UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Undervisningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

15. marts 2018

I brev af 14. marts 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

UNU alm. del spm. 229:

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 13. marts 2018 om

manglen på folkeskolelærere, jf. UNU alm. del

–

samrådsspørgsmål AI og AJ.

Svar

Hermed oversendes mit talepapir som svar på spm. 229.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Med venlig hilsen

Ref.-nr.

18/005315-04

Søren Pind

Side 1/4

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til uddannelses- og forskningsministeren

Spørgsmål AI

”Hvilke initiativer vil ministrene igangsætte for at reducere den omfattende mangel

på lærere? Mini-strene bedes både redegøre for mulige tiltag, der kan afhjælpe

den akutte mangel særligt i de dele af landet, der er hårdest ramt, samt mere

langsigtede

tiltag, der kan bidrage til en holdbar lærerdækning i hele landet.”

Spørgsmål AJ

”Hvad vil ministrene gøre for at sikre flere lærere med linjefag i tysk, musik, fysik

og kemi, som »er så godt som umulige at opdrive« ifølge ”Skoleleder: Det er

nærmest

umuligt at opdrive lærere i tysk, musik og fysik”, Politiken den 16. januar

2018?”

Svar

Indledning

Tak for ordet og tak for spørgsmålene om dette vigtige emne, som optager både

undervisningsministeren og mig. Vi har aftalt at besvare de to spørgsmål samlet.

Jeg har fået lov at starte med fokus på læreruddannelsen og på efteruddannelse.

Herefter vil undervisningsministeren gå nærmere ind på forholdene i folkeskolen.

[Ny læreruddannelse]

Dygtige og veluddannede lærere er afgørende for elevernes læringsudbytte. Der

blev i 2013 indført en ny læreruddannelse, som vi nu er i gang med at evaluere.

Et væsentligt element i den nye uddannelse er et krav om karakteren 7 som for-

udsætning for opta-gelse. Ansøgere, der har under 7, kan optages via en optagel-

sessamtale. Kravet betyder, at de lærer-studerende på den nye uddannelse har et

karak-tergennemsnit, der ligger 0,7 over karaktergen-nemsnittet for den tidligere

læreruddannelse. Det er en positiv udvikling.

Der var i årene efter indførelsen af optagelseskra-vet et fald i optaget på lærerud-

dannelsen. Men i 2016 og 2017 er optaget steget igen og ligger nu med et juli-

optag på ca. 2.700 studerende. Dette svarer til et samlet, årligt optag - inklusiv

vinterop-tag mv.

–

på ca. 3.400 studerende.

Min holdning er, at vi skal optage kvalificerede og motiverede studerende på læ-

reruddannelsen. Vi skal ikke sænke barren, men tværtimod fastholde og øge fo-

kus på kvalitet og faglighed. Det vil i længden give uddannelsen større prestige, så

flere stærke studerende søger ind.

[Fremskrivning]

Jeg tager spørgsmålet om lærerdækning alvorligt. Derfor har vi i samarbejde med

Undervisningsmini-steriet i 2017 fået foretaget en fremskrivning af læ-

rerdækningen i folkeskolen.

Fremskrivningen viser i hovedtræk en balanceret udvikling med mindre udsving i

lærerudbuddet i forhold til den samlede bestand af lærere. Udbud-det af lærere

falder i forhold til efterspørgslen nogle år ud i fremtiden. Det betyder, at der på kort

sigt

–

som det også er skitseret i spørgsmålene - vil være lærermangel flere steder

i landet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/4

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til uddannelses- og forskningsministeren

På grund af faldende elevtal og et større udbud af lærere vil der på længere sigt

være bedre balance mellem udbuddet af og efterspørgslen efter lærere. Det bety-

der, at den nuværende lærermangel vil bli-ve udlignet.

Der vil være et generelt lærerunderskud frem til 2022. Herefter vil der i stedet op-

stå et lærerover-skud, dog med regionale udsving

Ud fra fremskrivningen kan vi konstatere, at det gælder om at fastholde størrelsen

af det optag, vi har nu. Så vil tingene komme til at passe sammen i de kommende

år.

Det vil ikke løse de aktuelle, regionale udfordringer at øge optaget på læreruddan-

nelsen generelt. Et øget optag vil først slå igennem i folkeskolen om flere år, hvor

der i forvejen ser ud til at være en bedre balance. Det tager tid, når folk skal ud-

dan-nes.

Undervisningsministeren vil komme ind på, at spørgsmålet om lærerdækning også

handler om en række andre forhold end antal læreruddannede, herunder eksem-

pelvis lærernes mobilitet.

[Regionale udfordringer]

Som fremskrivningen viser, er der imidlertid betydelige regionale forskelle i lærer-

dækningen.

Vi skal tage de aktuelle, regionale udfordringer al-vorligt i samarbejde med kom-

muner, skoleledere og professionshøjskoler. Det er en opgave, vi kun kan løse i

fællesskab og ved en fælles indsats.

De nuværende problemer afspejler, at der skulle være sket en indsats for år tilba-

ge. Her og nu kræ-ver udfordringerne fokus på særlige regionale løs-ninger - og

på løsninger, der virker hurtigt.

[Uddannelsesstationer]

Vi har bl.a. igangsat forsøg med fire uddannelses-stationer for læreruddannelsen i

henholdsvis Hol-stebro og Randers, Fredericia og Helsingør.

Stationerne skal understøtte øget forsyning af lærere til folkeskolen i Region Sjæl-

land, Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark.

Helt konkret ved at de studerende gennemfører læreruddannelsen i byer, som

ikke i dag har et udbud af læreruddannelsen og i tæt samarbejde med skoler i

området. På den måde får de en tættere tilknytning lokalt.

[Meritlæreruddannelse mv.]

Jeg har samtidig bedt ministeriet undersøge, hvor-dan meritlæreruddannelsen på

kort sigt kan under-støtte de regionale behov, herunder ved en mere fleksibel til-

rettelæggelse af uddannelsen.

Kommunerne kan jo også selv gøre mere for at promovere meritlæreruddannelsen

f. eks. overfor ledige akademikere. Ordningen bruges ikke så meget i dag, som

den kunne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/4

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til uddannelses- og forskningsministeren

Jeg kan også nævne den skolebaserede lærerud-dannelse på Professionshøjsko-

len Absalon som et spændende tilbud til f.eks. uuddannede vikarer i folkeskolen.

Her er det vigtigt med et tæt samar-bejde mellem kommuner, skoleledere og pro-

fessi-onshøjskoler.

[Efteruddannelse og kompetencedækning]

Samtidig har vi jo også i forbindelse med folkesko-lereformen et fælles mål om at

øge kompetence-dækningen. Lærerne skal være uddannede i de fag, som de

underviser i.

De seneste tal viser en høj kompetencedækning i fysik/kemi, tysk og fransk

–

som

er tre af de fag, der referes til i spørgsmålet. Men også her gør re-gionale forskelle

sig gældende.

Derfor er jeg glad for den efteruddannelsesindsats, der foregår i de enkelte under-

visningsfag inden for den 1 milliard kr., der er afsat frem mod 2020. De seneste tal

for 2015/2016 viste en høj efteruddan-nelsesaktivitet i undervisningsfagene.

Her er der også plads til at kommunerne gør mere for at få lærerne afsted på rele-

vant efteruddannel-se. Pengene er ikke brugt.

I forhold til kompetencedækning ser jeg desuden frem til effekten af målet i den

nye læreruddannelse om, at lærerne fremover som hovedregel skal have tre un-

dervisningsfag.

I den tidligere læreruddannelse havde de stude-rende kun to undervisningsfag.

Det gjorde det svært at understøtte, at lærerne som udgangspunkt kun skal un-

dervise i fag, de har undervisningskompetence i.

[Initiativer til bedre kompetencedækning]

Endelig har regeringen taget andre initiativer som understøtter, at lærerne har de

efterspurgte kompetencer. Jeg kan eksempelvis nævne sprogstrategien, hvor vi

sætter ind for at styrke sprogundervisningen lige fra folkeskolen og til professions-

højskoler og universiteter. Og jeg ved, at undervisingsministeren vil orientere om

regeringens naturfagsstrategi.

[Afslutning]

Så opgaven er på længere sigt at udvikle kvaliteten i læreruddannelsen, så vi kan

tiltrække dygtige unge til uddannelsen. Og fastholde optaget - der altså er steget -

på det niveau, vi har i dag.

Samtidig skal vi tage hånd om de aktuelle, regionale udfordringer i samarbejde

med kommuner og skoleledere.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/4