UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på spørgsmål AI og AJ

Undervisningsudvalget

Ca. 5 min.

13. marts 2018 kl. 14.00-15.00 i FT

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål AI og AJ

3. Afslutning

Samrådsspørgsmål AI

”Hvilke initiativer vil ministrene igangsætte for at reducere den omfattende mangel på lærere? Ministrene bedes både rede-

gøre for mulige tiltag, der kan afhjælpe den akutte mangel særlig i de dele af landet, der er hårdest ramt, samt mere lang-

sigtede tiltage, der kan bidrage til en holdbar lærerdækning i hele landet.”

Samrådsspørgsmål AJ

”Hvad vil ministrene gøre for at sikre flere lærere med linjefag i tysk, musik, fysik og kemi, som ”er så godt som umulige

af opdrive” ifølge ”Skoleleder: Det er nærmest umuligt at opdrive lærere i tysk, musik og fysik”, Politiken den 16. januar

2018?

1. Indledning

[UFM-M indleder samrådet og giver herefter ordet til M]



Tak for ordet. Som uddannelses- og forskningsministeren har understreget, er

spørgsmålet om lærerdækning og lærernes kompetencer en vigtig dagsorden,

og det er noget, som vi i samarbejde har haft fokus på igennem længere tid.



Vi ved fra forskningen, at dygtige lærere er den enkeltstående faktor, som har

størst betydning for, hvordan eleverne klarer sig.



Lærere bliver uddannet til at varetage undervisningen, og det er dem, der har

hovedansvaret for, at eleverne tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der

skal forberede dem til videre uddannelse og livet i det hele taget. Det kræver en

høj faglighed og en stor pædagogisk og didaktisk indsigt.



Det er derfor vigtigt, at vi sikrer en holdbar lærerdækning i hele landet og in-

den for alle fag og fagområder.

2. Svar på spørgsmål AI og AJ

Målsætningen om fuld kompetencedækning og kompetencemilliarden



Vi har derfor også en ambitiøs målsætning om, at alle elever i folkeskolen skal

undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til undervisningsministeren



Det har vi konkret omsat til målsætningen om, at 95 pct. af undervisningen i

fagene skal varetages af lærere med undervisningskompetence i de fag, de un-

derviser i.



I 2013 blev der som led i reformen afsat 1 milliard kr. til opkvalificering og ef-

teruddannelse af det pædagogiske personale i perioden fra 2014-2020.



De seneste tal for kompetencedækningen i undervisningen viser, at kompeten-

cedækningsgraden i skoleåret 2016/17 på landsplan var på 85,2 pct. Dermed

har kommunerne levet op til det delmål, der blev fastsat i aftalen om kommu-

nernes økonomi for 2014.



Det har krævet en stor indsats fra kommuner og skoleledelser, og det er en ind-

sats, der fortsat kræver stort fokus. Både med hensyn til skolernes skemalæg-

ning og med hensyn til lærernes fortsatte efteruddannelse. Fx ved vi, at lærer-

nes deltagelse i kompetenceudvikling udfordrer skolerne ift. vikardækning.



Ligesom uddannelses- og forskningsministeren, er jeg derfor også glad for at

kunne konstatere, at der en høj efteruddannelsesaktivitet i undervisningsfagene.

Undersøgelser af lærerdækningen og mobiliteten blandt lærere



Som uddannelses- og forskningsministeren nævnte, har vores ministerier gen-

nemført et omfattende arbejde med at afdække fakta om lærerdækning og

kompetencedækning i folkeskolen.



Fremskrivninger af lærerdækningen viser, at der på kort sigt vil være lærer-

mangel flere steder i landet, men at der på sigt vil komme bedre balance imel-

lem udbud og efterspørgsel. Dels som følge af følge af faldende elevtal og dels

som følge af et større lærerudbud.



Analyser viser også, at der

ikke

har været tale om en lærerflugt fra folkeskolen,

som det nogle gange har været udlagt i medierne. En undersøgelse fra 2017 vi-

ser fx, at der ikke har været tale om en entydig bevægelse væk fra folkeskolen,

men om en øget mobilitet blandt lærere mellem folkeskolen og andre brancher.



Der kan selvfølgelig være lokale udfordringer i forhold til at rekruttere og fast-

holde lærere, og det skal vi tage alvorligt. Som fx i tilfældet fra Guldborgsund

Kommune, som der henvises til i artiklen fra Politiken, hvor en skoleleder op-

lever rekrutteringsproblemer inden for nogle bestemte fag og fagområder.



Derfor skal vi selvfølgelig fortsat have fokus på at fastholde de dygtige lærere i

folkeskolen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til undervisningsministeren

Gældende regler



I forbindelse med folkeskolereformen vedtog forligspartierne bag reformen nye

regler for, hvem der kan varetage undervisningen i folkeskolen. Der blev fx

åbnet op for, at pædagoger og personale med særlige kvalifikationer kan vare-

tage opgaver i undervisningen og i den understøttende undervisning.



Det er stadig hovedreglen, at underviseren skal have gennemført uddannelsen

til lærer i folkeskolen

–

eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af un-

dervisningsministeren

–

eller

have særlige kvalifikationer til at undervise i en-

kelte fag inden for folkeskolens fagkreds.



Det nye er, at pædagoger kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver in-

denfor deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, ligesom pædagoger og

andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende un-

dervisningsopgaver.



I 2017 blev den eksisterende praksis vedrørende brug af vikarer uden lærer- el-

ler pædagog uddannelse lovfæstet, så det nu fremgår af folkeskoleloven, at

kommunalbestyrelsen kun i helt særlige tilfælde kan fravige kvalifikationskra-

vene om lærer- eller pædagoguddannelse.

Kommunerne har ansvaret for driften af skolerne



Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at det er kommunernes

opgave at sikre, at de personer, der ansættes til at undervise vores børn i folke-

skolen, har de rette kompetencer.



Det kræver, at kommunerne tager problemet alvorligt og arbejder strategisk og

målrettet. Det kan de bl.a. gøre ved at arbejde målrettet med de kommunale

kompetenceplaner og gennem en strategisk rekrutteringsindsats.



Derfor undersøger mit ministerium også muligheden for at stille et prognose-

værktøj til rådighed for kommuner og skoler, som de kan anvende i arbejdet

med fagfordeling og rekruttering af lærere med rette kompetencer.

Interne forhold i folkeskolen



Ordentlige arbejdsvilkår er også vigtige for at fastholde dygtige lærere. I løbet

af det seneste år, har der været fokus på, at flere og flere lærere oplever at blive

udsat for vold og trusler i forbindelse med, at de passer deres arbejde. Det skal

der gøres noget ved.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til undervisningsministeren



Derfor tog jeg i efteråret initiativ til en indsats, der skal være med til at knække

kurven og skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne og skolens ansatte.



Undervisningsministeriet har i den forbindelse udarbejdet en vejledning til sko-

lerne og skolernes fritidsordninger, som skal sætte fokus på problemet, og bi-

drage med viden om, hvordan skolerne kan arbejde med at forebygge og hånd-

tere episoder med vold og trusler.



Og så skal vi værne om lærernes faglighed. Det tror jeg er vigtigt for alle fag-

professioner. Den dygtige læge sætter værdighed i at kunne diagnosticere sine

patienter, mens den dygtige tømrer er stolt over en god tagkonstruktion.



Det handler derfor også om at sætte fagligheden tilbage i højsædet og få re-

spekten for lærergerningen tilbage.



Lempelserne af bindingerne i Fælles Mål er et eksempel på, at vi forsøger at

give lærerne det professionelle råderum tilbage. Det giver lærerne større frihed

til at tilrettelægge undervisningen. Lærerne skal opleve, at de har friheden og

mulighederne for at løse den opgave, de er sat i verden for.



Her har kommunerne også en rolle at spille. Vi ved fx, at mange skoleledere

oplever at være udfordrede af omfanget af kommunale tiltag og projekter, som

gør det svært at fokusere på kerneopgaven på egen skole.

Regeringens naturfagsstrategi



Regeringen har desuden taget initiativ til en naturvidenskabsstrategi, som lan-

ceres i dag. Strategien skal styrke de naturvidenskabelige fag

–

både i grund-

skolen og på ungdomsuddannelserne.



Strategien indeholder blandt andet indsatser, der retter sig mod lærernes kom-

petencer, men målet er også at bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være

lærer i naturfagene. Fx gennem øget faglig fordybelse i grund- og videreud-

dannelse, løbende faglige input og stærke faglige netværk.



Regeringen ønsker samtidigt at styrke de læreruddannedes mulighed for at læse

en kandidatuddannelse, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden

for naturvidenskab og naturfagenes didaktik og undervisningspraksis.



Strategien skal være med til at sikre, at unge med stærke kompetencer i og inte-

resse for naturfag i tilstrækkelig grad søger læreruddannelsen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 13. marts om manglen på folkeskolelærere, til undervisningsministeren

3. Afslutning



Høje kvalifikationer hos ledere, lærere og pædagoger på skolerne ligger mig

meget på sinde. Så endnu en gang tak for at holde fokus på temaet ved at ind-

kalde til dette samråd.



Tak for ordet.