Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1868727_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 212 (Alm. del):
I brev af 1. marts 2018 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalena
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 212:
”I forbindelse med at ministeren har udtalt, at der skal gennemføres en
evaluering af de nationale test, bedes ministeren redegøre for følgende:
Hvordan opgavebeskrivelsen for evalueringen lyder?
Hvem der skal gennemføre evalueringen og hvordan disse personer
udpeges?
Om evalueringen udelukkende bliver foretaget med henblik på an-
befalinger til justering af de nationale test eller også med henblik på
eventuelle anbefalinger til afskaffelse af dem?
Hvordan ministeren har tænkt sig at handle på evalueringens resul-
tater?”
Svar:
Evalueringen af de nationale test skal skabe et solidt og kvalificeret
grundlag for at tage stilling til den fremadrettede udvikling og brug af de
nationale test.
Både i forberedelsen af evalueringen, under og efter vil relevante eksper-
ter, interessenter og praktikere i og omkring folkeskolen blive inviteret til
at bidrage. Det vil ske via blandt andet dialogmøder med lærere og ledere
og ved, at jeg udpeger en rådgivningsgruppe. Inddragelsen skal sikre, at
evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i
forhold til de nationale test.
Evalueringsspørgsmål og beskrivelsen af de opgaver, der skal løses som
led i evalueringen, forventes at foreligge i løbet af foråret 2018, når der
har været en inddragelse af eksperter, interessenter og praktikere. Der vil
efterfølgende blive taget stilling til, hvem der skal løse de konkrete analy-
se- og evalueringsopgaver.
16. marts 2018
Sagsnr.:18/02955
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om evaluering af de nationale test, til undervisningsministeren
Evalueringen gennemføres frem til sommeren 2019. Når evalueringens
resultater foreligger, håber jeg at få en konstruktiv og åben politisk drøf-
telse i forligskredsen af, hvordan der skal følges op på evalueringens re-
sultater.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2