Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 231 (Alm. del):
I brev af 14. marts 2018 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
”Hvilke
konkrete tiltag vil ministeren iværksætte for at forhindre prakti-
seringen af social kontrol blandt elever i henholdsvis folkeskolen og på
ungdomsuddannelserne?”
Svar:
Det er helt essentielt for det gode børneliv og den generelle dannelse af
børn og unge i Danmark, at negativ social kontrol ikke finder sted på de
danske uddannelsesinstitutioner. Det bedste værn mod negativ social
kontrol og radikalisering er de opbyggende og forebyggende indsatser,
herunder generel demokratisk dannelse. Derfor bliver der på undervis-
ningsområdet løbende igangsat initiativer, som skal styrke den demokra-
tiske dannelse og dermed virke til at forebygge negativ social kontrol.
Undervisningsministeriet har fra foråret til efteråret 2018 en kampagne
om
”Demokrati under udvikling”
om fællesskab, demokrati, frihedsret-
tigheder og medborgerskab. Der er i den forbindelse blevet afholdt en
temauge i uge 12, hvor alle grundskoler, ungdomsskoler og voksenud-
dannelsesinstitutioner var inviteret til at deltage. Temaugens formål var
bl.a. at bidrage til elevernes kendskab til og erfaring med borgerindflydel-
se og deltagelse i politiske processer og debatter. Til temaugen er der
udviklet undervisningsmateriale, som også kan bruges til undervisning
resten af året og de følgende skoleår.
Derudover produceres der løbende materiale til EMU, Danmarks læ-
ringsportal, om forebyggelse af social kontrol og radikalisering, og Un-
dervisningsministeriets læringskonsulenter bliver løbende opkvalificeret
til rådgivning og vejledning.
10. april 2018
Sagsnr.:18/03642