Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1869791_0001.png
CENTRE FOR VOTING AND PARTIES
FACULTY OF SOCIAL SCIENCES
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Skolevalg 2017
Undersøgelse af elevernes oplevelse med og udbytte af Skolevalg 2017.
Jonas Hedegaard Hansen
Center for Valg og Partier
Institut for Statskundskab
Københavns Universitet
CVAP Working Paper Series
CVAP WP 2/2017
ISSN 0906-1444
ISBN 978-87-7393-806-5
www.cvap.polsci.ku.dk
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Resume
Eleverne havde en god oplevelse med Skolevalg 2017. Langt størstedelen af eleverne oplevede, at
de blev klogere på dansk politik, blev mere klar til selv at deltage i politik og de håber på, at
fremtidige årgange får lov til at prøve Skolevalg. Eleverne arbejdede med en bred vifte af
mærkesager af både værdipolitisk karakter samt fordelingspolitisk karakter. 80 procent af eleverne
brugte mindst fem timer på Skolevalg, mens otte procent brugte mere end 15 timer.
To ud af tre af eleverne i undersøgelsen havde i 2017 besøg af ungdomspolitikere i løbet af
Skolevalg. Langt de fleste elever giver udtryk for, at ungdomspolitikerne var gode til at svare på
spørgsmål, havde en god debattone og mødet med politikerne hjalp eleverne med at blive klogere
på deres egne standpunkter. Ydermere mener eleverne, at omfanget af politikernes rolle i
skolevalgsforløbet var tilpas.
Der har været en positiv udvikling i elevernes politiske selvtillid henover skolevalgsforløbet. Den
interne politiske selvtillid, hvilket knytter sig til elevernes tro på egne evner til at gøre sig gældende,
er steget med fem point og den eksterne politiske selvtillid, hvilket knytter sig til elevernes
oplevelse af politikerne og det politiske systems lydhørhed overfor borgernes ønsker, er steget med
to point på en skala fra 0-100. Konkret kommer den positive udviklingen blandt andet til udtryk ved
en større tro på egne evner og muligheder for at gøre sig gældende i politiske sammenhænge samt,
at eleverne i højere grad mener, at de kan påvirke politiske beslutninger og har holdninger, der er
værd at lytte til.
Elevernes motivation til at deltage i en række politiske aktiviteter har ligeledes udviklet sig positivt
henover Skolevalg. Udviklingen er størst for Facebook-deltagelse samt medlemskab af et politisk
parti. Ungdomspolitikerne og de politiske ungdomsorganisationer spillede en stor rolle ved dette
Skolevalg, hvilket kan være med til at forklare resultatet. Hvorvidt det fører til øget faktisk
engagement vil være væsentligt at undersøge fremover.
Elevernes politiske kompas blev også styrket af Skolevalg 2017. Eleverne blev markant bedre til at
indplacere de enkelte partier i de politiske blokke, de normalt indplaceres i. Også elevernes
faktuelle politiske viden ser ud til at være styrket.
Samlet set viser evalueringen en række statistisk signifikante positive resultater hvad angår
elevernes udbytte med Skolevalg 2017. Substantielt set er resultaterne pæne i betragtning af
elevernes tidsforbrug på Skolevalg, og særligt hvad angår udviklingen i politisk selvtillid er
resultaterne lovende for fremtiden. Resultaterne viser således, at det med en veltilrettelagt og
engageret indsats på relativt kort tid er muligt at introducere de unge til dansk politik på effektfuld
vis.
2
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Indholdsfortegnelse
Resume ................................................................................................................................................. 2
Forord ................................................................................................................................................... 4
Kapitel 1 Indledning............................................................................................................................. 5
Kapitel 2 Undersøgelsesdesign og data ............................................................................................... 7
2.1 Datagrundlag og indsamlingsproces .......................................................................................... 7
2.2 Styrker og potentielle faldgruber ved før-efter undersøgelsesdesignet ..................................... 9
2.3 Deltagere i undersøgelsen ........................................................................................................ 10
2.4 Sammenfatning ........................................................................................................................ 13
Kapitel 3 Elevernes oplevelser med Skolevalg .................................................................................. 14
3.1 Elevernes oplevelser med besøg fra ungdomspolitikere .......................................................... 17
3.2 Opsummering ........................................................................................................................... 18
Kapitel 4 Elevernes udvikling fra før til efter Skolevalg ................................................................... 19
4.1 Eleverne har fået højere politisk selvtillid ............................................................................... 19
4.2 Tegn på øget motivation til at deltage i politik ........................................................................ 22
4.3 Elevernes politiske kompas er styrket efter Skolevalg ............................................................ 24
4.4 Opsummering ........................................................................................................................... 26
Kapitel 5: Konklusioner ..................................................................................................................... 28
Om undersøgelsen og forfatteren ....................................................................................................... 32
Litteratur............................................................................................................................................. 33
Bilag 1: Spørgeskema anvendt før Skolevalg med variabelnavne ..................................................... 34
Bilag 2: Spørgeskema anvendt efter Skolevalg med variabelnavne .................................................. 43
3
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Forord
Denne rapport indeholder en evaluering af elevernes oplevelser med og udbytte af det andet
landsdækkende Skolevalg i Danmark, som blev afholdt i begyndelsen af 2017. Jeg ønsker i den
forbindelse at takke en række personer og organisationer, som har bidraget til undersøgelsens
tilblivelse på forskellig vis.
Der skal lyde en stor tak til alle eleverne, der har besvaret spørgeskemaerne i undersøgelsen. Uden
jeres besvarelser, ville det ikke være muligt at lave denne undersøgelse. I den forbindelse er det
også på sin plads at takke de skoler og lærere, som har hjulpet med at distribuere spørgeskemaerne
og i mange tilfælde stillet undervisningstid til rådighed for at få besvarelserne i hus.
Jeg ønsker også at takke Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) for at finansiere undersøgelsen samt
bidrage med konstruktive forslag undervejs. En særlig tak skal lyde til Jakob Kaastrup Sørensen og
Anna Rye Pedersen fra DUF for at bistå med praktisk hjælp undervejs i processen samt til Jens
Nygaard Nielsen for konstruktive kommentarer til en tidligere udgave af rapporten. Der skal også
lyde en tak til medarbejderne fra Folketinget og Undervisningsministeriet for at hjælpe med
brugbare informationer undervejs.
Jeg skylder en særlig tak til Kasper Møller Hansen og Klaus Levinsen, som jeg i 2015 gennemførte
den første evaluering af Skolevalg i samarbejde med. En stor del af denne undersøgelse trækker på
erfaringerne med undersøgelsen fra 2015 samt det spørgeskema, der blev udviklet i den forbindelse.
Derudover har begge bidraget med konstruktive forslag i forbindelse med denne undersøgelses
tilblivelse. Endelig takker jeg Martin Vinæs Larsen for konstruktive forslag i forbindelse med
tilrettelæggelsen af undersøgelsen.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg har haft komplet redigeringsret over indholdet i
rapporten samt at eventuelle fejl, mangler og udeblivelser alene er mit ansvar.
Jonas Hedegaard Hansen
København, august 2017.
4
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0005.png
Kapitel 1 Indledning
Den 2. februar 2017 stemte over 45.000 skoleelever i 8., 9. og 10. klasse til Skolevalg 2017, det
andet af denne type valg i Danmark. Forud var gået et tre-ugers undervisningsforløb opbygget som
en valgkamp, hvor eleverne selv arbejdede med politiske problemstillinger, udarbejdede politiske
kampagner og mødte politikere og ungdomspolitikere. Skolevalgskampen var blevet udskrevet af
statsministeren, eleverne satte deres kryds på samme type stemmesedler, som man ser ved rigtige
valg og valgaftenen blev transmitteret på landsdækkende tv.
Ambitionen med Skolevalg er kort fortalt at lære danske unge om valg, demokrati og politik på en
mere vedkommende og inddragende måde. Det skal især bidrage til, at elevernes politiske selvtillid
øges, hvilket på sigt forhåbentlig vil føre til mere aktive og kompetente demokratiske medborgere.
Derudover er håbet, at elevernes motivation til at deltage i politik øges, ligesom deres politiske
kompas styrkes.
Det første Skolevalg blev afholdt i 2015. Evalueringen heraf viste positive tendenser på en række
parametre, herunder elevernes oplevelser med undervisningsforløbet samt udviklingen i deres
politiske selvtillid (Hansen et al. 2015). Med afsæt i erfaringerne fra Skolevalg 2015 – herunder
førnævnte evaluering samt tilbagemeldinger fra lærere, politikere mv. – blev konceptet tilpasset på
visse parametre
1
, men fulgte dog i store træk den samme opbygning som i 2015.
Skolevalg 2017 bestod således som i 2015 af et undervisningsforløb med tre moduller fordelt på tre
uger. I det første modul om det uformelle demokrati orienterede eleverne sig i 20 mærkesager og
valgte tre, som de var enige i. I modul 2 om politisk retorik arbejdede eleverne med at lave en
kampagne for en af deres mærkesager og forholdte sig til, om andres kampagner gjorde dem
klogere, var godt lavet og om de var enige med kampagnen. I det tredje modul, valget, blev
eleverne præsenteret, enten online eller via debatmøder på skolerne, for de politiske
ungdomsorganisationers holdninger til mærkesagerne og tog stilling til, hvem de ville stemme på
ved valget d. 2. februar (læs mere om undervisningsforløbet i Skolevalg 2017).
I denne rapport præsenteres resultaterne fra en undersøgelse af elevernes oplevelser med Skolevalg
2017 samt i hvilken grad, elevernes politiske selvtillid og motivation til at deltage i politik øges og
hvorvidt deres politiske kompas er blevet styrket. Fokusområderne er udvalgt i samarbejde med
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som har finansieret undersøgelsen. For at undersøge emnerne, er
der gennemført spørgeskemaundersøgelser med 1.590 elever på 43 skoler efter Skolevalg, hvoraf
756 af disse elever fordelt på 36 af skolerne ligeledes har svaret på et spørgeskema inden Skolevalg.
De 1.590 elevers besvarelser er blevet anvendt til at kortlægge elevernes egne oplevelser med
Skolevalg (kapitel 3). De 756 elevers besvarelser er anvendt i et før-efter undersøgelsesdesign,
hvormed det er muligt at analysere ændringen i elevernes politiske selvtillid, motivation til at
deltage samt deres politiske kompas fra før til efter Skolevalg. Under antagelse om, at der ikke sker
noget væsentligt, der driver ændringer i elevernes besvarelser fra før til efter Skolevalg, er det et
1
Eksempelvis blev der udarbejdet lærervejledning til brug for danskundervisningen samt gjort en større indsats for at få
ungdomspolitikere ud på skolerne.
5
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
stærkt undersøgelsesdesign til at afdække de eventuelle effekter af Skolevalg på de udvalgte
parametre.
Rapportens kapitel 2 indeholder en beskrivelse af datagrundlaget og indsamlingsprocessen. Kapitel
3 sætter fokus på elevernes egne oplevelser med Skolevalg generelt samt med mødet med politikere
eller ungdomspolitikere for de elever, der havde besøg af disse. Kapitel 4 indeholder før-efter
analyserne og sætter således fokus på, i hvilken grad elevernes politiske selvtillid, motivation til at
deltage i politik samt deres faktuelle politiske viden og evne til at indplacere partierne i blokke har
ændret sig fra før til efter Skolevalg. Kapitel 5 konkluderer på undersøgelsen, reflekterer over
undersøgelsens konklusioner sammenholdt med erfaringerne fra 2015 og opridser nogle
perspektiver, som rapporten ikke har kunnet afdække.
6
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0007.png
Kapitel 2 Undersøgelsesdesign og data
Denne undersøgelse af Skolevalg fokuserer på eleverne. Der er således to centrale formål med
undersøgelsen:
1) At kortlægge elevernes overordnede tilfredshed og oplevelser med Skolevalg.
2) At undersøge om elevernes politiske selvtillid, lyst til at deltage i politik fremover samt
øvrige relevante forhold for unges samfundsmæssige engagement ændrer sig fra før til efter
Skolevalg.
2
For at undersøge de to spørgsmål, er der gennemført en før/efter-undersøgelse på tilfældigt udvalgte
skoler, som gør det muligt at undersøge, om den enkelte elev flytter sig fra før til efter Skolevalgs
afholdelse (kapitel 4). Derudover er der i praksis en gruppe elever, som ikke har besvaret
undersøgelsen i begge runder. De elever, der kun har besvaret undersøgelsen efter Skolevalg indgår
i analyserne relateret til formål 1 (kapitel 3). Projektets datamateriale er samlet ved hjælp af
onlinespørgeskemaer til elever i 8., 9. og 10. klasser på tilfældigt udtrukne skoler der har været
tilmeldt Skolevalg over hele Danmark.
I den resterende del af kapitlet beskriver jeg først processen for at indsamle data fra eleverne på de
deltagende skoler samt præsenterer tal på skoleniveau for undersøgelsens datagrundlag. Herefter
beskriver jeg kort før-efter-undersøgelsesdesignet, der anvendes for at undersøge spørgsmål to
ovenfor, samt adresserer potentielle faldgruber ved designet. Endeligt beskriver jeg kendetegn ved
de elever, der har deltaget i henholdsvis begge runder samt kun i runde 2.
2.1 Datagrundlag og indsamlingsproces
Dataindsamlingen har taget udgangspunkt i en liste med de 563 tilmeldte skoler til Skolevalg pr. d.
8. november 2016.
3
Af effektivitetshensyn er 151 skoler med færre end 50 elever i 8.-10. klasse
frasorteret. Derudover er to specialskoler frasorteret. Ud fra listen med de tilbageværende 410
tilmeldte skoler er der tilfældigt udtrukket 80 skoler til at deltage i undersøgelsen. I slutningen af
november blev yderligere seks udvalgte skoler, som alle har en relativt høj andel af elever med
anden etnisk baggrund end dansk, inviteret til at deltage i undersøgelsen. To af de i alt 86 udtrukne
skoler har meddelt, at de alligevel ikke deltager i Skolevalg. Derudover opstod der et teknisk
problem i forbindelse med dataindsamlingen på en af skolerne, som medførte, at eleverne herfra
2
I tillæg til disse to formål er der to forhold, som undersøgelsen også har tilstræbt at belyse, men med mindre prioritet
end hovedformålene. Det første omhandler, om elever med anden etnisk baggrund end dansk har særlig gavn af
Skolevalg. På trods af, at der blev gjort en særlig indsats i dataindsamlingsprocessen for at sikre, at dette spørgsmål
kunne analyseres, har det desværre vist sig vanskeligere end forventet. På grund af for få respondenter i undersøgelsen
med anden etnisk baggrund end dansk er det derfor ikke muligt at sige noget særskilt om denne gruppes oplevelser med
Skolevalg og udvikling i politisk selvtillid. Det andet vedrører elevernes oplevelser med de politiske debatter, der blev
afholdt på en stor mængde af skolerne. Oplevelserne med disse præsenteres i kapitel 3.
3
Den oprindelige tilmeldingsfrist for at deltage i Skolevalg var d. 1. november 2016. Efterfølgende blev
tilmeldingsfristen forlænget til d. 1. december 2016. Det er blevet oplyst, at 135 skoler tilmeldte sig efter d. 8.
november.
7
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0008.png
ikke var i stand til at besvare undersøgelsen. Samlet set er der således 83 skoler, som potentielt har
kunnet deltage i undersøgelsen.
Konkret er dataindsamlingen foregået ved, at den skolevalgsansvarlige på hver af de udtrukne
skoler har modtaget en link til undersøgelsen og en instruktion til, hvordan eleverne tilgår
undersøgelsen. Skolerne er gentagne gange blevet opfordret til at lade eleverne besvare
undersøgelsen i undervisningstiden. Tabel 2.1 giver et overblik over dataindsamlingsprocessen.
Tabel 2.1: Oversigt over dataindsamlingen
9. november 2016
80 udtrukne skoler modtager link til spørgeskema
21. november 2016 Rykkere sendes til skoler med færre end fem besvarelser
21. november 2016 Seks ekstra skoler med høj andel af elever med anden etnisk baggrund end
dansk udtrækkes og modtager link til undersøgelse
30. november 2016 2. rykker til skoler med færre end fem besvarelser.
5. december 2016
23. december 2016
2. februar 2017
2. februar 2017
19. februar 2017
28. februar 2017
17. marts 2017
Rykkere til de seks ekstra skoler hvis færre end fem besvarelser.
Dataindsamling for før-undersøgelsen afsluttes.
Skolevalg afsluttes – valgsteder lukker kl. 15.
Link til efter-undersøgelse udsendes til de skolevalgsansvarlige kl. 16.10.
Rykkere sendes til skoler med færre end fem besvarelser.
2. rykker sendes til skoler med færre end fem besvarelser.
Dataindsamlingen for efter-undersøgelsen afsluttes.
Som nævnt ovenfor er det i praksis elever fra maksimalt 83 skoler, der har kunnet deltage i
undersøgelsen. Idet undersøgelsen er distribueret via skolevalgsansvarlige, er det dog næppe
tilfældet, at eleverne fra alle disse skoler har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Således
har det været op til ledere og lærere på de enkelte skoler, om deres elever har fået mulighed for at
deltage i undersøgelsen.
Spørgsmålet er så, hvor mange skoler, der reelt har givet deres elever mulighed for at deltage i
undersøgelsen. Det kan jeg ikke afgøre med fuldstændig sikkerhed, men det er muligt at komme det
nærmere ved at se på antallet af besvarelser fra skolerne. Samlet set er der registreret besvarelser fra
65 forskellige skoler. Dette indikerer, at 18 af de udtrukne skoler ikke har reageret på invitationen
til at deltage i undersøgelsen. Det kan eksempelvis skyldes tekniske problemer (såsom fyldte
mailbokse eller forkert oplyste mailadresser), at skolen ikke alligevel har deltaget i Skolevalg, at
den angivne kontaktperson ikke længere er på skolen eller lokale beslutninger om, at deres elever
ikke skal deltage i undersøgelsen.
8
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Af de 65 skoler med registrerede besvarelser, er der 12 af skolerne, der har færre end fem
besvarelser. Samtidig er disse besvarelser stort set alle kendetegnet ved ekstraordinært mange ”ved
ikke”-svar. Besvarelserne fra disse skoler er frasorteret i alle analyserne i denne rapport. Dette gøres
ud fra en overvejelse om, at skoler med meget få besvarelser potentielt blot er et udtryk for, at en
lærer har været inde og gå igennem skemaet og derefter ikke ladet eleverne besvare undersøgelsen.
Tilbage er der således besvarelser fra elever på 43 skoler, hvilket svarer til 51 procent af de 83
skoler, der havde mulighed for at indgå i undersøgelsen. I den rene efter-undersøgelse i kapitel 3
indgår der besvarelser fra eleverne på disse 43 skoler. For syv af disse skoler gælder det, at deres
elever ikke har deltaget i undersøgelsen inden Skolevalg. I før-efter analyserne i kapitel 4 indgår der
derfor blot besvarelser fra elever på 36 af disse skoler.
Undersøgelsen er som nævnt tilrettelagt som en før-efter undersøgelse. Eleverne har i hver
besvarelse oplyst et unikt ID, der gør det muligt at koble elevernes besvarelser fra runde 1 (før
skolevalg) til runde 2 (efter skolevalg). Elever der enten har afbrudt deres besvarelse eller svaret
”ved ikke” på stort set alle spørgsmål er frasorteret fra alle analyser. Det gøres for at sikre, at
analyserne i store træk er foretaget på de samme elever og forskellige mønstre således ikke blot
fremkommer som følge af et potentielt skævt frafald. Samtidig sikres det herved også, at elever, der
blot vil igennem skemaet hurtigst muligt og dermed ikke læser spørgsmål og svarmuligheder
ordentlig inden besvarelse, frasorteres.
2.2 Styrker og potentielle faldgruber ved før-efter undersøgelsesdesignet
For at opfylde det andet formål med undersøgelsen, nemlig om eleverne ændrer sig på en række
samfundsrelevante parametre fra før til efter Skolevalg, anvendes der en såkaldt før-efter
undersøgelse. Kernen i undersøgelsesdesignet er to spørgeskemaundersøgelser, som elever fordelt
36 skoler har besvaret henholdsvis før og efter skolevalgsforløbet. I spørgeskemaerne indgår en
række af de samme spørgsmål i begge runder. Ved at sammenligne de enkelte elevers svar fra
spørgeskemaet før Skolevalg med svarene afgivet efter Skolevalg er det dermed muligt at give et
bud på effekten af skolevalgsforløbet for disse elever.
Den centrale forudsætning for at drage konklusioner om effekten af Skolevalg på baggrund af dette
undersøgelsesdesign er, at det er skolevalgsforløbet, og ikke noget andet, der forårsager
forandringerne i elevernes svar på de identiske spørgsmål i de to spørgeskemaer. Hvorvidt dette er
plausibelt vil jeg kort komme ind på her.
For det første kan vi forestille os, at der sker noget andet end Skolevalg i den mellemliggende
periode, der forårsager ændringer i elevernes politiske selvtillid, politiske deltagelse med videre.
Konkret skal vi således forestille os, at der sker noget udover Skolevalg mellem ultimo november
2016 og primo februar 2017, der påvirker eleverne på de relevante indikatorer. Det kan ikke
udelukkes, men der er dog nogle forhold i skolernes kalender, der gør, at det næppe har fyldt meget
i skolerne. I perioden er der således både terminsprøver i folkeskolerne (ikke i samfundsfag) samt
9
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
juleferie, hvilket mindsker risikoen for, at der i skolen skulle foregå noget, der driver resultaterne i
undersøgelsen.
For det andet er der risiko for, at eleverne husker deres besvarelser fra før Skolevalg og svarer det
samme eller strategisk ændrer besvarelser efter Skolevalg. Selvom det er en risiko, er to måneder
dog en lang periode at huske svar på så specifikke spørgsmål i. Samtidig er der intet incitament for
eleverne til at afgive strategiske svar.
For det tredje er der risiko for, at lærerne på de skoler, der er udtrukket til at besvare undersøgelsen,
gør en ekstra indsats, idet de ved, at eleverne efter Skolevalg skal besvare et spørgeskema. I
analysen af Skolevalg i 2015 muliggjorde forskningsdesignet en sammenligning af en lignende før-
efter-undersøgelse med en gruppe skoler, hvor lærerne ikke vidste, at deres elever skulle besvare en
undersøgelse efter Skolevalg (Hansen et al. 2015). Denne analyse viste, at de to typer af skoler ikke
adskilte sig væsentligt i forhold til tidsforbrug på Skolevalg eller på elevernes valgdeltagelse.
Forskningsdesignet i 2017 muliggør ikke en tilsvarende analyse, men med afsæt i 2015-
undersøgelsen må vi forvente, at vi kan generalisere fra disse skoler til tilsvarende elever, der ikke
har besvaret spørgeskemaet. I kapitel 2.3 sammenligner vi eleverne, der har svaret i begge runder
med de elever, der blot har besvaret undersøgelsen efter Skolevalg. Heraf fremgår det, at de to typer
af elever er stort set ens når man ser på en række baggrundsvariable.
Til trods for de nævnte risici, er der tale om et i survey-sammenhæng stærkt undersøgelsesdesign
når formålet er at afdække, om et forløb som Skolevalg virker til at rykke eleverne. Den centrale
styrke er, at man kan følge de samme elever over tid og studere forandringer. Det gør, at vi kan
holde alt andet lige end det, der sker i tidsperioden mellem de to dataindsamlingstidspunkter, med
de nævnte risici ovenfor in mente. Idet der ikke foregår andre væsentlige begivenheder i perioden,
som må forventes at påvirke 8. og 9. klassers politiske selvtillid o.l. i betydelig grad, er det således
troværdigt og realistisk, at eventuelle forandringer i elevernes politiske selvtillid o.l. er forårsaget af
skolevalgsforløbet.
2.3 Deltagere i undersøgelsen
Rapporten præsenterer resultater for to typer af spørgsmål. De første spørgsmål knytter sig til
elevernes oplevelser med forskellige elementer i Skolevalg. Disse spørgsmål indgår udelukkende i
spørgeskemaet efter Skolevalg og analyseres i kapitel 3. Analyserne af disse spørgsmål kan således
foretages ved at anvende besvarelser for alle de elever, der har besvaret undersøgelsen efter
Skolevalg i runde 2 på tilstrækkelig vis.
Den anden type af spørgsmål knytter sig til elevernes opfattelse af en række samfundsmæssige og
politiske forhold. Det er eksempelvis spørgsmål, der indfanger elevernes politiske selvtillid. Disse
spørgsmål er stillet i begge runder af undersøgelsen. Idet eleverne har oplyst et unikt ID i begge
runder, er det muligt at identificere den samme elevs besvarelse på disse spørgsmål før og efter
Skolevalg og dermed undersøge, om der er sket en ændring i løbet af skolevalgsforløbet.
Forudsætningen for at indgå i disse analyser er, at den samme elev har besvaret undersøgelsen i
10
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0011.png
begge runder. Ikke overraskende er der en del elever, som enten kun har besvaret runde 1 eller
runde 2. Det kan både skyldes forhold på skoleniveau, fx at en skole ikke har ladet deres elever
besvare undersøgelsen i begge runder. Det kan også skyldes, at nogle elever har været fraværende
fra skole den dag, hvor klassen har besvaret den ene af runderne. Uanset årsagen er konsekvensen,
at disse elever ikke indgår i undersøgelsen. Dermed er der også færre elever at gennemføre før-efter
analyserne på end de simple efter-analyser af elevernes oplevelse med Skolevalg. De elever, der har
svaret i begge runder, kaldes for ”paneldata” i nedenstående gennemgang af data.
Tabel 2.2 giver et simpelt overblik over datagrundlaget. Det fremgår, at langt størstedelen af dem,
der har påbegyndt efter-undersøgelsen, også har besvaret samtlige centrale spørgsmål for
undersøgelsen. Disse elever indgår således i analyserne i kapitel 3. Det fremgår yderligere, at 756 af
eleverne i efter-undersøgelsen også har besvaret undersøgelsen før skolevalgsforløbet. Det er disse
respondenter, der danner grundlag for analyserne i kapitel 4.
Tabel 2.2: Antal besvarelser
Har påbegyndt efter-undersøgelsen
Har besvaret alle centrale spm. for undersøgelsen (grundlag for kapitel 3)
Paneldata: Har besvaret både før og efter Skolevalg (grundlag for kapitel 4)
Antal
1.684
1.590
756
I de næste tabeller ser vi nærmere på elevernes kendetegn på nogle baggrundsvariable. Tabel 2.3
viser, at det hovedsageligt er elever fra 8. og 9. klasse, der har deltaget i undersøgelsen.
Paneldatasættet har en anelse større andel 8. klasseelever end det fulde datasæt, men forskellene er
ikke store.
Tabel 2.3: Hvilken klasse går du i?
Procent
52
47
1
100
N
818
751
21
1.590
Paneldata
Procent
N
57
429
43
324
0
3
100
756
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Total
I tabel 2.4 fremgår fødselsårene for respondenterne i undersøgelsen. Det fremgår, at langt
størstedelen af eleverne i undersøgelsen er født i enten år 2001 eller 2002. Der er ikke store
forskelle i aldersfordelingen mellem det fulde datasæt og paneldelen af datasættet.
11
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0012.png
Tabel 2.4: Hvilket år er du født?
Paneldata
Procent
N
Procent
N
2000 el. tidligere
10
166
9
67
2001
43
669
46
349
2002 el. senere
47
755
45
340
100
1.590
100
756
Note: 24 af de 1.590 respondenter er født i enten 1998, 1999 eller 2003, men er for overblikkets
skyld omkodet til at passe ind i kategorierne i tabellen.
Tabel 2.5 viser elevernes kønsfordeling i undersøgelsen. Der er en lille overvægt af drenge, og der
er ingen nævneværdig forskel mellem de to dele af datasættet.
Tabel 2.5: Kønsfordeling
Procent
48
52
100
N
757
833
1.590
Paneldata
Procent
N
48
366
52
390
100
756
Piger
Drenge
Total
I tabel 2.6 fremgår forældrenes oprindelsesland. For ca. ¾ af eleverne gælder det, at begge deres
forældre er født i Danmark, imens ti procent har en forælder, der er født i Danmark. Der er stort set
ingen forskel på disse fordelinger mellem det fulde datasæt og paneldatadelen.
Tabel 2.6: Forældres oprindelsesland
Paneldata
Procent N
Procent N
77
1.215
76
573
10
161
10
73
Begge forældre født i Danmark
En forælder født i Danmark
Begge forældre født i et andet Europæisk land, Nordamerika, New
3
41
3
23
Zealand eller Australien
Begge forældre født i et andet land
10
154
11
81
Total
100 1.571
100
750
Note: Eleverne er blevet spurgt adskilt for deres fars og mors fødselsland. Svaret på disse spørgsmål
er for overblikkets skyld kodet sammen i denne tabel. 6-19 elever har svaret ’ved ikke/forstår ikke
spørgsmålet’.
12
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0013.png
2.4 Sammenfatning
Undersøgelsens design og datakvalitet kan sammenfattes med tre pointer. For det første giver data
mulighed for at undersøge, hvordan et stort antal tilfældigt udtrukne 8. og 9. klasser oplevede
Skolevalg 2017.
4
83 skoler har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen og 43 skoler har faktisk
deltaget, hvilket vurderes til at være en pæn svarprocent for denne type af undersøgelse.
For det andet viser gennemgangen, at eleverne på skolerne, der indgår i henholdsvis paneldelen af
undersøgelsen og efter-undersøgelsen, er stort set ens, når man ser på en række baggrundsvariable.
Det indikerer, at det ikke er en bestemt type elever eller skoler, der kun har besvaret efter-
undersøgelsen.
For det tredje giver paneldatadelen af undersøgelsen, hvor eleverne har besvaret et spørgeskema før
og efter skolevalgsforløbet, gode muligheder for at finde ud af, om Skolevalg er med til at styrke
elevernes politiske selvtillid og andre relevante forhold. Der er 756 elevers besvarelser til rådighed
for panelundersøgelsen, hvilket er næsten en fordobling i forhold til undersøgelsen af Skolevalg
2015 (Hansen et al. 2015). Ved at øge antallet af respondenter bliver det i højere grad muligt at
dokumentere statistisk signifikante ændringer over tid og dermed øge sikkerheden ved de
konklusioner, der kan drages. Der er dog også visse potentielle faldgruber ved designet, herunder
om der kan være sket noget andet i tidsperioden, der kan forårsage ændringer i elevernes politiske
selvtillid med videre. Selvom det er en relevant overvejelse, vurderes det, at bekymringen er lille i
denne undersøgelse på grund af terminsprøver samt juleferie på skolerne.
4
To af de deltagende skoler i undersøgelsen er ikke udtrukket tilfældigt. Man kan argumentere for, at disse skoler bør
fjernes fra analyserne, idet de ikke er udtrukket på lige vilkår med de øvrige deltagende skoler. Idet besvarelserne fra
disse skoler udgør en yderst lille andel af alle besvarelser, er de af præsentationshensyn inkluderet i analyserne hele
vejen igennem. Analyserne er også kørt uden besvarelserne fra de to ekstra skoler, hvilket ikke giver anledning til at
ændre på konklusioner i rapporten.
13
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0014.png
Kapitel 3 Elevernes oplevelser med Skolevalg
Dette kapitel beskriver, hvordan eleverne har oplevet Skolevalg. Her er altså fokus på, om eleverne
deltog i Skolevalg, hvor meget og hvordan de deltog, samt om de grundlæggende oplevede
Skolevalg som et relevant og interessant undervisningsforløb. I Skolevalg 2017 var der ekstra fokus
på at få ungdomspolitikere til at besøge skolerne, og sidste del af kapitlet sætter fokus på elevernes
oplevelser af disse besøg. Elever, der har besvaret alle relevante spørgsmål i efter-undersøgelsen,
indgår i analyserne i dette kapitel (se kapitel 2 for nærmere beskrivelse).
Vi lægger ud med at se på, hvor stor en andel af eleverne i undersøgelsen, der stemte til Skolevalg.
Tabel 3.1: Stemte til Skolevalg. Procent.
Stemte du til Skolevalg?
Ja
Nej
Kan ikke huske
Total
Procent
91
8
1
100
N
1.445
132
13
1.590
91 procent af eleverne der har deltaget i undersøgelsen oplyser, at de stemte til Skolevalg. Uanset
om eleverne har stemt eller ej, er de blevet spurgt om, hvordan de har oplevet skolevalgsforløbet.
Svarene herpå fremgår nedenfor.
Tabel 3.2: Oplevelse af at deltage i Skolevalg. Procent.
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn?
Helt
uenig
6
7
8
5
16
Uenig
7
7
6
3
10
Hverken
eller
20
15
21
17
14
Enig
27
32
27
18
21
Helt
enig
40
40
37
56
39
N
1.560
1.564
1.559
1.562
1.572
Det har været spændende at deltage i
Skolevalg
Jeg har lært noget nyt om valg og politik
ved at deltage i Skolevalg
Skolevalg har gjort mig mere sikker på,
hvordan man stemmer til valg i Danmark
Jeg håber, at Skolevalg bliver gentaget, så
de næste årgange også prøver det
Jeg har talt med mine forældre om
Skolevalg
Note: Ved ikke-svar fjernet (18-31 elever ved
været randomiseret.
hvert spørgsmål). Rækkefølgen på udsagnene har
Det generelle billede af elevernes oplevelser med Skolevalg er positivt. Ser man på dem, der er
enige eller helt enige, er der 69 procent, der har fundet det spændende at deltage i Skolevalg, imens
14
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0015.png
74 procent er enige i, at de har lært noget nyt om valg og politik. 66 procent af eleverne svarer, at
Skolevalg har gjort dem mere sikre på, hvordan man stemmer til valg i Danmark og mange har talt
med deres forældre om Skolevalg. Endelig fremgår det, at 77 procent af eleverne er helt eller delvist
enige i at håbe, at Skolevalg bliver gentaget for kommende årgange. Forestiller man sig en klasse
med 26 elever i, er det mellem 17 og 19 af eleverne, der har haft en positiv oplevelse med
Skolevalg, mens 2-5 elever ikke har haft en positiv oplevelse. Spørger man eleverne selv, er de altså
generelt positivt stemte overfor Skolevalg som undervisningsforløb.
Skolevalgsforløbet varede tre uger, men det var op til de enkelte skoler og lærere at beslutte, hvor
meget tid de ønskede at bruge på det. Mest oplagt passede forløbet ind i
samfundsfagsundervisningen, men der var også skoler, der integrerede det i andre fag (eksempelvis
dansk). Tabel 3.3 viser, hvor mange timer eleverne selv svarer, at de har brugt på Skolevalg.
Tabel 3.3: Antal timer brugt på Skolevalg i og udenfor skolen. Procent.
Antal timer
1-4 timer
5-9 timer
10-14 timer
15-19 timer
20-24 timer
25 eller flere timer
Note: Samlet N = 1.590.
Procent
20
48
25
5
1
2
N
325
758
391
77
12
27
Omkring halvdelen af eleverne svarer, at de har brugt mellem fem og ni timer på Skolevalg. 20
procent svarer, at de har brugt maksimum fire timer, mens 25 procent svarer, at de har brugt 10-14
timer på Skolevalg. Disse tal er væsentlige at have med, når vi ser på, hvordan eleverne har oplevet
forløbet såvel som de effekter, det har haft på eleverne.
Det noteres, at der er gjort en særlig indsats for at gøre Skolevalg 2017 relevant for
danskundervisningen, og tidsforbruget ser ud til at være steget en smule i forhold til 2015-
undersøgelsen (med forbehold for, at 2015 og 2017-undersøgelsen ikke er perfekt
sammenlignelige). Derudover er spørgsmål om tidsforbrug vanskelige, idet hukommelsen og
bevidstheden om, hvor meget tid man bruger på noget, kan være fejlbehæftet. Eksempelvis ser vi i
en anden del af analysen, at 60 procent af eleverne har talt med deres forældre om Skolevalg,
hvilket de muligvis ikke har i tankerne, når de svarer på spørgsmålet om tidsforbrug på Skolevalg.
En central del af forløbet var, at eleverne valgte op til tre mærkesager at arbejde med i grupper.
Eleverne skulle selv finde information om mærkesagerne og udarbejde kampagner for deres
15
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0016.png
synspunkter på mærkesagerne, som de derefter præsenterede for hinanden. I slutningen af forløbet
mødte mange af eleverne ungdomspolitikere, som også forholdt sig til disse mærkesager. Tabel 3.4
præsenterer de mærkesager, eleverne valgte at arbejde med.
Tabel 3.4: Hvilke mærkesager har du arbejdet med? Procent.
Hårdere straf for vold og overgreb
Kortere skoledage i folkeskolen
Gør aktiv dødshjælp lovligt
Gratis psykologhjælp til unge under 25 år
Fjern topskatten
Fjern afgiften på elbiler
Danmark skal tage imod flere flygtninge
Gør peberspray lovlig
Styrk Danmarks militær
Niveauopdelte klasser i folkeskolen
Strengere miljøkrav til landbruget
Ja til atomkraft
De rigeste skal betale mere i skat
Indfør permanent grænsekontrol
Stemmeret til 16-årige
Sexmobning på skoleskemaet
Højere ydelser til arbejdsløse
Kødfrie dage i offentlige institutioner
Indfør en 30 timers arbejdsuge
Danmark ud af EU
N = 1590.
Procent
39
38
34
24
23
18
14
10
10
8
8
7
7
7
6
5
4
4
3
2
Som tabellen viser, er der stor variation i typen af emner, som eleverne valgte at arbejde med. I
valgforskningen sondrer man typisk mellem værdipolitiske og fordelingspolitiske spørgsmål,
velvidende at nogle spørgsmål i praksis kan indeholde elementer af begge dele. Ser man på de
mærkesager, eleverne har arbejdet med, står det klart, at de både interesserer sig for værdi- og
fordelingspolitik. Listen toppes af mærkesager om straf for vold, kortere skoledage og aktiv
dødshjælp, tre emner, der hovedsageligt er værdipolitiske. De næste mærkesager er gratis
psykologhjælp til unge samt spørgsmål om topskat og afgifter, hvilket hovedsageligt betragtes som
fordelingspolitiske spørgsmål.
Det er også værd at bemærke, at eleverne i høj grad vælger mærkesager, som interesserer mange
vælgere uanset alder. Godt nok er kortere skoledage på dagsordenen, men det er ligeledes et
spørgsmål, der på tidspunktet for skolevalgsforløbet fyldte meget i den bredere offentlige debat.
Ligeledes ses det, at emner som sexmobning på skoleskemaet og stemmeret til 16-årige ikke vælges
af mange elever på trods af den oplagte nærhed, de to emner har for de unges hverdag. Samlet set
16
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0017.png
indikerer valget af mærkesager, at der er betydelig pluralisme i forhold til hvilke politiske
spørgsmål, der interesserer de ældste folkeskoleelever mest, og de vælger ikke i særlig grad at
arbejde med ’unge’ emner.
3.1 Elevernes oplevelser med besøg fra ungdomspolitikere
De ungdomspolitiske organisationer, partierne samt Dansk Ungdoms Fællesråd lagde en stor
mængde kræfter i at besøge skolerne der deltog i Skolevalg 2017. I undersøgelsen er eleverne
blevet spurgt, hvordan de oplevede disse besøg.
Tabel 3.5: Har du haft besøg af politikere på din skole? Procent.
Har du mødt eller haft besøg af politikere eller
ungdomspolitikere på din skole
Ja
66
Nej
27
Kan ikke huske
6
Total
100
1.054
436
100
1.590
Vi ser, at to ud af tre af eleverne i undersøgelsen har haft besøg af ungdomspolitikere eller
politikere i forbindelse med skolevalgsforløbet. Disse elevers oplevelser med besøgene fremgår af
tabel 3.6.
Tabel 3.6: Besøg fra politikere – hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? Procent.
Helt
uenig
Uenig
Hverken
eller
Enig
Helt
enig
N
Politikerne var gode til at svare på
3
4
21
40
31
1011
spørgsmål fra eleverne
Der var en god debattone mellem
5
8
24
36
27
1005
politikerne
Jeg blev klogere på mine egne politiske
6
6
23
32
33
1016
holdninger ved at have besøg af politikerne
Politikerne var oprigtigt interesserede i at
4
6
27
36
27
994
høre, hvad unge som mig mener
Politikerne bør have en større rolle næste
5
10
47
25
14
989
gang der er Skolevalg
Note: Ved ikke-svar fjernet (38-65 elever ved hvert spørgsmål). Rækkefølgen på spørgsmålene har
været randomiseret.
17
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Resultaterne i tabel 3.6 er positive. Størstedelen af eleverne har oplevet, at politikerne var gode til at
svare på spørgsmål, at der var en god debattone, at de blev klogere på deres egne holdninger af at
have besøg af politikerne og at politikerne var oprigtigt interesseret i at høre, hvad eleverne mener.
Det sidste spørgsmål handlede om, hvorvidt politikerne bør have en større rolle ved kommende
Skolevalg. Her svarer omkring halvdelen ”hverken eller” imens en tredjedel svarer ”enig” eller
”helt enig”.
Samlet set har eleverne været meget tilfredse med at have besøg af politikere og ungdomspolitikere.
Men tallene her kan også tyde på, at politikernes rolle har haft et passende omfang. I den
forbindelse er det væsentligt at huske på, at det kun er de elever, der har haft besøg af politikerne,
der svarer på disse spørgsmål. Resultaterne kan således indikere, at omfanget af de politikerbesøg,
der har været, har været tilpas. Ved fremtidige skolevalg kan en mulig forbedring således være at
udbrede politikerbesøg af forskellig art til endnu flere skoler.
3.2 Opsummering
Kapitlet har beskrevet elevernes oplevelser med Skolevalg 2017. Som det har fremgået, er langt
størstedelen af eleverne positivt indstillet overfor forløbet. De fleste oplever, at de er blevet klogere
på dansk politik, er blevet mere klar til selv at deltage i politik og de håber på, at fremtidige årgange
får lov til at prøve Skolevalg.
Eleverne har valgt at arbejde med en bred vifte af mærkesager af både værdipolitisk karakter (fx
aktiv dødshjælp og hårdere straffe for vold) samt fordelingspolitisk karakter (fx topskat). Eleverne
vælger ikke særligt unge emner. Halvdelen af eleverne vurderer selv, at de har arbejdet med
Skolevalg i 5-9 timer. Taget tidsforbruget i betragtning, er elevernes gode oplevelser med Skolevalg
samt de positive effekter, som næste kapitel indikerer, ganske imponerende.
Endelig viser kapitlet, at 66 procent af eleverne i undersøgelsen har haft besøg af politikere eller
ungdomspolitikere på deres skole. Også her var der positive oplevelser hos eleverne. Langt de fleste
udtrykker, at ungdomspolitikerne var gode til at svare på spørgsmål, havde en god debattone og at
mødet med ungdomspolitikerne hjalp eleverne med at blive klogere på deres egne standpunkter. Det
ser ydermere ud til, at eleverne fandt ungdomspolitikernes rolle passende. Altså tyder det på, at de
elever, der havde politisk besøg, var meget tilfredse med dette. Udfordringen ved fremtidige
skolevalg kan således være, at fastholde og måske endda udvide antallet af skoler, der får besøg af
politikere eller ungdomspolitikere, hvilket kræver en stor koordineringsindsats såvel som trækker
hårdt på ungdomspolitikerne.
18
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Kapitel 4 Elevernes udvikling fra før til efter Skolevalg
Dette kapitel fokuserer på elevernes udvikling fra før til efter Skolevalg. Datagrundlaget er før-
efter-undersøgelsen (paneldata), som blev præsenteret i kapitel 2. Konkret undersøger vi først
udviklingen i politisk selvtillid, derefter elevernes lyst til at deltage i politik på forskellig vis og til
sidst ser vi på elevernes politiske kompas og faktuelle politiske viden.
4.1 Eleverne har fået højere politisk selvtillid
Et centralt formål med Skolevalg 2017 var at styrke elevernes politiske selvtillid. Dette drejer sig
grundlæggende om to ting: For det første handler det om, hvorvidt borgerne føler sig i stand til at
gøre sig gældende i en politisk sammenhæng. For det andet handler det om, hvorvidt man føler, at
politikerne og det politiske system er lydhør over for ens ønsker (Balch 1974; Miller et al. 1980;
Hansen & Pedersen 2014; Hansen et al. 2015). Politisk selvtillid indfanger således en række
kendetegn, som betragtes som centrale i demokratiske samfund, hvor aktive og kritiske borgere er
en forudsætning for demokratiets velbefindende.
En udfordring i studiet af politisk selvtillid er, at det er et relativt stort og bredt fænomen at
indfange. Det giver således ikke umiddelbart mening at spørge eleverne om deres politiske selvtillid
eller om de føler sig i stand til at gøre sig gældende i en politisk sammenhæng. Sådanne spørgsmål
er for abstrakte og vanskelige at forholde sig til. I stedet spørges der ind til politisk selvtillid via en
række spørgsmål, udarbejdet med inspiration fra danske og internationale valgundersøgelser (Miller
et al. 1980; Hansen & Stubager 2016). Dog er nogle af formuleringer ændret til mere nutidigt sprog.
Dette er gjort på baggrund af pilottest af spørgsmålene, der afslørede, at eleverne havde vanskeligt
ved at forstå nogle af de ord og formuleringer, der har været anvendt i danske valgundersøgelser
siden 70’erne (Hansen et al. 2015).
Nedenfor præsenteres først elevernes svar på ti spørgsmål, der normalt anvendes til at indfange
borgernes politiske selvtillid. Derefter præsenteres i tabel 4.3 en opsummering, hvor elevernes svar
på de ti spørgsmål anvendes til at udregne to indeks for henholdsvis intern og ekstern politisk
selvtillid.
For at undgå ’papegøjesvar’ (at eleverne nærmest automatisk sætter krydser i det samme hele vejen
igennem), er spørgsmålenes retning varieret. Således er fem af spørgsmålene formuleret positivt,
hvormed elever med høj selvtillid bør svare ”meget enig”, mens fem spørgsmål er formuleret med
en negation som gør, at elever med høj selvtillid bør svare ”meget uenig”. For overblikkets skyld
præsenteres de positivt formulerede spørgsmål i tabel 4.1 og de negativt formulerede spørgsmål i
tabel 4.2. I praksis har spørgsmålsrækkefølgen været randomiseret på tværs af tabel 4.1 og 4.2.
Eleverne har altså ikke fået spørgsmålene i denne rækkefølge, og eleverne har ikke fået
spørgsmålene i samme rækkefølge.
19
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0020.png
Tabel 4.1: Politisk selvtillid – positivt formulerede spørgsmål. Gennemsnit.
Spørgsmål
Før
Skolevalg
51
Efter
Skolevalg
50
Forskel
P-
værdi
0,44
(1) Man kan stole på, at politikerne træffer de
-1
rigtige beslutninger for Danmark.
(2) Jeg har let ved at tage stilling til politiske
59
62
3*
0,00
spørgsmål.
(3) Jeg har indflydelse på Folketingets og
27
31
4*
0,00
Regeringens beslutninger.
(4) Jeg er klar til at deltage i politiske
64
69
5*
0,00
diskussioner med venner og familie.
(5) Jeg har politiske holdninger, som er værd at
57
65
8*
0,00
lytte til.
Note: N= 697-734. Ved ikke-svar fjernet (8-40 elever ved hvert spørgsmål). Svarkategorier har
været ”helt uenig, uenig, hverken eller, enig, helt enig”. Skalaen er omkodet så den går fra 0 (helt
uenig) til helt enig (100). P-værdi og signifikanstest stammer fra en to-siddet paired sample t-test på
individniveau. Rækkefølgen på udsagnene i tabel 4.1 og 4.2 har været randomiseret på tværs af og
indenfor tabellerne.
Tabel 4.2 viser, at eleverne gennemsnitligt svarer mere positivt på fire ud af fem udsagn efter
Skolevalg. Forskellene er statistisk signifikante. På det sidste spørgsmål er der ingen signifikant
forskel fra før til efter Skolevalg. Inden de mere substantielle tolkninger, præsenteres resultaterne
for de fem negativt formulerede spørgsmål relateret til politisk selvtillid i tabel 4.2.
Tabel 4.2. Politisk selvtillid – negativt formulerede spørgsmål. Gennemsnit.
Spørgsmål
Før
Efter
Forskel
Skolevalg Skolevalg
61
58
-3*
P-
værdi
0,00
(6) Jeg synes, at politikerne tager for lidt hensyn til,
hvad sådan nogen som mig mener.
(7) Jeg synes, at politik er så indviklet, at jeg ikke
40
34
-6*
0,00
kan forstå, hvad der foregår.
(8) Jeg synes, at politikerne laver mange ligegyldige
52
52
0
0,93
ting.
(9) Jeg synes, det er svært at forstå politikerne, når
51
49
-2
0,1
de diskuterer den økonomiske politik.
(10) Politikerne lover med vilje mere end de kan
73
71
-2*
0,03
holde.
Note: N=719-739. Ved ikke-svar fjernet (8-40 elever ved hvert spørgsmål) Svarkategorier har været
”helt uenig, uenig, hverken eller, enig, helt enig”. Skalaen er omkodet så den går fra 0 (helt uenig)
til helt enig (100). P-værdi og signifikanstest stammer fra en to-siddet paired sample t-test på
individniveau. Rækkefølgen på udsagnene i tabel 4.1 og 4.2 har været randomiseret på tværs af og
indenfor tabellerne.
20
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0021.png
Tabel 4.2 viser, at eleverne i tre ud af fem tilfælde svarer mere negativt på udsagnene. Disse
forskelle er statistisk signifikante. Svarene på det fjerde udsagn går i samme retning, men
ændringen er kun tæt ved at være statistisk signifikant, mens elevernes besvarelser af det femte
udsagn ikke har ændret sig nævneværdigt. For at få et mere simpelt overblik over ændringerne, kan
vi bruge de ti udsagn fra tabel 4.1 og 4.2 til at udregne indeks for henholdsvis intern og ekstern
politisk selvtillid, hvilket er en almindelig fremgangsmåde i valgforskningen. Hermed får vi et
samlet gennemsnit for udviklingen i politisk selvtillid i tabel 4.3.
Tabel 4.3: Politisk selvtillid – indeks. Gennemsnit.
Spørgsmål
Intern politisk selvtillid
Ekstern politisk selvtillid
Før
Efter
Forskel
Skolevalg Skolevalg
58
62
5*
38
40
2*
P-
værdi
0,00
0,00
Note: N=706-734. Intern politisk selvtillid udgøres af udsagn 2, 4, 5, 7 og 9 fra tabel 4.1 og 4.2
(Cronbachs alpha = 0,76-0,81) og ekstern politisk selvtillid af udsagn 1, 3, 6, 8 og 10 fra tabel 4.1
og 4.2 (Cronbachs alpha = 0,5-0,55). Svarerne fra tabel 4.2 er vendt om for at udregne et retvisende
gennemsnit.
Samlet set viser analyserne af elevernes politiske selvtillid yderst positive takter. Hvad angår den
interne politiske selvtillid, dvs. elevernes egen oplevelse af at være i stand til at forstå politik samt
føle sig kompetente til at deltage i politik (Balch 1974; Hansen & Pedersen 2014), er der en stigning
på fem point på en skala fra 0-100. Den eksterne politiske selvtillid (Miller et al. 1980), dvs. i
hvilken grad eleverne og offentligheden oplever, at de kan påvirke den politiske proces, da det
politiske system er lydhør over for deres ønsker, stiger med to point på samme skala. Begge
ændringer er statistisk signifikante.
For at få et mere substantielt indtryk af resultaterne, kan vi sammenligne med Kasper Møller
Hansen og Rasmus Tue Pedersens analyser af udviklingen i politisk selvtillid fra før valgkampens
start i 2011 til efter valget i 2011 (Hansen & Pedersen 2014). Deres undersøgelse er ikke perfekt
sammenlignelig med tabel 4.3, men de kan dog alligevel være relevante at inddrage for at have
noget at sammenligne op imod. Hansen og Pedersens analyser viser, at den interne politiske
selvtillid steg med 3,2 point på en skala fra 0-100 fra før til efter valgkampen i 2011, mens den
eksterne politiske selvtillid steg med 2,2 point. Således viser analyserne, at tre ugers forløb med
Skolevalg er i stand til at rykke elevernes politiske selvtillid i nogenlunde samme omfang som
danske vælgere rykkes af tre ugers valgkamp.
Zoomer vi ind på de enkelte udsagn, er der signifikante ændringer fra før til efter skolevalgsforløbet
i den håbede retning på syv ud af ti indikatorer. Samtidig er der ingen signifikante ændringer i den
21
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
modsatte retning. De enkelte indikatorer bekræfter således billedet ovenfor, nemlig at elevernes
politiske selvtillid er blevet signifikant styrket af skolevalgsforløbet.
Ændringerne har især fundet sted i forhold til elevernes tro på egne evner og muligheder for at gøre
sig gældende i politiske sammenhænge. Således udtrykker eleverne i højere grad, at de kan finde ud
af at tage stilling til politiske spørgsmål. Et af de modsatrettede spørgsmål handler om, at eleverne
mener, at politik er så indviklet, at de ikke kan forstå hvad der foregår. Her ser vi, at gennemsnittet
falder fra før til efter Skolevalg, hvilket er i god tråd med, at eleverne er blevet bedre til at tage
stilling til politiske spørgsmål.
Vi ser også, at eleverne efter Skolevalg er mere enige i, at de har indflydelse på Folketingets og
Regeringens beslutninger. Yderligere fremgår det, at eleverne i højere grad mener, at de har
politiske holdninger, der er værd at lytte til og de er i stigende grad klar til at deltage i politiske
diskussioner med venner og familie.
Ser vi på spørgsmålene, der knytter sig til elevernes oplevelse af politikerne og det politiske
systems lydhørhed, er der også en positiv udvikling, om end den ikke er ligeså konsistent og stærk
som udviklingen i elevernes tro på egne politiske evner. Resultaterne viser, at der er mere tiltro til,
at politikerne ikke med vilje lover mere, end de kan holde. Ligeledes er der efter Skolevalg færre
elever, der vurderer, at politikerne tager for lidt hensyn til, hvad sådan nogen som dem mener,
hvilket er en positiv udvikling. Der er til gengæld ingen udvikling på spørgsmålene om, hvorvidt
man kan stole på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for Danmark samt om politikerne
laver for mange ligegyldige ting. Endelig er der tegn på, at eleverne er blevet lidt bedre til at forstå
politikerne, når de taler om økonomisk politik, men dette er dog lige præcis ikke statistisk
signifikant ud fra de konventionelle samfundsvidenskabelige standarder, der er anvendt i denne
rapport.
4.2 Tegn på øget motivation til at deltage i politik
I den næste del af analysen ser vi på elevernes politiske deltagelse. Udover at spørge eleverne til,
om de har stemt til Skolevalg (jf. tabel 3.1), er det vanskeligt at afdække ændringerne i politisk
deltagelse for eleverne. Vi kan således ikke direkte observere i denne undersøgelse, om eleverne
eksempelvis melder sig ind i et parti, bliver aktive i en organisation eller begynder at følge
politikere på Facebook. I stedet er eleverne blevet spurgt om, i hvilken grad de kan forestille sig at
udføre en række konkrete politiske handlinger i løbet af det næste år. Resultaterne heraf fremgår af
tabel 4.4.
22
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0023.png
Tabel 4.4. Politisk deltagelse. Procent.
Spørgsmål
Før
Skolevalg
Efter
Skolevalg
Forskel
P-
værdi
Deltage i et politisk debatmøde (fx et
20
23
3*
0,00
vælgermøde eller et borgermøde).
Skrive en statusopdatering eller kommentere
23
25
2*
0,02
venners indlæg om politik på Facebook
Deltage i elevrådsarbejde på din skole.
31
30
-1
0,5
Samle penge eller andet ind for en organisation
(fx Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors,
45
43
-2*
0,03
Greenpeace eller Kræftens Bekæmpelse).
Deltage i en demonstration.
29
32
2*
0,04
Være medlem af et politisk parti eller en
partipolitisk ungdomsorganisation (fx VU eller
16
21
5*
0,00
DSU).
”Like” / ”Synes godt om” en politikers side
35
41
7*
0,00
eller statusopdatering på Facebook
Være medlem af en forening, som arbejder
med politiske emner (fx menneskerettigheder,
26
27
1
0,21
miljø og klima, flygtninge og indvandrere).
Note: N= 714-734. Spørgsmålsformulering:
”I hvilken grad kunne du forestille dig at gøre følgende
i løbet af det næste år?”
Ved ikke-svar fjernet (8-40 elever ved hvert spørgsmål). Svarkategorier
har været ”Slet ikke, i lille grad, i nogen grad, i høj grad, i meget høj grad”. Skalaen er omkodet så
den går fra 0 (slet ikke) til 100 (helt enig). P-værdi og signifikanstest stammer fra en to-siddet
paired sample t-test på individniveau. Rækkefølgen på spørgsmålene har været randomiseret.
Tabel 4.4 viser signifikante positive udviklinger i forhold til seks ud af otte udsagn om politisk
deltagelse i det kommende år og signifikant negativ udvikling for et udsagn. Det overordnede
billede indikerer således, at Skolevalg har givet eleverne en anelse mere lyst til at deltage i politiske
debatmøder, skrive om politik på Facebook samt deltage i en demonstration. Størst positiv
udvikling knytter sig til elevernes lyst til at ”like” en politikers side eller opdatering på Facebook.
Selvom det kan opfattes som en hurtig, let og overfladiske deltagelsesform, kan det i et optimistisk
lys være et væsentligt skridt på vejen mod øget politisk engagement for de unge mennesker.
Det er særligt bemærkelsesværdigt, at den næststørste ændring finder sted i elevernes lyst til at
melde sig ind i et parti eller en partipolitisk ungdomsorganisation. At melde sig ind i en partipolitisk
organisation er en stor beslutning, ikke mindst for 14-15 årige. Det er bemærkelsesværdigt, at
Skolevalg tilsyneladende kan øge elevernes lyst til at gøre dette, og det kan tænkes at hænge
sammen med elevernes positive oplevelser med de mange besøg fra politikere og
ungdomspolitikere, som blev beskrevet i kapitel 3. Selvom det ikke er beskrevet som et primært
formål for Skolevalg at skaffe flere medlemmer til de politiske ungdomsorganisationer og partierne,
vil det være en relevant sideeffekt af projektet. Således er der en relativt lav andel af befolkningen,
der er medlem af et parti i dag, og de eksisterende medlemmer har en relativt høj aldersprofil
23
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0024.png
(Kosiara-Pedersen & Hansen 2012). Hvis partierne kan rekruttere flere unge medlemmer, vil det
dels på sigt kunne bidrage til mere deskriptivt repræsentative medlemsbaser, som potentielt kan føre
til flere yngre kandidater på opstillingslisterne til valg. Samtidig vil flere medlemmer alt andet lige
øge den gennemsnitlige kandidatkvalitet over tid. Hvorvidt Skolevalg faktisk får flere til at melde
sig ind i de politiske ungdomsorganisationer samt partierne og hvorvidt disse nye medlemmer
fastholdes over tid vil være væsentligt at analysere nærmere i fremtidige undersøgelser.
Endelig indikerer resultaterne i tabel 4.4, at der er en anelse færre elever, der har lyst til at samle ind
for en organisation, imens der ingen ændring er i lysten til at deltage i elevrådsarbejde eller være
medlem af en politisk forening. Idet Skolevalg centrerer om det formelle demokrati og dets
institutioner – valg, partier, medier, valgkampe og valghandlingen – er det ikke overraskende, at
eleverne ikke udvikler sig væsentligt på disse udsagn. Samtidig er det værd at bemærke, at andelen
af elever, der kan forestille sig at samle penge ind for en organisation, både før og efter
skolevalgsforløbet er den højeste af alle deltagelsesformerne. Politisk engagement udenfor partierne
er således i høj kurs hos eleverne desuagtet at Skolevalg ikke øger interessen heri.
4.3 Elevernes politiske kompas er styrket efter Skolevalg
Sidste del af analysen omhandler elevernes kompetencer til at navigere i dansk politik, hvilket her
gøres ved hjælp af en indplaceringsøvelse af partierne samt fire faktuelle politiske spørgsmål. Tabel
4.4 viser elevernes evner til at placere partierne i henholdsvis rød og blå blok før og efter Skolevalg.
Tabel 4.5: Korrekt placering af partierne i rød og blå blok. Procent.
Parti
A: Socialdemokratiet (rød)
B: Radikale Venstre (rød)
C: Det Konservative Folkeparti (blå)
D: Nye Borgerlige (blå)
F: SF - Socialistisk Folkeparti (rød)
I: Liberal Alliance (blå)
O: Dansk Folkeparti (blå)
V: Venstre (blå)
Ø: Enhedslisten (blå)
Før
Skolevalg
71
33
51
42
63
57
56
71
57
Efter
Skolevalg
82
44
65
59
77
74
67
83
72
Forskel
11*
11*
14*
18*
14*
17*
11*
12*
15*
P-
værdi
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
46
64
18*
0,00
Å: Alternativet (rød)
Note: N=756. Spørgsmålsformulering:
” I politik taler man ofte om rød blok og blå blok. Hvor vil
du placere de enkelte partier?”
De korrekte svar fremgår af parentes. Ved ikke-svar inkluderet. P-
værdi og signifikanstest stammer fra en to-siddet paired sample t-test på individniveau.
24
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0025.png
For samtlige partier ser vi en statistisk signifikant og betydelig fremgang i elevernes evner til at
placere de enkelte partier i den blok, de oftest placeres i. Selvom blokopdelingen som koncept af og
til diskuteres både normativt (bør vi bruge den i debatten) såvel som empirisk (følger partierne den
faktisk i deres stemmeadfærd i Folketinget), anvendes den i daglig politisk dækning samt i
valgkampe hyppigt. Således skiller blokkene sig som minimum fra hinanden på spørgsmålet om,
hvilken statsministerkandidat, de peger på efter et kommende valg. Når eleverne selv skal til at
stemme, er det væsentligt, at de kan navigere i partilandskabet, hvilket blandt andet indebærer, at de
er klar over, hvilken statsministerkandidat de indirekte stemmer på, hvis de stemmer på et givent
parti. At Skolevalg styrker deres politiske kompas betydeligt på dette parameter kan således være
godt i forhold til at uddanne vælgere, der er mere bevidste om konsekvenserne af deres
stemmeafgivning.
Andel del af analysen af elevernes politiske kompetencer fokuserer på elevernes faktuelle politiske
viden, hvilket fremgår af tabel 4.6.
Tabel 4.6: Faktuelle spørgsmål. Procent.
Spørgsmål
Før
Skolevalg
Efter
Skolevalg
81
95
64
22
Forskel
4*
-1
-2
11*
P-
værdi
0,01
0,51
0,22
0,00
Antal medlemmer af Folketinget
77
(179 medlemmer)
Alder for stemmeret
95
(18 år)
Alder for deltagelse i demonstration
66
(ingen grænse)
Alder for medlem af politisk parti
11
(ingen grænse)
Note: De korrekte svar fremgår af parentes. N=756. Ved-ikke
signifikanstest stammer fra en to-siddet paired sample
Spørgsmålsrækkefølgen har været randomiseret.
5
svar inkluderet. P-værdi og
t-test på individniveau.
Tabellen viser en signifikant positiv udvikling i elevernes viden angående antallet af medlemmer i
Folketinget samt aldersgrænsen for at være medlem af et politisk parti, hvoraf sidstnævnte
udvikling substantielt set er markant og startende fra et lavt niveau. Der er fortsat mange elever, der
svarer forkert på spørgsmålet om alder for partimedlemsskab, men at andelen der svarer korrekt
fordobles fra før til efter Skolevalg er trods alt en flot udvikling, som potentielt kan tænkes at
hænge sammen med de politiske ungdomsorganisationers store rolle i dette Skolevalg. Endelig viser
5
Der indgik også et spørgsmål om, hvilke partier, der indgik i regeringen. Idet der foregik en regeringsrokade samtidig
med før-undersøgelsen er det desværre ikke muligt at analysere, om elevernes evner til at udpege regeringspartierne
ændrede sig fra før til efter skolevalgsforløbet.
25
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
tabellen, at der ingen ændringer er i viden om alder for stemmeret (hvor stort set alle kender det
rigtige svar i udgangspunktet) samt aldersgrænse for at deltage i en demonstration.
4.4 Opsummering
I kapitlet er ændringerne i elevernes politiske selvtillid, lyst til at deltage i politik samt deres
politiske kompas fra før til efter Skolevalg blevet analyseret med afsæt i et paneldatasæt med 756
elever fordelt på 36 skoler. Resultaterne er positive på stort set alle parametre, hvilket kort opridses
nedenfor.
Det centrale formål med Skolevalg er at styrke elevernes politiske selvtillid, hvilket grundlæggende
drejer sig om, hvorvidt eleverne føler sig i stand til at gøre sig gældende i en politisk sammenhæng
(intern selvtillid) samt hvorvidt de føler, at politikerne og det politiske system er lydhør over for
deres ønsker (ekstern selvtillid). Den interne politiske selvtillid steg med fem point på en skala fra
0-100 henover Skolevalg, mens den eksterne politiske selvtillid steg med to point. Det er således
overordnet set lykkedes at øge elevernes politiske selvtillid og substantielt set er stigningen
nogenlunde på niveau med almindelige danske vælgeres udvikling fra før til efter en valgkamp
(Hansen & Pedersen 2014). Udviklingen i politisk selvtillid blev indfanget ved brug af ti
indikatorer. Ser vi på dem enkeltvis, fremgår det, at syv ud af ti indikatorer udviklede sig positivt,
imens ingen af de tre øvrige indikatorer trækker i den modsatte retning. Det er især elevernes tro på
egne evner og muligheder for at gøre sig gældende i politiske sammenhænge, som er blevet styrket
med Skolevalg. Derudover mener eleverne i højere grad, at de kan påvirke politiske beslutninger og
har holdninger, der er værd at lytte til. Ændringerne er statistisk signifikante og er substantielt set
flotte i betragtning af elevernes tidsforbrug på Skolevalg (jf. kapitel 3). Samtidig er det dog også
værd at nævne, at der ikke er tale om et mirakelmiddel til at øge unges politiske selvtillid. Der er
således et betydeligt rum for at styrke de unges politiske selvtillid yderligere, ligesom det er uklart,
om den øgede politiske selvtillid holder ved eller daler over tid. Ikke desto mindre viser resultaterne
for politisk selvtillid, at det med en veltilrettelagt og engageret indsats er muligt at øge unges
politiske selvtillid på relativt kort tid.
I den anden del af analysen så vi, at eleverne i højere grad kan forestille sig at deltage i en række
politiske handlinger i løbet af det kommende år efter de har deltaget i Skolevalg. Udviklingen er
størst for Facebook-deltagelse samt medlemskab af et politisk parti, imens der ikke sker noget
væsentligt med elevernes motivation til at engagere sig i ikke-partipolitiske organisationer. Især
resultaterne angående potentielt partimedlemskab er bemærkelsesværdigt, idet partierne har lave
medlemstal og mange partier har høje aldersgennemsnit. Ungdomspolitikerne og de politiske
ungdomsorganisationer spillede en stor rolle ved dette Skolevalg, hvilket kan være med til at
forklare udviklingen. Hvorvidt det fører til øget faktisk engagement vil være væsentligt at
undersøge ved kommende lejligheder. Hvis Skolevalg kan fungere som en vej ind i
partiorganisationerne for unge mennesker, kan det potentielt styrke kandidatkvaliteten samt
partiernes repræsentativitet på sigt, men det er med denne undersøgelse ikke muligt at fastslå, om
det faktisk lykkes at få medlemmerne ind samt fastholde dem.
26
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Endelig viste analyserne, at elevernes politiske kompas blev styrket af Skolevalg 2017. For det
første blev eleverne markant bedre til at indplacere de enkelte partier i deres respektive politiske
blokke. For alle partier gælder det, at elevernes evner til at indplacere dem i den blok, som de oftest
arbejder sammen med, stiger med mere end ti procentpoint. For det andet var der positive tendenser
hvad angår elevernes faktuelle politiske viden. Af og til luftes der bekymringer om unge
menneskers kompetencer til at forstå og navigere i dansk politik og valgkampe. Resultaterne her
indikerer, at man med en relativt lille indsats pr. elev – og vel at mærke en indsats, der ikke
fokuserer på politiske viden – faktisk kan styrke de unges politiske kompas. Substantielt set viser
resultaterne, at unge bliver mere kompetente medborgere, når de udsættes for valgkampslignende
situationer og selv engagerer sig i politiske spørgsmål. Således er unges politiske kompetencer ikke
et statisk fænomen, men derimod noget, der skabes i løbet af den politiske proces.
27
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Kapitel 5: Konklusioner
Den 2. februar 2017 stemte over 45.000 elever i 8. og 9. klasse til Skolevalg 2017, det andet af
denne type valg i Danmark. Forud var gået et tre ugers undervisningsforløb opbygget som en
valgkamp, hvor eleverne selv arbejdede med politiske problemstillinger, udarbejdede politiske
kampagner og mødte politikere og ungdomspolitikere. Skolevalgskampen var blevet udskrevet af
statsministeren, eleverne satte deres kryds på samme type stemmesedler, som man ser ved rigtige
valg og valgaftenen blev transmitteret på landsdækkende tv.
Ambitionen med Skolevalg er kort fortalt at lære danske unge om valg, demokrati og politik på en
mere vedkommende og inddragende måde. Dette skal især bidrage til, at elevernes politiske
selvtillid øges, hvilket på sigt forhåbentlig vil føre til mere aktive og kompetente demokratiske
medborgere. Derudover er håbet, at elevernes motivation til at deltage i politik øges, ligesom deres
politiske kompas styrkes. Denne rapport har undersøgt, i hvilken grad Skolevalget i 2017 er
lykkedes med dette.
For at undersøge det, er der gennemført spørgeskemaundersøgelser med 1.590 elever på 43 skoler
efter Skolevalg, hvoraf 756 af disse elever fordelt på 36 af skolerne ligeledes har svaret på et
spørgeskema inden Skolevalg. De 1.590 elevers besvarelser er blevet anvendt til at kortlægge
elevernes egne oplevelser med Skolevalg (kapitel 3). De 756 elevers besvarelser er anvendt i et før-
efter undersøgelsesdesign, hvormed det er muligt at analysere ændringen i elevernes politiske
selvtillid, motivation til at deltage samt deres politiske kompas fra før til efter Skolevalg. Under den
i dette tilfælde rimelige antagelse om, at der ikke sker noget væsentligt, der driver ændringer i
elevernes besvarelselser fra før til efter Skolevalg, er det et stærkt undersøgelsesdesign til at
afdække de eventuelle effekter af Skolevalg på de udvalgte parametre. Undersøgelsens fem mest
centrale konklusioner er følgende:
1. De fleste elever oplevede, at de er blevet klogere på dansk politik, er blevet mere klar til selv
at deltage i politik og de håber på, at fremtidige årgange får lov til at prøve Skolevalg.
2. 66 procent af respondenterne har haft besøg af politikere eller ungdomspolitikere på deres
skole. Langt de fleste elever gav udtryk for, at (ungdoms)politikerne var gode til at svare på
spørgsmål, havde en god debattone og mødet med politikerne hjalp eleverne med at blive
klogere på deres egne standpunkter.
3. Elevernes politisk selvtillid er øget fra før til efter Skolevalg. Den interne politiske selvtillid
er øget med fem point og den eksterne politiske selvtillid er øget med 2 point på en skala fra
0-100. Det er især elevernes tro på egne evner og muligheder for at gøre sig gældende i
politiske sammenhænge, som er blevet styrket med Skolevalg.
4. Der er indikationer på, at elevernes motivation til at deltage i politik er højere efter
Skolevalg. Særligt elevernes politiske deltagelse på Facebook samt motivation til at melde
sig ind i et parti ser ud til at være steget.
5. Elevernes politiske kompas – deres evne til at indplacere partierne i blokke samt besvare
faktuelle spørgsmål om politik – er styrket fra før til efter Skolevalg.
28
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
De første to konklusioner baserer sig på spørgsmål stillet efter Skolevalg og er altså udtryk for
elevernes egne oplevelser. Generelt har eleverne haft gode oplevelser med skolevalgsforløbet. De
har arbejdet med en bred vifte af mærkesager af både værdipolitisk og fordelingspolitisk karakter,
og de har i store træk prioriteret de samme emner som de voksne vælgere. I 2017 blev der gjort en
særlig indsats for både at træne ungdomspolitikere til at debattere samt at få dem ud på mange
skoler. Det ser ud til, at eleverne har sat pris på dette. De elever, der har haft besøg af
ungdomspolitikerne udtrykker således stor tilfredshed med udbyttet af besøgene samt politikernes
måde at debattere og lytte på. Bemærkelsesværdigt er det også, at politikernes rolle ikke ser ud til at
skulle være større. Kort fortalt ser det ud til, at man har fundet en rigtig god model til politikernes
rolle i Skolevalg – udfordringen er så at fastholde og måske endda udvide den store mængde besøg
samt sikre, at ungdomspolitikerne er godt klædt på til at møde eleverne.
De tre sidste konklusioner baserer sig på før-efter-undersøgelsen og er således fremkommet ved at
analysere ændringer i de samme elevers besvarelser af en række spørgsmål fra før til efter
Skolevalg. Hvad angår stigningen i politisk selvtillid, hvilket kort fortalt drejer sig om, hvorvidt
eleverne føler sig i stand til at gøre sig gældende i en politisk sammenhæng samt hvorvidt de føler,
at politikerne og det politiske system er lydhør over for deres ønsker, er der tale om et væsentligt
resultat. Det er således en central motivation for Skolevalg at styrke netop de unges politiske
selvtillid. I internationale undersøgelser ser vi, at danske unge ligger i toppen både når det handler
om viden om politik og samfundsforhold samt når det handler om generel politisk interesse (Kerr et
al. 2010; OECD). Men de indtager en placering midt i feltet, når det kommer til politisk selvtillid
(Kerr et al. 2010). Skolevalg skulle meget gerne være et værktøj, der kan ændre på dette. Og det ser
ud til at virke hertil. Således steg elevernes interne politiske selvtillid med fem point og den
eksterne politiske selvtillid med to point på en skala fra 0-100. Udviklingen knytter sig særligt til
elevernes tro på egne politiske evner og handlemuligheder samt at eleverne selv i højere grad
mener, at de har holdninger, der er værd at lytte til. Ændringerne er positive og statistisk
signifikante. Substantielt er udviklingen nogenlunde på niveau med almindelige vælgeres i løbet af
en normal valgkamp (jf. Hansen & Pedersen 2014), hvilket er pæne stigninger i betragtning af
elevernes tidsforbrug på Skolevalg. Resultaterne for politisk selvtillid viser i den henseende, at det
med en veltilrettelagt og engageret indsats er muligt at øge unges politiske selvtillid på relativt kort
tid. Samtidig skal det dog også bemærkes, at skolevalg ikke alene er tilstrækkeligt til at øge unges
politiske selvtillid i stort omfang og det er ligeledes uklart, om stigningen i politisk selvtillid er
permanent eller forsvinder over tid.
Selvom det ikke i sig selv er kernen i Skolevalg, er der også tegn på, at elevernes motivation til at
deltage i politik på forskellig vis er styrket fra før til efter Skolevalg. Igen observerer vi en stigning
på en række indikatorer, hvoraf især Facebook-engagementet samt motivationen til at blive medlem
af et parti er steget. I en deltagelsesdemokratisk politisk kultur som den danske er dette umiddelbart
positivt. En begrænsning ved denne undersøgelse er dog, at det ikke er muligt at afklare, om det
faktisk fører til øget deltagelse. Der kan således være et stykke fra et kryds i et spørgeskema til at
melde sig ind i et parti.
29
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Endelig ser vi, at elevernes politiske kompas blev styrket af Skolevalg. Eleverne er blevet markant
dygtigere til at indplacere partierne i de politiske blokke, de normalt placeres i. Her kan det tænkes,
at de politiske ungdomsorganisationers store rolle i Skolevalg 2017 har bidraget positivt. Samtidig
er der også positive, om end mindre, udviklinger at spore i elevernes faktuelle politiske viden. Disse
resultater peger på, at elevernes grundkompetencer til at deltage i politik også er blevet styrket af at
deltage i Skolevalg 2017.
Det var anden gang at Skolevalg blev afholdt i Danmark, og indvirkningen på eleverne blev
ligeledes undersøgt efter første Skolevalg i 2015 (Hansen et al. 2015). Her var
undersøgelsesdesignet anderledes og fokus bredere. Ligeledes har tilrettelæggelsen af og indholdet i
Skolevalg ændret sig, blandt andet med afsæt i evalueringen. Så selvom Skolevalg overordnet set er
ens, er der forskelle under overfladen. Man kan dog alligevel overveje, hvordan resultaterne fra
denne rapport ser ud sammenholdt med dem fra evalueringen i 2015. Ser vi på de centrale
fokusområder, er vores tro på, at et forløb som Skolevalg kan styrke elevernes politiske selvtillid
blevet forstærket. I 2015 konkluderede vi, at det ser ud til, at Skolevalg virker i den retning, men
resultaterne var en anelse mere uklare end de er i denne rapport. Hvorvidt de mere entydige
resultater i 2017 skyldes tilpasninger i selve Skolevalg eller et øget antal respondenter i
undersøgelsen, som dermed giver mere statistisk sikkerhed, er ikke til at svare på her. Men på
bundlinjen står, at Skolevalg faktisk ser ud til at virke til dets mest centrale formål. Derudover er det
bemærkelsesværdigt, at elevernes faktuelle politiske viden ser ud til at være styrket efter Skolevalg i
2017, hvilket ikke var tilfældet i 2015. Om det er en enlig svale eller om tilpasningerne i Skolevalg
har forårsaget det, er værd at holde øje med ved de kommende Skolevalg.
Der står også flere væsentlige spørgsmål tilbage, som ligger udenfor denne undersøgelses formål at
afdække, men som er relevante at tage op fremover. For det første mangler vi viden om de
langsigtede effekter af Skolevalg. Undersøgelserne i 2015 og 2017 er begge tilrettelagt til at studere
konsekvenserne af Skolevalg på eleverne umiddelbart efter forløbets afslutning. Man kan overveje,
om der er tale om en korttidsstigning i politisk selvtillid eller om den bider sig fast. Det vil
eksempelvis kunne afdækkes ved at tilføje et ekstra dataindsamlingsmodul til paneldelen af
undersøgelsen.
I forlængelse heraf er det blevet nævnt, at man håber, at Skolevalg kan være med til at øge
valgdeltagelsen. Grundet den lange tid fra elevernes deltagelse i Skolevalg kombineret med det
relativt lave tidsforbrug, er dette måske et noget optimistisk mål at skulle spore en sådan effekt.
Men man kan gøre forsøget. Det vil dog kræve et langt mere omfattende eksperimentelt
undersøgelsesdesign end der hidtil har været i brug. En anden mulighed, som denne evaluering har
åbnet op for, er at studere deltagelseseffekterne tættere på forløbet. Evalueringen her har vist, at der
er en stigning i motivationen til at melde sig ind i et parti. Samtidig har de politiske
ungdomsorganisationer været aktive parter i forløbet og dermed åbnet døren for mange potentielle
medlemmer. I en tid, hvor partierne savner flere unge medlemmer, kan Skolevalg muligvis være en
løsning. Det vil derfor være oplagt at undersøge, om de politiske ungdomsorganisationer og
partierne faktisk får nye medlemmer som følge af Skolevalg og om de er i stand til at fastholde
dem.
30
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Endelig mangler der viden om de interne partipolitiske konsekvenser, som på sigt har betydning for
det bredere demokrati. I forbindelse med Skolevalg 2017 har organisationer og politiske
ungdomsorganisationer gjort en stor indsats for at aktivere, koordinere og træne deres medlemmer i
at argumentere, debattere og føre valgkamp. Sådanne indsatser kan potentielt styrke sammenholdet
mellem de unge medlemmer, hvilket kan tænkes at føre til øget fastholdelse og engagement af
medlemmer. Derudover kan det føre til bedre og mere parate unge politikere, som måske endda i
højere grad får mod på at stille op til et rigtigt valg. At skulle debattere med erfarne politikere i en
rigtig valgkamp kan være overvældende for nye kandidater. Hvis Skolevalg kan være en
træningsplads for disse, kan det på sigt føre til, at vi får valgt flere unge og bedre unge politikere ind
i politiske organer.
Afslutningsvis er det væsentligt at minde om, at Skolevalg fortsat er et relativt nyt projekt, der
handler om mere end hvilket parti, eleverne sætter deres kryds ud fra. Projektet handler om at give
eleverne mere politisk selvtillid og bedre forudsætninger for at være aktive demokratiske
medborgere i de næste mange år. Om de stemmer på det ene eller andet parti er i den forbindelse
ikke så vigtigt. Det afgørende er, at de får trænet sig i at deltage i politik og faktisk føler sig mere
parate til at engagere sig i det samfund, de er en del af. Der er stadig udfordringer med Skolevalg,
herunder hvad man kan gøre for at få endnu flere skoler til at være med. Ikke desto mindre er
resultaterne hidtil lovende og det ser altså ud til, at man faktisk ved et sådant tiltag kan gøre en
forskel for de unge i dag, som kommer til at udgøre kernen i fremtidens demokrati.
31
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0032.png
Om undersøgelsen og forfatteren
Undersøgelsen er udarbejdet af Ph.d. Jonas Hedegaard Hansen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i politisk deltagelse, kampagneformer,
holdningsdannelse og politisk adfærd. Derudover har han bidraget til en række evalueringer af
effekten af mobiliseringskampagner og andre tiltag rettet mod at påvirke borgeres adfærd. Hans
forskning er blandt andet publiceret i British Journal of Political Science, Political Behavior, West
European Politics, American Journal of Evaluation, Journal of Public Opinion, Elections & Parties,
Scandinavian Political Studies, World Political Science Review, DJØF-forlaget, Administrativ
Debat og Politica. Se
www.bit.ly/jhansen
for yderligere information.
Undersøgelsen er finansieret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som i samarbejde med
forfatteren har udvalgt fokusområderne. DUF har haft mulighed for at kommentere rapporten og
komme med forslag til forbedringer, men DUF har ikke haft redigeringsret. Indholdet i rapporten er
således alene Jonas Hedegaard Hansens ansvar.
Undersøgelsesdesignet er preregistreret i EGAP’s database (ID 20161030AA). Data fra projektet
planlægges at blive anvendt i en akademisk artikel. Data vil blive gjort offentligt tilgængeligt i
forbindelse med publicering af den engelsksprogede artikel under hensynstagen til elevernes
anonymitet.
32
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Litteratur
Balch, G. I. 1974. Multiple Indicators in Survey Research: The Concept "Sense of Political
Efficacy". Political Methodology, 1(2): 1-44.
Hansen, J. H., Hansen, K. M. & Levinsen, K. 2015. Skolevalg 2015. En kvantitativ evaluering af
elevernes oplevelse og udbytte af Skolevalg, København: Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet.
Hansen, K. M. & Pedersen, R. T. 2014. Campaigns matter: How voters become knowledgeable and
efficacious during election campaigns. Political Communication, 31(2): 303-324.
Hansen, K. M. & Stubager, R. 2016. The Danish National Election Study 2015, København: Institut
for Statskundskab, Københavns Universitet.
Kerr, D., Sturman, L., Schulz, W. & Burge, B. 2010. ICCS 2009 European Report: Civic
Knowledge, Attitudes, and Engagement among Lower-Secondary Students in 24 European
Countries: ERIC.
Kosiara-Pedersen, K. & Hansen, K. M. 2012. Danske Partimedlemmer 2012.
Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemsskab. Working paper no.
6/2012. University of Copenhagen: Department of Political Science.
Miller, W. E., Miller, A. H. & Schneider, E. J. 1980. American National Election Studies Data
Sourcebook - 1952-1978, Cambridge: Harvard University Press.
Oecd 2016. Society at a Glance 2016: OECD Publishing.
Skolevalg 2017. Lærervejledning Samfundsfag: Folketinget og Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling.
33
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Bilag 1: Spørgeskema anvendt før Skolevalg med variabelnavne
VELKOMMEN
Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Formålet er at få et bedre kendskab til unges
opfattelse af politik og samfund. Derfor er vi glade for, at du deltager.
Alle dine svar i undersøgelsen er anonyme. Det betyder, at dine personlige oplysninger
bliver behandlet fortroligt. Dit navn og din baggrund bliver ikke nævnt nogen steder. Det
vil altså ikke være muligt for andre at finde ud af, hvad du har svaret i undersøgelsen.
Det er vigtigt, at du udfylder skemaet på egen hånd og ikke laver andre ting imens.
Det er, hvad du synes og tror, vi spørger til, så svar så ærligt som muligt på spørgsmålene.
unilog1: Hvad er dit uni-login? (fx thom4267)
_____
unilog2: Gentag venligst dit uni-login
________________________________________
v1: Hvilken klasse går du i?
(1)
(2)
(3)
8. klasse
9. klasse
10. klasse
v2: Hvad hedder din skole? (Hvis ikke din skole er på listen, så fortsæt til næste spørgsmål)
[Rulleliste med skolenavne]
v3: Skriv venligst navnet på din skole
___________________________________________________________________________
34
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
v4: Er du?
(1)
(2)
Dreng
Pige
v5: Hvilket år er du født?
(7)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(8)
1998 eller tidligere
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005 eller senere
v6: Hvilken måned er du født i?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
v7: Er din mor født i Danmark?
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Ja
Nej, hun er født i et andet europæisk land
Nej, hun er født i Nordamerika, New Zealand eller Australien
Nej, hun er født i et andet land
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
35
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
v8: Er din far født i Danmark?
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Ja
Nej, han er født i et andet europæisk land
Nej, han er født i Nordamerika, New Zealand eller Australien
Nej, han er født i et andet land
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
Vi vil nu stille dig nogle spørgsmål om, hvad du synes om politik. Det er vigtigt at huske,
at der ikke er rigtige og forkerte svar, så svar blot så godt du kan.
v9: Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn? Jeg interesserer mig for politik og samfundsforhold
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
Helt uenig
Nærmest uenig
Hverken eller
Nærmest enig
Helt enig
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? [rækkefølge randomiseret]
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
v10a:
Jeg synes, at politikerne tager for
lidt hensyn til, hvad sådan nogen som mig
mener.
v10b:
Man kan stole på, at politikerne
træffer de rigtige beslutninger for
Danmark.
v10c:
Jeg synes, at politik er så indviklet,
at jeg ikke kan forstå, hvad der foregår.
v10d:
Jeg har let ved at tage stilling til
politiske spørgsmål.
v10e:
Jeg synes, at politikerne laver
mange ligegyldige ting.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(80)
(80)
(80)
36
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? [rækkefølge randomiseret]
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
v10f:
Jeg synes, det er svært at forstå
politikerne, når de diskuterer den
økonomiske politik.
v10g:
Jeg har indflydelse på Folketingets
og Regeringens beslutninger.
v10h:
Jeg er klar til at deltage i politiske
diskussioner med venner og familie.
v10i:
Jeg har politiske holdninger, som er
værd at lytte til.
v10j:
Politikerne lover med vilje mere
end de kan holde.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(5)
(80)
(80)
(80)
(80)
I hvilken grad kunne du forestille dig at gøre følgende i løbet af det næste år? [rækkefølge
randomiseret]
Slet ikke
I lille grad
I nogen
grad
I høj grad
I meget
høj grad
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
v11a:
Deltage i et politisk debatmøde (fx
et vælgermøde eller et borgermøde).
v11b:
Skrive en statusopdatering eller
kommentere venners indlæg om politik
på Facebook
v11c:
Deltage i elevrådsarbejde på din
skole.
v11d:
Samle penge eller andet ind for en
organisation (fx Dansk Flygtningehjælp,
Røde Kors, Greenpeace eller Kræftens
Bekæmpelse).
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(80)
(80)
37
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
I hvilken grad kunne du forestille dig at gøre følgende i løbet af det næste år?
Slet ikke
I lille grad
I nogen
grad
I høj grad
I meget
høj grad
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
v11e:
Deltage i en demonstration.
v11f:
Være medlem af et politisk parti eller
en partipolitisk ungdomsorganisation (fx
VU eller DSU).
v11g:
”Like” / ”Synes godt om” en
politikers side eller statusopdatering på
Facebook
v11h:
Være medlem af en forening, som
arbejder med politiske emner (fx
menneskerettigheder, miljø og klima,
flygtninge og indvandrere).
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
v12: Hvis du havde stemmeret, ville du så stemme, hvis der var Folketingsvalg i morgen?
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Ja, det ville jeg helt sikkert
Ja, det tror jeg
Nej, det tror jeg ikke
Nej, det ville jeg helt sikkert ikke
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
v13: Hvis nu du skulle stemme, hvem ville du så stemme på til Folketingsvalg?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(20)
(21)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
Stemme blankt
Ønsker ikke at oplyse
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
38
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Nu kommer der nogle generelle spørgsmål til dine politiske holdninger.
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? [rækkefølge randomiseret]
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
(80)
v14a:
Rige mennesker bør betale mere i
skat.
v14b:
Voldsforbrydelser bør straffes
hårdere.
v14c:
Der er for mange, der får
kontanthjælp, førtidspension eller SU, uden
at de har brug for det.
v14d:
Man bør betale et gebyr for at gå til
lægen.
v14e:
Der skal stilles strengere miljøkrav
til landbruget uanset om det går udover den
økonomiske vækst
v14f:
Danmark skal tage imod færre
flygtninge
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(80)
(80)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
I politik taler man ofte om rød blok og blå blok. Hvor vil du placere de enkelte partier?
Mest rød
Mest blå
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
Ved ikke/forstår ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
v15a:
A: Socialdemokratiet
v15b:
B: Radikale Venstre
v15c:
C: Det Konservative Folkeparti
v15d:
D: Nye Borgerlige
v15e:
F: SF - Socialistisk Folkeparti
v15f:
I: Liberal Alliance
v15g:
O: Dansk Folkeparti
v15h:
V: Venstre
v15i:
Ø: Enhedslisten
v15j:
Å: Alternativet
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
39
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Man taler ofte om rød blok og blå blok i politik. Hvilken blok tror du er mest enig i følgende udsagn:
[rækkefølge randomiseret]
Rød blok
Blå blok
(2)
(2)
(2)
Ved ikke/forstår ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
v16a:
Det enkelte menneske skal have
mere ansvar for sig selv.
v16b:
Det offentlige skal garantere, at der
blive sørget for alle.
v16c:
Borgere og virksomheder skal
betale mindre i skat
(1)
(1)
(1)
Du vil nu blive stillet en række spørgsmål om politik. Du skal sætte kryds ved det
svar, som du mener er det rigtige. Der kan være mange svære spørgsmål i politik.
Husk derfor, at det altid er muligt at svare ”ved ikke”.
v17: Hvor mange medlemmer er der i Folketinget?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
57 politikere
89 politikere
179 politikere
187 politikere
259
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
v18: Hvilke af følgende partier er med i regeringen i øjeblikket?
(Du må gerne sætte flere krydser)
(1)
(2)
(3)
(81)
(4)
(5)
(7)
(8)
(9)
(11)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
40
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0041.png
Hvor gammel skal man være for, at man må...
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
Der er
ingen
aldersgr
ænse
(6)
(6)
(6)
Ved
ikke/fors
tår ikke
spørgsm
ålet
(80)
(80)
(80)
v19:
… stemme til et Folketingsvalg?
v20:
… deltage i en demonstration?
v21:
… være medlem af et politisk parti?
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
Her
til
slut
vil
vi
gerne
vide
lidt
om
dig
og
din
familie
Hvor mange gange har du talt om politik og samfund med følgende personer i løbet af den seneste
uge?
Slet ikke
1-2 gange
3-4 gange
Flere end 4
gange
Ved
ikke/forstår
ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
(80)
v22:
Min mor
v23:
Min far
v24:
Andre familiemedlemmer end mine
forældre
v25:
Mine klassekammerater
(1)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(4)
Hvordan har du brugt forskellige medier i løbet af den seneste uge til at holde dig informeret om
politik og aktuelle samfundsforhold? [rækkefølge randomiseret]
Ingen tid
Mindre end
30 minutter
Mellem 30-60
minutter
Mere end 60
minutter
Ved
ikke/forstår
ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
v26:
Ved at lytte til radioen
v27:
Ved at bruge social medier (fx
Facebook, Twitter, Youtube)
v28:
Ved at se fjernsyn
v29:
Ved at bruge nyhedssites på
internettet (fx dr.dk, tv2.dk, mx.dk)
v30:
Ved at læse aviser
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(4)
(4)
41
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
v31: Hvad ønsker du at lave efter du afslutter din folkeskoleuddannelse i 9. eller 10. klasse?
Sæt kryds ved det svar som passer bedst for dig
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Starte på en erhvervsrettet uddannelse
Starte på en gymnasial uddannelse
Starte på en uddannelse i udlandet
Jeg har ikke lyst til at starte på en uddannelse
Det ved jeg ikke endnu
v32: Hvem bor du sammen med? (sæt gerne flere krydser)
(1)
(2)
(80)
Jeg bor sammen med min mor eller stedmor
Jeg bor sammen med min far eller stedfar
Ingen af ovenstående
Tak for din deltagelse. Dine svar vil blive brugt til at gøre samfundsfagsundervisningen
bedre i fremtiden. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen, kan
du
sende
en
mail
til
[email protected].
Tryk på "Afslut"-knappen her på siden, når du er færdig med at svare på spørgsmålene.
42
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Bilag 2: Spørgeskema anvendt efter Skolevalg med variabelnavne
VELKOMMEN
Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Formålet er at få et bedre kendskab til unges
opfattelse af politik og samfund. Derfor er vi glade for, at du deltager.
Alle dine svar i undersøgelsen er anonyme. Det betyder, at dine personlige oplysninger
bliver behandlet fortroligt. Dit navn og din baggrund bliver ikke nævnt nogen steder. Det
vil altså ikke være muligt for andre at finde ud af, hvad du har svaret i undersøgelsen.
Det er vigtigt, at du udfylder skemaet på egen hånd og ikke laver andre ting imens.
Det er, hvad du synes og tror, vi spørger til, så svar så ærligt som muligt på spørgsmålene.
unilog1: Hvad er dit uni-login? (fx thom4267)
_____
unilog2: Gentag venligst dit uni-login
________________________________________
p1: Hvilken klasse går du i?
(1)
(2)
(3)
8. klasse
9. klasse
10. klasse
p2: Hvad hedder din skole? (Hvis ikke din skole er på listen, så fortsæt til næste spørgsmål)
[Rulleliste med skolenavne]
p3: Skriv venligst navnet på din skole
___________________________________________________________________________
43
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
p4: Er du?
(1)
(2)
Dreng
Pige
p5: Hvilket år er du født?
(7)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(8)
1998 eller tidligere
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005 eller senere
p6: Hvilken måned er du født i?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
p7: Er din mor født i Danmark?
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Ja
Nej, hun er født i et andet europæisk land
Nej, hun er født i Nordamerika, New Zealand eller Australien
Nej, hun er født i et andet land
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
44
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
p8: Er din far født i Danmark?
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Ja
Nej, han er født i et andet europæisk land
Nej, han er født i Nordamerika, New Zealand eller Australien
Nej, han er født i et andet land
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
Vi vil nu stille dig nogle spørgsmål om, hvad du synes om politik. Det er vigtigt at huske,
at der ikke er rigtige og forkerte svar, så svar blot så godt du kan.
p9: Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn? Jeg interesserer mig for politik og samfundsforhold
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
Helt uenig
Nærmest uenig
Hverken eller
Nærmest enig
Helt enig
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? (rækkefølge randomiseret)
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
p10a:
Jeg synes, at politikerne tager for
lidt hensyn til, hvad sådan nogen som mig
mener.
p10b:
Man kan stole på, at politikerne
træffer de rigtige beslutninger for
Danmark.
p10c:
Jeg synes, at politik er så indviklet,
at jeg ikke kan forstå, hvad der foregår.
p10d:
Jeg har let ved at tage stilling til
politiske spørgsmål.
p10e:
Jeg synes, at politikerne laver
mange ligegyldige ting.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(80)
(80)
(80)
45
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? (rækkefølge randomiseret)
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
p10f:
Jeg synes, det er svært at forstå
politikerne, når de diskuterer den
økonomiske politik.
p10g:
Jeg har indflydelse på Folketingets
og Regeringens beslutninger.
p10h:
Jeg er klar til at deltage i politiske
diskussioner med venner og familie.
p10i:
Jeg har politiske holdninger, som er
værd at lytte til.
p10j:
Politikerne lover med vilje mere
end de kan holde.
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(5)
(80)
(80)
(80)
(80)
I hvilken grad kunne du forestille dig at gøre følgende i løbet af det næste år? (rækkefølge
randomiseret)
Slet ikke
I lille grad
I nogen
grad
I høj grad
I meget
høj grad
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
p11a:
Deltage i et politisk debatmøde (fx
et vælgermøde eller et borgermøde).
p11b:
Skrive en statusopdatering eller
kommentere venners indlæg om politik
på Facebook
p11c:
Deltage i elevrådsarbejde på din
skole.
p11d:
Samle penge eller andet ind for en
organisation (fx Dansk Flygtningehjælp,
Røde Kors, Greenpeace eller Kræftens
Bekæmpelse).
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(80)
(80)
46
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
I hvilken grad kunne du forestille dig at gøre følgende i løbet af det næste år? (rækkefølge
randomiseret)
Slet ikke
I lille grad
I nogen
grad
I høj grad
I meget
høj grad
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
p11e:
Deltage i en demonstration.
p11f:
Være medlem af et politisk parti
eller en partipolitisk
ungdomsorganisation (fx VU eller DSU).
p11g:
”Like” / ”Synes godt om” en
politikers side eller statusopdatering på
Facebook
p11h:
Være medlem af en forening, som
arbejder med politiske emner (fx
menneskerettigheder, miljø og klima,
flygtninge og indvandrere).
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om Skolevalg.
p33: Stemte du til Skolevalg?
(1)
(2)
(80)
Ja
Nej
Kan ikke huske
p34: Hvorfor stemte du ikke til Skolevalg?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Jeg var syg den dag, vi skulle stemme
Jeg gad ikke at stemme
Min klasse deltog ikke i skolevalg
Kan ikke huske
Andet
47
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
p35: Hvilket parti ville du have stemt på, hvis du skulle have stemt til Skolevalg?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(20)
(21)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
Stemme blankt
Ønsker ikke at oplyse
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
p36: Hvilket parti stemte du på?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(20)
(21)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
Stemme blankt
Ønsker ikke at oplyse
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
p37: Hvor mange timer har du brugt på Skolevalg både i skoletiden og hjemme?
(Træk i firkanten og placer den i det punkt, der er tættest på det rigtige svar).
[respondenter placerer punkt mellem 1 og 25 timer].
48
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? (rækkefølgen randomiseret)
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
(80)
p38a:
Det har været spændende at deltage
i Skolevalg
p38b:
Jeg har lært noget nyt om valg og
politik ved at deltage i Skolevalg
p38c:
Skolevalg har gjort mig mere
sikker på, hvordan man stemmer til valg i
Danmark
p38d:
Jeg håber, at Skolevalg bliver
gentaget, så de næste årgange også prøver
det
p38e:
Jeg har talt med mine forældre om
Skolevalg
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
p39: Hvilke mærkesager valgte du at arbejde med i Skolevalgsforløbet? (rækkefølge randomiseret)
(1)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
Hårdere straf for vold og overgreb
Fjern topskatten
Højere ydelser til arbejdsløse
Danmark skal tage imod flere flygtninge
Gør peberspray lovlig
Indfør permanent grænsekontrol
Stemmeret til 16-årige
Kortere skoledage i folkeskolen
Fjern afgiften på elbiler
Gratis psykologhjælp til unge under 25 år
Kødfrie dage i offentlige institutioner
Niveauopdelte klasser i folkeskolen
Danmark ud af EU
Sexmobning på skoleskemaet
Ja til atomkraft
Styrk Danmarks militær
Gør aktiv dødshjælp lovligt
De rigeste skal betale mere i skat
Strengere miljøkrav til landbruget
Indfør en 30 timers arbejdsuge
49
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
p40: Har du mødt eller haft besøg af politikere eller ungdomspolitikere på din skole i forbindelse med
Skolevalg?
(1)
(2)
(80)
Ja
Nej
Kan ikke huske
Hvis ”ja” til p40: Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? (rækkefølge randomiseret)
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
(80)
p41a:
Politikerne var gode til at svare på
spørgsmål fra eleverne
p41b:
Der var en god debattone mellem
politikerne
p41c:
Jeg blev klogere på mine egne
politiske holdninger ved at have besøg af
politikerne
p41d:
Politikerne var oprigtigt
interesserede i at høre, hvad unge som
mig mener
p41e:
Politikerne bør have en større rolle
næste gang der er Skolevalg
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
Nu kommer der nogle generelle spørgsmål til dine politiske holdninger.
50
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? (rækkefølge randomiseret)
Helt uenig
Nærmest
uenig
Hverken
eller
Nærmest
enig
Helt enig
Ved
ikke/forstå
r ikke
spørgsmål
et
(80)
(80)
(80)
p14a:
Rige mennesker bør betale mere i
skat.
p41b:
Voldsforbrydelser bør straffes
hårdere.
p41c:
Der er for mange, der får
kontanthjælp, førtidspension eller SU,
uden at de har brug for det.
p41d:
Man bør betale et gebyr for at gå
til lægen.
p41e:
Der skal stilles strengere miljøkrav
til landbruget uanset om det går udover
den økonomiske vækst
p41f:
Danmark skal tage imod færre
flygtninge
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
(1)
(1)
(2)
(2)
(3)
(3)
(4)
(4)
(5)
(5)
(80)
(80)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
p15: I politik taler man ofte om rød blok og blå blok. Hvor vil du placere de enkelte partier?
Mest rød
Mest blå
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
Ved ikke/forstår ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
51
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0052.png
Man taler ofte om rød blok og blå blok i politik. Hvilken blok tror du er mest enig i følgende udsagn:
(rækkefølge randomiseret)
Rød blok
Blå blok
(2)
(2)
(2)
Ved ikke/forstår ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
p16a:
Det enkelte menneske skal have
mere ansvar for sig selv.
p16b:
Det offentlige skal garantere, at der
blive sørget for alle.
p16c:
Borgere og virksomheder skal
betale mindre i skat
(1)
(1)
(1)
p13: Hvis du havde stemmeret til Folketingsvalg og du skulle stemme, hvem ville du så stemme på til
Folketingsvalg?
6
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(20)
(21)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
Stemme blankt
Ønsker ikke at oplyse
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
6
På grund af en fejl i opsætningen af spørgeskemaet er dette spørgsmål kun blevet stillet til et mindre udsnit af
respondenterne.
52
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
Du vil nu blive stillet en række spørgsmål om politik. Du skal sætte kryds ved det svar,
som du mener er det rigtige. Der kan være mange svære spørgsmål i politik. Husk derfor,
at det altid er muligt at svare ”ved ikke”.
p17: Hvor mange medlemmer er der i Folketinget?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(80)
57 politikere
89 politikere
179 politikere
187 politikere
259
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
p18: Hvilke af følgende partier er med i regeringen i øjeblikket?
(Du må gerne sætte flere krydser)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(80)
A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Nye Borgerlige
F: SF - Socialistisk Folkeparti
I: Liberal Alliance
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet
Ved ikke/forstår ikke spørgsmålet
Hvor gammel skal man være for, at man må... (spørgsmål randomiseret)
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
Der er
ingen
aldersgr
ænse
(6)
(6)
(6)
Ved
ikke/fors
tår ikke
spørgsm
ålet
(80)
(80)
(80)
p19:
… stemme til et Folketingsvalg?
p20:
… deltage i en demonstration?
p21:
… være medlem af et politisk parti?
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(5)
(5)
(5)
53
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
1869791_0054.png
Her til slut vil vi gerne vide lidt om dig og din familie
Hvor mange gange har du talt om politik og samfund med følgende personer i løbet af den seneste
uge?
Slet ikke
1-2 gange
3-4 gange
Flere end 4
gange
Ved
ikke/forstår
ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
(80)
p22:
Min mor
p23:
Min far
p24:
Andre familiemedlemmer end mine
forældre
p25:
Mine klassekammerater
(1)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(4)
Hvordan har du brugt forskellige medier i løbet af den seneste uge til at holde dig informeret om
politik og aktuelle samfundsforhold? (rækkefølge randomiseret)
Ingen tid
Mindre end
30 minutter
Mellem 30-60
minutter
Mere end 60
minutter
Ved
ikke/forstår
ikke
spørgsmålet
(80)
(80)
(80)
(80)
(80)
p26:
Ved at lytte til radioen
p27:
Ved at bruge social medier (fx
Facebook, Twitter, Youtube)
p28:
Ved at se fjernsyn
p29:
Ved at bruge nyhedssites på
internettet (fx dr.dk, tv2.dk, mx.dk)
p30:
Ved at læse aviser
(1)
(1)
(1)
(1)
(1)
(2)
(2)
(2)
(2)
(2)
(3)
(3)
(3)
(3)
(3)
(4)
(4)
(4)
(4)
(4)
p31: Hvad ønsker du at lave efter du afslutter din folkeskoleuddannelse i 9. eller 10. klasse? Sæt kryds
ved det svar som passer bedst for dig
(1)
(2)
(3)
(4)
(80)
Starte på en erhvervsrettet uddannelse
Starte på en gymnasial uddannelse
Starte på en uddannelse i udlandet
Jeg har ikke lyst til at starte på en uddannelse
Det ved jeg ikke endnu
54
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om seneste evaluering af Skolevalg 2017, til undervisningsministeren
p32: Hvem bor du sammen med? (sæt gerne flere krydser)
(1)
(2)
(80)
Jeg bor sammen med min mor eller stedmor
Jeg bor sammen med min far eller stedfar
Ingen af ovenstående
Tak for din deltagelse. Dine svar vil blive brugt til at gøre samfundsfagsundervisningen
bedre i fremtiden. Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen, kan
du
sende
en
mail
til
[email protected].
Tryk på "Afslut"-knappen her på siden, når du er færdig med at svare på spørgsmålene.
55