, specialist)
7.2.3 Specialistens rejse til og fra folkeskolen
Figuren på næste side beskriver specialistlærerens ”rejse” med de væsentlige skift til jobs i og uden
for folkeskolen. Rejsen bygger på alle interview med læreruddannede, der har træk fra
specialistlæreren.
Rejsen viser, at specialisterne i deres valg af arbejdsplads lægger vægt på:
1.
59
Faglighed og anerkendelse: Det er vigtigt for specialisten at udvikle sig fagligt og ikke mindst
at kunne bringe den faglige udvikling i spil i sit arbejde. Specialisten trives, når der er plads
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0060.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
til at kunne dygtiggøre og udvikle sig fagligt, og når netop fagligheden anerkendes af ledelse,
kolleger og elever/forældre.
2.
Børnene og lærergerningen: Specialisten er ofte glad for at undervise, at lære eleverne et
fagligt stof og se dem udvikle sig fagligt. Specialisten trives således, når glæden for
fagligheden kan overføres til og deles med eleverne og eventuelt også samarbejdende
kolleger.
Indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsvilkår: Det er vigtigt for specialisten at have
indflydelse på sit arbejde både fagligt og personligt. Mangel på indflydelse tolkes ofte som
en faglig mistillid og dermed også som manglende anerkendelse af netop fagligheden. En
lydhør ledelse, der giver plads til selvbestemmelse i forhold til fagligt indhold men også
tilrettelæggelse af arbejdet, er en vigtig faktor i specialistens valg af arbejdsplads.
3.
60
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0061.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
61
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0062.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
HOLISTEN
Dette afsnit ser nærmere på holisten som arketype. Som beskrevet i afsnit 7.1, er holisten drevet af
at danne eleverne og gøre en forskel i deres liv. Mens specialisten i højere grad er drevet af sin
faglighed, er det i højere grad nærvær og tid med børnene, som er væsentlige for holisten. Det
betyder ikke, at holisten ikke vægter faglighed, men dannelsen af eleverne til ’hele mennesker’
spiller en større rolle for denne type læreruddannet.
Ud af de ni interviewpersoner, der kan karakteriseres som holister, arbejder fem i dag i folkeskolen
og fire uden for folkeskolen, dog alle sammen inden for undervisningssektoren. Alle holister arbejder
således med lærergerningen, enten i folkeskolen eller i en fri- eller privatskole, efterskole eller
specialskole. Blandt holisterne, der arbejder uden for folkeskolen, har tre valgt at skifte til et job
uden for folkeskolen
efter 2013,
og én skiftede
før
2013, dog på grund af en organisatorisk ændring,
nemlig en skolesammenlægning. Blandt de fem holister, der i dag arbejder i folkeskolen, traf fire
dette valg
efter
2013 og den sidste
før
2013. Det kvalitative datamateriale tyder således på, at
ændringer i arbejdstidsreglerne kan have haft betydning for nogle holisters valg af arbejdsplads.
De følgende afsnit ser først nærmere på holisternes oplevelse af pull-faktorer, som gør det attraktivt
at arbejde inden for folkeskolen og derefter undersøges, hvilke push-faktorer der kan forklare, at
holisterne vælger at arbejde uden for folkeskolen. Dette eksemplificeres til sidst i holistens rejse på
de læreruddannedes arbejdsmarked.
7.3.1 Hvorfor vælger holisten et job inden for folkeskolen?
Som beskrevet i afsnit 6.1 vælger læreruddannede primært at arbejde inden for folkeskolen, fordi
folkeskolen byder på muligheden for at arbejde med børn og læring, på grund af det kollegiale
samarbejde og på grund af oplevelsen af, at deres faglige kompetencer matcher jobbet. Disse tre
begrundelser er også gældende for holisten, men mulighed for indflydelse og gode relationer til
ledelsen kan også være væsentlige pull-faktorer.
Børnene og lærergerningen er kerneopgaven for holisten og årsagen til at være blevet lærer i sin tid.
Det er vigtigt for holisten at kunne arbejde med børn, at have samvær med elever og kontakt med
forældre.
Denne type læreruddannet er glad for at undervise og følge elevernes faglige og sociale
udvikling. Holisterne oplever sig som gode lærere, når de kan være nærværende med børnene og
være med til at udvikle dem. For holisterne, der har prøvet en anden type arbejde uden for
undervisningssektoren, har netop lærerrollen, de længerevarende forløb og arbejdet med børnene
været afgørende for at søge tilbage. Afsnit 7.3.2 viser dog også, at børnene og lærergerningen er en
push-faktor for de holister, der har søgt et job uden for folkeskolen, da de ikke oplevede at kunne
udføre lærergerningen, som de selv vurderer, de burde.
62
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0063.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
En vigtig årsag for holisterne til at søge et arbejde i folkeskolen er
derudover arbejdsvilkårene.
Holisten oplever en tryghed og
sikkerhed ved at være ansat i folkeskolen og det kommunale
regi.
Det skyldes bl.a., at der er en klar overenskomst samt en
fagforening, der bakker lærerne op. Tre af de fem holister, der
arbejder inden for folkeskolen nævner, at de har et indtryk af, at
arbejdsvilkårene i folkeskolen er bedre end på privatskoler. Dels
fordi der er bedre faciliteter og arbejdstider, og dels fordi
forældrene ikke blander sig så meget i skolens tilrettelæggelse.
Hvis der ikke var nogen
børn, så er der ikke
nogen læring. Børnene er
det absolut… det er dem
jeg kommer for. Min
klasse er mine børn.
(folkeskolelærer,
nyuddannet)
Læreruddannede, der har prøvet at arbejde uden for undervisningssektoren, oplever også større
frihed i tilrettelæggelsen af egen arbejdstid end i arbejdet uden for folkeskolen, fx som konsulent.
Som det fremgår af afsnit 7.3.2 har arbejdsvilkårene dog også været en vigtig faktor for holisterne
for at søge væk fra folkeskolen. Udviklingen med
ændringerne i arbejdstidsreglerne, større
dokumentionskrav, mindre forberedelsestid mv. skaber også frustrationer hos størstedelen af
holisterne, der er ansat i folkeskolen.
Jeg kan se, at der bliver
handlet på noget, som jeg
har sagt. Jeg har en
følelse af, at jeg gør noget
og der sker noget, også
ift. et barns trivsel. […} Jeg
føler mig set, hørt, og
anerkendt, både fagligt og
det jeg står for som
person.
(Folkeskolelærer,
kommet tilbage)
Ledelsen og indflydelse har ligeledes stor betydning for
holisterne,
og flere af de holister, der arbejder inden for
folkeskolen, har fundet arbejdspladser, hvor de er tilfredse med
ledelsen, eller hvor de oplever, at de kan få indflydelse på deres
eget arbejde og ledelsen. Dette er interessant, da manglende
indflydelse eller dårlige relationer til ledelsen har været en
væsentlig årsag for holisterne, der i dag arbejder i
undervisningssektoren uden for folkeskolen, jf. afsnit 7.3.2. To af
de fem interviewede læreruddannede, der kan karakteriseres
som holister, oplever til gengæld i mindre grad indflydelse i deres
nuværende arbejde i folkeskolen. Det er ligeledes dem, der i
højere grad overvejer at søge et andet arbejde.
At kunne udleve sin faglighed og sine kompetencer er
en anden pull-faktor ved folkeskolen for de holister,
der i dag er ansat inden for folkeskolen.
Holisterne er
glade for at kunne udleve deres faglige, pædagogiske og
didaktiske kompetencer i folkeskolen. Her kan det virke
mere tiltrækkende at arbejde i folkeskolen end på fx en
privatskole, da holisten i folkeskolen i højere grad sidder
med udsatte elevgrupper, som holisten kan ”gøre en
forskel” for.
Og så kan jeg nogle gange synes, jeg
har det for nemt. Jeg kan godt lide at
gøre en forskel, og det er svært at
gøre for nogen, der har i både pose
og sæk. Så jeg kunne egentlig godt
tænke mig at arbejde med nogle
elever, hvor man kan gøre en indsats,
og det har man ikke på privatskoler.
(læreruddannet, ansat i privatskole)
63
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0064.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Fag-fagligheden fylder i mindre grad for holisterne sammenlignet med specialisterne. Der er kun en
enkelt holist, som er ansat i en specialskole, som fortæller, at han sommetider savner sin fag-
faglighed. Det opvejes dog af, at han i sit nuværende arbejde i langt højere grad kan vægte børnenes
trivsel og dannelse.
Det kollegiale samarbejde er ligeledes en af årsagerne til, at holisterne søger et arbejde inden for
folkeskolen.
Her lægger flere af holisterne vægt på et anerkendende samarbejde med kollegaer,
som hjælper hinanden samt fællesskabet omkring den fælles opgave; børnene. Interessant er dog, at
det kollegiale samarbejde virker til at være vigtigere for specialisterne end holisterne. Dog lægger
specialisterne i højere grad vægt på den faglige sparring.
7.3.2 Hvorfor vælger holisten et job uden for folkeskolen?
De fire interviewpersoner i denne undersøgelse, der har søgt et arbejde uden for folkeskolen og som
kan karakteriseres som holister, har alle valgt et arbejde inden for undervisningssektoren. Holisterne
vil fortsat gerne arbejde med børn og lærergerningen, hvilket oftest kan sikres i et arbejde inden for
undervisningssektoren. De fire interviewpersoner har alle sammen valgt ”børnene og
lærergerningen” samt ”arbejdsvilkår” som to af de tre væsentligste årsager til, at de søgte et job
uden for folkeskolen, mens den tredje årsag enten var ”indflydelse” eller ”ledelse”.
Disse begrundelser passer i høj grad med resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvor
lærerudannede, der efter 2013 skiftede til et arbejde inden for undervisningssektoren, typisk har
angivet dårlig ledelse i folkeskolen (47%), bedre arbejdsvilkår uden for folkeskolen (35%) eller at de
ikke følte, at de kunne levere undervisning af høj kvalitet i folkeskolen (35%), jf. afsnit 6.2.
Der kunne jeg meget bedre
lide, at man havde en lidt
blødere tilgang til eleverne. At
det ikke kun var faglighed,
faglighed, faglighed, men at
man også så eleven som en
person, som man kunne være
med til at forme og give nogle
ting. Og det synes jeg ikke, at
jeg kunne på folkeskolen på
samme måde.
(læreruddannet, ansat i
friskole)
Den væsentligste forskel mellem holisterne og specialisterne,
der har valgt et arbejde uden for folkeskolen, er, at holisterne
oplever børnene og lærergerningen som en push-faktor ved
folkeskolen, dvs. som noget, der skubber dem væk fra
folkeskolen. Det skyldes, at de
holister ikke oplever, at de kan
udøve lærergerningen, som de ”burde” i folkeskolen.
For
holisterne er dannelse og nære relationer til eleverne
væsentlige, og det kræver tid sammen med børnene, hvilket
holisterne, der søgte væk fra folkeskolen, i højere grad oplever
at kunne få i privat- og friskoler, efterskoler, specialskoler mv.
Fokus på dannelse og tid til nærvær med eleverne er ligeledes
noget af det, holisterne ansat i folkeskolen, kan savne i deres
nuværende arbejde.
Holisterne oplever sig selv som gode lærere, når de både rammer det faglige og relationelle i
undervisningen, når de har tid til den enkelte elev, når de kan planlægge deres undervisning samt
når de bliver ”en vigtig del af børnenes liv”. Holisterne oplever bedre muligheder for at arbejde med
64
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0065.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
relationer og dannelse i deres nuværende skoler, som de typisk har valgt omhyggeligt ud fra det
elevsyn, skolen dyrker.
Arbejdsvilkårene er en anden, væsentlig forudsætning
for holisten for at kunne udføre et godt arbejde over
for børnene.
Tre ud af de fire holister, der søgte et
arbejde uden for folkeskolen, gjorde dette efter 2013,
mens den ene interviewperson, der søgte jobbet inden
2013, gjorde det på grund af en skolesammenlægning.
For alle fire har arbejdsvilkårene således spillet en
afgørende rolle for at søge et job uden for folkeskolen.
Holisterne oplever ændringen i arbejdstidsreglerne som
begrænsende, men det skyldes også generelle
udviklinger på folkeskoleområdet, hvor flere møder,
dokumentationskrav og mindre forberedelsestid tager
fokus fra kerneopgaven. De oplever at mangle tid med
eleverne, hvilket er vigtigt for at kunne opbygge
relationer. Derudover mangler de tid til forberedelse,
som er vigtig, når holisten gerne vil forberede kreativ
undervisning, hvor læren når ud til alle elever.
Så skiftede jeg igen, for der kom
reformen og inklusionsbørn og i alt
det, kunne jeg ikke være den lærer,
jeg havde lyst til at være. Der gik for
meget tid med alt muligt andet, og
børn, der ikke trives så godt, men
som det var svært at gøre noget ved,
fordi man både skulle nå meget
fagligt og havde mange
undervisningslektioner, og rammerne
var ikke til at have 25 i en klasse, og
lange skoledage. […] Det var ikke
tilfredsstillende for mig, at jeg ikke
kunne gøre det bedste for mine
elever.
(læreruddannet, ansat i specialskole)
Holisterne er også optaget af, hvordan ændringerne i folkeskolen, som fx lange skoledage og flere
krav, påvirker eleverne. Holisterne, som er ansat i folkeskolen, oplever ligeledes de seneste års
ændringer i folkeskolelærernes arbejdstid som noget negativt ved folkeskolen. Det er især det, der
ikke er forbundet med kerneopgaven (læringen), som fx dokumentationskrav, afholdelse af (for)
mange møder, der virker tyngende. Alt i alt giver det holisten en oplevelse af ikke at kunne
tilrettelægge undervisningen, så børnene dannes og trives.
En tredje, væsentlig årsag for at søge et job
Jeg er jo alene i mit arbejde i min hverdag, men jeg
uden for folkeskolen er for holisterne
har et stort ansvar. […] At være leder er ikke kun at
indflydelse og ledelse
– og her adskiller
sidde og lave økonomiske regninger, men også
pædagogisk ledelse. Synlig ledelse, hvor ledelsen
holisterne i og uden for folkeskolen sig
er til stede på skolen hver dag – og ikke til møder i
markant. Mens holisterne uden for
byen eller sidder med beregninger. Ledere, der
folkeskolen netop angiver manglende
kommer ud af kontoret og hilser på børn og
voksne og tager en vikartime en gang imellem, hvis
mulighed for indflydelse eller dårlige
det hele brænder på. De har en forståelse for,
relationer til deres ledelse som årsager til at
hvorfor vi er der, for at være sammen med børn og
undervise, ikke kun hvor vi sparer mest muligt.
søge et nyt arbejde uden for folkeskolen,
fortæller de tre holister, der er vendt tilbage
(læreruddannet, ansat i privatskole)
til folkeskolen, at de netop oplever at kunne
gøre deres indflydelse gældende.
Det er således en væsentlig forskel, som kan være med til at forklare, hvorfor nogle holister vælger
et arbejde uden for folkeskolen. De interviewede holister uden for folkeskolen oplever at have fået
65
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0066.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
større indflydelse på børnene, arbejdet og ledelsen i deres nuværende arbejde, end de kunne opnå i
folkeskolen. Det betyder dels, at de oplever at kunne tilrettelægge deres undervisning, så den i
højere grad passer til deres egne forestillinger med fokus på dannelse og nærvær med eleverne, og
dels at de oplever at have indflydelse på ledelsen og dens beslutninger. Det virker til, at det for
holisten er vigtigt at have en tæt relation til ledelsen, og at ledelsen er tæt på lærernes daglige
praksis, bl.a. ved at være synlig på skolen.
7.3.3 Holistens rejse til og fra folkeskolen
Figuren på næste side beskriver den holistiske lærers rejse med de væsentlige skift til job inden for
og uden for folkeskolen. Rejsen bygger på alle interview med læreruddannede, der har træk fra den
holistiske lærer.
Holisterne lægger i deres valg af arbejdsplads vægt på:
1) Børnene og lærergerningen: Det er afgørende for holisten at kunne være sammen med
børnene og at kunne have fokus på dannelse. Dette kan enten sikres inden eller uden for
folkeskolen, men fortsat i undervisningssektoren.
2) Arbejdsvilkår: Arbejdsvilkårene ses som en afgørende forudsætning for at kunne lykkes med
børnene og lærergerningen. De har både været årsag til at søge til folkeskolen og søge væk
fra folkeskolen for holisten. De fire interviewede holister har skiftet til et job uden for
folkeskolen enten efter 2013 eller i forbindelse med skolesammenlægningen. Her har
arbejdsvilkårene spillet en vigtig rolle for deres beslutning. Samtidigt virker det kommunale
system og overenskomster betryggende.
3) Indflydelse og gode relationer til ledelsen: Holisterne lægger vægt på at have indflydelse på
egne rammer og arbejde samt børnenes udvikling. Holister, der lykkes med at få indflydelse
inden for folkeskolen, er glade for deres arbejde, mens holister, der ikke lykkes med dette,
søger et arbejde i privat- eller friskoler, efterskoler, specialskoler mv.
66
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0067.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
67
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0068.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
OPSUMMERING
Der er stor forskel på, hvad det er for nogle forhold, som får henholdsvis specialister og holister til at
vælge et job i eller uden for folkeskolen. Som nedenstående display 2 viser,
tiltrækkes specialisten
af høj faglighed og gode muligheder for faglig udvikling, hvor holisten tiltrækkes af muligheden for
at arbejde med dannelse og det hele menneske.
Begge vægter arbejdet med børnene højt, men det
er med to forskellige formål for øje: Specialisten finder stor glæde i at undervise og fagligt flytte
børnene, hvor holisten også sætter pris på at kunne flytte børnene socialt og personligt.
Arbejdsvilkår, indflydelse og ledelse har en stor betydning for både specialister og holister, men de
lægger ofte vægt på forskellige aspekter af disse tre forhold.
Det er endvidere værd at bemærke, at flere forhold både optræder som push og pull-faktorer.
Eksempelvis er det ofte muligheden for at arbejde med børnenes læring og udvikling, der får
holisterne til at vælge folkeskolen. Hvis holisterne oplever, at de ikke kan udøve lærergerningen på
en måde, der lever op til deres egne forventninger, bliver det omvendt til et forhold, som får
holisterne til at overveje at søge væk fra folkeskolen.
Analysen af de to typer peger endvidere på, at flere holister – om end ikke alle – som nævnt gerne vil
”gøre en forskel” i deres arbejde og derfor har valgt skoler i mere socialt belastede områder eller
valgt at arbejde på skoler med høj grad af specialundervisning. Det kan også give anledning til at
søge til en mindre folkeskole, hvor elever og lærere kender hinanden, og hvor det er nemmere at
opbygge relationer. De sociale aspekter af lærerjobbet omtales kun i mindre grad af specialisterne,
og ud fra interviewene synes det hverken at have en positiv eller negativ effekt på specialisternes
beslutning om at arbejde i folkeskolen. Dette kan dog hænge sammen med, at de interviewede
specialistlærere i mindre grad har arbejdet på skoler i socialt belastede områder. Det har derfor ikke
haft betydning for deres beslutning om at skifte job.
Ydermere har arbejdstidsreglerne, folkeskolereformen og inklusionsdagsorden i højere grad
påvirket holisternes end specialisternes overvejelser om at skifte job.
Hvor specialisternes skift til
og fra folkeskolen ikke kan tilskrives disse tiltag, er historien en anden for holisterne, hvor
størstedelen af skiftene netop er foretaget efter 2013.
68
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0069.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Display 2. Push- og pull faktorer for specialisten og holisten i forhold til et job i folkeskolen
Specialist
Push
Anerkendelse
Mistillid og manglende
anerkendelse af
faglighed.
Fleksibilitet ift.
arbejdsopgaver og
arbejdstid.
Selvbestemmelse og
fleksibilitet.
Pull
Push
Manglende
anerkendelse og
mistillid fra ledelse,
forældre og børn
Styring og kontrol tager
fokus fra kerneopgaven
(børnene, læring og
trivsel).
Dokumentationskrav
fjerner fokus fra trivsel.
Manglende tid til
relationer.
Arbejdstider samt
tryghed og sikkerhed i
ansættelse. Frihed til at
tilrettelægge
undervisning,
så børnene dannes og
trives.
At gøre en forskel for
børnenes faglige og
sociale trivsel og
dannelse.
Faglige, pædagogiske
og didaktiske
kompetencer.
Manglende indflydelse
og træge
kommandoveje.
Indflydelse på fagligt
indhold, ledelse og
beslutningsprocesser.
Holist
Pull
Arbejdsvilkår
Børnene og
lærergerningen
Undervisning og
børnenes faglige
progression.
Alsidighed, udfordringer Faglig autonomi og
og faglig udvikling.
udvikling.
Indflydelse på
arbejdsgaver,
arbejdstider og det
faglige indhold i
undervisningen.
Bedre muligheder for at
anvende kompetencer
fra efteruddannelse.
Fagligt dytige kolleger
og muligheden for faglig
sparing.
Topstyring og
Lydhør ledelse med
manglende inddragelse. anerkendelse af faglig
autonomi.
Indflydelse på
arbejdstid og
arbejdsopgaver.
Faglighed og
kompetencer
Indflydelse
Karriere
Kollegialt
samarbejde
med kolleger
Ledelse
Samarbejde og
fællesskab med
kolleger.
Topstyring og dårlige
relationer til ledelsen.
Synlig ledelse med
pædagogisk forståelse.
Løn
Personlige
forhold
Kilde: Epinions kodning af kvalitative data fra 20 dybdeinterview med læreruddannede.
69
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0070.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Tabel 10: Skift til og fra folkeskolen før og efter 2013 (n=18).
HOLISTERNE
Arbejder I Folkeskolen
Skift før 2013
Skift efter 2013
Arbejder Uden For
Folkeskolen
Skift før 2013
Skift efter 2013
1
4
1
3
SPECIALISTERNE
2
1
3
3
Kilde: Epinions kodning af kvalitative data fra 20 dybdeinterview med læreruddannede.
Interviewene viser, at særligt debatten om arbejdstidsreglerne har haft en negativ betydning for de
tre holistlærere, der skiftede til et job uden for folkeskolen efter 2013. De fem lærere, der i denne
periode valgte et arbejde inden for folkeskolen, består af to nyuddannede og tre, der er kommet
tilbage. To af disse fem overvejede dog kraftigt at søge væk fra folkeskolen pga. de nye
arbejdstidsregler og hårdt pressede arbejdsvilkår, som påvirkede deres egen og elevernes trivsel.
Opsummerende kan det siges, at
de læreruddannedes beslutning om at arbejde i eller uden for
folkeskolen afhænger af, hvilken lærertype de er
– om de er holist eller specialist – og om de
oplever/oplevede at have indflydelse i deres arbejde i folkeskolen. Dette er illustreret i
nedenstående Figur 20. Figuren består af to akser. Den ene akse udgøres af lærertypen, dvs. i
hvilken grad de læreruddannede kan karakteriseres som enten holist eller specialist. Den anden akse
udgøres af graden af oplevet indflydelse i folkeskolen. Som det ses af figuren, arbejder dem med
oplevet lav grad af indflydelse uden for folkeskolen, hvorimod dem, der oplever at have høj
indflydelse, bliver i folkeskolen.
70
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0071.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Figur 20: Læreruddannedes valg af arbejdsplads
Holisme
Skifter til privat/friskole,
efterskole, specialskole mv.
Lav grad af oplevet
indflydelse i arbejdet
Bliver i folkeskolen for at
arbejde for bedre vilkår og
gøre en forskel for
børnene
Høj grad af oplevet
indflydelse i arbejdet
Søger karrierevejen uden
for folkeskolen, fx i
forvaltningen, privat
virksomhed eller anden
undervisning
Bliver i folkeskolen for at
udøve sin faglighed og
kompetencer
Specialisme
Som figuren viser, bliver specialisten i folkeskolen for at udleve sin faglighed og kompetencer, hvis
vedkommende oplever høj grad af indflydelse på sit arbejde, og søger væk til et job uden for
folkeskolen, hvis indflydelsen opleves som lav. Det samme gør sig gældende for holisten, som bliver i
folkeskolen for at arbejde for bedre vilkår og for at gøre en forskel, hvis vedkommende føler at
han/hendes tilstedeværelsen ses og gør en forskel. Det er dog forskellige karriereveje, holisten og
specialisten søger uden for folkeskolen. Mens holisten i høj grad holder fast i lærergerningen og
vælger skolerne ud fra sit elevsyn, lægger specialisten i højere grad vægt på sin faglighed, og flere
specialister har fundet relevant arbejde uden for undervisningssektoren, hvor de kan udleve deres
faglighed.
71
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0072.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
8. KONKLUSION: DE LÆRERUDDANNEDES REJSE
GENNEM ARBEJDSLIVET
Denne rapport viser, at der
i 2014 skete en væsentlig stigning i antallet af læreruddannede, der
skifter til og fra folkeskolen, når der sammenlignes med årene umiddelbart før
(2011-2012).
Undersøgelsen tyder på, at
vedtagelsen af folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler for
undervisningsområdet i 2013 har haft betydning for de læreruddannedes overvejelser om at skifte
job, men ændringerne skal af flere årsager ikke tillægges for stor betydning for de
læreruddannedes mobilitet.
For det første stiger de læreruddannedes mobilitet i 2014 både til og fra folkeskolen.
Der er altså
ikke tale om en entydig bevægelse væk fra folkeskolen, men om en øget mobilitet mellem
folkeskolen og andre brancher.
For det andet har vi tidligere set perioder med en lige så stor tilgang til og afgang fra folkeskolen
som i 2014.
Dette var eksempelvis senest tilfældet i 2010.
For det tredje ser vi en tilsvarende tendens til store udsving i til- og afgangen fra kernesektoren for
sygeplejersker,
hvor afgangen fra den offentlige primærsektor ligeledes var markant større i 2014
end i årene umiddelbart forud. For pædagogerne har der været en generelt stigende tendens til øget
mobilitet over en længere årrække.
For det fjerde er omfanget af de læreruddannedes mobilitet til og fra folkeskolen også i 2014 på et
forholdsvist beskedent niveau.
Ud af alle de læreruddannede, der var ansat i en folkeskole i
slutningen af 2013, skiftede 1,2 pct. til et job i en privat grundskole og 3,8 pct. til et job uden for
grundskolen i løbet af 2014. 92,3 pct. af folkeskolelærerne valgte at blive i folkeskolen.
Der har altså været en stigende mobilitet efter 2013.
Resultaterne tyder dog ikke på, at
ændringerne i 2013 har medført markante skift i, hvem der skifter henholdsvis til og fra
folkeskolen, når vi ser på de læreruddannedes baggrundskarakteristika.
Der er til gengæld sket en ændring i de læreruddannedes begrundelser for at skifte til job inden for
eller uden for folkeskolen.
Læreruddannedes primære årsag til at vælge et job i folkeskolen er
muligheden for at arbejde med børn og læring. Dette har ikke ændret sig siden 2013.
Til gengæld
er der sket væsentlige skift i de læreruddannedes øvrige begrundelser for at til- eller fravælge
folkeskolen. Før 2013 var det især gode arbejdsvilkår og mulighed for at levere undervisning af høj
kvalitet, som tiltrak de læreruddannede til folkeskolen. Dette er i mindre grad tilfældet efter 2013,
hvor det - foruden muligheden for at arbejde med børn og læring – især er det kollegiale
samarbejde, som trækker de læreruddannede til et job i folkeskolen. Det skal dog understreges, at
konklusionerne om de læreruddannedes begrundelser for at vælge et job i folkeskolen efter 2013 er
baseret på et forholdsvis beskedent datagrundlag.
72
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0073.png
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Der er ligeledes sket et skifte i de årsager, der får læreruddannede til at vælge et job uden for
folkeskolen.
Før 2013 var de primært motiveret af tiltrækkende faktorer ved det nye job, såsom nye
udfordringer, faglig relevans, højere løn og bedre karrieremuligheder. Efter 2013 er det i højere grad
interne forhold i folkeskolen, som får læreruddannede til at søge væk fra folkeskolen, såsom for
mange elever med faglige og sociale udfordringer i folkeskolen, dårlig ledelse og følelsen af ikke at
kunne levere undervisning af høj kvalitet.
De læreruddannedes rejse gennem arbejdslivet kan tage mange forskellige veje.
For en meget stor
del af de nyuddannedes vedkommende starter lærerkarrieren i en offentlig eller privat grundskole,
men senere i karrieren skifter en del lærere til andre brancher – både inden for og uden for
undervisningssektoren. Ellers afhænger rejsen i høj grad af, hvilken type af lærer man er. De
kvalitative analyser i denne undersøgelse viser, at de læreruddannede typisk kan opdeles i to typer,
nemlig holisten og specialisten.
Specialisten tiltrækkes af en arbejdsplads med høj faglighed og
gode muligheder for faglig udvikling, hvor holisten tiltrækkes af muligheden for at arbejde med
dannelse og det hele menneske.
Begge vægter arbejdet med børnene højt, men det er med to
forskellige formål for øje: Specialisten finder stor glæde i at undervise og flytte børnene fagligt, hvor
holisten i højere grad sætter pris på at kunne flytte børnene socialt og personligt. Fælles for begge
typer er, at
manglende indflydelse på egne arbejdsvilkår i folkeskolen har stor betydning for deres
beslutning om at vælge et job uden for folkeskolen.
Ændringerne i 2013 lader til i højere grad at
have påvirket holisternes overvejelser om jobskifte end specialisternes overvejelser.
73
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
BILAG
A. Metode
A.1 Registeranalyse
A.2 Spørgeskemaundersøgelse
A.3 Kvalitative analyser
B. De statistiske modeller
C. Til- og afgang fra grundskole og folkeskole
D. Elevtal i offentlige og private grundskoler, 2007-2015
E. Frekvensfordelinger i spørgeskema
F. Interviewguide
G. Kodebog
74
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
A. METODE
I det følgende beskrives de metoder, som ligger til grund for analyserne i rapporten. Først beskrives
fremgangsmåden for registeranalysen samt de vigtigste valg der er truffet undervejs. Herefter
beskrives metoden, som ligger til grund for spørgeskemaundersøgelsen og i den forbindelse
præsenteres en repræsentativitetsanalyse af spørgeskemaundersøgelsen. Endelig beskrives
metoderne bag de kvalitative interviews.
A.1 REGISTERANALYSE
A.1.1 Population: Hvem er de læreruddannede?
Registeranalyserne er foretaget via Epinions forskeradgang hos Danmarks Statistik. Datagrundlaget
er identificeret i dialog med Danmarks Statistiks Forskningsservice. Det omfatter oplysninger om alle
personer med en dansk læreruddannelse. Personer med en sygeplejerske- eller pædagoguddannelse
er medtaget til sammenligning.
Populationerne er dannet ved hjælp af udtræk fra to registre:
-
-
Komprimeret elevregister (KOTRE)
Uddannelsesekvalifikationsregister (UDKV)
KOTRE indeholder oplysninger om gennemførte uddannelser, som er opnået gennem det ordinære
uddannelsessystem. Det kan eksempelvis være, at man har taget en læreruddannelse på en
professionshøjskole. UDKV-registret indeholder oplysninger om uddannelseskvalifikationer, som ikke
er opnået af den traditionelle vej. Dette kan eksempelvis være meritlærer. Populationsudtrækket for
både lærere, sygeplejersker og pædagoger består af udtræk fra de to registre på alle personer, som
har en afsluttende uddannelseskode, som fører til arbejde inden for den respektive profession.
Nedenfor gives en kort karakteristik af den samlede gruppe af læreruddannede, som indgår i
populationen for registerundersøgelsen. Vi ser kun på de læreruddannede, som var i arbejdsstyrken
eller under uddannelse i 2014.
75
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0076.png
Figur 21: Dimissionsår
4000
35643507
3500
3119
3000
27332775
287928502874
2696
2449
2569
242524592424
3287
3272
2500
2031
1952
1951
2000
1885
1819
1514
2238
1894
1702
1567
1400
12051262
1500
1249
1023
908 853
1082
1005
1000
500
0
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Figur 22: Type af uddannelse
100,0%
92,1%
75,0%
50,0%
25,0%
7,3%
0,6%
0,0%
Folkeskolelærer, prof.bach.
Meritlærer
Den frie læreruddannelse eller
småbørnslærerinde
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
76
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0077.png
Figur 23: Læreruddannedes køn og alder
Mænd
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
Kvinder
2000
1500
1000
500
0
500
1000
1500
2000
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
77
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0078.png
Figur 24: Antal læreruddannede pr. 1000 indbygger i regionen
20
16,2
16,4
15,5
15
14,9
13,7
10
5
0
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Figur 25: Læreruddannedes antal af hjemmeboende børn
50%
44%
25%
25%
18%
12%
0%
Ingen børn
Et barn
To børn
Tre eller flere børn
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
78
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0079.png
Figur 26: Læreruddannedes familieforhold
75%
60%
50%
25%
24%
8%
0%
Ægtepar eller registreret
partnerskab
Samlevende par
8%
Samboende par
Enlig
Kilde: Epinions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
A.1.2 Anvendte registre
Tabel 11 viser en oversigt over de registre og variable fra Danmarks Statistik, vi anvender i analysen.
Desuden fremgår det af tabellen, hvilken periode det pågældende register dækker.
I de tilfælde, hvor der i kolonnen ”periode” står ”forløbsregister”, betyder det, at det pågældende
register er et register, der løbende opdateres med den nyeste information. Et eksempel herpå er fx
Højest fuldførte uddannelse (UDDF), som er et register, hvor man kan følge personer gennem deres
uddannelseskarriere. Man kan således få indblik i en given persons kvalifikationer i et kronologisk
perspektiv. Forløbsregistre opdateres typisk årligt med henblik på at fastslå skift i
kvalifikationsniveauet.
79
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0080.png
Tabel 11: Oversigt over anvendte registre og variable
Register
Befolkningsregisteret (FABE)
Centrale variable
Alder
Civilstand
Herkomst
Køn
Kommune
Alder
Civilstand
Herkomst
Køn
Kommune
Periode
1980-1985
Befolkningsregisteret (BEF)
1986-2014
Familieregisteret (FAFA)
Familieregisteret (FAM)
IDAN (IDA Ansættelser)
Antal børn
Antal børn
CVR-nummer
Kommune
Adresse
Insitutionsnummer
Ejerforhold
Nedlæggelsesdato
Kommune
Kommuneadresse
Uddannelseskode
Starttidspunkt
Sluttidspunkt
Afsluttende uddannelseskode
Branchekode
Sektorkode
CVR-nummer
Novemberprioritering
Kommune
Adresse i kommunen
Socioøkonomisk status
Løn
1980-1985
1986-2014
1980-2013
Institutionsregisteret (INST)
Forløbsregister (2015)
Komprimeret elevregister (KOTRE)
Forløbsregister (2015)
Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik
(RAS)
1980/1992-2014
Højest fuldførte uddannelse (UDDF)
Karaktergennemsnit for afsluttede
uddannelser (UDG)
Uddannelseskvalifikationsregisteret (UDKV)
Højest fuldførte uddannelse
Afsluttende uddannelseskode
Karaktergennemsnit
Karakterskala
Afsluttende uddannelseskode
Forløbsregister (2014)
Forløbsregister (2015)
Forløbsregister (2015)
Databrud
Da der skal benyttes data for en lang årrække, har det været vigtigt at sikre, at datagrundlaget både
er baseret på det bedst mulige data for de enkelte år og at variable, som skal måle det samme i
forskellige år, er så sammenlignelige som muligt over tid. Da opgørelsesmetoder kan skifte over tid,
er det derfor centralt for analyserne, at den udvikling, der findes, ikke skyldes ændrede
opgørelsesmetoder. I de tilfælde hvor en ændring i opgørelsesmetoden har været uundgåelig, har vi
80
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0081.png
forsøgt at været så eksplicitte om både tilstedeværelse af en ny opgørelsesmetode, og hvilken
betydning dette har for fortolkningen af tallene, som muligt.
A.1.3 Operationalisering af centrale variable
I dette afsnit præsenterer vi væsentlige begreber i registeranalysen samt hvordan vi har
operationaliseret dem. Derudover giver vi eksempler på, hvilke konkrete branchekoder, der indgår i
de specifikke kategorier i typologien over de læreruddannedes brancher og sektorer.
Tabel 12 viser en oversigt over centrale begreber, deres definition og konkrete operationalisering i
registrene.
Tabel 12: Oversigt over centrale definitioner og operationaliseringer
Begreb
Branche
Definition
Den branche, som en given læreruddannet er
ansat i et specifikt år
Operationalisering
På baggrund af branchekoderne i RAS, har vi
grupperet de læreruddannedes ansættelser i
følgende branchegrupper:
Grundskole
Anden undervisning
Anden lærerfaglig relevant branche
Anden ikke-lærerfaglig relevant branche
På bagrund af sektorkoderne i RAS, sondrer vi
mellem offentlig og privat sektor.
Vi har dannet en variabel med værdien 1, hvis
der sker et skift i den læreruddannedes
branche og/eller sektor mellem to år.
Personer, som har en primær beskæftigelse
med en kendt branchekode
Personer, som i KOTRE-registeret har
afsluttende uddannelseskode:
5440: Folkeskolelærer, prof. bach
5441: Den frie læreruddannelse
9132: Småbørnslærerinde14
Meritlærer
Lærere, som har taget en
meritlæreruddannelse
Personer, som i
Uddannelseskvalifikationsregisteret har
afsluttende uddannelseskode:
5440: Folkeskolelærer, prof. bach.
Nyuddannet
Lærerkompetence
Skolekvalitet
Personer, som har afsluttet en læreruddannelse Personer med dimissionsår, som ligger mindre
for inden for de sidste 4 år
end 4 år før det aktuelle år.
Indikation for lærerens faglige kompetencer
Indikation af det faglige niveau for eleverne på
den skole, hvor den pågældende
læreruddannede arbejder.
Den læreruddannedes karakter i den
afsluttende prøve på (merit-) læreruddannelsen
Karaktergennemsnit på skoleniveau fra
Undervisningsministeriets databank
Sektor
Skift
Den sektor, som en given læreruddannet er
ansat i et specifikt år
Et skift mellem to forskellige brancher og/eller
sektor fra et år til et andet
Personer, som har en branchekode i det
pågældende år
Lærere, som har afsluttet en læreruddannelse
på en professionshøjskole
I beskæftigelse
Lærere med en
ordinær
læreruddannelse
14
Den 2,5-årige uddannelse til småbørnslærerinde lukkede i 1971, og den sidste småbørnslærerinde gik på pension i 2014,
jf. Folkeskolen.dk.
81
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0082.png
I RAS kan vi identificere, hvilken branche hver enkelt læreruddannet er ansat i. Hver ansættelse har
således en branchekode. Der er omtrent 5.000 forskellige branchekoder i alt. Det er derfor
nødvendigt at kategorisere de forskellige branchekoder i relevante kategorier. Dette har resulteret i
matricen i Tabel 13, som også viser konkrete eksempler på branchekoder fra RAS.
Kategoriseringen er sket ud fra graden af lærerfagligt relevante jobs i de forskellige brancher. Det er
derimod ikke muligt at fastslå, om den konkrete stilling er lærerfagligt relevant eller ej. Et eksempel
herpå er fx branchekoden ”Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale
forhold”, der er kategoriseret som lærerfaglig relevant. Her kan vi i princippet ikke afvise, at den
konkrete læreruddannede er beskæftiget med sundhedsområdet, men det er overvejende
sandsynligt, at de læreruddannede beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Omvendt kan der
være eksempler på personer, der har et lærerfagligt relevante job i brancher, der ikke typisk er
lærerfagligt relevante.
Tabel 13: Typologi med brancheeksempler
Offentlig
Grundskole
”Folkeskole o. lignende”,
”Specialskoler”
”Ungdomsskoler” ”Voksenundervisning”
”Anden undervisning”,
”Erhvervsuddannelser”, ”Videregående
uddannelser”, ”Døgninstitutioner”
”Administration af sundhedsvæsen,
undervisning, kultur og sociale forhold”,
”Hjælpeydelser ifm. undervisning”,
”Psykologisk rådgivning”
”Aldersintegrerede institutioner”,
”Børnehaver”, ”SFO”,
”Andre sociale foranstaltninger”,
”Religiøse institutioner”
Privat
”Folkeskole o. lignende”, ”Specialskoler”
”Efterskoler”
Anden undervisning
”Anden undervisning”, ”Døgninstitutioner”
Anden lærerfaglig relevant
branche
”Psykologisk rådgivning”,
”Udgivelse af bøger”
Anden branche
”Sportsklubber”,
”Virksomhedsrådgivning”, ”Foreninger,
legater og fonde”, ”Fagforeninger”
A.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
De webbaserede interviews med læreruddannede er gennemført via Epinions DanmarksPanel i
perioden 21. september til 17. oktober 2016. For at komme ud til så mange læreruddannede som
muligt har alle personer, der er inviteret til en undersøgelse fået et spørgsmål om, hvilken
uddannelse de har. 623 personer har svaret, at de har en uddannelse som ’folkeskolelærer (inkl.
meritlærer)’ og efterfølgende besvaret spørgeskemaet. Af dem siger 297, at de arbejder i
folkeskolen, mens de resterende 326 arbejder et andet sted end folkeskolen, er under uddannelse
eller er ledig. Læreruddannede, som er uden for arbejdsmarkedet, fx gået på pension,
førtidspension, efterløn eller lignende er ikke med i spørgeskemaundersøgelsen.
82
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0083.png
Spørgeskemaundersøgelsen er endvidere designet med henblik på rekruttering af interviewpersoner
til de kvalitative interviews. Der er derfor spurgt ind til de læreruddannedes personlige karakteristika
(fx køn og alder), deres karrieremæssige forløb (hvordan deres nuværende beskæftigelsesstatus er,
og hvilke brancher de har arbejdet i tidligere), samt årsagerne til deres valg af branche. Dette har
gjort det muligt at sikre en vis repræsentativitet i udvælgelsen af personer til de kvalitative
interviews. Til sidst i spørgeskemaet var et spørgsmål om, hvorvidt den læreruddannede var
interesseret i at medvirke til et opfølgende interview. 255 var interesserede i at medvirke og angav
deres kontaktoplysninger. Spørgsmålsformuleringer samt fordelingen af svar for de enkelte
spørgsmål kan findes i Bilag E.
A.2.1 Repræsentativitet
I det følgende ses på, hvordan de læreruddannede i spørgeskemaundersøgelsen ligner de
læreruddannede i populationen ved at sammenligne de to grupper på en række demografiske og
karrieremæssige karakteristika. Da spørgeskemaundersøgelsen ikke indeholder læreruddannede,
som er uden for arbejdsmarkedet, er tallene for populationen også kun for de læreruddannede, som
ikke er uden for arbejdsmarkedet. Som nævnt er data fra spørgeskemaundersøgelsen indsamlet i
efteråret 2016, mens populationstallene er fra 2014. Denne tidsforskel forventes dog ikke at have
nævneværdig betydning for sammenligneligheden af de to gruppers sammensætning. I de to
tabeller nedenfor sammenlignes stikprøve og population i forhold til demografiske karakteristika,
beskæftigelse og uddannelsesår.
Tabel 14: Sammenligning af stikprøve og population i forhold til demografi
Stikprøve
Mand
Kvinde
Under 35 år
36-45 år
46-55 år
56-65 år
66 år eller mere
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Har børn i husstanden
Har ikke børn i husstanden
38 %
62 %
10 %
17 %
37 %
33 %
3%
28 %
18 %
26 %
18 %
9%
35 %
65 %
Population
35 %
65 %
22 %
30 %
23 %
22 %
4%
28 %
14 %
23 %
24 %
11 %
56 %
44 %
83
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0084.png
Tabel 15: Sammenligning af stikprøve og population i forhold til år for dimission og branche.
Stikprøve
Ansat i folkeskolen
Ansat i privat-/ friskole
Ansat i anden branche
Ledig eller under uddannelse
Færdiguddannet inden for de seneste 5 år
Færdiguddannet for 6 – 15 år siden
Færdiguddannet for 16 – 25 år siden
Færdiguddannet for mere end 25 år siden
48 %
7%
41 %
5%
7%
24 %
20 %
49 %
Population
53 %
7%
36 %
4%
18 %
35 %
16 %
30 %
Det fremgår af tabellerne 14 og 15, at de læreruddannede, som har besvaret spørgeskemaet i
rimelig grad ligner de læreruddannede i populationen, når det kommer til deres køn, bopæl og
hvilken branche de er ansat i. Til gengæld er de læreruddannede i spørgeskemaundersøgelsen lidt
ældre end populationen, er færdiguddannet for lidt længere tid siden og har i mindre grad børn i
husstanden. De to sidstnævnte forhold hænger begge sammen med alder, og det er derfor ikke
overraskende, at fordelingen i spørgeskemaundersøgelsen for disse to forhold også afviger lidt fra
populationsfordelingen, når der er en afvigelse i forhold til alder.
At de yngre læreruddannede er en smule underrepræsenterede i spørgeskemaundersøgelsen har
dog ingen betydning for de konklusioner, der drages ud fra undersøgelsens resultater. En analyse af,
hvordan svarfordelingerne ville have været, hvis de yngre læreruddannede fyldte lige så meget i
spørgeskemaundersøgelsen som de gør i populationen viser, at andelen der nævner en given
begrundelse maksimalt ændres med fire procentpoint for enkelte begrundelser. Dette betyder ikke
noget for selve fortolkningen af, hvilke begrundelser de læreruddannede oftest angiver som årsag til,
at de tilvælger eller fravælger folkeskolen.
A.3 KVALITATIVE ANALYSER
Formålet med de kvalitative analyser er at opnå dybdegående viden om de push- og pull-faktorer,
der påvirker læreruddannedes mobilitet, dvs. ikke blot
om
de påvirker, men også
hvorfor
og
hvordan?
Rapportens primære datakilde til at undersøge dette er kvalitative dybdeinterview med
læreruddannede.
A.3.1 Dybdeinterview med læreruddannede
Der blev gennemført i alt tyve dybdeinterview af ca. 1 times varighed med læreruddannede, heraf
17 som personlige interview og tre som telefoninterview. For at undersøge læreruddannedes valg
om at arbejde henholdsvis inden for og uden for folkeskolen, blev der gennemført ti interview med
84
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0085.png
læreruddannede, som arbejder uden for folkeskolen, og ti interview med læreruddannede, der
arbejder i folkeskolen. Alle interview er afholdt i november og december 2016.
Blandt læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen, blev interviewene inddelt i
læreruddannede, der har valgt at blive i undervisningssektoren (både offentlig og privat), og
læreruddannede, der har valgt at tage et arbejde inden for en anden sektor (både offentlig og
privat). Denne variation er vigtig, da registeranalyserne viser, at knap 25 % af de læreruddannede,
som har skiftet job i perioden 2010-2014, har skiftet fra folkeskolen til et andet arbejde inden for
undervisningssektoren (både offentlig og privat), og knap 18 % har skiftet fra folkeskolen til en
anden sektor (både offentlig og privat).
Blandt læreruddannede, der arbejder inden for folkeskolen, blev der både interviewet nyuddannede
og læreruddannede, som tidligere har arbejdet uden for folkeskolen, og som nu har valgt at arbejde i
folkeskolen. Interviewene afdækker således, hvorfor de nyuddannede vælger at arbejde i
folkeskolen, og hvorfor andre læreruddannede vælger at komme tilbage til folkeskolen, efter de har
arbejdet et andet sted.
Tabel 16: Rekrutteringsmatrice til udvælgelse af interviewpersoner.
Arbejder uden for folkeskolen
Tidspunkt for skift
Inden 2013
2013 eller senere
Undervisnings-
sektor
2
3
10
Anden sektor
2
3
Arbejder inden for folkeskolen
Nyuddannede
2
2
10
Kommet tilbage
3
3
I alt
9
11
20
Udvælgelsen af interviewpersonerne havde derudover til formål at skabe variation i forhold til
tidspunktet for beslutningen om at arbejde henholdsvis inden for eller uden for folkeskolen. 11
interview blev gennemført med læreruddannede, der har foretaget skiftet i 2013 eller senere, dvs.
efter
vedtagelsen af nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, mens ni interview blev gennemført
med læreruddannede, der har foretaget skiftet inden 2013, dvs.
før
vedtagelsen af nye
arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Dette gav os mulighed for at afdække, hvorvidt det er de
samme push- og pull-faktorer, der gør sig gældende inden og efter ændringerne i lærernes
arbejdsvilkår i folkeskolen.
For at sikre en vis variation i sammensætningen har vi i udvælgelsen derudover så vidt muligt
fokuseret på variation med hensyn til interviewpersonernes køn, alder og geografi. Der er ni
mandlige og 11 kvindelige interviewpersoner. Aldersmæssigt spænder de fra 25 til 60 år, og de er
fordelt i alle landets fem regioner.
A.3.2 Interviewtemaer
Emnet for undersøgelsen er komplekst, idet multiple årsager på samme tid og med forskellig styrke
kan påvirke de læreruddannedes beslutninger om at arbejde i eller uden for folkeskolen. Det var
vigtigt, at denne kompleksitet kunne håndteres i interviewene, idet vi har villet afdække, hvilke push
85
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
and pull-faktorer, der er de primære for de enkelte interviewpersoner for at kunne beskrive den
typiske arbejdsrejse for en lærer. Dette har vi gjort dels ved at vælge individinterview frem for
fokusgruppeinterviews og dels ved at benytte forskellige kvalitative spørgeteknikker i interviewet.
Interviewene har været semi-struktureret, således at vi systematisk har afdækket betydningen af de
forskellige push- and pull-faktorer i hvert enkelt interview, men samtidig har der også være plads til
at nye perspektiver dukkede op og andre blev nuanceret. For at undersøge styrken af de forskellige
push and pull-faktorer på lærernes beslutningsvej, har vi anvendt et ”kortspil” til at tale ud fra (se
nedenfor). Formålet med kortspillet var at få interviewpersonen til at prioritere mellem flere årsager
til, at de henholdsvis har valgt at arbejde i eller uden for folkeskolen. Fordelen herved var, at
interviewpersonen fik et konkret materiale at forholde sig til, og det var så via samtalen herom, at vi
fik belyst undersøgelsens problemstilling.
Interviewguidene har været bygget op omkring en række temaer, som blev afdækket ved hjælp af
åbne spørgsmål. Temaerne fremgår nedenfor og følger kronologien i den typiske
”lærerarbejdslivsrejse”:
Introduktion
Årsager til at uddanne sig som lærer
Karriereforløb, herunder oplevelse af det første job, efteruddannelse, og eventuelle jobskifte
Nuværende arbejdsplads, herunder forskel fra tidligere arbejdsplads i forhold til
arbejdsopgaver, arbejdstider, arbejdsmiljøet, løn, kollegialt samarbejde, ledelse og
faglighed.
5. ”Kortspil” med kort indeholdende forskellige begrundelser for at arbejde inden for eller
uden for folkeskolen
6. Fremadrettet mobilitet, herunder fremtidig arbejdsplads
7. Afslutning
De fire interviewguides er tilpasset de fire forskellige målgrupper, men indeholder så vidt muligt
de samme spørgsmål, således det var muligt at sammenligne interviewene på tværs af
grupperne. I Bilag F er der vedlagt et eksempel på en interviewguide (læreruddannede, der
arbejder uden for folkeskolen i en anden sektor). De tre andre kan rekvireres ved henvendelse til
Epinion.
1.
2.
3.
4.
86
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0087.png
”
KORTSPIL
”
Kortspillet foregik således, at interviewpersonen blev præsenteret for nogle kort, hvorpå der var
skrevet ti forskellige årsager til at arbejde henholdsvis inden for eller uden for folkeskolen. De ti
årsager var formuleret neutralt, således det var muligt for interviewpersonerne at lægge deres
egen forståelse til grund samt pege på den samme årsag for at arbejde i folkeskolen eller uden
for folkeskolen.
Kortene har indeholdt følgende årsager: Løn, arbejdsvilkår, anerkendelse, børnene og
lærergerningen, karriere, ledelse, kollegialt samarbejde, min faglighed og kompetencer,
indflydelse samt personlige forhold.
Der har også være tomme kort, hvor interviewpersonen kunne skrive andre årsager på, således vi
ikke udelukkede noget.
Interviewpersonen blev bedt om at udvælge de tre mest vigtige kort for hans/hendes beslutning
om at arbejde i eller uden for folkeskolen, fortælle hvad han/hun forstod ved kortet og begrunde
valget heraf.
A.3.3 Kvalitativ indholdsanalyse
Alle dybdeinterview er blevet skriftligt refereret direkte i løbet af interviewet samt optaget på
diktafon af en medarbejder fra Epinion.
For at håndtere og arbejde systematisk med den store mængde af kvalitativt interviewdata er
kvalitativ indholdsanalyse
anvendt som analysestrategi. Kvalitativ indholdsanalyse er kort fortalt
systematisk kategorisering af indhold i tekster, herunder også interviews, ved hjælp af åben og lukket
kodning samt displaykonstruktion.
Databehandlingen og analysen er blevet lavet i analyseprogrammet Nvivo. Indledningsvist blev der i
fællesskab foretaget en
åben kodning
af to interviews. Formålet med denne kodning var at få
kortlagt data, herunder at belyse de mest iøjnefaldende mønstre i de læreruddannedes valg af
arbejdsplads og begrundelser for at skifte job. På baggrund af den åbne kodning blev der dernæst
udarbejdet en udførlig kodebog indeholdende over-og underkoder samt definition af koderne. Ud
fra kodebogen blev alle interview (gen)kodet ved hjælp af lukket kodning.
For at højne kvaliteten og reliabiliteten af kodningen har forskellige medarbejdere fra Epinions
projektteam løbende foretaget krydskodning af dele af datamaterialet. Herved er det sikret, at
koderne er anvendt konsistent og systematisk.
Alt kodearbejdet er endvidere blevet lavet af de
konsulenter, som også har lavet interviewene, således at koderne netop bygger de tidlige indsigter
fra interviewene. Kodebogen, inklusiv angivelse af kodernes omfang, er vedlagt som Bilag G.
Selve analysen af datamaterialet er foregået ved at analysere indholdet i de forskellige koder, bl.a.
ved hjælp af displaykonstruktion, hvor der systematisk er ledt efter mønstre i koderne på tværs af
interviewene.
87
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
Analysen af lærertyper
Undervejs i interviewene viste der sig et mønster i de interviewede læreruddannedes tilgang til
lærergerningen. Nogle vægtede børnenes dannelse højt, og andre lagde stor vægt på deres egen og
børnenes faglighed. Disse mønstre førte til fremkomsten af analysens to lærertyper – holisten og
specialisten. De to typer er således empirisk funderet i data og bygger ikke på teoretiske
idealmodeller. Det er vigtigt at bemærke, at de er arketyper, og det er muligt at indeholde træk fra
dem begge. Vi har dog valgt at karakterisere interviewpersonerne som værende
enten
holist
eller
specialist for på denne måde bedre kunne se, hvorvidt der tegnede sig forskellige mønstre for de to
typers valg af arbejdsplads.
De interviewede læreruddannede er blevet karakteriseret som enten holist eller specialist på
følgende måde: Først har vi for hver interviewperson vurderet, i hvilken grad de er specialister ud fra
en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til slet ikke at være typen og 5 svarer til at være arketypen. Samme
vurdering er herefter foretaget med hensyn til holisten. Baseret på disse vurderinger er de til sidst
blevet karakteriseret som værende enten specialist eller holist alt efter, hvor de scorer den højeste
vurdering. I to tilfælde har interviewpersonerne scoret den samme vurdering på både holist- og
specialist-skalaen (interviewperson 12 og 15). Her har vi foretaget en fælles drøftelse af deres
karaktertræk og på baggrund heraf besluttet os at karakterisere den ene som henholdsvis specialist
og den anden som holist.
88
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0089.png
Tabel 17: Tildeling af lærertype.
Interviewperson
Interviewperson 1
Interviewperson 2
Interviewperson 3
Interviewperson 4
Interviewperson 5
Interviewperson 6
Interviewperson 7
Interviewperson 8
Interviewperson 9
Interviewperson 10
Interviewperson 11
Interviewperson 12
Interviewperson 13
Interviewperson 14
Interviewperson 15
Interviewperson 16
Interviewperson 17
Interviewperson 18
Interviewperson 19
Interviewperson 20
Holist
4 - Mange træk
1 - Slet ikke
1 - Slet ikke
5 - Arketypen
3 - Nogle træk
3 - Nogle træk
5 - Arketypen
3 - Nogle træk
4 - Mange træk
1 - Slet ikke
1 - Slet ikke
2 - Få træk
3 - Nogle træk
3 - Nogle træk
3 - Nogle træk
5 - Arketypen
2 - Få træk
4 - Mange træk
2 - Få træk
3 - Nogle træk
Specialist
3 - Nogle træk
5 - Arketypen
5 - Arketypen
2- Få træk
1 - Slet ikke
4 - Mange træk
3 - Nogle træk
4 - Mange træk
3 - Nogle træk
3 - Nogle træk
5 - Arketypen
2- Få træk
5 - Arketypen
4 - Mange træk
3 - Nogle træk
1 - Slet ikke
3 - Nogle træk
3 - Nogle træk
1 - Slet ikke
4 - Mange træk
Lærerroller
Holisten
Specialisten
Holisten
Holisten
Holisten
Specialisten
Holisten
Specialisten
Holisten
Ikke tildelt type
Specialisten
Holisten
Specialisten
Specialisten
Specialisten
Holisten
Specialisten
Holisten
Ikke tildelt type
Specialisten
Målgruppe
Uden for folkeskolen,
undervisningssektor
Nyuddannet
Nyuddannet
Uden for folkeskolen,
undervisningssektor
Kommet tilbage
Uden for folkeskolen,
andet
Kommet tilbage
Kommet tilbage
Nyuddannet
Nyuddannet
Uden for folkeskolen,
andet
Uden for folkeskolen,
undervisningssektor
Uden for folkeskolen,
undervisningssektor
Kommet tilbage
Uden for folkeskolen,
undervisningssektor
Kommet tilbage
Uden for folkeskolen,
andet
Uden for folkeskolen,
undervisningssektor
Uden for folkeskolen,
andet
Uden for folkeskolen,
andet
I alt er ni interviewpersoner blevet karakteriseret som specialist og ni som holist. Det har ikke været
muligt at karakterisere to af interviewpersonerne (interviewperson 10 og 19), da de ikke i særlig høj
grad besad nogle af karaktertrækkene.
89
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0090.png
B. DE STATISTISKE MODELLER
Formålet med registeranalysen er blandt andet at undersøge sammenhængen mellem forskellige
baggrundskarakteristika ved de læreruddannede og sandsynligheden for at foretage bestemte skift
mellem brancher og sektorer samt for deres sandsynlighed for at være ansat i folkeskolen.
Til at analysere disse spørgsmål anvender vi en multivariat regressionsmodel. En regressionsmodel
beskriver fordelingen en én afhængig variabel (i denne analyse fx om den læreruddannede er ansat i
folkeskolen) som en funktion af en eller flere forklarende variabler (i denne analyse den
læreruddannedes baggrundkarakteristika).
Fordelingen af den afhængige variabel, altså i denne analyse fx hvorvidt den læreruddannede er
ansat i folkeskolen eller ej, betinger hvilken type af regressionsmodel, der anvendes. I dette tilfælde
er den afhængige variabel binær (ansat/ikke ansat i folkeskolen), hvilket betyder, at vi anvender en
logistisk regressionsmodel. Den logistiske regressionsmodel angiver, at sandsynligheden for at være
ansat i folkeskolen, P(Y = 1), afhænger af j forklarende variabler
����
1
, … , ����
����
, således at:
����(���� = ����)
����
∗
= �������������������� (
) = ����
����
+ ����
����
����
����
+ ����
����
����
����
+ ⋯ + ����
����
����
����
+ ����
���� − ����(���� = ����)
Y* er en latent variabel, der angiver den læreruddannedes sandsynlighed for at være ansat i
folkeskolen som en lineær variabel. Estimation af regressionskoefficienterne foregår ved en metode
kaldet maximum likelihood estimation.
Modsat en lineær regressionsmodel, afrapporteres resultaterne af en logistisk regressionsanalyse i
odds-ratio (OR) eller logit-værdier (den naturlige logaritme til oddset). Vi afrapporterer resultaterne
fra den logistiske regressionsanalyse i OR, som er et ofte anvendt mål for sammenhængen mellem to
variabler. Som navnet antyder, angiver OR et forhold mellem to odds. Et odds er defineret ved
sandsynligheden for, at en given begivenhed indtræffer divideret med sandsynligheden for, at
begivenheder
ikke
indtræffer. Hvis OR er 1 har den forklarende variabel ingen betydning for den
afhængige variabel. Hvis OR > 1 angiver det en positiv betydning af den forklarende variabel og hvis
OR < 1 angiver det en negativ betydning af den forklarende variabel.
Hvis vi f.eks. ser på OR for at være ansat i folkeskolen for mænd og kvinder. Hvis f.eks. 75 procent af
kvinderne og 60 procent af mændene er ansat i folkeskolen, så er oddset for kvinder 0,75/0,25= 3 og
0,6/0,4 = 1,5 for mænd. Hvis vi vælger mænd som basis (referencegruppe) er OR således 3/1,5 = 2.
Eftersom OR er større end 1 og vi har valgt mænd som referencegruppe betyder det, at kvinder i
højere grad end mænd er ansat i folkeskolen.
Tabel 18 præsenterer de vigtigste metodiske begreber.
90
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0091.png
Tabel 18: Væsentlige metodiske begreber.
Begreb
Population
Forklaring
I statistik beskriver en population en afgrænset gruppe, indenfor hvilken man ønsker at drage
sammenhænge. Populationen består af en samling af enheder (f.eks. individer eller
organisationer) med et eller flere fælles karakteristika.
I denne analyse udgøres populationen af personer, som har taget en uddannelse, som
Folkeskolelærer. Det gælder både personer med en ordinær læreruddannelse samt personer, som
har taget en meritlæreruddannelse.
En logistisk regressionsmodel er regressionsmodel, hvor den afhængige variabel er binær, dvs.
kun har to udfald. I vores analyse er den afhængige variabel, hvorvidt en læreruddannet er ansat i
folkeskolen eller ej, hvilket er binært. Enten er den læreruddannede ansat i folkeskolen eller også
er han ikke.
OR er forholdet mellem to odds. Et odds er den relative chance for at opnå et givet udfald
divideret med chancen for ikke at opnå et givet udfald.
Signifikans refererer indenfor statistik til, hvorvidt sammenhængen mellem en given afhængig
variabel og et outcome er sandsynlig eller tilfældig. Signifikansniveau er en vedtaget grænse for,
hvornår vi tror, at resultaterne lige så godt kunne afspejle tilfældig variation eller målefejl. Typisk
anvender man et 5 procents signifikansniveau, hvilket betyder, at vi accepterer resultater, som
har mindre end 5 procents risiko for at være fremkommet ved en tilfældighed.
Logistisk
regressionsanalyse
Odds-ratio (OR)
Signifikant
De statistiske modeller er præsenteret nedenfor.
Tabel 19: Logistisk regressionsmodel for, hvad der har betydning for, om en læreruddannet arbejder i folkeskolen (1) i
forhold til at arbejde i en anden branche (0).
Model 1
Alder
Under 26 år
26-35 år
46-55 år
56-65 år
Over 65 år
1.562***
(7.94)
1.190***
(7.69)
0.826***
(-8.99)
0.623***
(-22.25)
0.056***
(-39.66)
1.830***
(10.39)
1.231***
(8.93)
0.877***
(-6.03)
0.741***
(-11.88)
0.068***
(-36.02)
1.412***
(5.23)
1.066*
(2.34)
0.889***
(-5.29)
0.734***
(-11.96)
0.066***
(-36.40)
Model 2
Model 3
Mand
0.690***
(-24.42)
0.694***
(-23.87)
0.690***
(-23.94)
Etnicitet
Indvandrere
0.808***
(-4.08)
0.811***
(-4.01)
0.774***
(-4.81)
91
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0092.png
Efterkommere
0.763**
(-3.08)
0.773**
(-2.92)
0.730***
(-3.52)
Familietype
Registreret partnerskab
Samlevende
Samboende
Enlig
0.926
(-0.68)
1.157***
(4.87)
1.071*
(2.29)
0.978
(-1.14)
0.951
(-0.43)
1.151***
(4.63)
1.042
(1.35)
0.966
(-1.78)
Børn
1.256***
(11.72)
1.258***
(11.64)
Nyuddannet
1.106**
(2.96)
Karakter fra læreruddannelsen
Under middel
Over middel
1.121*
(2.13)
0.870***
(-4.13)
Lang videregående
0.254***
(-40.15)
Meritlærer
Observationer
Pseudo R2
82878
0.043
82878
0.045
1.279***(7.92)
82878
0.063
Odds-ratioer; z-score i parentes.
*
p < 0.05,
**
p < 0.01,
***
p < 0.001.
Referencepersonen er en dansk kvinde mellem 36 og 45 år som er gift, som ikke er nyuddannet, har en ordinær
læreruddannelse, hvor hun har fået en middel karakter på læreruddannelsen og ikke har en lang videregående uddannelse
udover denne.
92
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0093.png
Tabel 20: Logistisk regressionsmodel for, hvad der har betydning for, om en læreruddannet arbejder i grundskolen (1) i
forhold til at arbejde i en anden branche (0).
Model 1
Alder
Under 26 år
26-35 år
46-55 år
56-65 år
Over 65 år
2.225***
(10.64)
1.553***
(16.12)
0.728***
(-13.59)
0.438***
(-36.43)
0.039***
(-48.77)
2.880***
(13.73)
1.673***
(18.31)
0.791***
(-9.82)
0.557***
(-21.63)
0.053***
(-43.06)
1.766***
(6.60)
1.334***
(8.75)
0.803***
(-8.89)
0.544***
(-21.83)
0.049***
(-43.71)
Model 2
Model 3
Mand
0.703***
(-21.28)
0.707***
(-20.82)
0.702***
(-20.76)
Etnicitet
Indvandrere
Efterkommere
0.790***
(-4.17)
0.871
(-1.32)
0.792***
(-4.12)
0.883
(-1.18)
0.749***
(-4.94)
0.826
(-1.79)
Familietype
Registreret partnerskab
Samlevende
Samboende
Enlig
0.844
(-1.38)
1.040
(1.12)
1.052
(1.49)
0.916***
(-4.24)
0.872
(-1.09)
1.024
(0.67)
1.002
(0.07)
0.899***
(-4.99)
Børn
1.402***
(16.02)
1.423***
(16.34)
Nyuddannet
1.259***
(5.50)
Karakter fra læreruddannelsen
93
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0094.png
Under middel
Over middel
0.988
(-0.19)
0.983
(-0.41)
Lang videregående
0.185***
(-50.07)
Meritlærer
Observationer
Pseudo R2
82878
0.077
82878
0.081
1.291***
(7.35)
82878
0.110
Odds-ratioer; z-score i parentes. * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001.
Referencepersonen er en dansk kvinde mellem 36 og 45 år som er gift, som ikke er nyuddannet, har en ordinær
læreruddannelse, hvor hun har fået en middel karakter på læreruddannelsen og ikke har en lang videregående uddannelse
udover denne.
94
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0095.png
Tabel 21: Logistisk regressionsmodel for, om en læreruddannet skifter til privat-/friskole (1) fra folkeskolen (0).
2011 og 2012
Alder
Under 26 år
26-35 år
46-55 år
56-65 år
Over 65 år
1.799**
(2.85)
1.245
(1.91)
0.723*
(-2.44)
0.247***
(-6.08)
1.372
(0.53)
0.758
(-0.94)
0.866
(-1.13)
0.721**
(-2.70)
0.166***
(-6.91)
0.569
(-0.78)
2014
Mand
1.356***
(3.69)
1.275**
(2.78)
Familietype
Registreret partnerskab
Samlevende
Samboende
Enlig
0.397
(-0.92)
0.865
(-1.01)
1.255
(1.59)
1.063
(0.54)
1.205
(0.32)
0.804
(-1.44)
1.074
(0.44)
1.051
(0.43)
Børn
1.245
(1.93)
1.276*
(2.05)
Etnicitet
Indvandrere
0.626
(-1.31)
0.170
(-1.77)
0.667
(-1.13)
1.002
(0.00)
Efterkommere
Karakter fra læreruddannelsen
Middel
1.243
(1.08)
0.739
(-1.24)
95
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0096.png
Over middel
1.278
(1.80)
0.894
(-0.76)
Lang videregående
1.042
(0.16)
0.743
(-1.13)
Meritlærer
0.696
(-1.92)
1.372*
(2.06)
Nyuddannet
2.649***
(7.76)
1.351*
(2.48)
Karaktergennemsnit på den
skole, der skiftes fra
Under middel
Over middel
Observationer
Pseudo R2
103428
0.042
1.023
(0.20)
0.823
(-1.43)
49827
0.027
Odds-ratioer; z-score i parentes. * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001.
Referencepersonen er en dansk kvinde mellem 36 og 45 år som er gift, som ikke er nyuddannet, har en ordinær
læreruddannelse, hvor hun har fået en karakter under middel på læreruddannelsen og ikke har en lang videregående
uddannelse udover denne. I 2014 skifter hun derudover fra en skole, som har et middel karaktergennemsnit
96
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0097.png
Tabel 22: Logistisk regressionsmodel for, om en læreruddannet skifter til anden branche (1) fra folkeskolen (0).
2011 og 2012
Alder
Under 26 år
26-35 år
46-55 år
56-65 år
Over 65 år
0.719*
(-2.02)
0.785***
(-3.89)
0.889*
(-2.05)
1.302***
(4.16)
2.687***
(5.14)
0.286***
(-4.49)
0.746***
(-3.49)
0.840*
(-2.55)
0.843*
(-2.02)
1.492
(1.65)
2014
Mand
1.275***
(6.42)
1.224***
(4.08)
Familietype
Registreret partnerskab
Samlevende
Samboende
Enlig
0.169*
(-2.51)
0.860
(-1.91)
1.137
(1.72)
1.219***
(4.21)
0.848
(-0.43)
0.892
(-1.22)
0.941
(-0.60)
1.044
(0.68)
Børn
1.042
(0.86)
1.001
(0.02)
Etnicitet
Indvandrere
1.367*
(2.55)
0.664
(-1.27)
0.964
(-0.20)
1.448
(1.42)
Efterkommere
Karakter fra læreruddannelsen
Middel
0.863
(-1.07)
0.772
(-1.51)
97
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0098.png
Over middel
0.837
(-1.94)
1.055
(0.52)
Lang videregående
2.131***
(8.05)
2.149***
(7.09)
Meritlærer
0.919
(-0.99)
0.912
(-0.94)
Nyuddannet
1.317***
(3.98)
0.925
(-0.92)
Karaktergennemsnit på den
skole, der skiftes fra
Middel
Over middel
Observationer
Pseudo R2
103428
0.010
1.192*
(2.47)
0.867
(-1.69)
49979
0.012
Odds-ratioer; z-score i parentes. * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001.
Referencepersonen er en dansk kvinde mellem 36 og 45 år som er gift, som ikke er nyuddannet, har en ordinær
læreruddannelse, hvor hun har fået en karakter på læreruddannelsen under middel og ikke har en lang videregående
uddannelse udover denne. I 2014 skifter hun derudover fra en skole, som har et karaktergennemsnit under middel
98
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0099.png
Tabel 23: Logistisk regressionsmodel for, om en læreruddannet skifter til folkeskolen (1) fra en privat-/friskole (0).
2011 og 2012
Alder
Under 26 år
26-35 år
46-55 år
56-65 år
Over 65 år
2.110**
(2.89)
1.084
(0.57)
0.598**
(-2.88)
0.396**
(-3.00)
0.000
(-0.01)
1.466
(1.21)
0.798
(-1.54)
1.053
(0.34)
0.596
(-1.90)
0.540
(-0.60)
2014
Mand
1.033
(0.31)
1.001
(0.01)
Familietype
Samlevende
Samboende
Enlig
0.959
(-0.22)
1.688**
(2.97)
1.805***
(4.22)
1.790***
(3.71)
1.615**
(2.65)
1.697***
(3.87)
Børn
1.540**
(2.97)
1.446**
(2.59)
Etnicitet
1.145
(0.45)
0.647
(-0.73)
0.762
(-0.81)
0.449
(-1.51)
Indvandrere
Efterkommere
Karakter fra læreruddannelsen
Under middel
Over middel
1.387
(1.44)
0.794
(-1.41)
1.136
(0.54)
0.732*
(-2.05)
99
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0100.png
Lang videregående
1.083
(0.26)
0.674
(-1.34)
Meritlærer
0.932
(-0.29)
2.283***
(4.59)
Nyuddannet
Observationer
Pseudo R2
2.264***
(5.67)
16582
0.053
1.943***
(5.29)
8806
0.056
Odds-ratioer; z-score i parentes. * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001.
Referencepersonen er en dansk kvinde mellem 36 og 45 år som er gift, som ikke er nyuddannet, har en ordinær
læreruddannelse, hvor hun har fået en middel karakter på læreruddannelsen og ikke har en lang videregående uddannelse
udover denne.
Tabel 24: Logistisk regressionsmodel for, om en læreruddannet skifter til folkeskolen (1) fra anden branche (0).
2011 og 2012
Alder
Under 26 år
26-35 år
46-55 år
56-65 år
Over 65 år
1.091
(0.79)
1.133*
(2.07)
1.106
(1.88)
1.064
(1.00)
0.133***
(-9.16)
0.908
(-0.77)
0.894
(-1.53)
0.956
(-0.67)
0.620***
(-5.37)
0.140***
(-7.77)
2014
Mand
0.798***
(-6.32)
0.790***
(-5.01)
Familietype
Registreret partnerskab
Samlevende
Samboende
0.632
(-1.42)
1.191*
(2.49)
1.229**
(3.14)
0.430
(-1.43)
1.393***
(4.19)
1.340***
(3.56)
100
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0101.png
Enlig
1.258***
(5.24)
1.345***
(5.11)
Børn
1.245***
(4.89)
1.440***
(6.08)
Etnicitet
Indvandrere
0.927
(-0.64)
1.497*
(2.27)
1.111
(0.82)
1.147
(0.71)
Efterkommere
Karakter fra læreruddannelsen
Under middel
Over middel
1.135
(1.13)
0.861
(-1.95)
1.214
(1.74)
0.847*
(-2.16)
Lang videregående
0.436***
(-9.17)
0.505***
(-7.26)
Meritlærer
0.847*
(-2.04)
1.605***
(5.88)
Nyuddannet
Observationer
Pseudo R2
2.061***
(11.64)
64493
0.032
1.873***
(10.21)
32899
0.085
Odds-ratioer; z-score i parentes. * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001.
Referencepersonen er en dansk kvinde mellem 36 og 45 år som er gift, som ikke er nyuddannet, har en ordinær
læreruddannelse, hvor hun har fået en middel karakter på læreruddannelsen og ikke har en lang videregående uddannelse
udover denne.
101
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0102.png
C. TIL- OG AFGANG FRA GRUNDSKOLE OG
FOLKESKOLE
De to nedenstående tabeller svarer til de resultater, der er vist grafisk i Figur 6.
Tabel 25: Antal læreruddannede der hvert år har forladt grundskolen (offentlig og privat), 1982-2014
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Anden
undervisning
163
68
167
217
272
207
186
182
203
235
1.938
632
1.171
684
725
576
535
669
545
469
519
400
390
424
504
957
2.818
886
1.557
794
897
753
1.103
Andet
lærerfaglig Anden
relevant
branche
Ledig
-
1.949
-
1.572
-
1.451
-
1.619
-
1.831
-
2.471
-
1.887
-
1.745
-
1.727
-
1.664
167
1.517
36
871
52
977
29
796
45
973
22
837
39
852
29
881
23
977
21
874
13
991
33
795
52
799
29
851
68
1.130
67
1.687
300
1.658
152
817
286
735
220
830
109
740
116
709
174
936
219
423
287
258
264
210
326
509
512
685
557
417
255
316
289
268
203
226
249
216
219
318
385
407
331
359
601
519
620
731
795
644
711
Uddannelse
23
24
31
33
32
27
38
27
-
-
-
-
16
19
11
14
18
15
21
25
62
60
55
41
28
57
221
169
174
153
113
136
160
Pension og Øvrige uden
førtids-
for arbejds-
pension
styrken
32
520
22
605
111
704
172
728
149
944
105
924
159
1.021
174
946
239
1.003
294
1.245
195
1.174
209
857
607
538
502
657
751
568
758
518
880
486
939
534
507
916
1.072
374
1.747
576
1.498
523
1.709
567
1.526
485
1.613
414
2.042
447
1.827
504
1.724
400
1.870
372
1.756
360
1.813
336
1.769
387
1.973
425
102
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0103.png
Tabel 26: Antal læreruddannede der hvert år har tilgået grundskolen (offentlig og privat), 1982-2014
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Anden
undervisning
77
53
99
104
128
244
196
100
136
368
100
622
603
1.024
741
565
493
432
581
503
582
601
330
334
562
747
875
1.031
1.360
1.188
514
835
803
Andet
lærerfaglig Anden
relevant
branche
Ledig
-
1.955
-
2.832
-
2.634
-
1.695
-
1.511
-
1.553
-
1.776
-
1.602
-
1.214
-
1.836
-
3.217
125
946
52
860
75
981
22
670
25
839
14
674
17
530
16
634
15
710
15
760
14
756
28
644
22
582
11
644
36
997
44
1.175
84
820
96
612
216
501
134
660
79
615
83
855
Pension og Øvrige uden
førtids-
for arbejds- Nyuddan-
Uddannelse pension
styrken
nede
219
16
8
310
1.649
182
16
-
278
1.286
561
14
-
278
1.397
476
21
4
367
1.155
283
12
4
353
1.012
316
24
6
515
859
162
20
7
434
741
181
23
11
406
552
296
9
4
342
600
316
-
7
375
451
490
-
44
442
595
547
-
9
375
740
565
-
12
342
1.022
345
6
37
263
1.211
295
18
68
283
1.364
288
7
61
250
1.514
319
6
71
255
1.928
209
12
60
213
2.168
235
8
58
250
2.319
250
8
35
289
2.645
228
14
74
261
2.165
170
33
90
413
2.316
271
41
86
380
2.713
345
34
102
455
2.867
386
25
93
416
2.798
300
27
151
317
2.536
260
32
187
363
2.272
404
116
118
310
2.203
377
89
86
248
1.983
402
81
92
211
1.428
665
111
91
257
1.495
794
82
109
241
1.569
763
94
129
250
1.960
103
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0104.png
De to nedenstående tabeller svarer til de resultater, der er vist grafisk i Figur 7.
Tabel 27: Antal læreruddannede, der hvert år har forladt folkeskolen, 1995-2014
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Grundskole
(privat)
201
246
234
206
263
253
243
276
270
250
346
304
431
588
283
271
340
324
327
604
Anden
Anden
undervisning undervisning
(offentlig) (privat)
466
95
474
140
371
104
350
119
469
112
366
97
301
102
372
80
269
82
286
59
284
90
364
86
732
121
2.529
103
658
75
1.383
64
643
68
723
61
589
60
844
107
Andet
lærerfalig
relevant
(offentlig)
29
40
22
39
29
23
21
13
33
52
29
68
67
285
139
266
206
101
98
146
Andet
lærerfalig
relevant
(privat)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6
4
7
5
-
5
10
Anden
Anden
branche
branche
(offentlig) (privat)
Ledig
368
327
250
518
317
233
348
365
215
357
386
164
352
426
191
411
429
205
347
410
170
458
433
186
388
316
269
329
349
327
335
379
339
502
473
280
653
846
313
1.095
319
504
503
197
423
483
164
495
554
167
606
483
136
638
465
134
525
583
207
587
Øvrige
Pension og udenfor
førtids-
arbejds-
Uddannelse pension
styrken
12
460
591
11
698
511
14
689
464
14
807
437
15
859
490
15
458
846
25
996
320
55
1.671
524
53
1.394
473
49
1.590
501
35
1.406
426
21
1.475
351
47
1.882
393
174
1.651
427
136
1.593
312
151
1.717
315
115
1.613
314
89
1.673
275
105
1.607
311
125
1.799
352
104
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0105.png
Tabel 28: Antal læreruddannede, der hvert år er kommet til folkeskolen, 1995-2014
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Grundskole
(privat)
366
312
293
276
251
319
366
357
283
334
287
338
370
531
279
236
195
249
353
459
Andet
Anden
Anden
lærerfalig
undervisning undervisning relevant
(offentlig) (privat)
(offentlig)
820
96
75
554
92
22
428
79
25
338
84
14
307
74
12
412
104
16
321
125
15
404
118
15
447
105
14
217
71
28
206
85
22
320
65
11
532
60
36
719
88
44
930
38
75
1.257
27
86
1.087
34
208
410
39
124
614
51
71
678
49
76
Andet
lærerfalig
relevant
(privat)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anden
Anden
branche branche
(offentlig) (privat)
Ledig
541
280
286
322
255
250
521
244
250
330
241
276
239
204
184
260
270
196
286
333
220
329
334
197
304
323
141
266
276
232
228
243
302
289
243
327
558
291
242
501
538
225
558
115
333
4
417
82
296
-
311
82
318
-
488
83
530
-
452
66
647
-
637
105
653
Øvrige
Pension og udenfor
førtids-
arbejds- Nyuddan-
Uddannelse pension styrken
nede
958
6
32
215
1.111
18
58
237
1.230
7
52
198
1.647
6
64
213
1.860
12
50
174
2.037
8
43
208
2.298
8
31
254
1.893
14
47
221
2.029
29
78
371
2.364
41
76
325
2.474
27
79
411
2.398
19
59
359
2.115
22
110
260
1.885
27
160
297
1.815
96
98
239
1.556
69
69
189
1.097
61
76
158
1.178
84
68
203
1.266
68
80
187
1.649
75
97
209
105
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0106.png
D. ELEVTAL I OFFENTLIGE OG PRIVATE
GRUNDSKOLER, 2007-2015
Figuren nedenfor viser udviklingen i elevtallet i hhv. offentlige og private grundskoler fra 2007 til
2015. Hvor elevtallet i folkeskolen er faldet med 6,4% i perioden, er det steget med 21,2% i de
private grundskoler.
Figur 27: Antal elever i grundskole pr. 1. oktober opdelt på offentlige og private grundskoler, 2007-2015
650.000
600.000
550.000
500.000
450.000
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
118.762
121.359
122.523
125.390
130.760
600.293
594.052
591.382
587.692
581.117
577.390
571.433
568.130
561.913
132.462
134.998
138.954
143.893
50.000
-
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Folkeskoler, specialskoler og ungdomsskoler
Friskoler, private grundskoler og efterskoler
Kilde: Danmarks Statistik – Uddannelsesaktivitet i grundskolen (UDDAKT20).
106
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0107.png
E. FREKVENSFORDELINGER I SPØRGESKEMA
Tabel 29: Hvad er din nuværende beskæftigelsesstatus?
Procentandel
Arbejder i en folkeskole
Arbejder i en privat-/friskole
Arbejder i en anden type af grundskole (fx efterskole, ungdomsskole eller specialskole)
Arbejder inden for uddannelsessektoren uden for grundskolen
Arbejder i et lærerfagligt relevant arbejde i en privat virksomhed
Arbejder i et ikke-lærerfagligt relevant arbejde i en privat virksomhed
Arbejder i et lærerfagligt relevant arbejde i den offentlige sektor
Arbejder i et ikke-lærerfagligt relevant arbejde i den offentlige sektor
Er under uddannelse
Er ledig
Uden for arbejdsmarkedet (fx pensionist, førtidspensionist, efterløn mv.)
Andet
48 %
(297)
7%
(41)
8%
(49)
7%
(42)
4%
(23)
7%
(46)
6%
(35)
5%
(34)
2%
(11)
3%
(21)
0%
(0)
4%
(24)
100 %
(623)
Total
107
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0108.png
Tabel 30: Hvilke lærerfaglige kompetencer anvender du især i dit nuværende job?
Procentandel
Generelle pædagogiske kompetencer
Specialpædagogik
Formidling og undervisningskompetence
Specifikke linjefagskompetencer
Andet
Ved ikke
52 %
(29)
38 %
(21)
68 %
(38)
34 %
(19)
16 %
(9)
0%
(0)
207 %
(56)
Total
108
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0109.png
Tabel 31: Har du inden din nuværende ansættelse været ansat inden for en af følgende, siden du er blevet uddannet
folkeskolelærer?
Procentandel
Folkeskole
Privat-/friskole
Anden type af grundskole (fx efterskole, ungdomsskole eller specialskole)
Uddannelsessektoren uden for grundskolen
Lærerfagligt relevant arbejde i en privat virksomhed
Ikke-lærerfagligt relevant arbejde i en privat virksomhed
Lærerfagligt relevant arbejde i den offentlige sektor
Ikke-lærerfagligt relevant arbejde i den offentlige sektor
Ved ikke
Har ikke været ansat inden for nogle af ovenstående siden jeg blev uddannet
69 %
(429)
16 %
(100)
17 %
(107)
12 %
(72)
7%
(43)
8%
(49)
11 %
(68)
6%
(35)
1%
(9)
6%
(39)
153 %
(623)
Total
109
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0110.png
Tabel 32: Hvor mange år er det ca. siden du sidst arbejdede i en folkeskole?
Procentandel
0 år
5%
(10)
26 %
(54)
21 %
(44)
12 %
(24)
12 %
(25)
25 %
(51)
100 %
(208)
1-5 år
6-10 år
11-15 år
16-20 år
Over 20 år
Total
Tabel 33: Hvor mange år i alt har du ca. arbejdet i en folkeskole?
Procentandel
0 år
0%
(1)
19 %
(95)
16 %
(82)
17 %
(83)
14 %
(71)
34 %
(171)
100 %
(503)
1-5 år
6-10 år
11-15 år
16-20 år
Over 20 år
Total
110
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0111.png
Tabel 34: I hvilket år blev du færdiguddannet som folkeskolelærer?
Procentandel
1964-1969
1%
(8)
16 %
(101)
29 %
(181)
19 %
(117)
26 %
(164)
8%
(52)
100 %
(623)
1970-1979
1980-1989
1990-1999
2000-2009
2010-2016
Total
Tabel 35: Har du inden for det seneste år overvejet at forlade jobbet i folkeskolen?
Procentandel
Ja
63 %
(186)
35 %
(102)
2%
(7)
100 %
(295)
Nej
Ved ikke
Total
111
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0112.png
Tabel 36: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job i folkeskolen?
Procentandel
Ja
14 %
(46)
85 %
(278)
1%
(4)
100 %
(328)
Nej
Ved ikke
Total
112
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0113.png
Tabel 37: Hvilke årsager var de væsentligste for dig, da du søgte et job uden for folkeskolen?
Vigtigste
Kunne ikke få et relevant job i folkeskolen
5%
(17)
12 %
(38)
2%
(6)
7%
(23)
8%
(25)
2%
(7)
1%
(4)
1%
(3)
14 %
(44)
15 %
(48)
1%
(4)
6%
(21)
4%
(12)
6%
(19)
16 %
(53)
100 %
(324)
Næstvigtigste
3%
(9)
10 %
(27)
6%
(17)
10 %
(27)
7%
(20)
5%
(14)
4%
(11)
3%
(7)
14 %
(38)
13 %
(36)
1%
(2)
6%
(18)
5%
(13)
9%
(24)
6%
(16)
100 %
(279)
Tredjevigtigste
2%
(6)
14 %
(38)
10 %
(26)
6%
(15)
9%
(23)
3%
(8)
4%
(11)
2%
(5)
11 %
(28)
10 %
(25)
0%
(0)
10 %
(26)
7%
(18)
6%
(16)
7%
(18)
100 %
(263)
Jobbet uden for folkeskolen var fagligt relevant for mig
Højere løn uden for folkeskolen
Dårlig ledelse i folkeskolen
For mange elever i faglige og sociale udfordringer
Udfordringer med forældresamarbejde
Bedre mulighed for efteruddannelse uden for folkeskolen
Manglende kollegialt samarbejde og fællesskab i folkeskolen
Bedre arbejdsvilkår uden for folkeskolen
Ønskede nye udfordringer eller arbejdsopgaver
Folkeskolen overgik til at blive en privat-/folkeskole
Manglende oplevelse af anerkendelse af jobbet som
folkeskolelærer
Bedre karrieremuligheder uden for folkeskolen
Følte ikke, at jeg kunne levere undervisning af høj kvalitet i
folkeskolen
Andet
Total
113
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0114.png
Tabel 38: Hvilke årsager var de væsentligste for dig, da du overvejede at forlade jobbet i folkeskolen?
Vigtigste
Kunne ikke få et relevant job i folkeskolen
1%
(2)
1%
(2)
0%
(0)
12 %
(23)
6%
(12)
1%
(2)
0%
(0)
2%
(3)
12 %
(22)
5%
(9)
0%
(0)
26 %
(48)
0%
(0)
16 %
(29)
18 %
(33)
100 %
(185)
Næstvigtigste
0%
(0)
2%
(4)
2%
(4)
11 %
(20)
17 %
(30)
3%
(6)
3%
(6)
1%
(2)
10 %
(17)
3%
(6)
0%
(0)
24 %
(42)
1%
(1)
19 %
(34)
3%
(5)
100 %
(177)
Tredjevigtigste
0%
(0)
2%
(3)
6%
(11)
18 %
(31)
14 %
(23)
5%
(9)
2%
(3)
2%
(3)
12 %
(21)
4%
(6)
0%
(0)
14 %
(23)
1%
(2)
12 %
(21)
8%
(14)
100 %
(170)
Jobbet uden for folkeskolen var fagligt relevant for mig
Højere løn uden for folkeskolen
Dårlig ledelse i folkeskolen
For mange elever i faglige og sociale udfordringer
Udfordringer med forældresamarbejde
Bedre mulighed for efteruddannelse uden for folkeskolen
Manglende kollegialt samarbejde og fællesskab i folkeskolen
Bedre arbejdsvilkår uden for folkeskolen
Ønskede nye udfordringer eller arbejdsopgaver
Folkeskolen overgik til at blive en privat-/folkeskole
Manglende oplevelse af anerkendelse af jobbet som
folkeskolelærer
Bedre karrieremuligheder uden for folkeskolen
Følte ikke, at jeg kunne levere undervisning af høj kvalitet i
folkeskolen
Andet
Total
114
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0115.png
Tabel 39: Hvilke årsager var de væsentligste for dig, da du søgte jobbet i folkeskolen?
Vigtigste
Kunne ikke finde et relevant job uden for folkeskolen
5%
(5)
8%
(8)
1%
(1)
2%
(2)
0%
(0)
7%
(7)
9%
(9)
4%
(4)
37 %
(36)
0%
(0)
1%
(1)
0%
(0)
0%
(0)
21 %
(21)
4%
(4)
100 %
(98)
Næstvigtigste
2%
(2)
17 %
(16)
2%
(2)
0%
(0)
1%
(1)
18 %
(17)
20 %
(19)
5%
(5)
19 %
(18)
1%
(1)
1%
(1)
2%
(2)
1%
(1)
9%
(9)
1%
(1)
100 %
(95)
Tredjevigtigste
2%
(2)
15 %
(14)
4%
(4)
3%
(3)
8%
(7)
13 %
(12)
12 %
(11)
13 %
(12)
14 %
(13)
2%
(2)
0%
(0)
1%
(1)
5%
(5)
5%
(5)
2%
(2)
100 %
(93)
Jobbet som folkeskolelærer var mest fagligt relevant for mig
Højere løn inden for folkeskolen
Erfaring med dårlig ledelse uden for folkeskolen
Gode muligheder for efteruddannelse i folkeskolen
Godt kollegialt samarbejde og fællesskab i folkeskolen
Oplevelse af at mine faglige kompetencer matcher jobbet
Gode arbejdsvilkår i folkeskolen
Muligheden for at arbejde med børn og læring
Manglende faglig udfordring uden for folkeskolen
Følte mig ikke kvalificeret til et job uden for folkeskolen
Manglende anerkendelse af min faglighed uden for folkeskolen
Gode karrieremuligheder i folkeskolen
Følte, at jeg kunne levere undervisning af høj kvalitet i
folkeskolen
Andet
Total
115
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0116.png
Tabel 40: Er du mand eller kvinde?
Procentandel
Mand
38 %
(234)
62 %
(389)
100 %
(623)
Kvinde
Total
Tabel 41: Hvor gammel er du?
Procentandel
Under 35 år
10 %
(61)
17 %
(104)
37 %
(233)
33 %
(204)
3%
(21)
100 %
(623)
36-45 år
46-55 år
56-65 år
66 år eller mere
Total
116
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0117.png
Tabel 42: Er der børn i din husstand?
Procentandel
Ja
35 %
(2217)
65 %
(406)
100 %
(623)
Nej
Total
Tabel 43: Region
Procentandel
Nordjylland
9%
(55)
18 %
(113)
26 %
(163)
28 %
(176)
18 %
(114)
100 %
(621)
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Total
117
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0118.png
Tabel 44: Hvad er din samlede årlige indkomst før skat?
Procentandel
Indtil 99.999 kr
2%
(10)
1%
(9)
2%
(13)
4%
(22)
4%
(23)
10 %
(60)
18 %
(115)
21 %
(133)
10 %
(65)
11 %
(66)
7%
(42)
10 %
(65)
100 %
(623)
100.000 – 149.000 kr
150.000 – 199.000 kr
200.000 – 249.000 kr
250.000 – 299.000 kr
300.000 – 349.000 kr
350.000 – 399.000 kr
400.000 – 449.000 kr
450.000 – 499.000 kr
500.000 – 599.000 kr
600.000 kr. eller derover
Ved ikke / ønsker ikke at svare
Total
118
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0119.png
F. INTERVIEWGUIDE
Nedenfor er vist et eksempel på den interviewguide, der blev anvendt i dybdeinterview med
læreruddannede. Interviewguiderne blev tilpasset de konkrete målgrupper. Nedenstående eksempel
viser interviewguiden for interview med læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen. De
øvrige interviewguides minder dog i høj grad om nedenstående.
Tabel 45: Interviewguide for læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen i anden sektor
Tema
Introduktion
Spørgsmål
Mange tak for din deltagelse!
Præsentation af Epinion og interviewer
Tid
5/5
Præsentation af undersøgelsen:
Epinion laver en undersøgelse for Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling om
folkeskolelærernes mobilitet på
arbejdsmarkedet. Fokus i undersøgelsen er på
hvilke årsager, der får lærereuddannede til at
vælge et arbejde inden for eller uden for
folkeskolen.
Der er ingen rigtige eller forkerte svar – jeg vil
gerne høre dig fortælle med egne ord om dine
karrierevalg, og hvorfor du har valgt i dag at
arbejde uden for folkeskolen.
Undersøgelsen skal ende ud i en rapport til
ministeriet og vil også blive offentliggjort.
De formelle og etiske rammer:
o
Lydoptagelse og notering til brug for den
efterfølgende
bearbejdning
af
resultaterne.
Anonymitet. Du vil ikke blive citeret med
navn eller på nogen anden måde indgå
med navn i rapporten.
o
Interviewet er bygget op således, at jeg spørger
ind til dit arbejdsliv i kronologisk rækkefølge,
herunder alle de overvejelser du har gjort dig ved
de vigtige skilleveje.
Præsentation af interviewpersonen
Årsager til at uddanne sig som
lærer
Her spørges ind til det
oprindelige valg at uddanne sig
til lærer. Hvilke årsager lå bag
dette valg?
119
Navn
Alder
Stilling
5/10
Først vil jeg gerne høre lidt omkring dengang, du blev
uddannet til lærer.
Hvornår blev du færdiguddannet som lærer?
Hvis du tænker tilbage, kan du så huske, hvorfor
du valgte lige præcis at uddanne dig til lærer?
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0120.png
Karriereforløb
Her spørges ind til
interviewpersonens arbejdsliv.
Hvornår og hvorfor blev et job
uden for folkeskolen valgt?
Her probes på pull-faktorer: økonomi,
jobsikkerhed, arbejdet med børn,
fagligheden etc.
Hvad var dit første job, efter at du blev
færdiguddannet?
o
Hvis jobbet var i folkeskolen, spørges der
ind til, hvad han/hun synes om jobbet.
o
Hvis jobbet var uden for folkeskolen,
spørges ind til, hvorfor et job uden for
folkeskolen blev valgt så tidligt, og
hvornår interviewpersonen så fik arbejde
i folkeskolen.
I hvor høj grad følte du dig fagligt klædt på til dit
job i folkeskolen?
o
Hvilke kompetencer fra uddannelsen
gjorde du særligt brug af?
o
Var der nogle kompetencer, som du
manglede? Hvilke?
o
Hvornår følte du dig som en god lærer?
Har du taget nogen form for efteruddannelse?
Hvorfor ønskede du det?
o
Hvilke kompetencer fik du med fra
uddannelsen, og hvordan har du brugt
dem i dit tidligere job?
Hvornår besluttede du dig for at skifte til et job
uden for folkeskolen?
o
Probe på om det var en konkret
situation, eller om det var en overvejelse
over længere tid.
Hvad var de primære grunde til, at du valgte at
skifte job?
Overvejede du at søge et job på en anden
folkeskole?
I dag arbejder du jo så ved [indsæt
arbejdsplads].
Hvorfor blev det lige dén arbejdsplads?
Fortæl om dit nuværende arbejde i forhold til dit
tidligere arbejde i folkeskolen. Hvilken forskel er
der i din arbejdsdag?
o
10/20
Nuværende arbejdsplads
Her spørges ind til, hvordan
interviewpersonen oplever sin
nye arbejdsplads
10/30
Probe på arbejdsdag og opgaver, løn og
ansættelsesvilkår, forholdet til kolleger og ledelse samt
brugen af faglige kompetencer. Fx:
Hvordan er dine arbejdsopgaver her i forhold til
der?
Hvad med dine arbejdstider her i forhold til der?
Hvordan oplever du arbejdsmiljøet her i forhold
til der? (det fysiske og det psykiske).
Hvordan er din løn her i forhold til der?
120
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0121.png
Hvordan er dit forhold til og samarbejde med
dine kolleger i dag i forhold til tidligere?
Hvordan er ledelsen på din nuværende
arbejdsplads i forhold i tidligere?
o
Får du det ansvar og den indflydelse, som
du ønsker?
Hvilke, hvis nogen, af dine lærerfaglige
kompetencer bruger du i det arbejde i dag?
o
Er det vigtigt for dig at kunne anvende
disse kompetencer i dit arbejdsliv?
Er der noget, som du savner fra dit tidligere
arbejde i folkeskolen?
Jeg har taget nogle kort med, hvor der står
forskellige årsager til, hvorfor at man som
læreruddannede kan vælge at arbejde enten
inden for eller uden for folkeskolen. Nogle af
kortene knytter sig til rammerne for arbejdet,
andre er mere arbejdspladsnære, fx samarbejdet
med kolleger eller børnene og nogle vedrører
mere personlige overvejelser, fx karriere eller
faglighed.
Jeg vil bede dig om at prioritere kortene: Hvad
har for dig været den vigtigste årsag til, at du har
valgt at arbejde uden for folkeskolen? Hvad har
været de to næstvigtigste årsager? Hvilke er de
mindre væsentlige?
Der er også nogle tomme kort, hvis du tænker, at
det faktisk er nogle helt andre ting, som vi ikke
har tænkt på.
10/40
Kortspil
Kort: Løn, arbejdsvilkår, anerkendelse, børnene og
lærergerningen, karriere, ledelse, kollegialt samarbejde,
min faglighed og kompetencer, indflydelse samt
personlige forhold
Spørgsmål:
Hvorfor har du valgt dette kort?
Hvad forstår du ved [indsæt ord]?
Hvis årsagerne til et job uden for folkeskolen
primært skyldes forhold i folkeskolen spørges:
o
Hvis denne årsag nu forsvandt, ville du så
overveje at vende tilbage til folkeskolen?
o
Hvad kan der gøres for at afhjælpe
denne årsag?
Hvis årsagerne til et job uden for folkeskolen
primært skyldes attraktive forhold udenfor
folkeskolen spørges:
121
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0122.png
Fremadrettet mobilitet
Her spørges ind til hvilke
incitamenter, der vil kunne
gøre det attraktivt at vende
tilbage til folkeskolen
Hvis du også kunne opleve/få dette i
folkeskolen, kunne du så overveje at
vende tilbage/få arbejde der?
Hvis relevant:
Hvad kan der gøres for at dette
også er muligt i folkeskolen?
Hvordan ser dine fremtidige karriereplaner ud?
Kunne du forestille dig at arbejde i folkeskolen
på et tidspunkt?
o
Hvis ja,
hvornår og hvorfor?
o
Hvis nej,
hvorfor ikke? Hvad ville kunne
få dig til at skifte mening?
o
5/45
Afslutning
I afslutningen gengives de
primære årsager fra
interviewet for at sikre, at de er
rigtigt forstået, og at der ikke
er noget, som er blevet overset
undervejs.
Her probes igen på årsagerne fra kortene
Så er vi gennem de spørgsmål, som jeg havde. Du
har givet mig et rigtig godt billede af de
karriereovervejelser, som man kan gøre sig som
læreruddannet.
Er det rigtig forstået, at for dig har de primære
årsager til ikke at arbejde inden for folkeskolen
været [gentag
konklusion]?
Har du nogen afsluttende kommentarer til vores
snak? Er der noget du sidder og brænder inde
med?
Tak for din hjælp! Du har bidraget med mange
værdifulde input.
122
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0123.png
G. KODEBOG
Tabel 46: Kodebog
Hovedkode
Underkode
Under-
underkode
Definition
Årsager til at
uddanne sig
som lærer
Arbejde med
mennesker
Fagligt
interessant
Strategisk/prak
tisk
Tilegnede
kompetencer
Manglende
kompetencer
Kompetencer
fra
uddannelsen
Nuværende
arbejdsplads
versus tidligere
Arbejds-
opgaver
Positiv
Negativ
Arbejdstider
Positiv
negativ
Arbejdsmiljø
Løn
Samarbejde
med kolleger
Ledelsen
Ansvar og
indflydelse
Positiv
negativ
Positiv
negativ
Positiv
negativ
Positiv
negativ
Positiv
Lyst til at arbejde med børn og
mennesker
Lyst til at arbejde med læring og
undervisning
Overvejelser om
uddannelsesmuligheder, job, løn
mm.
De kompetencer, som man har fået
på uddannelsen, og som bruges i
dag
De kompetencer, som man mangler
i dag, og som man ikke har fået på
uddannelsen
God mængde af opgaver,
spændende opgaver og tilpas
forberedelsestid
For få/mange opgaver,
kedelige/ikke relevante/ trælse
opgaver og manglende
forberedelsestid
Mulighed for flekstid, tid til at
hente børn, muligt at holde
ferie/fri, når det ønskes, indflydelse
på mødetider
Ingen muligheder for flekstid, knap
tid til at hente børn, ikke muligt at
holde ferie/fri, når det ønskes,
ingen indflydelse på mødetider
God trivsel på arbejdspladsen
Dårlig trivsel på arbejdspladsen
Højere løn end tidligere
Lavere løn end tidligere
Godt samarbejde med kolleger
Dårligt samarbejde med kolleger
Godt samarbejde med ledelse
Dårligt samarbejde med ledelse
Høj indflydelse på egne forhold og
arbejdsdag samt generel indflydelse
på skolen. Føler sig hørt.
Høj indflydelse på egne forhold og
arbejdsdag samt generel indflydelse
på skolen. Føler sig ikke hørt.
Situationer, hvor
interviewpersonen føler sig som en
god lærer.
Hyppighed
(antal
personer)
15
11
6
13
13
8
4
5
3
5
4
3
2
10
2
7
4
9
negativ
1
Føle sig som
god lærer
13
123
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0124.png
Føle sig som
dårlig lærer
Push faktorer
(negative
forhold ved
folkeskolen)
Løn
Arbejdsvilkår
Situationer, hvor
interviewpersonen føler sig som en
dårlig lærer.
Højere løn uden for folkeskolen
Bedre arbejdstimer,
fleksmuligheder, forberedelse mm.
uden for folkeskolen
Manglende anerkendelse fra
forældre, børn, ledelse,
omverdenen; dét, at alle har en
mening om folkeskolen og det at
være lærer i det,
Manglende muligheder for at
arbejde med børnenes faglige
udvikling, trivsel og dannelse. For
meget inklusion.
Hensyn til egen karriere, mere
strategiske overvejelser
Dårligt forhold til ledelsen
Dårligt samarbejdet med kolleger
Manglende muligheder for
udfoldelse af egen faglighed og
kompetencer, og manglende
muligheder for at dygtiggøre sig og
udvikle sig, inkl. efteruddannelse
Manglende indflydelse på egen
dagligdag samt på generelle forhold
på skolen
Fyringer, tilfældigheder, helbred
mm
Andre forhold, som
interviewpersonerne bringer på
bane
Højere løn i folkeskolen
Bedre arbejdstimer,
fleksmuligheder, forberedelse mm.
i folkeskolen
Høj anerkendelse fra forældre,
børn, ledelse, omverdenen
At arbejde med børn, udvikling,
trivsel, dannelse, det hele
menneske
Hensyn til egen karriere, mere
strategiske overvejelser
Godt forhold til ledelsen
Godt samarbejdet med kolleger
Gode muligheder for udfoldelse af
egen faglighed og kompetencer, og
gode muligheder for at dygtiggøre
sig og udvikle sig, inkl.
efteruddannelse
Høj indflydelse på egen dagligdag
samt på generelle forhold på skolen
5
15
Anerkendelse
10
Børnene og
lærergerningen
7
Karriere
Ledelse
Kollegialt
samarbejde
Faglighed og
kompetencer
3
7
3
7
Indflydelse
11
Personlige
forhold
Tomme kort
5
2
Pull faktorer
(positive
forhold ved
folkeskolen)
Løn
Arbejdsvilkår
5
5
Anerkendelse
Børnene og
lærergerningen
Karriere
Ledelse
Kollegialt
samarbejde
Faglighed og
kompetencer
2
13
4
4
10
8
Indflydelse
5
124
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0125.png
Personlige
forhold
Tomme kort
Fremtidige
karriereplaner
Fremtidig
arbejdsplads
Folkeskolen
Ikke
folkeskolen
Lærerrolle
Holist
Specialist
Fyringer, tilfældigheder, helbred
mm
Andre forhold, som
interviewpersonerne bringer på
bane
Regner med at blive i folkeskolen
eller skifte til et job i folkeskolen i
fremtiden
Regner ikke med at blive i
folkeskolen eller skifte til et job i
folkeskolen i fremtiden
Lærergerningen det primære.
Kaldet som lærer. Fokus på
børnenes trivsel og dannelse
Fagligheden det primære. Fokus på
det at lære fra sig og på børnenes
faglige udvikling
6
1
8
14
9
9
125
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, den gennemsnitlige undervisnings- og forberedelsestid for lærere i Danmark, til undervisningsministeren
1878704_0126.png
OM OS
Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med
kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige,
Tyskland, Vietnam og Østrig.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og
samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150
fastansatte medarbejdere og 500 interviewere.
Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt
grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at
præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste
kvalitet.
EPINION KØBENHAVN
RYESGADE 3F
2200 KØBENHAVN N
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
W: WWW.EPINION.DK
EPINION AARHUS
HACK KAMPMANNS PLADS 1-3
8000 AARHUS C
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
W: WWW.EPINION.DK
DANMARK
GRØNLAND
NORGE
STORBRITANNIEN
SVERIGE
TYSKLAND
VIETNAM
ØSTRIG