Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 21 (Alm. del):
I brev af 18. oktober 2017 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 21:
Vil ministeren oplyse, om ministeren finder det acceptabelt og i overens-
stemmelse med bestemmelserne i folkeskoleloven, hvis skoler systema-
tisk planlægger undervisningen således, at der ikke altid er en lærer til
stede i timerne, eller at klasser med tilsammen omkring 40 elever fast
undervises sammen, fordi der ikke er ansat et tilstrækkeligt antal lærere til
at sikre tilstedeværelsen af en lærer i timerne i alle skolens klasser, jf. ar-
tiklen ”Skoler har ikke råd til en lærer i alle timer,” i
Folkeskolen nr. 17,
2017.
Svar:
Det er naturligvis ikke rimeligt overfor eleverne og lærerne, hvis de ikke
har mulighed for at få og give en god undervisning under de givne om-
stændigheder. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere
lovligheden af den pågældende måde at tilrettelægge undervisningen på,
da det vil kræve nærmere undersøgelser af sagen, herunder at kommunen
gives mulighed for at udtale sig i sagen.
Det kan oplyses, at tilsynet med, hvorvidt kommuner og regioner følger
den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder (legalitetstilsynet),
herunder folkeskoleloven, føres af kommunaltilsynet under Økonomi-
og Indenrigsministeriet (Ankestyrelsen). Undervisningsministeriet har et
ulovbestemt sektoransvar, der bl.a. medfører en forpligtelse til at følge
med i, om lovgivningen generelt overholdes, og om lovgivningen fortsat
er hensigtsmæssig. Ansvaret for i den forbindelse at føre et passende
tilsyn med folkeskolen ligger i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK). STUK har således i forhold til den konkrete problemstilling
ansvar for at undersøge den generelle problemstilling nærmere, mens det
er Ankestyrelsen, der kan træffe afgørelser i evt. konkrete tilsynssager.
Jeg har på denne baggrund orienteret STUK om sagen.
14. november 2017
Sags nr.:17/13957